Ordbog

Resultat : 1227 ord startende med f
Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
F
Signalflag F, firkantet flag med hvid bundfarve og rød diamant, hvis spi ... Se artiklen
f-flag
Fremmed flag. »En del rederier foreslår danske navigatører at mønstre i ... Se artiklen
F-forkortelser
F1B: Engelsk forkortelse for Telegraphy using frequency modulat ... Se artiklen
f-kanal
(-en, -er): Særlig VHF-kanal stillet til rådighed for radiotrafik mellem ... Se artiklen
fabrikationsplade
(-n, -r): Identifikationsplade for skibets bygning. Værftets metalplade med ... Se artiklen
fabrikmester, fabriksmester
(-steren, -stre): Søofficer, der leder et orlogsværft.[DMO, MHVT14] "D ... Se artiklen
fabrikstrawler
(-en, -e): Fiskeskib, der fanger med trawl og har udstyr til at forarbejde ... Se artiklen
facadebelysning
(-en, -er): Belysning af et fyrs bygning, så den lettere genkendes fra søen. ... Se artiklen
fad
(-et, -e): Beholder til flydende stoffer eller fx proviant nedsaltet. Dss. ... Se artiklen
fadelænge
(-n, -r): Slæng til at hejse fade op med. Se også ovenfor under fad. ... Se artiklen
fademagasin
(-et, -er): "Fade-Magasin kaldes det Pakhuus, hvorudi alt Fadeværket til en ... Se artiklen
fadestik, fadstik
(-ket, -): Knob anvendt til fastgørelse af slæng omkring tønde og fad. ... Se artiklen
fadeværk
(-et, -): Skibets beholdning af tønde og fade til opbevaring af flydende ... Se artiklen
fadeværksbånd
(-et, -): De omløbende jern- eller vidjebånd, der holder tøndestaverne ... Se artiklen
fadtønde
(-n, -r): Sømærke af facon som en tønde.
barrel // tun buoy.
[KortA]  Kilder
fag
(-et, -): Afgrænset område mellem to adskillelser som fx et fag i en bogreol. ... Se artiklen
Fahrenheit, G.
Temperaturskala opkaldt efter tysk fysiker, 1686-1736, som opstillede en skala, ... Se artiklen
fairway
(eng., bøjes også dansk: -en, -e): Sejlløb, gerne af ringe bredde på fx ... Se artiklen
Faklen
"Faklen" er fagforeningsbladet for Søfyrbødernes Forbund i Danmark. Det udkom ... Se artiklen
faksimilekort
(-et, -): Meteorologisk kort med vejrsituation eller forudsigelse sendt til ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
fald
(-et, -): 1. Tov eller wire, der anvendes til at hejse, sætt ... Se artiklen
faldbarm, faldsbarm
(-en, -e) faldsbarm: Sejlets hjørne, hvori faldet er fastgjort. h ... Se artiklen
faldblok
(-ken, -ke): Blok, som et fald er skåret igennem. Bruges ved store sejl, hvor ... Se artiklen
faldboug
(-en, -e): »... 'Ketser' eller 'faldboug' ind under det [redskab] for at faa ... Se artiklen
falddavid
(-en, -er): Dss. gravitationsdavid. gravity davit. ... Se artiklen
falde
(vb): Verbum dækkende forskellige nedadgående bevægelser. Brugt fx i: ... Se artiklen
faldereb, faldreb
(-et, -): 1. Stedet ved skibssiden, hvorfra man ankommer til ... Se artiklen
falderebsdreng
(-en, -e): Dreng, der står til hjælp ved falderebet. Se også falderebsgast ... Se artiklen
falderebsdør
(-en, -e): Åbningen i skibssiden eller i skanseklædningen, hvorigennem der er ... Se artiklen
falderebsgalge
(-n, -r): Udrustning til motorskib: "Falderebsgalge. En galge for ... Se artiklen
falderebsgast
(-en, -er): Besætningsmedlemmer, gerne unge matroser, der står vagt ved ... Se artiklen
falderebsklampe
(-n, -r): Dss. falderebstrin. Klamper eller tømmerværk påsat skibssiden ... Se artiklen
falderebsklæde
(-t, -r): Sejldugsafskærmning langs falderebets sider, især når dette er en ... Se artiklen
falderebsknob
(-et, -): Pynteknob, der bindes for enden af falderebet el. på andre ender for ... Se artiklen
falderebslanterne
(-n, -r) (gl.): Lanterne sat op ved skibets faldereb (1850c.) [HAR] "To tæn ... Se artiklen
falderebslejder
(-en, -e): trappetrin på skibssiden eller fri lejder til anbringelse på ... Se artiklen
falderebslærling
(-en, -er): Kadet el. underordnet besætningsmedlem, der har vagten ved ... Se artiklen
falderebsport
(-en, -e): Den del af det opstående, der kan fjernes i skanseklædningen. ... Se artiklen
falderebsrepos
(-en, -er): Platform, der kan slås ud eller monteres udvendigt på skibsiden ... Se artiklen
falderebsscepter
(-teret,-tre): Støtte for håndliste el. håndreb ved landgangssiden. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
falderebsspil
(-spillet, -spil): Udrustning til nybygning: "To hånddrevne, gnistfri ... Se artiklen
falderebstov
(-et, -): To tove, der hænger langs falderebet, og som benyttes til at holde ... Se artiklen
falderebstrappe
(-n, -r): Den lodrette el. skrå trappe, der sættes langs skibets yderside for ... Se artiklen
falderebstrin
(-et, -): Trin på falderebstrappen. "Spiler, spigrede op ad Skibets Side, v ... Se artiklen
faldhorn
(-et, -): Faldbarm. Se faldshorn. peak // hoist.[H ... Se artiklen
faldlem
(-men, -me): Lem i bunden af et sandpumperskib eller stenfiskerskib til losning ... Se artiklen
faldmand
(-manden, -mænd): Gast, der i fritidsfartøjer betjener faldene ved masten. ... Se artiklen
faldnet
(-tet, -): Sikkerhedsnet i orlogsskibe i sejlskibstiden. Nettene, der var ... Se artiklen
faldpal
(-en, -er): Paler, der på et spil pga. sin tyngde falder ned mellem et ... Se artiklen
faldport
(-en, -e): Kanonporte på underste dæk. Portene er hængslet langs overkanten, ... Se artiklen
faldror
(-et, -): Særlig rortype på en kajek.
[H&S88 p.7]  Kilder
faldsbalje
(-n, -r): Beholder i baljeform, hvori et fald kan skydes op på dækket. ... Se artiklen
faldsbarm
(-en, -e): Se faldbarm ovenstående.
head.
[Benzon]  Kilder
faldsblok
(-ken, -ke): Blok til et sejls fald.
halyard block.
[Benzon]  Kilder
faldsbolt
(-en, -e): Fordoblingen, den dobbeltlagte sejldug ved faldsbarmen. ... Se artiklen
faldsejsing, faldseising
(-en, -er): Almindelig arbejdssejsing, der bruges til at sikre løse genstande, ... Se artiklen
faldshorn
(-et, -): 1. Stagsejlets øverste hjørne. Dss. faldbarm: det ... Se artiklen
faldsikring
(-en, -er): Sele til personbrug. Selen har gjorder rundt skuldre og bryst, ... Se artiklen
faldskærmsraket
(-ten, -ter): Håndholdt nødsignal, der udskydes fra et hylster til en højde ... Se artiklen
faldsløjert
(-en, -er): Dss. nokløjert.
head-cringle.
[Benzon]  Kilder
Stikord Beskrivelse
faldtov
(-et, -e): Kort tov, der anvendes til at holde i, mens man bevæger sig op ned ... Se artiklen
faldvind
(-en, e): Kold bjergvind, der dannes når stillestående luft over et højt ... Se artiklen
falkenters
(-en, -er): Se falkonters.
[DMO]  Kilder
Falklandsstrøm
En sydatlantisk havstrøm, der sætter mod NE langs Argentinas østkyst. ... Se artiklen
falkonet
(-en, -er): Lille kanon anbragt i en gaffel og med et forlænget skaft, hvorpå ... Se artiklen
falkonters
(-en, -e): Falkenters, Falkentærs. Laderedskab til en kanon. Stage med en ... Se artiklen
Falsterbokanal
"Vi gik gennem den nye Falsterbokanal, hvilket sparede os for nogle timers ... Se artiklen
familiesejlads
(-en, -er): Sejlklubssejladser i et tempo, der passer sig for deltagere af ... Se artiklen
fange
(vb): 1. Fastgøre noget løseligt. Kaste en tovende løst om ... Se artiklen
fangebjælke
(-n, -r): Bænk el. planke, der opsættes vandret omkring master el. langs ... Se artiklen
fangebolt
(-en, -e): Beslag fastgjort på et dæk og hvori en tilfangetagen person kan ... Se artiklen
fangeklampe
(-n, -r): Skødeklampe, fingerklampe, læbe eller anden beknib-klampe. ... Se artiklen
fangeline, fangline
(-n, -r): Tyndt tov, der føres fra fx en båd og langs ad skibet og fastgøres ... Se artiklen
fangning
(-en, -er): " kan enten være en Ende Toug, Linegods eller Garn, der løselig ... Se artiklen
fangstjournal
(-en, -er): Dagbog, der skal føres af alle erhvervsfiskere over deres fangst ... Se artiklen
fangstskib
(-et, -e): Hvalfangerskib.
whaler.
[SØF07/2003 p.14 sp.4]  Kilder
fangtov
(-et, -e): Ikke at forveksle med fangline. Kort tovende, der anvendes til at ... Se artiklen
fantomring
(-en, -e): Del af gyrokompas. "Som omtalt i paragraf 6 må det nordsøgende ... Se artiklen
fantomskib
(-et, -e): Ikke eksisterende skib el. forsvundet skib, stjålet skib. ... Se artiklen
farbar
(adj.): Sejlbar. Farvand med tilstrækkelig dybde og tilstrækkeligt rent for ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
fare
(vb): 1. Opbevare - om udrustning på skib. Et redskab kan fa ... Se artiklen
fare
(-n, -r): Risiko. danger // peril // risk // hazard // jeopardy ... Se artiklen
fareafmærkning
(-en, -er): Farvandsafmærkning med bøjer etc. omkring en genstand farlig for ... Se artiklen
fareklasse
(-n, -r): Opdeling af farlig ladning i forskellige klasser som brandfarlig, ... Se artiklen
fareklassenummer
(-meret, -mre): Farligt gods inddeles i klasser som fx brandbart, giftigt, ... Se artiklen
farelinje
(-n, -r): I kapsejlads: linje vinkelret på startlinien ud for det luv ... Se artiklen
faremelding
(-en, -er): Navigationsmelding til skibsfarten om en opstået far, der fx kan ... Se artiklen
faremoment
(-et, -er): Risikofaktor ved behandling af ladning. element of dan ... Se artiklen
fareområde
(-t, -r): Område, hvor der på grund af sejladshindring er fare for ... Se artiklen
faresignal
(-et, -er): Afgivelse af oplysning om en fare, der kan påvirke skibsfarten. ... Se artiklen
faresignalstation
(-en, -er): Signalsystem opsat langs Den Jyske Vestkyst for at kunne afgive ... Se artiklen
faretillæg
(-get, -): Tillæg til hyren ved sejlads i områder, der officielt eller ved ... Se artiklen
farevinkel
(-vinklen, -vinkler): Fyrvinkel, der med farvet lys viser den farlige vinkel. I ... Se artiklen
farezone
(-n, -r): Område på verdenshavene, hvor der tilkommer en sømand ekstra ... Se artiklen
farkendriver
(-en, -e): Langsomt sejlende skib. Især om skibe, der sejler i grupper, om det ... Se artiklen
farkens, farken
(-en, -): Vandfarken, vandso. Vandbeholder til ferskvand. Stor vandtønde. Fad ... Se artiklen
farkost
(-en, -er): Fartøj (1673).
boat // ship.
[DNH91, H&S59 p.124]  Kilder
farligt gods
Betegnelse for ladning, "hvortil der skal stilles særlig krav til emballering, ... Se artiklen
farmer
(-en, -e): Medlem af vagten, der holdt udkik eller havde rortjeneste, mens ... Se artiklen
Farou
Farou er Benedichts navn for Fårø, en ø der ligger nord for Gotland i ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
fart
(-en, -): 1. Bevægelse målt i længde og tid. Dss. —> has ... Se artiklen
fartgrænse
(-n, -r): speed limit.
[NEM]  Kilder
fartindikator
(-en, -er): Instrument, hvorpå farten kan aflæses på broen eller i maskinen. ... Se artiklen
fartinformation
(-en, -er): speed information.
[NAV4 p.24]  Kilder
fartjustering
(-en, -er): speed adjustment.
[NAV4 p.94]  Kilder
fartmåler
(-en, -e): instrument, der kan vise skibets hastighed enten gennem vandet eller ... Se artiklen
fartplan
(-en, -er): sailing schedule // sailing list // time table ... Se artiklen
fartprøve
(-n, -r): speed trial.[NAK, NAV] "Værftet afhold ... Se artiklen
fartreduktion
(-en, -er): speed reduction.
[NAV4 p.148]  Kilder
fartscertifikat
(-et, -er): trading certificate. [NAV1 p.246] Fartshjem ... Se artiklen
fartscirkel
(-klen, -kler): speed circle.  Kilder
fartsejlads
(-en, -er): Kapsejladser, hvor farten er det afgørende element. Banen skal ... Se artiklen
fartsfejl
(-en, -): Fejl på et gyreokompas' visning forårsaget af jordens ... Se artiklen
fartsforhold
(-et, -): service conditions.  Kilder
fartskommandoer
Fartskommandoer på maskintelegraf: Fuld kraft frem:ful ... Se artiklen
fartsområde
(-t, -r): Område, i hvilket et skib har ret til at sejle. area ... Se artiklen
fartsoplysning
(-en, -er): record of service.
[MarE1]  Kilder
fartstid
(-en, -er): Det antal dage, som en søfarende har fungeret i en bestemt ... Se artiklen
fartstilladelse
(-n, -r): Myndighedsattest på et fartøjs sødygtighed, der betinger ... Se artiklen
fartstillæg
(-get, -): Tillæg til hyre ved sejlads i længere perioder. I overenskomsterne ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
farttrekant
(-en, -er): Diagram med vektorer udsatte for eget og et andet skibs kurs og ... Se artiklen
fartvælger
(-en, -e): speed input selector.
[NAV4 p.94]  Kilder
fartændring
(-en, -er): speed alteration.
[NAV4ny]  Kilder
fartøj
(-et, -er): Benævnelse for stort set alt, der kan flyde. I snævrere forstand ... Se artiklen
fartøjsanker
Anker for mindre skibe.
boat anchor.
[TMO]  Kilder
fartøjsbom
(-men, -me): Bom til at fortøje fartøjer ved. Bommen sættes vandret og ... Se artiklen
fartøjsbue
(-n, -r): Et ristværksdæk lidt over hovedhøjde over en sidegang. På ... Se artiklen
fartøjsdragt
(-en, -er): Beskyttelsesbeklædning til brug mod vejrliget i en båd. ... Se artiklen
fartøjsfolk
(-et, -ene): Dss. fartøjsmandskab. De besætningsmedlemmer, der skal bemande ... Se artiklen
fartøjsfortegnelsen
Register for alle danske erhvervsfartøjer på op til 20 BT, som ikke er ... Se artiklen
fartøjsrulle
(-n, -r): Den plan el. rutine, som en bådbesætning følger. boat ... Se artiklen
fartøjsstation
(-en, -er): »Radiostationer i skibe må kun benyttes til korrespondance med ... Se artiklen
fartøjstalje
(-n, -r): Taljen, der benyttes til at fire jollen af i, eller hejse den op i. ... Se artiklen
Farum
Farum er Benedichts navn for Faro på Portugals sydkyst. Han nævner også D ... Se artiklen
farvand
(-et, -e): Havområde, fx de danske farvande.waters. [Sa ... Se artiklen
farvandsafmærkning
(-en, -er): Se også afmærkning. Sømærker, bå ... Se artiklen
farvandsafsnit
(-tet, -): Del af et farvand.
stretch of water.
[EL, SØV p.68]  Kilder
farvandsbeskrivelse
(-n, -r): Dss. lodsbog. Optegnelser i tekstform eventuelt med tegninger, fotos ... Se artiklen
farvandsdirektorat
(-et, -er): Myndigheden, der har ansvar for de sejlbare farvande og i Danmark ... Se artiklen
farvandsdirektør
(-en, -er): Chefen for Farvandsvæsenet eller Farvandsdirektoratet. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
farvandslods
(-en, -er): Lods, der lodser over længere afstande til forskel fra ... Se artiklen
farvandslodseri
(-et, -er): Betegnelse for de større lodserier, der især lodser i de danske ... Se artiklen
farvandslodsning
(-en, -er): Lodsning i et gennemsejlingsfarvand til forskel fra lodsning fra ... Se artiklen
farvandsområde
(-t, -r): Inddeling af et større farvand i mindre område med formålet at ... Se artiklen
farvandsoversigt
(-en, -er): Vejrmelding og trafikmelding for et farvandsområde.Ar ... Se artiklen
farvandssikring
(-en, -er): 1. De metoder og redskaber, der anvendes for at si ... Se artiklen
farvandstønde
(-n, -r): Afmærkningsbøje.
fairway buoy.
[KORTA]  Kilder
Farvandsvæsenet
Dansk myndighed, der vedligeholder afmærkning, fyr, kystredning, ... Se artiklen
farvegang
(-en, -e): Ordet ikke nærmere undersøgt.
-.
[StilD]  Kilder
farveskift
(-et, -): Vandets farveforandringpga. af temperatur, saltindhold, lysforhold, ... Se artiklen
FAS
Engelsk forkortelse for free alongside ship. INCO-term for ... Se artiklen
fase
(-n, -r): Del af et forløb. Her brugt om elektriske kredsløb i ... Se artiklen
faseanordning
(-en, -er): phase arrangement.
[NAV1 p.183, NAV4 p.10]  Kilder
fasedifference
(-n, -r): I udtryk som: Fasedifferenceprincip - om muligheden for at konstatere ... Se artiklen
faseforandring
(-en, -er): Faseforskydning. phase displacement // phase lag ... Se artiklen
faselinje
(-n, -r): phase line.
[NAV3 p.62]  Kilder
faseskiftmetode
(-n, -r): methode of phase change.
[NAV3-79]  Kilder
faseændring
(-en, -er): change of phase.
[NAV4-51]  Kilder
fast
(adj). Brugt i udtryk som: gøre fast.make fast // bela ... Se artiklen
faste stopper
"Faste Stoppere. En saadan Stopper bestaaer af et kort, tykt Toug, som i den ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
fastebardun
(-en, -er): De tove eller wirer, der går fra de faste stængers top, ... Se artiklen
fastedag
(-n, -e): Dage, hvor mandskabet ikke får kød udleveret.Bannian d ... Se artiklen
fastelavn
(-en, -): Fasten er den periode, der i den kristne kirke strækker sig fra ... Se artiklen
fastelavnsbåd
(-en, -e): Båd, der på land medføres ved processioner under ... Se artiklen
fastespant
(-et, -er): "Inden for alle byggetraditioner bestemtes skrogets form af et a ... Se artiklen
fastestag
(-et, -): "Paa de Skibe og Fartøier, hvis Master og Stænger kun have eet ... Se artiklen
fastgøre
(vb): Dss. beslå. I udtryk som fx: gøre et skib fast. ... Se artiklen
fastholde
(vb): Dss. gøre fast.
securing the end of the cable.
[EST]  Kilder
fastis
(-en, -): Havis der er helt el. delvis stationær på stedet, hvor den er ... Se artiklen
fastisgrænse
(-n, -r): fast ice boundary.
[BalSice]  Kilder
fastland
(-et, -): Landmasse af en vis størrelse og i modsætninge til øer. ... Se artiklen
fastlandsklima
(-et, -er): Fastlandsklima kendetegnet ved varme somre og kolde vintre og med ... Se artiklen
fastlandsskrænt
(-en, -er): Den pludselige og stejle dybdeforøgelse i havet et stykke uden for ... Se artiklen
fastlandssokkel
(-len, -ler): Den undergrundsplatform med lav vanddybde strækkende sig fra ... Se artiklen
fastlods
(-en, -er): Fastansat lods på en lokalitet.permanent pilot ... Se artiklen
Fastnet Race
Kapsejlads sejlet første gang 15/8 1925. Ruten går fra Portsmouth rundt ... Se artiklen
fat
(adv): Ankeret har fat.
anchor bits.
[Saint]  Kilder
fata morgana
(-et, -er): Meteorologisk fænomen.
mirage.
[TUS303]  Kilder
fatigue
(-n, -): Træthed i forbindelse med arbejde: lange vagter, nattevagter, mange ... Se artiklen
Fatter Jahns Sølov
De drømme en sømand har om rigelig mad, spiritus, villige damer og behagelige ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
Fauick
Fauick er Benedichts navn for Fowey, en lille by på Cornwalls sydkyst, hvorfra ... Se artiklen
faut
(-en, -er): Rillen eller fugen mellem de enkelte kordeler i et tovs yderside. ... Se artiklen
fautfragt
(-en, -er): "Fragt, der betales for ikke indladet Gods, kaldes Fautfragt eller ... Se artiklen
favn
(-en, -e): Længdemål på 6 fod eller tre alen. I relation til metrisk mål ... Se artiklen
favnekurve
(-n, -r): På søkort linjer, undervandslinjer, gennem punkter med samme ... Se artiklen
FCL
Engelsk forkortelse for ladningsenheden en fuld container til forskel fra ... Se artiklen
februar
Årets anden måned. 28 dage i almindelige år, 29 dage i skudår. Måneden ... Se artiklen
fed
(-et, -): Længde sejlgarn. Et fed = 120 tråde à 3,5 alen (x 0,64 m) = 268 m ... Se artiklen
fedthorn
(-et, -): Horn fra kvæg tildannet, så det kan indeholde fedt eller talg som ... Se artiklen
fedtkop
(-pen, -per): Smøreanordning i motor.
grease cup.
[ABC]  Kilder
fedtpresse
(-n, -r): Smøreanordning i motor.
grease gun.
[ABC]  Kilder
feeder
(eng): Føde- i sammensætninger med fødelinje, føderejse, hvor mindre skibe ... Se artiklen
feederforbindelse
(-n, -r): Sejlads mellem småhavne og basishavn. Fx mellem Gøteborg og ... Se artiklen
feederlast
(-en, -er): Ladning, der især i containere lastes om bord i mindre ... Se artiklen
feederrejse
(-n, -r): Rejse med feederskib fra en mindre havn med gods til en større havn, ... Se artiklen
feederrute
(-n, -r): Den rute fra mindre havne til containerhavn for oceanskibe, der ... Se artiklen
feederservice
(-n, -r): Føderuteservice. Bortfragterens service for gods fra mindre havne, ... Se artiklen
FEFC
Engelsk forkortelse for Far Eastern Freight Conference, de ... Se artiklen
fejl
(-en, -): I navigation: talstørrelse, der angiver målelig værdis afvigelse ... Se artiklen
fejlaflæsning
(-en, -er): Observatørens fejlagtige bestemmelse af et viserinstruments ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
fejlellipse
(-n, -r): error ellipse.
[NAV3 p.20]  Kilder
fejlfindingsdiagram
(-met, -): error detection diagram.
[NAV4ny p.106]  Kilder
fejlvisning
(-en, -er):
variance.
[EL]  Kilder
Feland
Feland er Benedichts navn for øen Øland i Østersøen ud for Kalmar på ... Se artiklen
felucca
(-en, -er) felukka: Middelhavsskibstype lig en galej, der fremdrives med årer ... Se artiklen
fender
(-en, -e): Dss. hviler. Forsk. materialer, der anbringes mellem skibssiden og ... Se artiklen
fenderliste
(-n, -r): Gummi el. plastliste langs skrogets side, hvor det er bredest i ... Se artiklen
fendersejler
(-en, -e): Slang for en overforsigtig sejler el. en skødesløs sejler, der ... Se artiklen
fendersystem
(-et, -er): Fendersystem kan fx være en sammenhængende løsning af en ... Se artiklen
fenderværk
(-et, -): fender beam. "For at det kan virke måtte OM ... Se artiklen
ferksvandskilde
(-n, -r): Kilde med ferskvand, der er aftegnet i søkortene, hvorfor ordet ... Se artiklen
ferritantenne
(-n, -r): ferrite-rod antenna // loop-stick antenna.
[BRE p.97, SEH p.152]  Kilder
ferritkerne
(-n, -r): ferrite core.
[NAV4 p.13]  Kilder
ferrocement
(-en, -): Jernskelet dækket af cemnet - beton - til dannelse af et skibsskrog. ... Se artiklen
ferromagnetisk
(adj): ferromagnetic.
[NAV2 p.3, NAV2ny p.12]  Kilder
ferskvand
(-et, --): Drikkevand, til forskel fra saltvand eller havvand. fre ... Se artiklen
ferskvandsgenerator
(-en, -er): Maskine, der kan omdanne saltvand til ferskvand ved opvarmning, ... Se artiklen
ferskvandskapacitet
(-en, -er): Den mængde ferskvand, som et skib kan medføre i sine fade eller ... Se artiklen
ferskvandskasse
(-n, -r): "To freskvandskasser, der hver rummer 15 tons, anbringes på 2. dæk ... Se artiklen
ferskvandskølepumpe
(-n, -r): Ferskvandskølepumpe for hovedmotor.fresh water cooling ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
ferskvandslastelinje
(-en, -er): "Ferskvands-Lastelinien for Sommer angives ved Overkanten af en ... Se artiklen
ferskvandsmatros
(-en, -er): "Frisk Vand Matros." unexperiences sailor // a fresh w ... Se artiklen
ferskvandspumpe
(-n, -r): Ferskvandspumpen i større træskibe (1800-1900) stod ofte på ... Se artiklen
ferskvandsreduktion
(-en, -er): Reduktion i dybgangen for skibets nedtrykning i ferskvand modsat ... Se artiklen
ferskvandstank
(-en, -e): Indbygget tank, der kun anvendes til rent drikkevand. ... Se artiklen
fetalje
(-n, -r): Gl. for proviant. provision.  Kilder
fetaljebroder
(-broderen, -brødre): Gruppe af nordtyske sørøvere eller kapere, der ... Se artiklen
FEU
Engelsk forkortelse for fortyfeet Equivalent Unit. Dvs. en ... Se artiklen
FFA
Eng. fork. for Freight Future Agreement. Kontrakt, hvor ma ... Se artiklen
FIATA
Forkortelse for International Federation of Freight Forwarders Associa ... Se artiklen
fid
(-den, der): 1. Ters, der anvendes ved syning af løjerthulle ... Se artiklen
fiere
(?): Gl. Jf. øvrige sprog i [Röding] er betydningen strand, strandbred. Ordet ... Se artiklen
figurbog
(-bogen, -bøger): Bog hvori signalernes visning er tegnet.signal ... Se artiklen
fikspunkt
(-et, -er): Geodætisk målepunkt.
fixed mark // fixed point.
[KORTA]  Kilder
fiksstjerne
(-n, -r): Himmellegemer, der set fra jorden ikke forandrer position på ... Se artiklen
filament
(-et, -er): Udtryk anvendt tidligere om glødelamper i lanterner, hvor visse ... Se artiklen
filao
Botanisk udtryk, for hvilket der findes symbol anvendt i søkort for at visse ... Se artiklen
file
(vb): Sejladsudtryk: file i vinden = ligge så tæt til vinden ved bidevi ... Se artiklen
filibuster
(-en, -e): Vestindisk sørøver. filibuster gldgs. ogs ... Se artiklen
filler
filler i wire. Kordel af tråde med tykkelse afvigende fra hovedkordelerne, ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
fimbulvinter
(-teren, -tre): Meget streng vinter. Udtrykket stammer fra den yngre Edda: ... Se artiklen
fin
(adj.): Om skibsform. "Fiin, Skarp, siges om et Skib, hvis Dannelse under ... Se artiklen
fin-first voith tractor
Fremdrivningssystem til slæbebåde. fin-first Voith tractor ... Se artiklen
finbanker
(-en, -e): Kanontype fra slutningen af 1600-tallet fra Holland. Det havde ... Se artiklen
findested
(-et, -er): Position, hvor en adsplittet konvoj skal samles. Positionen angives ... Se artiklen
finfordråbning
(-en, -er): Udtryk anvendt om tågestrålingsrør til brandslukningsformål. ... Se artiklen
fingerling
(-en, -er): Rorløkke. "Stærke jernhængsler, der med jernvinkler til begge ... Se artiklen
finhedsgrad
(-en, -er): Koefficient for fyldighed, der er udtrykt ved et skibs faktiske ... Se artiklen
finhedskoefficient
(-en, -er): Finhedskoefficienterne deles i kassekoefficient, ... Se artiklen
finkenet
(-tet, -): 1. Net udspændt mellem støtter oven på bakken, ... Se artiklen
finkenetsklæde
(-t, -r): Malet sejldugsdække, der overspændtes finkenettet, når køjerne ... Se artiklen
finkenetsliste
(-n, -r): "Finkenets Listerne ere Træe Lister, der i steden for det Toug som ... Se artiklen
finkenetslønning
(-en, -er): Øverste liste eller kant på finkenettet.topgallant r ... Se artiklen
finkenetsscepter
(-et, -e): Støtter på begge sider af finkenettet. Finkenettet fastgøres ... Se artiklen
finkenetsstøtte
(-n, -r): Løningsstøtters forlængelse over lønningen. crotchet ... Se artiklen
finnekøl
(-en, -e): Smal og dyb køl, 'som en finne'.
fin keel.
[POS p.71, TUR]  Kilder
finneskude
(-n, -r) (finlapperskude): Se under finskude nedenstående. Finnis ... Se artiklen
finnestabilisator
(-en, -er): Undervandstværskibsfinner, gyrostyrede, til ved ændring af ... Se artiklen
finnjolle
(-n, -r): Enmandsjolle, lgd. 4,5 m, br. 1,51 m, vægt 145 kg. Sejlareal 10,00 ... Se artiklen
finregn
(-en, -): Meget fine vanddråber i stor og tæt mængde, der falder fra en sky. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
finskrue
(-n, -r): Indstillingsskrue på sekstant. fine adjustment knob ... Se artiklen
finskude
(-n, -r): "Find Skude et Slags Fartøyer fra Findland, de fører tre Master med ... Se artiklen
finster
(-et, -e): Gammelt navn for vinduerne agter i gallerierne på linjeskibe, ... Se artiklen
FIO
Engelsk forkortelse for Free in and out. Transportklausul. ... Se artiklen
fiol
(-en, -er): Fiolen på bovsprydet. "Det er klamper, der sidder på begge sider ... Se artiklen
fiolblok
(-ken, -ke): Blok med to skiver i samme plan, så formen ligner en violin. Se ... Se artiklen
FIOS
Engelsk forkortelse for det samme som FIO samt inklusive stuvning: Fre ... Se artiklen
FIOT
Engelsk forkortelse for det samme som FIOS samt trimning af last: Free ... Se artiklen
fire
(vb): Slække, sænke, lade tov eller trosser løbe ud, give ud. Det modsatte ... Se artiklen
fire et anker ud
Dss. bakke et anker ud.
[MARS]  Kilder
firer
I udtryk som: firer med styrmand.
four with coxswain.
[KbhH1/1990]  Kilder
fireslået, firslået
(adj): I udtryk som: fireslået tovværk.
four stranded rope.
[ABC, EL]  Kilder
firestregspejling
(-en, -er): Pejling taget 45 grader om styrbord eller bagbord. fou ... Se artiklen
firing
(-en, -er): BÃ¥dtype med fire par roere.boat with four pair rowers ... Se artiklen
firkant
(-en, -er): 1. Firkantede top af en mast. masthea ... Se artiklen
firkantsejl
(-et, -): Sejl skåret med firesider.
square sail.
[DSF p.157]  Kilder
firløber
(-en, -e): Talje med to toskivede blokke. truss tackle // a tackle c ... Se artiklen
firskivet
(adj.): I udtryksom: firskivet blok. four-fold block ... Se artiklen
firskåret
(adj): I udtryk som: firskåret gie, firskåret talje. twofold purch ... Se artiklen
fishermans stagsejl
Dss. knækstagsejl.
[VerV2]  Kilder
Stikord Beskrivelse
fishfinder
(-en, -e): Engelsk for ekkolod indrettet til at kunne vise fiskestimer. Se ... Se artiklen
fisk
(-en, -): 1. Indfatning på dækket omkring masten og evt. hu ... Se artiklen
fiske
(vb): 1. Fange noget ved hjælp af krog eller net. I udtryk so ... Se artiklen
fiske efter et anker
sweep the anchor.
[FALC, Röding]  Kilder
fiske et anker
Stokanker, der er på plads under kranbjælken, og hvis flig hugges an med ... Se artiklen
fiskeassistent
(-en, -er): »... tager tre år og 8 måneder, og den er et speciale under de ... Se artiklen
fiskebanke
(-n, -r): fishing ground.
[EST, FISK p.303]  Kilder
fiskedræg
(-et, -): Ankertype med tre eller flere flige og hvormed man fisker efter tabte ... Se artiklen
fiskefartøj
(-et, -er): Fartøj, hvorfra der drives fiskeri.
fishing craft.
[ABC]  Kilder
fiskefinder
(-en, -e): » Ultranav-modellen indeholder desuden et avanceret fiskefinder ... Se artiklen
fiskeflåde
(-n, -r): Et antal fiskefartøjer, der fisker i en gruppe, der trafikmæssigt ... Se artiklen
fiskegrej
(-et, -): I redningsbåd:
fishing tackle.
[MarS, TS p.83]  Kilder
fiskegård
(-en, -e): fish weird.
[DAS p.73, E/D]  Kilder
fiskehage
(-n, -r): Stor krog til at fange en af ankerfligene med under ankeret ophaling ... Se artiklen
fiskehukkert
(-en, -er): Fiskefartøj af hukkerttypen. Typen er taklet omtrent som en ... Se artiklen
fiskejolle
(n, -r): yawl.
[Saint]  Kilder
fiskekiste
(-n, -r): Dam i et fiskefartøj, hvor fiskene kan leve i søvand, der indlades ... Se artiklen
fiskeknob
(-et, -): Se også fiskerknob.
fisherman's knot.
[ABC, PSØM p.25]  Kilder
fiskekrog
(-en, -e): fish hook.
[Röding]  Kilder
fiskekvase
(-n, -r): Sejlfartøj af størrelse og med rig som en jagt. Den har en dam ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
fiskelanse
(-n, -r): "Fiske-Lantse." En slags fiskespyd eller lyster af rivelignende form ... Se artiklen
fiskelup
(-pen, -per): Ekkolod, der har en resultatvisning velegnet for fiskeri. ... Se artiklen
fiskemand
(-manden, -mænd): Mytologisk skikkelse med fiskehale. - ... Se artiklen
fiskemeed, fiskemed
(-et, -): Fiskeredskab.
-.
[H&S47 p.74]  Kilder
fiskemærke
(-t, -r): »...knækkede bundgarnspæle ... afmærkes med et fiskemærke, ... Se artiklen
fiskenet
(-tet, -): Garn flettet af line med masker af forskellig størrelse efter ... Se artiklen
fiskeplads
(-en, -er): fishing ground.
[FISK p.298, Pjece89]  Kilder
fisker
(-en, -e): Person, der udfører fiskeri. fisherman. ... Se artiklen
fiskerbåd
(-en, -e): BÃ¥d der anvendes til fiskeri. fishing boat ... Se artiklen
fiskeredskab
(-et, -er): »Trawling is used to about 350 fths and dredging is also ... Se artiklen
fiskeredskabsafmærkning
(-en, -er): "I de kystnære farvande skal nedgarn, kasteruser og krogliner ... Se artiklen
fiskerihavn
(-en, -e): fishing port.
[FISK p.155]  Kilder
fiskerihjælpeskib
(-et, -e): fishing auxiliary craft.
[DkSkibsf.3/1988]  Kilder
fiskeriinspektion
(-en, -er): fishing inspectorate.
[FISK p.330, ORL p.278]  Kilder
fiskerikontrol
(-len, -ler): fishing control.
[FOH p.148, ORL p.279, SØR p.47]  Kilder
Fiskeriministeriets Forsøgslaboratorium
Technological Laboratory of the Ministry of Fisheries.  Kilder
Fiskeriministeriets Industritilsyn
The Fish Inspection Service of the Ministry of Fisheries.  Kilder
fiskeriministerium
(-umet, -er): The Ministry of Fisheries.
[FISK]  Kilder
fiskeriterritorium
(-umet/et, -er): fishing territory.
[DS p.764, FISK, HavetsØkopol. p.21]  Kilder
fiskeritoldseddel
(-len, -ler): »... udfylder de lovpligtige fiskeritoldseddel på proviant.« ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
fiskerknob
(-et, -): Dss. engelsk knob.
fisherman's knot.
[LUND p.36]  Kilder
fiskerkvase
(-n, -r): Fiskefartøj med en fiskedam. Som sejlskib ofte jagtrigget. ... Se artiklen
fiskerleje
(-t, -r): fishing hamlet.
[DS p.126, OSA p.36, RED p.21]  Kilder
fiskerlærling
(-en, -er): »Thyborøn Fiskeriskole har udklækket det første hold ... Se artiklen
fiskerplads
(-en, -er): Indesluttet fiskerplads.
pen.
[HAR]  Kilder
fiskerstagsejl
(-et, -): Sejl på fiskeskonnert. Stagsejl mellem fokke- og stormast med sit ... Se artiklen
fiskerstik
(-ket, -): Dss. rendestik. Ligner et gårdingsstik. Tovet gives en bugt, og med ... Se artiklen
fiskeruse
(-n, -r): fishing trap.[D/E, NP100] rusepæl ... Se artiklen
fiskerøje
(-t, -r): Knob, der giver et øje, som er særlig let at binde på våde og ... Se artiklen
fiskerøje
(-t, -r): angler's loop.  Kilder
fiskeskib
(-et, -e): "Et skib, hvis nationalitetsbevis er forsynet med ... Se artiklen
fiskeskib
(-et, -e): Et skib, hvis nationalitetsbevis er forsynet med ... Se artiklen
fiskeskipper
(-en, -e): skipper.
[DS p.502, EST, HOR11-12/1989]  Kilder
fiskesorteringssystem
(-et, -er): Mekaniske apparat, der kan sortere de fangede fisk efter ... Se artiklen
fiskestime
(-n, -r): Samling af fisk, der bevæger sig som en samlet masse i vandet. ... Se artiklen
fiskestykke
(-t, -r): Træpartiet ved en mastekrave. Hvr masten går gennem dækket for at ... Se artiklen
fisketorpedo
(-en, -er): Torpedo af form som en fisk eller cigar.torpedo ... Se artiklen
fisketrawler
(-en, -e): trawler.
[DkSkibsf.3/1989]  Kilder
fiskevod
(-det, -): "Fiske Vaad eller Garn, der gives Skibe med paa de lange Reyser for ... Se artiklen
fitter
(-en, -e): Stilling for menigt besætningsmedlem med kompetancer i ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
fjernafsøgning
(-en, -er): "En anden udbredt årsag til, at der ikke blev holdt behørig udkig ... Se artiklen
fjerne
(vb): I udtryk som:
fjerne sig fra. sheer off.
[HAR]  Kilder
fjolse
(vb): Pudse, særlig pudse kanoner med håndfladen og et pudsemiddel. Også i ... Se artiklen
fjord
(-en, -e): Hos [Röding] også kaldt for golf.
gulf.
[Röding]  Kilder
fjordhavn
(-en, -e): Havnetype. "Fjordhavnen, der er beliggende i bunden af et ... Se artiklen
fladbundet
(adj): Om skib med plan vandret bund. Giver stor lasteevne og ringe dybgang. ... Se artiklen
flag
(-et, -): 1. Symbol for nation. Ofte et rektangulært stykke ... Se artiklen
flagcertifikat
(-et, -er): Registreringsbevis for fritidsfartøj under fem tons, der med et ... Se artiklen
flagdug
(-en, -e): Dss. hårdug. Tidl. uldent stof, i dag oftest kunststoffer med mere ... Se artiklen
flage
(-n, -r): Vindstød eller vindbyge. Dss. [Saint]s flagger nedenstående ... Se artiklen
flage
(vb): At sætte eller have flag sat. flag. flage ud ... Se artiklen
flagfald
(-et, -): Linen, hvormed man hejser og haler ned et flag.flag haly ... Se artiklen
flagføring
(-en, -er): [XLIV, Stk. 2] "Flagføringen angaaende, da skulle alle paa disse ... Se artiklen
flaggaffel
(-gaflen, -gafler): "Signalrå på fokkemast og flaggaffel på stormast." ... Se artiklen
flaggalej
(-en, -er): En flådes kommandochefs galej. commanding galley.
[KOF]  Kilder
flaggast
(-en, -er): Sømand, hvis opgave det er at sætte og bjærge flagene, især ... Se artiklen
flagger
(-en, -e): Vindpust. puff of wind.[Saint] Se også ... Se artiklen
flagkaptajn, Flagcapitain
(-en, -er): En slags generaladjudant hos admiralen i en flåde.[DMO] ... Se artiklen
flagknap
(-pen, -per): Lille træskive fastgjort oven på flagspillet. Den har to ... Se artiklen
flagknob
(-et, -): Også kaldet skostik, skødestik og væverknob. Knob, der særligt ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
flagknop
(-pen, -per): Dss. fløjknap.
acorn // truck.
[Röding]  Kilder
flagline
(-n, -r): Line, der er skåret i et flagspil og som flaget fastgøres i, når ... Se artiklen
flagmand
(-manden, -mænd): 1. Officer af admiralsrang, der har ret ti ... Se artiklen
flagpose
(-n, -r): Pose til opbevaring af flag. Posens indhold er skrevet / malet ... Se artiklen
flagre
(vb): Flagre et skib. Pynte et skib ved at sætte mange flag ved festlige ... Se artiklen
flagsang
(-en, -e): For Dannebrog er skrevet mange sange. Her er et ... Se artiklen
flagskib
(-et, -e): 1. Største, nyeste, fineste eller toppen af anden ... Se artiklen
flagspil
(-let, -): En lodret el. skråtstillet stang rejst på eller nær agterenden og ... Se artiklen
flagstang
(-stangen, -stænger): Rundholt, der lodret eller næsten lodret er anbragt ... Se artiklen
flagstat
(-en, -er): Den stat, hvis flag et skib fører."For at et Skib kan sejle und ... Se artiklen
flagstik
(-ket, -): Dss. flagknob. sheet bend.
[D/E]  Kilder
flagstok
(-ken, -ke): Lille rundholt på toppen af masten, som kommandotegnet, ... Se artiklen
flagsæk
(-ken, -ke): Større sejldugspose, der kan indeholde flag. flag sa ... Se artiklen
flagtid
(-en, -er): De tidspunkter i døgnet, hvor flagning kan finde sted jf. lokalt ... Se artiklen
flak
(-ket, -): 1. "Er Afstanden fra Skibets Kjøl til dets Kimming." ... Se artiklen
flak, flakvand
(-ket, -): 1. Flad grund i havet. flat // a shal ... Se artiklen
flamsk dug
Særlig fint sejldug.
[DMO]  Kilder
flamsk knob
(-et, -): Ottetalsknob, judasknob, savoyknob. Overhåndsknob med bagvendt ... Se artiklen
flare
(-n, -r): "En mulighed er at brænde det af via en flare ved terminalen." Om ... Se artiklen
flaskepost
(-en, -er): Meddelelser placeret i vandtæt lukkede flasker, der kastes i havet ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
flatrack
(eng.): Containermodul, der kun har bundenhed, mens sider og top mangler. ... Se artiklen
fleetmanager
(-en, -e): Engelsk udtryk for stillingen rederichef. "Fleetmanageren skal in ... Se artiklen
fleetsejlads
(-en, -er): "matchrace er så forskellig fra fleet-sejlads." Sejlads, her ... Se artiklen
flegting
(-en, -er): Om riggens øverste dele omkring maste og stang. "Den omkring ma ... Se artiklen
flendse
(vb): Bryde ladningen i lastrummet, el. flytte på den, så bagvedliggende ting ... Se artiklen
flenserum
(-met, -): "Er et Sted, hvor der er gjort saadan Plads, at Dele af Ladningen ... Se artiklen
flerskrogsbåd
(-en, -e): Fartøj, hvor skroget udgøres af mere end et separat ... Se artiklen
flerstråleekkolod
(-det, -der): Ekkolod, der kan udsende signaler i flere retninger og opsamle ... Se artiklen
Flettner-rotor
(-en, -er): Maskine, der ved hjælp af vindes tryk kan fremdrive et skib. Ma ... Se artiklen
flettnerror
(-et, -): Rortype med drejelig agterflap sat på hovedrorfladen. F ... Se artiklen
fleur-de-lys
(fransk): Almindeligt kaldenavn på både engelsk og fransk for kompasrosens ... Se artiklen
flexdæk
(-ket, -): Dss. lastdæk i orlogsskibe af typen ro/ro. "Skibenes flexdæk - ... Se artiklen
flexible fallpipe vessel
(eng.): Specialskib, der anvendes til offshorearbejder, hvor der skal udlægges ... Se artiklen
Fli
Fli er Benedichts navn for det nordlige indløb til Zuidersøen i Holland. Det ... Se artiklen
flibåd
(-en, -e): Tomastet hollandsk sejlskib fra 1700-tallet. Navnet måske fra ... Se artiklen
flig
(-en, -e): Spidsen på ankerets arme.
palm // fluck.
[Saint]  Kilder
fligstopper
(-en, -e): Stopper, der påsættes et ankers flig. anchor-fluke st ... Se artiklen
Flinders' barre
(-n, -r): Blødtjernsrør eller blødtjernsstænger, der anvendes til ... Se artiklen
flipper-jolle
(-n, -r): Tomandssejljolle, især anv. i Skandinavien. Lgd. 4,10 m, br. 1,32 m, ... Se artiklen
flitsbue
(-n, -r): Også kaldet armbrøsten. Vinkelmålingsinstrument til ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
floater
(eng.): Spiler, der benyttes i meget let vind af styrker på eller under 3 ... Se artiklen
flod
(-en, -er): 1. Vandløb. Større vandløb, vandvej. ... Se artiklen
flodafgift
(-en, -er): Afgift, der betales af skibe, der befarer en flod. riv ... Se artiklen
flodanker
Det af to ankre, der i strømfarvand ligger mod siden, hvortil vandet stiger. ... Se artiklen
flodbrænding
(-en, -er): Den bølgebrydning, der finder sted ved flodmundinger, hvor ... Se artiklen
flodbølge
(-n, -r): Vandets tilstrømning på grund af tidevandsfænomenet. ... Se artiklen
flodbølgeforsinkelse
(-n, -r): Den forskel, der er mellem det beregnede teoretiske ... Se artiklen
flode
(-n, -r): Gl. for flåde.
navy.
[KOF, MHT4/2005p3]  Kilder
flode
(vb) gammeldags: "Denne Bevægelse i Havet, som er bevirket ved Maanens og ... Se artiklen
flodellipsoide
(-n, -r): "Tidevandet vil således give anledning til, at havoverfladen afviger ... Se artiklen
flodfrembringende kraft
(- kræfter): Den samlede tyngdepåvirkning fra sol og måne på frit vand på ... Se artiklen
flodgående
(adj): "Danske bunkersrederier forudser øget konkurrence fra flodgående ... Se artiklen
flodhavn
(-en, -e): Havn beliggende på eller ved en flod.[SKTo p.72] "Flodhavnen ... Se artiklen
flodhest
(-en, -e): Slang for (gummi)vandsæk, der flydes ud til et skib og indholdet ... Se artiklen
flodhøjde
(-n, -r): Tidevandets højde i forhold til et bestemt horisontalt datum. ... Se artiklen
flodis
(-en, -): Is i en flod, hvilket oftest vil sige ferskvandsis. rive ... Se artiklen
flodmunding
(-en, -er): Arm af havet ved mundingen af en flod. Ofte med ringe og skiftende ... Se artiklen
flodmåler
(-en, -e): Apparat, der kan måle ebbe og flods bevægelser. tide- ... Se artiklen
flodpram
(-men, -me): Fartøj, der anvendes til varetransport på floder. r ... Se artiklen
flodseng
(-en, -e): En flods dybeste område.
bed of a river.
[HAR]  Kilder
Stikord Beskrivelse
flodskib
(-et, -e): Skibe specielt konstrueret til sejlads på indre vandveje. De har ... Se artiklen
flodskifte
(-t, -r): "Typen er meget almindelig ved havne i den engelske Kanal, hvor ... Se artiklen
flodstrøm
(-men, -me): Dss. tidevandsstrøm.
speed of current-.
[NAV1 p.292]  Kilder
flodtanker
(-en, -e): Tankskib til flodsejlads. Tankskib med lav lufthøjde. ... Se artiklen
flodvarighed
(-en, -er): Kan beregnes som højvandsklokkeslæt minus lavvandsklokkesæt. ... Se artiklen
flodvej
(-en, -e): Sejlbart farvand på en flod.
river channel.
[ABC]  Kilder
flooding-anlæg
(-get, -): Brandslukningsanlæg med kapacitet til at fylde et rum med ... Se artiklen
flore
(-n, -r) gammeldags): Række eller lag af fadeværk.
tier.
[Benzon]  Kilder
Floridastrømmen
Havstrøm, der løber fra Den Mexikanske Havbugt ud mellem Cuba og Florida, ... Se artiklen
flot
(adj, adv): Flydende, om skibe, der har vand under kølen. afloat // ... Se artiklen
flotbringe
(vb): Få skib fri af en grund, så det igen flyder. bring afloat ... Se artiklen
flotbringelsesskade
(-n, -r): Skade sket under arbejdet med at sætte et grundstødt skibe flot. ... Se artiklen
flotbringning
(-en, -er): Få trukket eller løftet et skib fra den grund, som det er ... Se artiklen
flotel
(-let, -ler): Flydende hotel. Hotel indrettet på flydende platform eller på ... Se artiklen
flotille
(-n,-r): Antal krigsskibe, der operer som en enhed. flotilla ... Se artiklen
flotilleadmiral
(-en, -er): "Søværnet har per 1. april 1983 indført en ny charge - ... Se artiklen
flottagning
(-en, -er): Bringe grundstødt skib flot og flydende igen. refloat ... Se artiklen
flove
(vb): Aftage om vind. Vinden er ved at flove. moderate ... Se artiklen
flueklap
(-pen, -per): Bramsejlet på en smakke. top-gallant sail of a Dutc ... Se artiklen
flugt
(-en, -er): I udtryk som: Dækkets flugt = dækkets forløb med dets kurveform ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
flumetank
(-en, -e): To sidetanke, der via en centertank med ringe ... Se artiklen
fluorescens
(-en, -er): Øjeblikkelig eller meget kortvarig lysudsendelse. Fosforescens er ... Se artiklen
fluorproteinskumvæske
(-n, -r): Brandslukningskemikalie til skumslukningsanlæg. fluor-p ... Se artiklen
flushdækker
(-en, -e): Skib med gennemgående dæk uden bak- og poopopbygninger. ... Se artiklen
flushluge
(-n, -r): "... tage rullende last ind på vejrdækslugerne, der er ... Se artiklen
fluxgatekompas
(-set, -ser): "... kursinformationer fra fluxgate-kompasset…" f ... Se artiklen
fly-boat
(eng.):
fly-boat.
[SØK p.30]  Kilder
flyde
(vb): 1. Befinde sig på eller i overfladen af en væske. Om e ... Se artiklen
flydebatteri
(-et, -er) flådebatteri (gl): Flåde, hvorpå er anbragt en eller flere ... Se artiklen
flydebro
(-en, -er): Flydende konstruktion, der oftest er vinkelret på kajen. ... Se artiklen
flydecentrum
(-rummet, -re): Det resulterende center for opdriften i et areal. "Et ... Se artiklen
flydedok
(-ken, -ker): Kasseformet flydende konstruktion, der ved at fylde tanke kan ... Se artiklen
flydeegenskab
(-en, -er): buoyancy characteristic.
[SKT81 p.302]  Kilder
flydeevne
(-n, -r): "… opfylde reglerne for lækstabilitet og flydeevne i tilfælde af ... Se artiklen
flydekaj
(-en, -er): "Flydekajen og det tilhørende landterminalområde i Humber ... Se artiklen
flydekniv
(-en, -e): "… flydekniv til brug i flåder…". buoyant knife ... Se artiklen
flydekompas
(-set, -ser): buoyant compass.
[POL23/11 1996 ark. i Carolinerne]  Kilder
flydekran
(-en, -er): Kran monteret på fartøj. floating crane. ... Se artiklen
flydeledning
(-en, -er): Rørledning, der kan flyde i havoverfladen. floating p ... Se artiklen
flydemagnet
(-en, -er): Til minestrygning.
floating magnet.
[MAT1/1991 p.16]  Kilder
Stikord Beskrivelse
flydemiddel
(-delet, -ler): Betegnelse for redningskrans, redningsvest etc. by ... Se artiklen
flydemål
(-et, -): "… der skal foretages flydemål og en krængningsprøve…". ... Se artiklen
flydende
(adj): 1. Modsat fast form. liquid. ... Se artiklen
flydenhedsgrad
(-en, -er): coefficient of liquidity.
[LAB p.45]  Kilder
flydenhedspunkt
(-et, -er): Laveste fugtighedsindhold, hvor ladningen begynder at få ... Se artiklen
flydeplan
(-en, -er): Linjetegning for kapsejladsfartøj for de arealplaner, som ... Se artiklen
flyder
(-en, -e): Opdriftslegemet i et væskekompas, der afbalancerer kompasrosens ... Se artiklen
flydespæring
(-en, -er): "depot af flydespærring og skimmerudstyr…" containm ... Se artiklen
flydespærring
(-en, -er): Fleksible rør eller lange måtter, der udlægges i en ring på ... Se artiklen
flydestilling
(-en, -er): "Et redningsbælte skal være således indrettet, ... at det ... Se artiklen
flydetest
(-en, -s): "… en flydetest med en af klubbens både viste klart, at en ... Se artiklen
flydetov
(-et, -e): Tov, hvis massefylde er mindre end væsken, det skal kunne flyde i. ... Se artiklen
flydetrawl
(-et, -): Fiskeredskab.
pelagic trawl.
[FiSø p.35]  Kilder
flydevandlinje
(-n, -r): Enhver vandlinje et skib kan indtage, når det er fri af grunden. ... Se artiklen
flydevest
(-en, -e): En redningsvest, der har mindre opdriftsmiddel end de lovpligtige i ... Se artiklen
flydevægt
(-en, -e): Vægtfyldemåler bestående af et flydelegeme med en lodret ... Se artiklen
flygte
(vb): 1. "Flygte, det er at søge at undløbe med et Skib, naa ... Se artiklen
flygtig
(adj): I udtryk som: flygtig magnetisme. A transient mag ... Se artiklen
flyhindringslys
(-et, -): "[Hav]-anlæggene har endvidere facadebelysning, belyste ... Se artiklen
flying Dutchman
(eng.): Tomandsjolle, lgd. 6,05 m, b. 1,80 m, vægt 160 kg. Sejlareal 19,2 kvm, ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
flying jib
(eng.): "flyvende Klyver - et stort Stagsejl, der hejses frit op uden Stander." ... Se artiklen
flynder
(-en, -e): 1. Logrotator.log rotator ... Se artiklen
flynderblok
(-ken, -ke): "En langagtig Blok, smalere i den ene end i den anden Ende og med ... Se artiklen
flyndermål
(-et, -): "… er der en fejl på over 30 cm på flyndermålet, som både ... Se artiklen
flynderpig
(-gen, -ge): Redskab til at stikke fladfisk med. Af form som en tobenet gaffel ... Se artiklen
flyshute
(eng.): fiskeredskab. "Fiskeri med snurrevod eller fly-shute er ikke ... Se artiklen
flyttebardun
(-en, -er): Barduner, hvis nederste fastgøringssted kan skiftes. ... Se artiklen
flyveblok
(-ken, -ke): Løberblok, vandreblok.
fly-block.
[Benzon]  Kilder
flyvebåd
(-en, -e): 1. Flyvemaskine med pontoner og/el. vandtæt unders ... Se artiklen
flyvefisk
(-en, -): Fiskeart af slægten Exocoetidae på 20-30 cm med store forlà ... Se artiklen
flyvende
(adj.): I udtryk som: flyvende sejl. Om sejl, der ikke har et lig fas ... Se artiklen
Flyvende Hollænder
(prop.): Mytisk skib, der til evig tid må sejle rundt på verdenshavene. Synet ... Se artiklen
flyvepapbåd
(-en, -e): Betegnelse, nedsættende for fritidsfartøj af særlig konstruktion. ... Se artiklen
flyver
(-en, -e): Stagsejl, der sættes mellem stængestagsejlet og bramstagsejlet. ... Se artiklen
flyversekstant
(-en, -er): Sekstant med kunstig horisont.
aircraft sextant.
[TAN3 p.46]  Kilder
flyvesand
(-et, -): Bundart af løst sand, der ikke ved fx ebbe kan bære et skibs skrog ... Se artiklen
flyvesejl
(-et, -): "… flyvesejl som spilere og genakkere".
-.
[POL31/10 1992]  Kilder
Flyvevåbnets Redningstjeneste
Engelsk forkortelse for Flyvevåbnets Redningstjeneste: RCC = ... Se artiklen
flækning
(-en, -er): En udskæring på et træskibs rors forkant, så rorets forreste ... Se artiklen
fløj
(-en, -e): 1. Vindfløj, lille flag, der føres på en masteto ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
fløjenjib
(-ben, -be): jib-topsail.
[Benzon]  Kilder
fløjknap
(-pen, -per): 1. Lille afsluttende rund træklods på toppen af vind ... Se artiklen
fløjport
(-en, -e): Kanonport der på fregatters åbne dæk åbnede med sidehængsling ... Se artiklen
fløjramme
(-n, -r) fløjrame: Gl. Afstivning af vindfløjen. Vindfløj konstrueret som en ... Se artiklen
fløjte
(-n, -r): 1. Gld. også fløyte, flyer, fløyer. Skibstype af ... Se artiklen
fløjten
(-en, -er): "Fløy-Teenen, det Iern der sidder i Toppen af Stangen hvorpaa ... Se artiklen
fløjtesignal
(-et, -er): Lydsignal af givet med fløjte. "Når skibe er i sigte af hinand ... Se artiklen
fløjtesystem
(-et, -er): Installation af flere fløjter på samme skib. "Hvis der i ... Se artiklen
fløjtetønde
(-n, -r): Afmærkningsbøje med indbygget horn eller fløjte, der ved ... Se artiklen
fløjtetørn
(-en, -er): Vagtgående sømand, der kan tilkaldes fra broen med et ... Se artiklen
flåde
(-n, -r): 1. Samling af skibe, der opererer i flok. Også om e ... Se artiklen
flåde
(vb): Flytte fx en ladning tømmer ved at lade det flyde i vandet og trække ... Se artiklen
flådebase
(-n, -r): Havn og forsyningsstation for orlogsskibe.
naval base.  Kilder
flådebatteri
(-et, -er): 1. Flydebatteri. "Det er en Flaade med Kanoner paa ... Se artiklen
flådehavn
(-en, -e): Havn beregnet for orlogsskibe.
naval base.
[KbhH1/1990]  Kilder
flådeholder
(-en, -e): Betegner et skib, der på grudn af sin evne til fart kan holde sin ... Se artiklen
flådekran
(-en, -er): 1. Kran anbragt på en pram eller flåde uden selv ... Se artiklen
Flådens Mærkevæsen
Institution under Søværnet.
-.
[VerV1 p.100]  Kilder
flådeoperation
(-en, -er): Aktion eller øvelse med orlogsskibe.
naval operation.
[D/E]  Kilder
flådeskriver
(-en, -e): "Flodens Skriver, en Betient der gaaer Flag Kaptainen til Haande og ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
flådestation
(-en, -er): Samling af redningsflåder og samlingssted i forbindelse hermed, ... Se artiklen
flådestruktur
(-en, -er): Sammensætningen af skibstyper og eller organiseringen af en ... Se artiklen
FOB
Engelsk forkortelse for Free on Board. Befragtningsklausul ... Se artiklen
FOC
Forkortelse for engelsk: Flag of Convenience = ... Se artiklen
fod
(foden, fødder): længdemål. I relation til metrisk mål har de gamle mål ... Se artiklen
fodbedding
(-en, -er): bowsprit-partner.
[Benzon]  Kilder
fodblok
(-ken, -ke): Enkeltblok fastgjort på dæk el. underkant af bom etc., og ... Se artiklen
foderflåde
(-n, -r): Færøsk skibstype.
-.
[DkSkibsliste 1994]  Kilder
fodgivtov
(-et, -e): foot-brail.
[Benzon]  Kilder
fodpert
(-en, -er): Dss. trædetov. Det tov, som sømanden står på, mens han hænger ... Se artiklen
fodstrop
(-pen, -per): Dss. fodpert.
footrope // horse.
[BÃ…D2/1994, SKO p.93]  Kilder
fodsurring
(-en, -er): heel-lashing.
[Benzon]  Kilder
foil-princip
(-pet, -per): "… foil-princippet, hvor skibet kun bæres af neddykkede ... Se artiklen
FOIROT
Fork. for en offshore olielastningskonstruktion i isfyldt farvand: ... Se artiklen
fok
(-ken, -ke): 1. Formastens nederste og mastens største råse ... Se artiklen
fokkebom
(-men, -me): Bom på fokkemasten. fore mast boom.[FMK p. ... Se artiklen
fokkebomdirk
(-en, -e): fore boom topping lift.
[FMK p.116]  Kilder
fokkebonnet
(-ten, -ter): Ekstra sejl, der i godt vejr fastgøres til fokkens underdel i ... Se artiklen
fokkebras
(-en, -er): Braser, der anvendes til fokkeråen og fokkens indstilling i det ... Se artiklen
fokkebuggårding
(-en, -er): De to gårdingsliner er fastgjort i hver sin løjert ved underliget ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
fokkebugline
(-n, -r): Hanefod fastsat med spred på fokkens lodrette sider. Den benyttes ... Se artiklen
fokkedragreb
(-et, -): fore drag rope.
[MOR p.40 + 120]  Kilder
fokkedrejereb
(-et, -): "Der er tvende Dreiereb, og deres faste Part staaeer paa Raaen med ... Se artiklen
fokkefald
(-et, -): Faldet til et fokkesejl.
fore halyard.
[ABC, Benzon]  Kilder
fokkefastestag
(-et, -): Kraftig trosse, eller to trosser, der farer fra toppen af ... Se artiklen
fokkegaffel
(-flen, -fler):
fore gaff.
[FMK p.92]  Kilder
fokkegivtov
(-et, -e): Tov, der benyttes til at 'give sejlet op' med. Det er fastgjort i ... Se artiklen
fokkegårding
(-en, -er): Fokkemastens / fokkeråens gårding.
-.
[TUX]  Kilder
fokkehals
(-en, -e): Tov, fastgjort i fokken nederste hjørner visende forefter. ... Se artiklen
fokkehalsdavid
(-en, -er): Ordet ikke nærmere behandlet.
-.
[DSF p.166, FMK p.87]  Kilder
fokkehjælpestag
(-et, -): Kaldes også for fokkestag nummer to. Staget føres parallelt med det ... Se artiklen
fokkehorn
(-et, -): Skødhorn? -.
[H&S61 p.72]  Kilder
fokkeklofald
(-et, -): fore throat halyard.
[FMK p.116]  Kilder
fokkekrog
(-en, -e): S-formede kroge, hvis ene ende er åben, og den anden er lukket med ... Se artiklen
fokkelæsejl
(-et, -): Sejlet sættes med yderfald og inderfald op under underlæsejlspiret ... Se artiklen
fokkelæsejlsbras
(-en, -er): "Er et Toug, der stifter samme Nytte for Fokkelæseils Spiret som ... Se artiklen
fokkelæsejlsrå
(-råen, -ræer): En kort rå, hvorpå læsejlets overlig er bændslet. ... Se artiklen
fokkelæsejlsspir
(-et, -er): Rundholt, der er anbragt på fokkeråens nokke, hvorfra det kan ... Se artiklen
fokkemast
(-en, -er): Skibets forreste mast. "Længden er 8/9 af stormastens. Diameter ... Se artiklen
fokkemærs
(-et, -): Godset og opbygningen omkring fokkemastens topende, hvor ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
fokkemærsebugline
(-n, -r): Hanefod fastgjort i det lodrette lig på fokkemærssejlet. Den ... Se artiklen
fokkenokgårding
(-en, -er): "Er Touge, som tiene til at hale Fokken sammen med, naar den skal ... Se artiklen
fokkepert
(-en, -er): Perten, man står på ved fokkeråen.fore-yard footrop ... Se artiklen
fokkepikfald
(-et, -): Pikfaldet til formastens gaffel på skonnertriggede skibe fx. ... Se artiklen
fokkepyttingsvant
(-et, -er): Fokkemærsets sideværts afstivning. Pyttingsvantet er fastgjort ... Se artiklen
fokkerakke
(-n, -r): Rakken, der holder fokkeråen til masten.fore truss-parr ... Se artiklen
fokkerøst
(-et, -er): "Paa flere Coffardiskibe, saavel som paa ethvert andet Skib, der ... Se artiklen
fokkerå
(-råen, -ræer): Underste og største rå på fokkemasten. På større skibe ... Se artiklen
fokkesaling
(-en, -er): Udbygningen omkring fokkestangens top, hvor stangens afstivning er ... Se artiklen
fokkeskøde
(-t, -r): Skøde, der anvendes til at indstille fokken i det vandrette plan. ... Se artiklen
fokkeslapgårding
(-en, -er): Tove, der anvendes til at samle sejlet sammen med, når det skal ... Se artiklen
fokkespor
(-et, -): Fokkemastens spor på kølsvinet samt de opklodsninger, der skal have ... Se artiklen
fokkestag
(-et, -): Formastens stag, afstøtningen, der går forefter fra fokkemærset ... Se artiklen
fokkestagsejl
(-et, -): Trekantet stormstagsejl, der sættes under fokkestaget og hvis ... Se artiklen
fokkestang
(-stangen, -stænger): Fokkemastens forlængelse. Stangen er fastgjort ved ... Se artiklen
fokkestængestag
(-et, -): Foremærsestangens afstøtning forefter - staget går fra ... Se artiklen
fokketalje
(-n, -r): Talje, der med en forløber er fastgjort i fokkemærseet og hænger ... Se artiklen
fokketoplent
(-en, -er): Toplentens faste part ligger med et øje omkring rånokken og farer ... Se artiklen
fokkevant
(-et, -er): Vantet, sideafstøtningen til fokkemasten - det går fra dækket i ... Se artiklen
fokkeæselhoved
(-et, -er): Tømmerkonstruktionen på fokkemastens top, hvor forstangen ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
foks, fox
(-en, -er): To kabelgarn, der er snoet om hverandre og ikke med en drejer er ... Se artiklen
foldedræg
(-et, -): Dræg, hvis arme kan foldes sammen, så dræget ved stuvningen kan ... Se artiklen
foldekniv
(-en, -e): Kniv i redningsudstyr.
folding knife.
[ABC, SKT70 p.186]  Kilder
foldeluge
(-n, -r): Lastrumsluge, der ved åbningen kan folde, klappe sammen eller rulle ... Se artiklen
foldepropel
(-len, -ler): Propel eller bådskrue, hvis blade kan foldes eller drejes, så ... Se artiklen
folio
(-en, -er): Betegnelse for inddelingen af søkort i geografiske områder, fx ... Se artiklen
folionummer
(-meret, -re): Nummer på den enkelte folio, fx Folio for Nordsøen, nr. 6. ... Se artiklen
folk
(-et, -): I betydningen mandskab. men.[DMO] ... Se artiklen
folkebåd
(-en, -e): Sejlbåd, lgd. 7,64 m, lgd. i vandlinien 6,00 m, br. 2,20 m, dybg. ... Se artiklen
folkehyre
(-n, -r): Hyren til mandskabet.
wages for the crew.
[Benzon]  Kilder
folkeliste
(-n, -r): Dss. Mønstringsliste med oplysninger om hver mønstret ... Se artiklen
folkelukaf
(-et, -er): Beboelsesrum for menige mandskab i et handelsskib, hvor personerne ... Se artiklen
folkelukaf
(-et, -er): Rum i handelsskibe, hvor besætningens køjeafdeling og ... Se artiklen
folkerum
(-met, -): Beboelsesarealer for mandskabet.crew accommodation // c ... Se artiklen
folks logi
Synonym for banjerdæk på sejlskibe. Under ty. Banjer: "Hedder det på skibe, ... Se artiklen
Fomalhaut
Alfastjernen, Alfa Pisces Australis, i stjernebiledet Sydlige Fisk, Pisces ... Se artiklen
FONASBA
Engelsk forkortelse for Skibsmægleres internationale brancheorganisation. ... Se artiklen
for
(adv, præp): 1. Forude; om forreste del af skibet også i sam ... Se artiklen
for takkel og tov
Dss. under storm at sejle for den stående og løbende rig uden sejlene sat. ... Se artiklen
for-og agterskonnert
Også skrevet som foreandaftskonnert og på flere andre måder. Se skonnert. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
foran
(adv, præp): I udtryk som fx sejle foran for masten: s ... Se artiklen
forandaft, forandafter
(-en, -e): Forenagterskonnert. Dss. for-og-agter-skonnert el. slettopper. ... Se artiklen
forandre
(vb): Ændre fx bredde, fart. alter // change. ... Se artiklen
forbandt
(-et, -er): Metode til at anbringe enkeltdele, så fuger eller stød ikke ... Se artiklen
forberedende NtM
Navigationsefterretning, der skal give et varsel om en kommende ændring, som ... Se artiklen
Forbes dynamiske log
Logtype. Se egen artikel om log. F ... Se artiklen
forbinde
(vb): I udtryk som: forbinde en blok. Hvilket gøres ved blokke, der er ... Se artiklen
forbindelse
(-n, -r): I udtryk fra signalbogen som: "Sæt Dem i forbindelse med mig": ... Se artiklen
forbindelsesline
(-n, -r): Line der benyttes til fremføring af kraftigere trosse. me ... Se artiklen
forbindelsesmåde
(-n, -r): Samling af konstruktionsdele til et komplet skib. "Forbindelsesmaa ... Se artiklen
forbindelsesstrøm
(-men, -me): connecting current.
[NauM p.145]  Kilder
forbinding
(-en, -er): 1. I træskibe. Sammenføjning af skibets dele med ... Se artiklen
forbjerg
(-et, -e) forbjærg: Iøjnefaldende, højt fremspring på kysten som afslutning ... Se artiklen
forbodme
(vb): Belåne forud for en rejse med kautionering eller pant i en ladning eller ... Se artiklen
forbolte
(vb): Forbinde to genstande med bolte.bolt // drive the bolts ... Se artiklen
forboltning
(-en, -er): "alle de Bolte, der anvendes til Skrogets Samling." bo ... Se artiklen
forbreasttrosse
(-n, -r): Fortøjningstrosse, der fra forreste del af skibet leder tværs eller ... Se artiklen
forbrugstank
(-en, -e): Brændolietank, hvorfra der direkte pumpes olie til maskineriet i et ... Se artiklen
forbrænding
(-en, -er): I forbindelse med forbrænding af affald om bord: "inc ... Se artiklen
forbrændingskammer
(-kammeret, -kamre): "Sagen var den, at der hobede sig en masse aske op mellem ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
forbudsområde
(-t, -r): Område, hvor fx ankring er forbudt.prohibited area ... Se artiklen
forbåke
(-n, -r): Landfast sømærke som fx en stang med en let genkendelig plade på ... Se artiklen
forcere
(vb): Forøge hastigheden til over normal fuld kraft på en maskine, eller i ... Se artiklen
fordamperrør
(-et, -): I køleanlæg. evaporation tube.
[SKT81 p.409]  Kilder
fordampningståge
(-n, -r): Der findes to fordampningstågeformer kaldet sørøg og fronttåge. ... Se artiklen
fordeling
(-en, -er): Fordele mandskab til de opgaver, der skal udføres. Et orlogsski ... Se artiklen
fordevind
(præp/adj): Sejle med vinden agtenind, lænse. run before the wind ... Se artiklen
fordevindpassaterne
Betegnelse for de områder, hvor sejlskibsruterne havde stabil passatvind, der ... Se artiklen
fordevindsejlads
(-en, -er): "Som tidligere nævnt slingrede de gamle Fregatter meget under ... Se artiklen
fordevindsejler
(-en, -e): Skib, der sejler med vinden agter ind.vessel running be ... Se artiklen
fordobling
(-en, -er): 1. Et stykke sejldug, der syes på et undersejls b ... Se artiklen
fordæksgast
(-en, -er): Besætningsmedlem på et sejlfartøj, der har til opgave at passe ... Se artiklen
fore, for
(præfiks): Om alt tilhørende formast el. forreste del af skibet. Præfiks ... Se artiklen
forebbe
(-n, -r): Ebbens begyndelse, hvor vandet løber hurtigst ud. begin ... Se artiklen
foreboven
(adj): Hørende til fortoppens rig og sejl over - sædv. - mærs el. ... Se artiklen
forebovenbrambardun
(-en, -er): Bardunerne er bændslede til vantet, så de danner et øje, der ... Se artiklen
forebovenbrambras
(-en, -er): Braser på fokkemastens bovenbramsejl. Braserne er med et øje i ... Se artiklen
forebovenbrambugline
(-n, -r): "Vandrer med den ene Ende paa et Kortspryd, der staaer i Seilets ... Se artiklen
forebovenbramdrejereb
(-et, -): Reb anvendt til at hejse bovenbramråen op med. Det sidder fast midt ... Se artiklen
forebovenbramfald
(-et, -): Fald på fokkemasten, hvori bovenbramråen hales op. for ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
forebovenbramgivtov
(-et, -e): Givtovet fastgøres med et skostik sammen med skødet til ... Se artiklen
forebovenbramjolle
(-n, -r): Tov, der fastgøres med et burknob i et hul i forebovenbramstangens ... Se artiklen
forebovenbramlæsejl
(-et, -): læsejl, der sættes ud for forebovenbramsejlet på en rå, der ... Se artiklen
forebovenbramrakke
(-n, -r): Tovværksrakke, der består af to stropper, der hver fastgøres på ... Se artiklen
forebovenbramrå
(-råen, -ræer): Råen, der er placeret på forebovenbramstangen. Den hænger ... Se artiklen
forebovenbramsejl
(-et, -): Sejlet, der på fokkemasten sidder over bramsejlet, også kaldet ... Se artiklen
forebovenbramskøde
(-t, -r): Skøde, der anvendes til regulering af sejlets stilling fra dets ... Se artiklen
forebovenbramstag
(-et, -): Stagene, der går fra fokkemastens bovenbramstang og ned til en blok ... Se artiklen
forebovenbramstang
(-stangen, -stænger): Den stang, der som en del af fokkemasten sidder over ... Se artiklen
forebovenbramstangsmastetop
(-pen, -pe):
fore royal masthead.
[TAFM p.41 + 57]  Kilder
forebovenbramtoplent
(-en, -er): Toplenterne, der styrer forebovenbramråen. De er fastgjort med en ... Se artiklen
forebovenbramtrædetov
(-et, -e): Trædetov under råen for mandskabet til at stå på under ... Se artiklen
forebovenbramvant
(-et,-er): Sideværts afstøtning af bovenbramstangen. vanttovet er smøget ... Se artiklen
foreboventopsejl
(-et, -): Skonnerter kan føre et sådant sejl under foreboventopsejlsråen. ... Se artiklen
forebram
(adv): Hørende til bramrigning el. -sejl på fokkemasten.
fore royal -.  Kilder
forebrambardun
(-en, -er): Fokkemastens barduner fra bramstangens top og går med to til hver ... Se artiklen
forebrambras
(-en, -er): Braser til bramsejlene på fokkemasten. fore topgallan ... Se artiklen
forebrambuggårding
(-en,-er): Gårding, der står fast i sejlets underlig og farer foran sejlet op ... Se artiklen
forebrambugline
(-n, -r): Buglinen er fastgjort i forebramsejlets lodrette side med en hanefod ... Se artiklen
forebramdrejereb
(-et, -): Tov, der bruges til at hejse og fire bramråen med. Drejerebet er ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
forebramfald
(-et, -): Forebram-drejerebsfald. Fald på fokkemasten, hvori bramråen hales ... Se artiklen
forebramgivtov
(-et, -e): Givtov på fokkemastens bramsejl. fore topgallant clew ... Se artiklen
forebramjolle
(-n, -r): "Et Toug, som med sin faste Part staaer i en Øiebolt i Forstangens ... Se artiklen
forebramlæsejl
(-et, -): Læsejlet i en eller begge sider uden for fokkemastens bramsejl. ... Se artiklen
forebramrøjl
(-en, -er):
-.
[DSF p.173]  Kilder
forebramrå, forbramrå
(-råen, -ræer): Fokkemastens bramrå. fore topgallant yard ... Se artiklen
forebramsejl
(-et, -): Fokkemastens bramsejl, sejlet over mærssejlet. Kan være delt i et ... Se artiklen
forebramskøde
(-t, -r): Skødet på fokkemastens bramsejl. fore topgallant sheet ... Se artiklen
forebramstag
(-et, -): Fokkemastens stag fra bramstangen og nedefter. fore topg ... Se artiklen
forebramstang
(-stangen, -stænger): Fokkemastens bramstang. Den er i fuldskibe gerne halvt ... Se artiklen
forebramtoplent
(-en, -er): Toplent på fokkemastens bramrå. fore topgallant topp ... Se artiklen
forebramtrædetov
(-et, -e): Trædetovet under forebramråen. fore topgallant footro ... Se artiklen
forebramvant
(-et, -er): Sideafstivningen på fokkemasten fra bramstangens top til ... Se artiklen
forebramæselhoved
(-et, -er): I skibe med forebovenstang er det en jernbøjle med et firkantet ... Se artiklen
foredrejereb
(-et, -):
fore tye and gear.
[HAR]  Kilder
forefter
(adv): I den forreste del af skibet; en bevægelse fremad i skibet til en ... Se artiklen
foregaffelsejl
(-et, -): På skonnertriggede skibe et gaffelsejl på fokkemastens agterkant. ... Se artiklen
foreløbig rettelse
For søkortrettelser.
temporary correction.
[NAV1 p.54]  Kilder
foremærs
(-et, -): Mærset i fokkemasten. fore-top.[DMO, FM ... Se artiklen
foremærsebras
(-en, -er): Skinkel, der er fastgjort på foremærserås nok og derfra ført ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
foremærsebuggårding
(-en, -er): Tovværk, der er fastjort til sejlets underkant, og som bruges til ... Se artiklen
foremærsebugline
(-n, -r): Tove, der er fastgjort i sejlets sidelig og hvormed det kan ... Se artiklen
foremærsedrejereb
(-et, -): Tov, hvormed foremærseråen hejses eller fires. Drejerebet slutter i ... Se artiklen
foremærsedæmpgårding
(-en, -er): Dæmpgårding til foremærsesejl, på hvis forside de farer. Se ... Se artiklen
foremærsefald
(-et, -): Tov eller talje med hvilken foremærsesejl hales op. Når råen er ... Se artiklen
foremærsegivtov
(-et, -e): Tov, der er fastgjort i foremærsesejlets nederste hjørner og ... Se artiklen
foremærsehanefod
(-foden, -fødder):
foretop crowfoot.
[MOR p.120]  Kilder
foremærselæsejl
(-et, -): Se sejl.
fore topmast studding-sail.
[FUN]  Kilder
foremærserå
(-råen, -ræer): Foremærsestangens rå, fokkemastens rå nummer to fra ... Se artiklen
foremærsesejl, foremærssejl
(-et, -): Sejlet, der er sat på formasten som nummer to fra neden. Det er ... Se artiklen
foremærseskøde
(-t, -r): Tov fastgjort i foremærsesejlets underste hjørner og ført gennem ... Se artiklen
foremærsestang
(-stangen, -stænger): Fokkemastens forlængelse opad. Stangen er et ... Se artiklen
foremærsetoplente
(-n, -r): Talje, der er fastgjort i foremærseråens nok og ført til ... Se artiklen
Forenede Bugserselskab, A/S Det
Selskabet blev stiftet den 12. februar 1869 under navnet A/S Kiøbenhavns ... Se artiklen
Forenede Dampskibsselskab, A/S DET
Det Forenede Dampskibsselskab blev grundlagt den 11. december 1866 af ... Se artiklen
forener
(-en, -e): "Slæbelinen er en slaaet Line, der i den ene Ende er indrettet til ... Se artiklen
Foreningen af danske Redningsmænd

Association of Danish Rescuers.  Kilder
Foreningen af Jernskibs- og Maskinbyggerier i Danmark
Efter et møde den 2. juli 1919, hvor en lovgivende komite blevv nedsat, havde ... Se artiklen
Foreningen af Skibs- og BÃ¥debyggere i Danmark
Sammenslutning af træskibsbyggerforeningen og bådebyggerforeningen af den 26. ... Se artiklen
Foreningen til Søfartens Fremme
Grundlagt 1/8 1844. Gennem årene har foreningen haft betydning for en lang ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
foreoverlæsejl
(-et, -): Ordet ikke nærmere undersøgt.
-.
[DSF p.155]  Kilder
foreovermærssejl
(-et, -): Ordet ikke nærmere undersøgt.
-.
[DSF p.173]  Kilder
forepeaktank
Se under forpeak.
forepeaktank.  Kilder
forestængebardun
(-en, -er): "Ved denne Benævnelse forstaaes Fastebardunerne, hvoraf de ... Se artiklen
forestængefastestag
(-et, -): "Dette Stag ligger med sit syede Øie om Toppen af Forstangen, den ... Se artiklen
forestængehjælpestag
(-et, -): Stag, der viser i samme retning og tæt på forestængefastestag. ... Se artiklen
forestængesaling
(-en, -er): Forstangens saling.
fore stay cross trees.
[FMK72, TUX]  Kilder
forestængestag
(-et, -): Fokkestangens afstivning forefter. Staget, der er af wire eller tov, ... Se artiklen
forestængestagsejl
(-et, -): Et trekantet sejl, der kan fare på løjerter på forestængestaget, ... Se artiklen
forestængevant, forstængevant
(-et, -er): Foremærsestangens afstivning til siderne. Vantet løber fra ... Se artiklen
forestængeæselhoved
(-et, -er): Æselhovedet på fokkestangens topende. Gennem æselhovedets runde ... Se artiklen
foretoplente, fortoplent
(-n, -r): Talje, der er fastgjort i fokkeråens nok og ført til fokkemastens ... Se artiklen
foretopsejl
(-et, -): Råsejlet på en skonnerts fokkemast. Hvis sejlet er todelt kaldes de ... Se artiklen
forfaldet
(adj.): "Forfaldet, være forfaldet paa et Land, saa at derved haves en Læger, ... Se artiklen
forfang
(-et, -): Tov eller kæde, der anvendes ved forskellige formål som ... Se artiklen
forfangeline
(-n, -r): "Vi fik fat i forfangelinen, som blev kastet ned til os fra ... Se artiklen
forfare
(vb): Flytte. Flytte fx et tov. Bringe enden af en trosse el. tov fra et sted ... Se artiklen
forfare et ankertov
NÃ¥r et bradspil anvendes vil ankertovet efter nogle omgange have flyttet sig ... Se artiklen
forfortøjning
(-en, -er): Forreste fortøjning. Fortøjningen, der løber fra forenden og ... Se artiklen
forfragte
(vb): Dss. befragte.
charter a vessel.
[Röding]  Kilder
Stikord Beskrivelse
forfragter
(-en, -e): Den reder eller fører, der bortfragter skibet til en afskiber. ... Se artiklen
forfragtning
(-en, -er): Dss. befragtning.
chartering.
[Röding]  Kilder
forfriske
(vb): Forsyne en ankertrosse med sarving for at modvirke skamfiling i klysset. ... Se artiklen
forfriskning
(-en, -er): Gammelt ord for forsyninger. [XI, Stk. 1] "Dersom Skibet nogens ... Se artiklen
forfrysning
(-en, -er): frostbite // freezing cold injury.[IN ... Se artiklen
forfyr
(-et, -e): Det forreste af to eller tre enkeltfyr, der på linje danner en ... Se artiklen
forgast
(-en, -er): Besætningsmedlem, der er udstukket til at arbejde på forreste del ... Se artiklen
forgaste
(vb): Tidspunktet ved ebbe eller flod, hvor vandet står stille, inden det ... Se artiklen
forgisse
(vb): Gøre fejl i bestikketmake errors in the dead reckoning ... Se artiklen
forgrej
(-et, -): Benævnelse for alt det udstyr, der er tilknyttet fokkemasten og ... Se artiklen
forgynget
(adj.): "Forgynget, siges om Kiølen paa et Skib, naar den bliver lagt paa ... Se artiklen
forgyngning
(-en, -er): "et Udtryk for et Rundholts koniske Form ud mod Nokkerne." ... Se artiklen
forgå
(vb): Dss. forlise. founder // be shipwrecked.[DMO ... Se artiklen
forhale
(vb): Flytte et skib inden for en havn fra en kaj- eller ankerplads til en ... Se artiklen
forhaler
(-en, -e): Tov, der bruges til at hale noget forefter med. [DMO, FUN] Tov i ... Se artiklen
forhaling
(-en, -er): Flytning af et skib inden for en havns område eller over en ... Se artiklen
forhalingspæl
(-en, -e): Pæl i et havnebassin, som man kan føre en trosse ud til og ... Se artiklen
forhalingsspil
(-let, -): Spil til at hale på trosser og andre fortøjningsliner ved ... Se artiklen
forhavnsbassin
(-et, -er): Havnebassin uden for en inderhavn; ofte brugt i fiskerihavne om et ... Se artiklen
forhude
(vb): Klæde et træskibs udvendige undervandsskrog med plader, der bedre kan ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
forhudning
(-en, -er): 1. Klædning lagt uden på et skibs plankesider u ... Se artiklen
forhudningsklæde
(-t, -r): En slags vadmel, der placeres imellem den faste plankeklædning og ... Se artiklen
forhudningspapir
(-et, -): Karduspapir. "Forhuudnings-Papier, et Slags tykt Papier der lægges ... Se artiklen
forhudningsplanke
(-n, -r): Tynde fyrretræplanker, der brugtes til forhudning i stedet for ... Se artiklen
forhudningsportlagen
(-et, -er): Klæde brugt rundt om kanonportsåbninger eller -false for at opnå ... Se artiklen
forhudningssøm
(-met, -): Søm, der anvendes til at spigre forhudningsplanker eller ... Se artiklen
forhyre
(vb): Ansætte folk til tjeneste på et skib. Man kan være forhyret for en ... Se artiklen
forhyring
(-en, -er): Antagelse af mandskab til tjeneste om bord på et skib. Fra 1892, ... Se artiklen
forhyringsagent
(-en, -er): Selvstændig konsulent, der sørger for kontakten mellem en ... Se artiklen
forhyringsbetingelse
(-n, -r): Lovbestemmelser vedrørende de forhold, som en forhyring skal opfylde ... Se artiklen
forhyringskontor
(-et, -er): Forretningsstedet for forhyring. Det kan være i et rederi eller ... Se artiklen
forhyringslov
(-en, -e): engagement act // shipping act.
[SØR p.72]  Kilder
forhyringssted
(-et, -er): Havnen hvorfra en forhyring mønstrer ud. Det behøver ikke at ... Se artiklen
forhånd
(-en, -): 1. Være i forhånd (fysisk). De personer, der står ... Se artiklen
forhåndsbugt
(-en, -er): Oplægning af et antal favne af fx ankertrossen inden ankring, så ... Se artiklen
forhåndskæde
(-n, -r): Kædestump, der sidder først, før blokken i en talje eller på ... Se artiklen
forhåndsnotice
(-n, -r): Meddelelse, der skal forberede en modtager på ankomsten af ... Se artiklen
foring
(-en, -er): 1. Garnering. Den indvendige klædning i et træsk ... Se artiklen
forjynges
(vb): Gøre smallere eller mindre på en planke, der mod skibets ender skal ... Se artiklen
forkant
(-en, -er): Dss. forside, forrest.fore side // fore part ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
forkastel
(-let, -ler): Opbygning forrest i skibet, bakken. forecastle ... Se artiklen
forkert grundtov
Se også grundtov. "Naar et Skib kjølhales og t.Ex. ... Se artiklen
forkert sø
Bølge, der rammer skibet på en en måde eller i en vinkel, der er afvigende ... Se artiklen
forkerte knæ
"Dæksknæer. Verticale knæer, der staae ovenpaa Dækket."
-.
[DMO]  Kilder
forklampe
(vb): Med klamper at fastgøre en genstand eller hindre den i at skifte plads. ... Se artiklen
forknapning
(-en, -er): Indskrænkning af fødevarerationen
petty-tally.
[Röding]  Kilder
forkorte
(vb): Tov forkortes ved fx at knytte et trompetstik på det. [DMO] forkor ... Se artiklen
forkortsejlads
(-en, -er): Sejlads med et mindre antal besætningsmedlemmer end foreskrevet i ... Se artiklen
forkortsejladshyre
(-n, -r): Den hyre, som rederen sparer ved at sejle med færre ansatte end ... Se artiklen
forkrøbningssystem
(-et, -er): joggling system.
[SØM22 p.159]  Kilder
forkurvesejl
(-et, -): Fritidsfartøjsudtryk. Sejl, der strækkes mest med nedhaler eller ... Se artiklen
forlade
(vb): 1. Afgå, fjerne sig fra et sted. leave ... Se artiklen
forladning
(-en, -er): Til en kanon. Hertil kan anvendes gammelt tovværk eller klæde, ... Se artiklen
forlagsaksel
(-len, -ler): counter shaft // lay shaft.
[PSØM p.123]  Kilder
forland
(-et, -e): Den lave del af en kyst lige inden for strandkanten. Til forskel fra ... Se artiklen
forlast
(-en, -er): Forreste lastrum eller lastrum i forskibet. fore hold ... Se artiklen
forlastig
(adj.): Med skibets forende liggende dybere i vandet end agterskibet. ... Se artiklen
forlig
(-et, -): 1. Forreste kant af et sejl.luff // fo ... Se artiklen
forligge
(vb): I udtryk som: forligge sin vind, dvs. undlade at udnytte den gunstige ... Se artiklen
forligsspænding
(-en, -er): fore leech tightening.
[SEH p.181]  Kilder
Stikord Beskrivelse
forligsstrækker
(-en, -e): fore leech stretcher.
[HOF p.33]  Kilder
forlis
(-et, -): Miste et skib på grund af søulykke, eller miste ladning.[DMO] ... Se artiklen
forlisanmeldelse
(-n, -r): "Forlisanmeldelse dat. København d. 20/1 1955."- ... Se artiklen
forlise
(vb): 1. Miste eller forlise en mast. spen a mas ... Se artiklen
forlissted
(-et, -er):
place of shipwreck // place of loss.
[SØR p.46]  Kilder
forluge
(-n, -r): Luge fra dækket til underliggende dæk eller lastrum i forskibet. ... Se artiklen
forlænge
(vb): extend // prolong.
[NEP2/1992 p.90]  Kilder
forlængelse
(-n, -r): Operation hvorved et eksisterende skib deles i to, og en ny sektion ... Se artiklen
forløbe
(vb): 1. Tidsrummet, hvor tidevandet løber udad, og vandstand ... Se artiklen
forløber
(-en, -e): 1. Et ekstra særligt kraftigt, slidstærkt stykke ... Se artiklen
forløbning
(-en, -er): "Tilbørligt Skifte i Stødene af sammenføiet Træ, eller og at ... Se artiklen
Formahaut
(Prop.): Navn på den klareste stjerne i stjernebilledet Den Sydlige Fisk. ... Se artiklen
formand
(-manden, -mænd): 1. Formand i en robåd. Den der fører tagà ... Se artiklen
formast
(-en, -er): Forreste mast, der i visse sejlskibstyper kaldes for fokkemasten. ... Se artiklen
formiddag
(-en, -e): Termen er på dansk løst defineret, men omfatter enten tidsrummet ... Se artiklen
formiddagsvagt
(-en, -er): Vagten fra 0800 til 1200. "Formiddags Vagten, kaldes den Vagt so ... Se artiklen
formindske, mindske
(vb): Formindske sejl: bjærge en del af sejlene fx pga. tiltagende vind. ... Se artiklen
formlagt
(adj): Formlagt wire: kordelernes tråde er formet (bøjet), så de danner ... Se artiklen
formmodstand
(-en, -e): Fremdrivningsmodstand på grund af skibets form. - ... Se artiklen
formstabilitet
(-en, -er): Den del af stabiliteten, der udelukkende afhænger af den ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
formstivhedsmoment
(-et, -er): Den del af det kraftmoment, der medvirker til at oprette et skib, ... Se artiklen
formærs
(-et, -):foremast top.[FMK p.72] FOR ALLE - ... Se artiklen
formørkelse
(-n, -r): 1. I forbindelse med fyrperioder. occu ... Se artiklen
formørkelsesfyr
(-et, -): Fyr visende fast lys med perioder af afbrudt lys af kortere varighed ... Se artiklen
forover
(adv): Skibet lå forover.
the ship was down by the head.
[EST]  Kilder
foroverlæsejl
(-et, -):
fore upper top studdingsail.
[DSF p.155]  Kilder
forovermærssejl
(-et, -):
fore upper topsail.
[DSF p.173]  Kilder
forpart
(-en, -er): Forparten af et skib er den halvdel, der går fra middelspantet til ... Se artiklen
forpeak
(-en, -er) forpikken, forskarpen: Rum i den allerforreste del af skibet under ... Se artiklen
forpeakskot
(-tet, -ter): Skottet mellem forpeaken og det agtenfor liggende skib. ... Se artiklen
forpeaktank
(-en, -e) forepeaktank: "Mens de materielle skader på X overordnet begræns ... Se artiklen
forpose
(-n, -r): I vod.
-.
[DAS p.51]  Kilder
forprang
(-et, -): Forhandling om priser før det egentlige marked begyndte. ... Se artiklen
forpufning
(-en, -er): deflagration.
[BBS p.14]  Kilder
forpunkt
(-et, -er): -.
[BRE p.85, NAV1 p.83]  Kilder
forpæling
(-en, -er): "Havnens dybde sikres ved … en forpæling."
-.
[DNH p.70]  Kilder
forrejsning
(-en, -er): Fokkemasten med sin rigning.foremast tackle and gear ... Se artiklen
forreste
(adj): Længst fremme i skibet.headmost.[HAR] ... Se artiklen
forse
(vb): Dss. efterse, fx for slitage.
check // overhaul.
[SøFolk]  Kilder
forsejl
(-et, -): Sejl foran for fokkemasten og på fortoppen: jager, klyver, ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
forsejle
(vb): "Forseile, seile et kort Stykke Vei, som f.Ex. fra en Ballastbrygge til ... Se artiklen
forsejling
(-en, -er): Forsejle sig.
-.
[POS p.152, SML p.6]  Kilder
forsejlshals
(-en, -e): "Med mindre andet er foreskrevet i klassereglerne skal forstag og ... Se artiklen
forsigtighedsregel
(-len, -ler): Forsigtighedsregel i søvejsreglernes forstand. prec ... Se artiklen
forsikre
(vb): Dække risiko for tab ved at tegne forsikring hos forsikringsselskab. Der ... Se artiklen
forsikre flaget
(vb): Udtryk brugt under kommunikation med andet skib for at understrege sin ... Se artiklen
forsinke
(vb): Forsinket skib.
overdue ship.
[Benzon]  Kilder
forsinkelsesdeviation
(-en, -er): Skibets afvigelse fra planlagt rute for et formål, der vil betyde ... Se artiklen
forskalkning
(-en, -er): Lukning vandtæt af skibsluger. battening " ... Se artiklen
forskarp
(-en, -e): Dss. forpeak.
forepeak.
[VerV1 p.106, VerV2]  Kilder
forskejsel
(-et, -er): Forvansket ord for fokkemastens sky sail; det øverste sejl på ... Se artiklen
forskib
(-et, -e): Forreste del af et skib. Det kan betyde bakken alene, eller alt ... Se artiklen
forskrift
(-en, -er): Forskrifter for skibes bygning. Merchant Shipping Order ... Se artiklen
forskubbe
(vb): Ladning.
shift.
[YAR p.11]  Kilder
forskudt
(adj. / vb p.p.): 1. "Forskudt siges om et Skib der kommer ud af e ... Se artiklen
forskyde
(vb): 1. Operation foretaget med parallellineal eller andet và ... Se artiklen
forskydning
(-en, -er): shifting // shifting of cargo.[EL, Is ... Se artiklen
forskydningskraft
(-kraften, -kræfter): shear force // shearing force.
[SKT81]  Kilder
forskydningsspænding
(-en, -er): shear stress.
[SKT81 p.33 + 57]  Kilder
forslå
(vb): 1. Forslå en talje vil sige, at dens blokke fjernes fr ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
forspil
(-let, -): Mindre spil, der i træskibe stod i kulen og anvendtes til varpning. ... Se artiklen
forspring
(-et, -): Fortøjning fra forskibet visende agterud til fastgørelsespunkt i ... Se artiklen
forstag
(-et, -): Støtte af reb el. wire fra stævn el. bovspryd til forreste maste-, ... Se artiklen
forstagsejl
(-et, -):
fore stay sail.
[DSF p.173]  Kilder
forstang
(-stangen, stænger): Stangen, der er sat over fokkemastens faste del. Dens ... Se artiklen
forstrakt
(adj.): "Et Seil er forstrakt, naar Syningen i det griner." Dvs. at de to ... Se artiklen
forstrand
(-en, -e): Området fra vandkanten og udefter gerne til en dybde, hvor skibe ... Se artiklen
forstrandsrettighed
(-en, -er): Retten over forstranden tilhører som hovedregel staten, men er ... Se artiklen
forstump
(-en, -er): Brugt om et dobbeltrebet topsejl.close-reefed fore-top ... Se artiklen
forstuve
(vb): Dss. gemme sig om bord, især i lasten, at være blind passager. ... Se artiklen
forstykke
(-t, -r): Beskyttelse, en skål af langt udhulet tømmer, der lægges på ræer ... Se artiklen
forstyrrelseszone
(-n, -r): Zone, der i forbindelse med radiokommunikation i visse tilfælde ikke ... Se artiklen
forstængebardun
(-en, -er): Fokkestangens afstivning sideværts. Bardunen, der er af wire eller ... Se artiklen
forstængesaling
(-en, -er): Se forestængesaling.
[FMK p.72]  Kilder
forstængestag
(-et, -): Se forestængesaling.
[DSF p.147 + 173]  Kilder
forstængestagsejl
(-et, -): Se forestængesaling.  Kilder
forstærke
(vb): Forstærke en mast ved at ombinde denne med tovværk eller for at ... Se artiklen
forstærker
(-en, -e): Lineær forstærker, logaritmisk forstærker, ... Se artiklen
forstærkerled
(-det, -): I ankerkæde.
-.
[HIS2 p.1214]  Kilder
forstærkning
(-en, -er): I fx en radar. Ofte benævnelsen på den betjeningsknap på ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
forstævn
(-en, -e): 1. Forreste del af skibet, der i siderne agterefte ... Se artiklen
forstævnsfod
(-foden, -fødder): Nederste del eller dele af forstævnen.stemfoo ... Se artiklen
forstævnstømmer
(-et, -): Tømmerdelene i forstævnen.stem piece.[Benzon] ... Se artiklen
forstørrelsesglas
(-set, -): Forstørrelsesglas til brug ved kortarbejdet er gerne en samlelinse ... Se artiklen
forstøtningshorn
(-et, -): Forskellige betydninger: udlægger på smalle både, stræber ... Se artiklen
forstøtningsstræber
(-en, -e): Diagonal forstøtning eller forstærkning.
pointer.
[Benzon]  Kilder
forstøtte
(vb): Afstive, fx en mast med vanter og stag.[DMO, FUN] "Forstøtte Last ... Se artiklen
forsvarsministerium
Ordet er medtaget for at behandle det engelske Ministry of War Transport ... Se artiklen
forsvebbe
(vb): Afstøtte, understøtte med pæle eller skinner etc. "Er at opsætte S ... Se artiklen
forsyningsfart
(-en, -er): Skibsrejser med forsyninger til olieinstallationer og borerigge. ... Se artiklen
forsyningsskib
(-et, -e): Skib beskæftiget i forsyningstrafik.
supply ship.
[OO p.91]  Kilder
forsæbe
(vb): Maling f. under nedbrydning pga. for stor katodisk beskyttelse. ... Se artiklen
forsætning
(-en, -er): Afvigelse fra den styrede kurs pga. vind og strøm. dr ... Se artiklen
forsætte
(vb): Strømmens flytning af et skib i det vandrette plan. set. Se ... Se artiklen
forsættelse
(-n, -r): Dss. forsætning.
drift.
[DSH, TUX]  Kilder
fortoning
(-en, -er): "Fortoninger. Søekysters Afbildning i Søebøger." pe ... Se artiklen
fortop
(-pen, -pe): Fokkemastens top.foremast top.[TUX] " ... Se artiklen
fortopsgast
(-en, -er): Besætningsmedlemmer, der arbejder i fortoppens rigning. ... Se artiklen
fortransport
(-en, -er): Transport af ladningsparti med anden fragtfører end den aktuelle, ... Se artiklen
fortrekant
(-en, -er): Området foran for formast, også fordækket.
-.
[S&M]  Kilder
Stikord Beskrivelse
fortressanker
Et Danforthlignende anker fremstillet af aluminium- og magnesiumslegering. ... Se artiklen
fortrosse
(-en, -er): Fortøjningstrosse, der trækkes fra skibet forende til ... Se artiklen
fortynding
(-en, -er) Fortynning, fortønningen: 1. Tilspidsede bordplank ... Se artiklen
fortyndingsmiddel
(-delet, -ler): Til malingstyper.white spirit / diluent ... Se artiklen
fortøje
(vb): 1. Fastbinde skibet til en kaj ved hjælp af trosser og ... Se artiklen
fortøjning
(-en, -er): Metoden, processen eller materialerne benyttet ved fastholdelse af ... Se artiklen
fortøjningsanker
Dss. bøjeanker.
[TMO]  Kilder
fortøjningsarm
(-en, -e): "Lodret kan fortøjningsarmen bevæges ved hjælp af et kædetræk ... Se artiklen
fortøjningsarrangement
(-et, -er): "Ved 2 ulykker blev fortøjningsarrangementet anvendt på en måde, ... Se artiklen
fortøjningsbøje
(-n, -r): Udlagt bøje, hvortil skibe kan fortøje.
-.
[OO39+86, TUX]  Kilder
fortøjningsdæk
(-ket, -): Dækket i skibets forende eller bagende, hvorpå ... Se artiklen
fortøjningsfjeder
(-eren, -re): -.
[Bi90 p.41]  Kilder
fortøjningsgrej
(-et, -): mooring equipment.
[DKS4/1989]  Kilder
fortøjningskrog
(-en, -e): Krog på kaj el. andet fastgørelsespunkt, hvorpå skibets trosser ... Se artiklen
fortøjningskæde, fortøjningskætting
(-n, -r): Kæde anvendt til fortøjning af skib.
mooring chain.
[Benzon]  Kilder
fortøjningsline
(-n, -r): Fortøjningsliner er: fortrosse: head line // bow line ... Se artiklen
fortøjningspenge
(pl): Afgift betlbar til havnen for plads ved bøje, i bassin eller langs kaj. ... Se artiklen
fortøjningsplads
(-en, -er): Kaj, bøjer eller bro, ved hvilken et skib kan fortøje. ... Se artiklen
fortøjningsport
(-en, -e): Port i forstævnen på fregatter, hvorigennem mamn en sjælden gang ... Se artiklen
fortøjningspullert
(-en, -er): Pullert på en kaj. Omkring pullerten lægges skibets ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
fortøjningspæl
(-en, -e): Dss. duc d'albe.
mooring post.
[ABC, TUX]  Kilder
fortøjningsring
(-en, -e): Kraftig jernring anbragt på fast punkt, kaj eller kyst, til brug ... Se artiklen
fortøjningssjækkel
(-kelen, -ler): mooring schackle.
[ABC, PSØM p.10]  Kilder
fortøjningsspil
(-let, -): capstan // winch. automatisk fortøjning ... Se artiklen
fortøjningssystem
(-et, -er): "Spillene anvendes dog ikke i driften på X-Y, da lejerne i de to ... Se artiklen
fortøjningstrosse
(-n, -r): "8-slået flettet, polypropylene og polyestermix. Production og ... Se artiklen
fortøjningsulykke
(-n, -r): "Kun 3 af fortøjningsulykkerne skete på skibe udner 3.000 BT." ... Se artiklen
fortøjtønde
(-n, -r): mooring buoy.
[NAV5 p.264]  Kilder
fortømre
(vb): Udføre el. udbedre et skibs tømmerforbindelser.- ... Se artiklen
fortømring
(-en, -er): Større udskiftning af tømmer i skrog og klædning på et ... Se artiklen
forud
(adv): Foran for noget andet. Forud for skibet = i en afstand foran for ... Se artiklen
forude
(adv): I udtryk som: fra for til agter.from stem to ste ... Se artiklen
forudsigelseskort
(-et, -): Meteorologisk kort, der forudsiger en kommende vejrsituation. ... Se artiklen
forunderlæsejl
(-et, -): fore course studding sail.
[DSF p.155]  Kilder
forundermærssejl
(-et, -): fore lower topsail.
[DSF p.173]  Kilder
forurening
(-en, -er): Forurening reguleres til søs af Konventionen til Forhindring af ... Se artiklen
forureningsbekæmpelse
(-n, -r): pollution combat action.
[Rute T]  Kilder
forureningscertifikat
(-et, -er): Godkendelse fra myndighederne med hensyn til indretning, ... Se artiklen
forureningsforebyggelse
(-n, -r): Forholdsregler iagttaget og procedurer gennemført for at forhindre ... Se artiklen
forvalter
(-en, -e): Arbejdsleder.
foreman.
[TUS p.263]  Kilder
Stikord Beskrivelse
forår
(-et, -): Årstid fra 1. marts og tre måneder frem, eller fra ... Se artiklen
forårsjævndøgn
(-et, -): Datoen, hvor solen i sin bane går fra den sydlige halvkugle til den ... Se artiklen
forårspunkt
(-et, -er): Dss. Ariespunktet.
vernal equinox.
[AST, NAV1 p.133, EL]  Kilder
FOSFA
Engelsk forkortelse for The Federation of Oils, Seeds and Fats Associa ... Se artiklen
foustagie
(-n, -r): Gl. for tøndegods.
[Bangsbo89 p.30]  Kilder
fout, fougt
(-en, -er): Dss. tovets kipper, rillerne mellem kordelerne i et tov. ... Se artiklen
foutfragt
(-en, -er): Et fragtbeløb, som afskiber skal betale til fragtfører, dvs. ... Se artiklen
fox, foks
(-en, -er): To kabelgarn, der er snoet om hverandre og ikke med en drejer er ... Se artiklen
FPSO
Engelsk forkortelse for Floating Production Storage Off-loading ... Se artiklen
fra
(præp, adv, konj): I udtryk som fx: hælde fra land: offward.
[HAR]  Kilder
frabrækker
(-en, -e):
cable reliever.
[SØM22 p.255, TUS p.97]  Kilder
fracto sky
(-en, -er): Fracto stratus, fracto cumulus.
-.
[NauM p.69]  Kilder
fragt
(-en, -er): 1. Et skibs ladning. cargo.[RÃ ... Se artiklen
fragtafslutning
(-en, -er): fixture.
[EL]  Kilder
fragtaftale
(-n, -r): "Angaar Fragtaftalen et helt Skib eller en fuldstændig Ladning, kan ... Se artiklen
fragtbetingelse
(-n, -r): freight condition.
[SØT p.89-91]  Kilder
fragtbåd
(-en, -e): "Fragt-Baade, et Slags store aabne Baade der farer langs de Nordske ... Se artiklen
fragte
(vb): Dss. chartre el. leje et skib til at udføre transport af varer el. ... Se artiklen
fragter
(-en, -e): Dss. befragter.merchant who freights or hires ships ... Se artiklen
fragtfarer
(-en, -e): Dss. som et fragtskib. "Jeg havde paa Generalforsamlingen foresla ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
fragtfart
(-en, -er): Dss. sejlads med ladning.
trade.
[DMO, TUX, YAR p.7]  Kilder
fragtforskud
(-det, -): Forudbetalt fragt, helt eller delvist.freight advance / ... Se artiklen
fragtfærge
(-n, -r): Fragtskib bygget som en færge, så lastvognstog og containertræk ... Se artiklen
fragtfører
(-en, -e): carrier.
[BEF p.61]  Kilder
fragtindtægt
(-en, -er): freight income // freight receipts.
[SML94 p.93]  Kilder
fragtkonference
(-n, -r): Organisering af rederier i en foreninger der aftaler fragtrater, ... Se artiklen
fragtkontrakt
(-en, -er): Skriftlige aftaler mellem befragter og bortfragter om at ... Se artiklen
fragtmarked
(-et, -er): freight market.
[Konkyl.9/1989]  Kilder
fragtpenge
(-ne, kun pl.): Beløbet, der betalaes for transporten af en ladning fra en ... Se artiklen
fragtskib
(-et, -e): Skib konstrueret til at føre ladning i lastrum eller tanke. ... Se artiklen
fragtskibsmarked
(-et, -er): "Mens fragtskibsmarkedet ikke viser sig fra sin dynamiske side med ... Se artiklen
fragttab
(-et, -): loss of freight.
[BEF p.15]  Kilder
fragttillæg
(-get, -): additional freight // supplementary freight.
[SØT p.89-91]  Kilder
fragtton
(-et, -s): freight ton.
[SØT p.108, TUS p.43]  Kilder
fragttrimaran
(-en, -er): freight trimaran // cargo trimaran. "Selsk ... Se artiklen
fragtvej
(-en, -e): freight route.
[LAB p.109]  Kilder
fralands slag
(-et, -): Et sejlskibsrute med vinden ind, så det fjerner sig fra land. ... Se artiklen
fralandsbrise
(-n, -r). offshore breeze.  Kilder
fralandsstorm
(-en, -e): Kraftig blæst, der kommer fra land og går ud over havet. ... Se artiklen
fralandsvind
(-en, -): Vind, der blæser fra land mod søen.
land-breeze.
[Benzon]  Kilder
Stikord Beskrivelse
fransk figur
"Frandsk-Figur, en fiirkantet Tabelle med Linier, hvorpaa kan udregnes al Slags ... Se artiklen
fransk platting

French sennit.
[PSØM p.63]  Kilder
fraslå
(vb): Tage sejl ned fra masterne og ræer. Nedtage et sejl fra sin plads ved at ... Se artiklen
frastikke
(vb): Lade noget tov løbe ud, eller fire på noget tov. Stikke fortøjningerne ... Se artiklen
fratrædelse
(-n, -r): Ophør med tjenesten om bord, afmønstre.service termina ... Se artiklen
fratrædelsesdato
(-en, -er): Dato for tjenestens ophør om bord.service termination ... Se artiklen
fratrædelseshavn
(-en, -e): Den havn, hvor sømanden afmønstrer.discharge port ... Se artiklen
fratrædelseshyre
(-n, -r): discharge payment.
[SML94 p.14 + 17 + 122]  Kilder
fratrædelsessted
(-et, -er): place of discharge.
[SML94 p.14 + 17 + 122]  Kilder
fravige
(vb): Fravige ruten.
deviate.
[SØT p.126]  Kilder
FRB/MOB-båd
(-en, -e): Fork. for Fast Rescue Boat // Man Over Board Boat ... Se artiklen
freak wave
(eng.): Uventet særlig farlig eller skæv eller brækkende bølge af ... Se artiklen
fredag
(-en, -e): Ugens femte dag fra 1/1 1973. Før denne dato, ugens 6. dag. ... Se artiklen
Frederik II's søret
Blev udstedt i 1561. Visse af bestemmelserne blev overført i Christian V's ... Se artiklen
Frederikshavn Værft & Tørdok A/S
Frederikshavn Værft & Tørdok A/S blev grundlagt i 1870 af skibsbygger H. V. ... Se artiklen
fredningsområde
(-t, -r): recreation area.
[KortA]  Kilder
Fredrik Henrik af Chapman
Svensk admiral og skibskonstruktør. * 9/9 1721, † 19/8 1808. Udviklede og ... Se artiklen
fredsflag
(-et, -): Flag ført af krigsskib under væbnet konflikt, når dette - ... Se artiklen
fredsskib, fredskogge
(-et, -e): Krigsskib, der af Hansestæderne benyttede til bekæmpelse af ... Se artiklen
freeflowsystem
(-et, -er): Ladning, der under lastning og losning kan flyde frit fra tank til ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
fregat
(-en, -er): 1. Sejlskibstype med tre fuldriggede master og et ... Se artiklen
fregatchef
(-en, -er): commander of a frigate // frigate commander.
[ORL p.18]  Kilder
fregateskadre
(-n, -r): frigate squadron.
[ORL p.35]  Kilder
fregatfærge
(-n, -r): "Gotlandsbolaget har to såkaldte fregatfærger i option ved kinesisk ... Se artiklen
fregatgalej
(-en, -er): galley-frigate.
[UEL p.71 + 77]  Kilder
fregatrigget
(adj): frigate rigged.
[StilD]  Kilder
fregatskib
(-et, -e): Fuldrigget handelsskib (1870).[TUX] "Fregat-Skib, et Fregat b ... Se artiklen
frekvens
(-en, -er): F = udbredelseshastihghed divideret med bølgelængde. Hørlig ... Se artiklen
frekvenskontrol
(-len, -ler): frequency control.
[NAV4ny p.58 + 79]  Kilder
frekvensområde
(-t, -r): frequency range.
[SØV p.48]  Kilder
frelserline
(-n, -r): Line, der er fastgjort med sin ene ende på indersiden af trawlets ... Se artiklen
frelserspil
(-let, -): Spil på fiskerbåd med flere opgaver. "Kan være koblet på samme ... Se artiklen
frem
(adv.): 1. Manøvre. ahead. meget ... Se artiklen
fremadrettet
(adj): pointing forward.
[NAV2 p.51]  Kilder
frembefragtning
(-en, -er): re-charter.
[DSØ p.142]  Kilder
fremdrift
(-en, -): Bevægelse langs kurslinien i planlagt retning. advance ... Se artiklen
fremdriftssmodstand
(-en, -e): resistence to propulsion. [NAV1 p.28, NAV2 p.1 ... Se artiklen
fremdrivningseffekt
(-en, -er): Den samlede maksimale ydelse i ilowatt ved kontinuerlig frift af ... Se artiklen
fremdrivningsforhold
(-et, -): propulsion condition.
[SKT81 p.81]  Kilder
fremdrivningsmaskineri
(-et, -): propelling machinery // propulsion machinery. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
fremdrivningsmiddel
(-delet, -ler): means of propulsion.
[KAP p.114, SØV p.17]  Kilder
fremdrivningsmodstand
(-en, -e): Ved skibsfremdrivning skal luftmodstand, gnidningsmodstand, ... Se artiklen
fremherskende
(adj): I udtryk som: fremherskende vinde.predominant wi ... Se artiklen
fremløb
(-et, -): -.
[HIS3 p.2316]  Kilder
fremrejse
(-n, -r): Den udgående rejse. Rejse fra hjemstedet.outward passag ... Se artiklen
fremretning
(-en, -er): forward direction.
[SKT81 p.455]  Kilder
fremskyndelsespenge
(-): speeding up money.
[DSØ p.66]  Kilder
fremspringende
(adj): Fremspringende del af en konstruktion.
appendage.
[MÃ…L p.35]  Kilder
fresnells fyr
Fyr med fresnellslinse foran lampen.Fresnell light. ... Se artiklen
fresnellslinse
(-n, -r): Linse til fyrlampe konstrueret efter Fresnells princip. ... Se artiklen
fri
(adj): 1. Uden hæmninger el. begrænsninger. Styre fri = styr ... Se artiklen
fribord
(-et, -e): Den lodrette afstand på skibssiden ved middelspantet fra ... Se artiklen
fribordsafmærkning
(-en, -er): Påsatte mærker på skibssiderne for at det kan kontrolleres, ... Se artiklen
fribordsbrev
(-et, -e): Dss. friborscertifikat.
freeboard certificate.  Kilder
fribordscertifikat
(-et, -er): Myndighedernes attest på, at skibets lastelinjemærker er korrekt ... Se artiklen
fribordsdæk
(-ket, -): Øverste gennemgående dæk med faste lukkemidler.[SKT81 p.95] ... Se artiklen
fribordsfradrag
(-et, -): Dss. ferskvandsreduktion = (1,025 - vandets vægtfylde) : (1,025 - ... Se artiklen
fribordsmærke
(-t, -r): "Fribordsmærker indhugges. Overkant og underkant markeres med ... Se artiklen
fribordsreduktion
(-en, -er): Dss. fribordsfradrag.
freeboard reduction.
[SKT81 p.233]  Kilder
fribordssyn
(-et, -): Myndighedernes kontrol af lastelinjemærkernes placering, ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
fribordstabel
(-len, -ler): Del af skibets data. Tabellen kan være optrykt sammen med ... Se artiklen
fribytter
(-en, -e): " Et kaperreglement, der kunne give bestalling til fribyttere, der ... Se artiklen
friedmannslænsningsapparat
(-et, -er): Ordet ikke nærmere undersøgt.
[TUS111]  Kilder
frigang
(-en, -e): clearance. frigang under kølen. ... Se artiklen
frihaler
(-en, -e): Tov, der under vendinger anvendes til at hale et forsejl som klyver ... Se artiklen
frihavn
(-en, -e): Havn eller havneområde i en havn, hvor ladningspartier kan losses, ... Se artiklen
frihavnsordning
(-en, -e): Ordning hvorefter lystsejlere i fremmed havn kan ligge gratis ... Se artiklen
friheden
Gammelt navn på de kongelige værfter i 1800-tallet for ferieperioden, der ... Se artiklen
friholdelsesbrev
(-et, -e): letter of prohibition.
[ADM p.221]  Kilder
friholder
(-en, -e): Dss. fender, oftest af fladere form. fender // loose skee ... Se artiklen
friholderværk
(-et, -): fender work.
[DHL p.17, HAV p.203]  Kilder
friholt
(-et, -er): Ds. fender, når denne består af et tømmerstykke, der hænges ... Se artiklen
friholtspude
(-n, -r): Fenderpude, der skal modvirke skrogets skamfiling mod andet legeme. ... Se artiklen
frihøjde
(-n, -r): "Vertical clearances of bridges and overhead cables are in f ... Se artiklen
frihåndsknob
(-et, -): openhand knot.
[KUSK p.17, PSØM p.35]  Kilder
friktionsbremse
(-n, -r): friction brake.
[NAV1 p.38]  Kilder
friktionsfejl
(-en, -): friction defect.
[NAV2 p.14, NAV2ny p.25]  Kilder
friktionskraft
(-en, -): friction force.
[NauM p.49]  Kilder
friktionsmodstand
(-en, -e): friction resistance.
[HAV, HOF p.10]  Kilder
frimandsordning
(-en, -er): -.
[SUN p.39]  Kilder
Stikord Beskrivelse
frisco-rig
(-gen, -ge): Laste- og lossearrangement, hvor to bompar er koblede, og de to ... Se artiklen
frise
(-n, -r): "Friise, kaldes en udskaaret Staf til Sirat paa et Tømmer."[DMO, ... Se artiklen
friseddel
(-sedlen, -sedler): Passerseddel, toldpas.
bill of sufferance.
[Benzon]  Kilder
frisk
(adj): I udtryk som: frisk kuling, dss. stiv bramsejlskuling. [DMO] ... Se artiklen
friske
(vb): 1. Friske op. Om vinden, når dens styrke tager til. ... Se artiklen
friske tovet
Fire eller hive lidt på ankertovet, så det samme stykke ikke for længe ... Se artiklen
friskluftapparat
(-et, -er): fresh-air apparatus.
[BBS p.127]  Kilder
friskluftsmaske
(-n, -r): fres-air mask.
[SKT81 p.343]  Kilder
friskluftstilførsel
(-elen, -ler): fresh-air supply.
[SKT81 p.414]  Kilder
fritagelsescertifikat
(-et, -er): exemption certificate.
[ADM p.47]  Kilder
fritfaldsredningsbåd
(-en, -e): Hel lukket redningsbåd, der er konstrueret, så den kan modstå ... Se artiklen
fritidsfartøj
(-et, -er): "Et skib, der ikke anvendes til erhvervsmæssige formål. I ... Se artiklen
fritidsrum
(-met, -): recreation room.
[EL]  Kilder
fritidsskib
(-et, -e): Skib anvendt til ikke-kommercielle formål. pleasure bo ... Se artiklen
fritidstonnage
(-n, -r): Fritidsfartøjsgruppens omfang målt i tonnage.pleasure ... Se artiklen
fritrumsudbredelse
(-n, -r): Ordet er ikke nærmere undersøgt.
-.
[NAV3 p.4]  Kilder
fritørn
(-en, -er): "Når der blev slæbt, havde fiskeskipperen 3 fritørn i døgnet, ... Se artiklen
frivagt
(-en, -er): 1. Den del af døgnet, hvor en sømand ikke er i t ... Se artiklen
frokostanker
Anker, mindre end det normale, anv. i både til kortere ophold i magsvejr. ... Se artiklen
frokostanker
(-ret, -re): Mindre anker, der i fritidsfartøjer benyttes ved kortere ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
front
(-en, -er): Grænsefladen mellem luftmasser med forskellig temperatur. ... Se artiklen
frontaltorden
(-en, -er): frontal thunderstorm // frontal storm.
[NauM p.88]  Kilder
frontalzone
(-n, -r): frontal zone.
[NauM p.84]  Kilder
frontbygning
(-en, -er): Brohus på forkant af skibet, der under dårligt vejr er et ... Se artiklen
frontlavtryk
(-ket, -): Lavtryk opstået i forbindelse med en front fx ved polarfront. ... Se artiklen
frontregn
(-en, -): front rain.
[NauM p.76]  Kilder
fronttåge
(-n, -r): front fog.
[NauM p.68]  Kilder
frostdøgn
(-et, -): Døgn hvor temperaturen minimum er mindre end nul grader. ... Se artiklen
frostrøg
(-en, -): TÃ¥ge el. lave skyer dannet ved kold lufts passage af relativt varmt ... Se artiklen
Froude's modelforsøg
Forsøg med skibsmodeller i prøvetank i England i 1860'erne. Frou ... Se artiklen
Frue dag
Egentligt Vor Frue Dag, der er den 6. januar, men ikke en af de store ... Se artiklen
frugtfarer
(-en, -e): Skude, der sejler frugt ind til hovedstaden.fruit carri ... Se artiklen
fryseladning
(-en, -er): Vareparti, der skal transporteres ved en bestemt lav temperatur. ... Se artiklen
fryselast
(-en, -er): Skibsrum indrettet til opbevaring af frosne ladninger. ... Se artiklen
fryserum
(-met, -): Mindre lukaf med kølemulighed på et skib. Ofte anvendt om ... Se artiklen
fryseskib
(-et, -e): Dss. køleskib.
refrigerator ship.
[LAB p.103]  Kilder
frølår
(-et, -): Klampebeslag bestående af to kæber, der konisk kan nærme sig ... Se artiklen
frømand
(-manden, -mænd): frogman.
[ABC, H&S46 p.25, LIH, ORL p.86]  Kilder
FSI
Eng. fork. for Flag State Implementation. "Ved det år ... Se artiklen
FSO
Forkortelse for Floating Storage Oil-installation. "Me ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
FSU
Engelsk forkortelse for floating storage unit. Skib anvend ... Se artiklen
FTC
Engelsk forkortelse for fast time constant = rain clutter control ... Se artiklen
FTE
Engelsk forkortelse for false target elimination.
[ARPAManual]  Kilder
fuelolietank
(-en, -e): Tank, i hvilken der føres fueloile til skibets ... Se artiklen
fuge
(-n, -r): Spunning. Samlingssøm mellem plader, både ved nød og stød. ... Se artiklen
fugl
(-en, -e): "Til at gøre ild med snittede jeg fugle, dvs. fyrretræs-bræ ... Se artiklen
fuglebræt
(-brættet, -brædder): Slang for palleelevator.
[SØF28-29/2003 p.5 sp.4]  Kilder
fugleøjetræ
(-et, -): "SÃ¥vel kahytten som kamre var rummelige og for messens og kaptajnens ... Se artiklen
fugtigadiabatisk
(adj): Se adiabatisk.
[NauM p.63]  Kilder
fugtighed
(-en, -er): Vanddamp, især om luftens indhold af vanddamp. Luftens fugtighed ... Se artiklen
fugtighedsgrad
(-en, -er): relative humidity // degree of moisture.
[LAB p.91]  Kilder
fugtighedsindhold
(-et, -): Den del af en ladning, der består af is, vand el. anden væske ... Se artiklen
fugtighedsmåling
(-en, -er): Den mekanisk-fysiske måling af fugtighed. observation of ... Se artiklen
fugtighedsvandring
(-en, -er): Ladningens materiale bundfældes og væskedelen separeres og ... Se artiklen
fuks, fux
(-en, -e): Kordel delt op i flere ender. Kortere stykke kabelgarn der 2, 3 el. ... Se artiklen
fuld
(adj): I forskellige udtryk: Fulde sejl = med hele det mulige antal sejl sat ... Se artiklen
fuldbefaren
(adj): Fuldt uddannet sømand.
able-bodied seaman.
[TUX]  Kilder
fulddækskib
(-et, -e): Et fulddækskib er et handelsskib, hvis øverste dæk uden ... Se artiklen
fulddæksskib
(-et, -e): Skibsskrog, hvor skibssiderne og hoveddækket er bygget i fuld ... Se artiklen
fuldføre
(vb): fuldføre (vb) Gennemføre, bringe til afslutning; fx fuldføre ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
fuldkantet
(adj.): Om tømmer, der er skåret, så siderne to og to er parallelle og uden ... Se artiklen
fuldkraftfart
(-en, -): Den hastighed et fartøj fremdrives med, når dets maksimale ... Se artiklen
fuldkraftskib
(-et, -e): full-powered vessel.
[MHVT p.55]  Kilder
fuldlastet
(adj.): Ladningen fylder hele skibet kapacitet i enten vægt eller rumfang. ... Se artiklen
fuldmægtig
(-en, -er): Benævnelse for et skibs fører, når der ikke er en cargadeur ... Se artiklen
fuldmåne
(-n, -r): Månens position i den del af dens cyklus, hvor hele månefladen, der ... Se artiklen
fuldrigger
(-en, -e): Tremastet sejlskib med råsejl på alle tre master. ship- ... Se artiklen
fuldrigget
(adj): Rigget med tre master med råsejl. Dss. fregatskib. Et fuldrigget skib ... Se artiklen
fuldskib
(-et, -e): Fuld- el. fregatskib: skib med råsejl på alle tre el. flere ... Se artiklen
fuldstyrkeskib
(-et, -e): full scantling ship.
[FMK p.53]  Kilder
fuldtryktankskib
(-et, -e): Gastankskibstype, hvor gassen blev fordråbet alene ved tryk (uden ... Se artiklen
full container skib
Skib indrettet udelukkende til i lastrummene at modtage containeriseret gods. ... Se artiklen
full scantling

full scantling.
[SØF9/1991]  Kilder
fumigere
(vb): Rense og desinficere et skib for uønskede levende organismer, bortset ... Se artiklen
fumigering
(-en, -er): "... men vi skulle først anløbe Cartagena for fumigering. Det ... Se artiklen
fundament
(-et, -er): stensætninger af gerne løse blokke rundt fundamenter for fx moler ... Se artiklen
fundamentbolt
(-en, -e): "Ved kontrol af fundamentboltene på hovedmotoren, fandt vi dem alle ... Se artiklen
fure
(vb): skubbe eller skyde: fure ind, fure ud. Fx at fure læesejlsspirene ind. ... Se artiklen
furreskib
(-et, -e): Ordet ikke nærmere undersøgt.
-.
[JUEL p.83]  Kilder
fustaen
Ordet ikke nærmere undersøgt.
-.
[SØK p.29]  Kilder
Stikord Beskrivelse
fuste
(ital.): Mindre middelhavssejlskib med latinerrig og årer. fuste ... Se artiklen
fyldbarhed
(-en, -er): Udtrykkes i % af, hvor stor en del af et rum der kan fyldes i ... Se artiklen
fylde
(vb): I udtryk som: fylde et nåd. "Naar et calfatret Naad er færdig ... Se artiklen
fyldegang
(-en, -e): Plankerang, der ligger mellem barkholtene. filling stra ... Se artiklen
fyldekammer
(-kammeret, -kamre): Rum, hvor der fyldes krudt i karduser. "Fylde-Kammeret, ... Se artiklen
fylderør
(-et, -): Rørforbindelse til en tank. Gennem fylderøret pumpes tankindholdet ... Se artiklen
fyldespant
(-et, -er): Spant mellem to faste spanter (i træskibsbygning). Se også ... Se artiklen
fyldetræ
(-et, -er): "Kaldes de Træer, hvoraf Fyldespanterne ere sammensatte; der haves ... Se artiklen
fyldetømmer
(-et, -): Tømmer der indsættes mellem spanterne, men ellers følger samme ... Se artiklen
fyldig
(adj): F. i skroget.
full-bodied (in hull).
[EL]  Kilder
fyldighedsgrad
(-en, -er): Ordet ikke nærmere undersøgt.fineness degree ... Se artiklen
fyldighedskoefficient
(-en, -er): Skibsskrogets proportioner i forhold til dets omskrevne kasseform. ... Se artiklen
fyldning
(-en, -er): Tømmer, der indpasses i skibets skrog for at udfylde hulrum el. ... Se artiklen
fyldningslængde
(-n, -r): Den længde af et (passager)skib, der kan sættes i direkte ... Se artiklen
fyldningsoplænger
(-en, -e): Ordet ikke nærmere undersøgt.
filling futtock.
[Röding]  Kilder
fyldningsplanke
(-n, -r): Fyldningsplanke mellem sløjknæene. Klædningsplanker mellem ... Se artiklen
fyldningsspant
(-et, -er): Spanter, der i træskibe opsættes mellem hovedspanterne; de ... Se artiklen
fyldningsstykke
(-t, -r): Trekantet tømmer, der er placeret indvendigt i skibet mellem køl og ... Se artiklen
fyldningstræ
(-et, -): "Fyldings Træer i en Mast, kaldes Trekantede Træer der bliver ... Se artiklen
Fyn Rundt
Kapsejlads, der arrangeres af Odense Sejlklub. Sejladsen, der er på 137 sm, ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
fyr
(-et, -): 1. Lysgiver opsat på kyst for at vejlede skibsfart ... Se artiklen
Fyr- og Vagervæsenet
Tidligere navn på statens institution for varetagelse af opgaver i forbindelse ... Se artiklen
fyrafmærkning
(-en, -er): Fyr opstillet til vejledning af skibsfarten. light mar ... Se artiklen
fyrbelysning
(-en, -er): Ordet ikke nærmere undersøgt.lighthouse lighting ... Se artiklen
fyrbøder
(-en, -e): Skibsfyrbøder, søfyrbøder. Besætningsmedlerm, der betjener et ... Se artiklen
fyrbåke
(-n, -r): Faststående båke, der afgiver fyrlys.light beacon ... Se artiklen
fyrdråbe
(-n, -r): Farveklatter, der i søkort anvendes som symbol for bøjers farve og ... Se artiklen
fyrdørk
(-en, -e): Dækket - og eventuelt lokalet - nede i skibet, hvorpå / hvori ... Se artiklen
fyrflåde
(-n, -r):
light-float.
[ALL]  Kilder
fyrfolk
(-et, -ene): Dss. fyrbøder.
stoker.
[KEN p.286]  Kilder
fyrfortegnelse
(-n, -r): Opslagsbog med liste over et områdes fyr og forskellige andre ... Se artiklen
fyrgaleot
(-ten, -ter): Skibstype. Et mindre skib udstyret som fyrskib. Referencen ... Se artiklen
fyringsforvalter
(-en, -e): lighthouse keeper.
[DNH p.29]  Kilder
fyringsolie
(-n, -r): Olie, der anvendes i fremdrivningsmaskineriet.fuel oil / ... Se artiklen
fyrkanal
(-en, -er): "På dette tidspunkt nåede vandet næsten op til fyrkanalen og på ... Se artiklen
fyrkarakter
(-en, -er): Et fyrs kendetegn, som er lysets farve, varighed af lysperiode og ... Se artiklen
fyrklæde
(-t, -r): RÃ¥ huder, som blev placeret over krudtkammerets luge.ra ... Se artiklen
fyrliste
(-n, -r): Dss. fyrfortegnelse. Se ovenfor. Den første officielle fyrliste u ... Se artiklen
fyrmester
(-mesteren, -mestre): Den ansvarlige for et fyrs funktioner.lighth ... Se artiklen
fyrpenge
(-, -ne): "Fyr-Penge, en Afgift der maae betales af de Handlende Skibe til ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
fyrplads
(-en, -er): Området i maskinrummet, hvorfra fyrene betjenes og fodres. ... Se artiklen
fyrpæl
(-en, -e): Ordet ikke nærmere undersøgt.-.[EfS2/ ... Se artiklen
fyrrehud
(-en, -): "Er en Klædning af Fyrreplanker, som spigres udenpaa Klædningen af ... Se artiklen
fyrrist
(-en, -e): Ristværket i bunden af et kulfyr under dampkedlen. På fyrristen ... Se artiklen
fyrskib
(-et, -e): Skib, der er udstyret med en fyrlampe og fast forankret. Det er ... Se artiklen
fyrskipper
(-en, -e): Kaptajnen på et fyrskib. lightvessel captain ... Se artiklen
fyrtårn
(-et, -): Fyrlampe anbragt i et tårn. Se fyr. "Fyrtaarn, opbygde Ild-Steder ... Se artiklen
fyrvinkel
(-kelen / klen, -kler): Den vinkel, som et fyr udsender lys i udtrykt i grader ... Se artiklen
fyrværker
(-en, -e): Underofficer i søartilleriet i 1800-tallet. Fyrværkeren har ... Se artiklen
fæhår
(-et, -): Ordet ikke nærmere undersøgt.
cattle's hair.
[SØM22 p.274]  Kilder
fælde anker
Dss. kaste anker.
[DNH p.41]  Kilder
fælleshavari
(-et, -er): Dss. havari grosse = groshavari. general average ... Se artiklen
Fællesrepræsentationen for dansk Skibsfart
Fællesrepræsentationen for dansk Skibsfart blev konstitueret den 9/6 1897 i ... Se artiklen
fællessekretariatet for de søfarendes organisationer
[Navigatør1/1988]  Kilder
fænghul
(-let, -ler): Antændelseshullet øverst i en kanon, hvorigennem krudtet ... Se artiklen
fængkrudt
(-et, -): Løst krudt, der hældes i fænghullet, og fylder kanalen ned til ... Se artiklen
fængrør
(-et, -): Et lille rør fyldt med løst krudt. Røret går ned i fænghullet ... Se artiklen
færdiglosning
(-en, -er): Udlosningen af den sidste rest ladning.completion of d ... Se artiklen
færdselshindring
(-en, -er): traffic obstacle.
[BEF p.20]  Kilder
færge
(-n, -r): Skib, der befordrer passagerer og evt. gods, biler, jernbanevogne ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
færgebro
(-en, -er): Skibsbro, hvor færger lægger til.
ferry quay.
[KOB]  Kilder
færgebåd
(-en, -e): Mindre fartøj, der anvendes til transport af mennesker og gods i en ... Se artiklen
færgefart
(-en, -er): Rutedrift med færger mellem faste afgangs- og ankomsthavne. ... Se artiklen
færgefolk
(-et, -): "Færge-Folk, kaldes det Mandskab der er ved Færgerne." ... Se artiklen
færgehavn
(-en, -e): Havn, som anløbes af færger.
ferry port.
[FISK p.155]  Kilder
færgejagt
(-en, -er): Færgesejlskib.
sail-ferry.
[DNH p.67]  Kilder
færgejolle
(-n, -r): "Færge Iollerne i en Havn, de smaae Baade der sætter Folk over ... Se artiklen
færgekåg
(-en, -e): Skibstypen kåg anvendt som færge.
ferry-cog.
[H&S65 p.103]  Kilder
færgelaug, færgelav
(-et, -): "Færge-Lauget, kaldes et Selskab der under visse Privilegier, maae ... Se artiklen
færgeleje
(-t, -r): Specialbygget kajanlæg, der er tilpasset en færges skrogform og ... Se artiklen
færgeløb
(-et, -): Passagefarvand, der befærdes af færgerute.ferry channl ... Se artiklen
færgemand
(-manden, -mænd): Person ansat til i eget fartøj at fragte personer over et ... Se artiklen
færgeoverfart
(-en, -er): Færgerute mellem to eller flere pladser. ferry route ... Se artiklen
færgeri
(-et, -er): Færgerute.
ferry service.
[FISK p.155]  Kilder
færgesmakke
(-n, -r): Sejlfærge af størrelse nogenlunde som en galease.ferry ... Se artiklen
færgested
(-et, -er): Færgeanløbsplads. Et sted, hvorfra der drives færgefart som ... Se artiklen
færgetrafik
(-ken, -): ferry traffic.
[KbhH1/1990]  Kilder
færing
(-en, -er): Jolle, seksmandsfarer, timands-, ottemands- og firmandsfarer. ... Se artiklen
færøjolle
(-n, -r): Ordet ikke nærmere undersøgt.
Faroese dinghy.
[H&S65 p.112]  Kilder
fætalje
(-n, -r): Gammeldags ord for proviant og stores.provisions // supp ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
fødekasse
(-n, -r): Til kornlaster. En slags tragt bygget eller indsat øverst i et ... Se artiklen
fødeline
(-n, -r): Line til rullegenuaens fødning.
feeder line.
[BÃ…D5/1995]  Kilder
fødepumpe
(-n, -r): Ordet ikke nærmere undersøgt.
feed pump.
[TUS p.102]  Kilder
føerkåg
(-en, -e): Ordet ikke nærmere undersøgt.
-.
[H&S65 p.103]  Kilder
føhn
(-en, -er): Lufstrøm, der bevæger sig nedad langs en højderygs læside og er ... Se artiklen
følgesystem
(-et, -er): Radarbetjeneing.remote position system. ... Se artiklen
følgevand
(-et, -): Ordet ikke nærmere undersøgt.following current ... Se artiklen
følsomhed
(-en, -er): sensitivity time control.
[NAV4 p.115, NAV4ny p.118]  Kilder
føre
(vb): I udtryk som: føre anker ud. Med en mindre båd med ankeret om ... Se artiklen
føre ankeret i båden
Den funktion, hvor man nedfirer et af skibets ankre i en af bådene for at ... Se artiklen
førekåg, førekogge
(-n, -r): Krejlerfartøj. Udtrykket især anvendt om Limfjordsfartøjer. Se ... Se artiklen
fører
(-en, -e): Dss. kaptajn. "Jeg overtog førerposten og fik losset saltlasten ... Se artiklen
førerskifte
(-t, -r): change of master.
[SML94 p.37]  Kilder
føring
(-en, -er): Fører og besætningsmedlemmers medtagelse af last for egen ... Se artiklen
føringsdusør
(-en, -er): -.
[H&S54 p.111]  Kilder
føringsgods
(-et, -): mariner portage goods. An amount of space or weight on board ... Se artiklen
førlighed
(-en, -er): 1. Omkreds, gerne i engelske tommer, el. diameter ... Se artiklen
førlighedstabel
(-len, -ler): I skibsbygning dimensionstabel.scheme of scantlinge ... Se artiklen
førselsskib
(-et, -e): Dss. transportskib i en krigsmarine.transport // troops ... Se artiklen
førstehjælp
(-en, -): first aid.
[DS p.899n]  Kilder
Stikord Beskrivelse
førstehjælper
(-en, -e): Stilling på havanlæg. Person, der har gennemgået ... Se artiklen
førstemeridian
(-en, -er): Dss. nulmeridianen. Længden 0 gennem Greenwich. Se yderligere ... Se artiklen
førsteorden
(-en, --): Great trigonometrical survey station (In India) = GTS ... Se artiklen
førstevagt
(-en, -er): "Første Vagten, kaldes den Vagt der holdes ombord i et Skib, fra ... Se artiklen
førstevertikal
(-en, -er): Prime meridian // first meridian.
[NAV1 p.3 + 143]  Kilder
få et anker uklart
Ankeret har fået fat i en bundforhindring, eller ankerkæden er kommet omkring ... Se artiklen
fåborgpumpe
(-n, -r): Lænsepumpe, der drives ved håndkraft. Den var i mindre skuder gerne ... Se artiklen