| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| K | |
| 1. Signalflag K, firkantet flag lodret delt i to lige store fe ... Se artiklen | |
| kabbel | |
| (adj.): I udtryk som: Kabbel sø.turbulent motion of th ... Se artiklen | |
| kabe | |
| (-n, -r): Forældet ord for en båke. En lodret træstage med en tværstage ... Se artiklen | |
| kabel | |
| (kabelet / kablet, kabler): Metaltråde, der nedlægges på havbunden, hvor de ... Se artiklen | |
| kabeladvarselskort | |
| (-et, -): Oversigtskort udgivet af telekommunikationsfirmaer eller myndigheder ... Se artiklen | |
| kabelar | |
| (-et, -er): Kædetræk med kædetrækshjul. [VerV2] Kilder |
|
| kabelarhjul | |
| (-et, -): Hjul på ankerspil. Hjulets sider er udformet, så kædeled passer ... Se artiklen | |
| kabelarklods | |
| (-en, -er): "Træklodse, hvorpaa Kabelaringen hviler og bæres op, langs ... Se artiklen | |
| kabelarmus | |
| (-en, -): Skibmandsgarn lagt omkring ankertovet som anlægsskulder for ... Se artiklen | |
| kabelarring | |
| (-en, -e) Cabelaring, kabelaring, kabellaring: Endeløst tov anvendt til g ... Se artiklen | |
| kabelarrulle | |
| (-n, -r): Lederuller anbragt langs kabelarringens bane, hvor tovet ellers vill ... Se artiklen | |
| kabelarsejsing | |
| (-en, -er): Sejsing, der forbinder ankertovet med kabelarringen (1780). "Ka ... Se artiklen | |
| kabelarskive | |
| (-n, -r): Skive eller hjul, der i blok eller spil på periferikanten er formet ... Se artiklen | |
| kabelartromle | |
| (-n, -r): Trætromle på ældre spil, hvorom ankerkæden tages med et par ... Se artiklen | |
| kabelartræk | |
| (-ket, -): Træk over kabelhjul på spil.pull over warping ends wi ... Se artiklen | |
| kabelarøje | |
| (-r, -r): Løkke i kabelarringens tampe til brug for sammenføjning til en ... Se artiklen | |
| kabelbrønd | |
| (-en, -e): Smalt lastrum, hvori kablerkan kvejles op i cirkelomgange. ... Se artiklen | |
| kabelbugt | |
| (-en, -er): [Fiskeriogsøkabler] Kilder |
|
| kabelbøje | |
| (-n, -r): Bøje, der sættes for at afmærke et kabel. |
|
| kabelbåd | |
| (-en, -e): Skib særligt indrettet til at kunne udlægge et kabel over stævnen ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kabelbåke | |
| (-n, -r): Båke, der afmærker et kabels linjeføring i søen.tele ... Se artiklen | |
| kabeldamper | |
| (-en, -e): Dss. kabelbåd. [EST] Kilder |
|
| kabelfelt | |
| (-et, -er): Område af havbunden, hvor der er udlagt flere kabler. Især i ... Se artiklen | |
| kabelfyr | |
| (-et, -): Fyr, hvis fyrvinkel og karakter viser, hvor et kabel er ført. ... Se artiklen | |
| kabelfærge | |
| (-n, -r): Færge trukket ved kabler lagt tværs over et vandløb. ... Se artiklen | |
| kabelgarn | |
| (-et, -): 1. Hampegarn anv. til tovværk ved at sno flere kab ... Se artiklen | |
| kabelgarnsknob | |
| (-et, -): Knob brugt til at sammenbinde garn til længere liner. Tampene deles ... Se artiklen | |
| kabelgarnsstrop | |
| (-pen, -per): "Kabel-Garns Strop, en Ring af Kabel-garn der er bundet tilsammen ... Se artiklen | |
| kabelgat | |
| (-tet, -ter): Kabelrum. Lukaf, hvori ankertovværket blev opbevaret. ... Se artiklen | |
| kabellægger, kabellæggerskib | |
| (-et, -e): Skib indrettet med lastrum, der kan rumme søkabler - gerne i ... Se artiklen | |
| kabellængde | |
| (-n, -r): 1. Længden af en trosse på 1/10 sømil; især beny ... Se artiklen | |
| kabelminelægger | |
| (-en, -e): Skib, der udlægger kabelforbundne miner.cable-minelaye ... Se artiklen | |
| kabelrum | |
| (-met, -): Opbevaringsrum nede i skibet til forskelligt tovværk, blokke m.fl. ... Se artiklen | |
| kabelsikker | |
| (adj.): Kabelsikret skib har fået monteret et strømførende kabel i skibet. ... Se artiklen | |
| kabelsjæl | |
| (-en, -e): Det inderste trukne i kabel.cable core // cable heart ... Se artiklen | |
| kabelskib | |
| (-et, -e): Skib, der er indrettet til at kunne medføre og udlægger kabler. ... Se artiklen | |
| kabelslået | |
| (sdj): Om tovværks snoning. Snoet med solen rundt. Venstreslået tov, ofte ... Se artiklen | |
| kabelsplejsning | |
| (-en, -er): Splejsning på et kabeltov, hvor vanskeligheden ligger i at få ... Se artiklen | |
| kabeltank | |
| (-en, -e): Lastrum eller større container med styr for regulering af et ... Se artiklen | |
| kabeltegn | |
| (-et, -): 1. Afmærkningsbåke for kabelfelt. 2 ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kabeltilsynsmand | |
| (-manden, -mænd): "… ikke kan fås af en kabeltilsynsmand, må man under ... Se artiklen | |
| kabeltov | |
| (-et, -e): Også kaldet bare kabel. Kraftig trosse, der er kabelslået af tre ... Se artiklen | |
| kabeltracee | |
| (-t, -r): "Forundersøgelsen af kabeltracee afsluttet." [EfS33/1991] Kilder |
|
| kabelvager | |
| (-en, -e): Bøje, der afmærker et kabel. |
|
| kaber | |
| (-en, -e) gl.: Kaber = båke. "sømærker." [DHI2 p.81, H&S60 p.1] Kilder |
|
| kabliau | |
| (-en, -er): Fiskeart af torskefamilien, Gadus morrhua, men også navnet p ... Se artiklen | |
| kabys | |
| (-sen, -ser): Rum for tilberedelse af mad, køkken. Er rummet ikke særskilt ... Se artiklen | |
| kabyskedel | |
| (-kedlen, -kedler): "kaldes de indmurede Kiedler, hvorudi Mandskabets Mad ... Se artiklen | |
| kabyskæde | |
| (-n, -r): "Lænker, hvormed løse Kabys Kiedler sluttes fast paa Brand-Iernene, ... Se artiklen | |
| kabysluge | |
| (-n, -r): "Kaldes den Luge i Dækket, hvorigjennem Kabysrøret gaaer op. Paa de ... Se artiklen | |
| kabyspersonale | |
| (-t, -r): Kok, ungkok, koksmat, bager, kokkedreng og for passagerskibe en ... Se artiklen | |
| kadet | |
| (-ten, -ter): Person under uddannelse til officer. cadet // midshi ... Se artiklen | |
| kadetlærebog | |
| (-bogen, bøger): [MHVT p.40] Kilder |
|
| kadetskib | |
| (-et, -e): Skoleskib, hvor kadetterne får praktisk sejlerfaring.c ... Se artiklen | |
| kadreje | |
| (vb): "Trods sindsbevægelsen og min faders indre tilfredshed over, at drengen ... Se artiklen | |
| kadrejer | |
| (-en, -e): Handelsmand, der i lille båd sejler ud til skibene og faldbyder ... Se artiklen | |
| kadrejerjolle | |
| (-n, -r): Kadrejerens fartøj. [H&S43 p.7] Kilder |
|
| kadrejvending | |
| (-en, -er): "Ingen sejlere bakkede sejl og stoppede for kadrejernes skyld. Var ... Se artiklen | |
| kaffemølle | |
| (-n, -r): Spil, de større, på havkrydsere med to håndtag, der drejes som på ... Se artiklen | |
| kahn | |
| (-en, -er): Nedertysk ord for pram. "et Slags Fladbundede Baade eller smaae ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kahyt | |
| (-ten, -ter): Lukaf på skib. "det Værelse agter i Skibet hvor Chefen af ... Se artiklen | |
| kahytsbrød | |
| (-et, -): Dss. skibsbrød, men bagt af finere materialer."Af brød kom der c ... Se artiklen | |
| kahytsdreng | |
| (-en, -e): Besætningsmedlem, der gør rent og varter op i kahytterne. ... Se artiklen | |
| kahytsdæk | |
| (-ket, -): Dæk, hvorpå der er kahytter. [EL] Kilder |
|
| kahytsgang | |
| (-en, -e): Sidegang, hvorfra der er adgang til de enkelte kahytter. ... Se artiklen | |
| kahytsjomfru | |
| (-en, -er): Besætningsmedlem, der gør rent og varter op i apteringen. ... Se artiklen | |
| kahytskappe | |
| (-n, -r): Nedgang til underliggende dæk gennem et lavt dækshus, der oftest ... Se artiklen | |
| kahytskompas | |
| (-set, -ser): "et Slags Kompasser der ere ornerede og indrettede til at hænge ... Se artiklen | |
| kahytsplads | |
| (-en, -er): Passagertransport med køjeplads - eller for dagsejlads ophold - i ... Se artiklen | |
| kahytsport | |
| (-en, -e): Åbning i sejlskibe fra agterkahytten og ud til galleriet eller bare ... Se artiklen | |
| kahytsskriver | |
| (-en, -e): Regnskabsfører eller assistent for kaptajnen i sejlskibstidens ... Se artiklen | |
| kahytstrappe | |
| (-n, -r): Trappe i nedgangen til underliggende beboelsesdæk.compa ... Se artiklen | |
| kahytsvindue | |
| (-t, -r): Vindue fra en kahyt ud til skibsiden eller til en sidegang. ... Se artiklen | |
| kahytsvinduesskod | |
| (-det, -der): Beskyttelsesskodde, der kan sættes foran et koøje, når der ... Se artiklen | |
| kahytsvægter | |
| (-en, -e): Forældet benævnelse for kombineret kammerdreng, messedreng og ... Se artiklen | |
| kaj | |
| (-en, -er): 1. Væg af træ, beton, stål etc. mod vandet i e ... Se artiklen | |
| kajafgift | |
| (-en, -er): Kajpenge.quayage // wharfage. "Afgivt ... Se artiklen | |
| kajak | |
| (-ken, -ker): Enkeltmandsrofartøj, der er overdækket med et hul i dækket, ... Se artiklen | |
| kajanlæg | |
| (-get, -): Et antal kajlængder, der udgør en sammenhængende del af en havn. ... Se artiklen | |
| kajdybde | |
| (-n, -r): Vanddybden langs en kaj. "Depths alongside wharves usual ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kaje | |
| (vb): Dreje ræerne i det lodrette plan. Særligt at dreje ræerne fra det ... Se artiklen | |
| kajindfatning | |
| (-en, -er): "Havnebassinerne begrænses af kajindfatninger, hvorved skibene kan ... Se artiklen | |
| kajmester | |
| (-steren, -stre): Kajmester, losseplads regnskabsfører. wharfinge ... Se artiklen | |
| kajmur | |
| (-en, -e): En kajs lodrette væg mod vandsiden.quaywall ... Se artiklen | |
| kajpenge | |
| (--, -ne): Afgiften til havnemyndigheden for brugen af en vis længde kaj i en ... Se artiklen | |
| kajplads | |
| (-en, -er): Et skibs plads i havn, dvs. længden af benyttet kajvæg. ... Se artiklen | |
| kajprøve | |
| (-n, -r): "Efter tilfredsstillende Kajprøve afholdes for Værftets Regning og ... Se artiklen | |
| kajtovværk | |
| (-et, -): Dss. græstov. Tovværk fremstillet af den bast, der omslutter ... Se artiklen | |
| kakkelovn | |
| (-en, -e): Om inventaret i skonnert 1894: "En Kakkelovn fandtes ogsaa, men den ... Se artiklen | |
| kaldesignal | |
| (-et, -er): Et skibs tildelte signal, der i dag tildeles af ... Se artiklen | |
| kaldesystem | |
| (-et, -er): Det selektive kaldesystem. [InstrRadioT p.4] Kilder |
|
| kalender | |
| (-en, -e): Oversigt over et års dage med forskellige angivelser som fx ... Se artiklen | |
| kalenderdøgn | |
| (-et, -):24 timer begyndende ved midnat. [SML94 p.107] Kilder |
|
| kalenderdåse | |
| (-n, -r): Metaldåse, ofte til tobak eller snustobak, med en form for kalender ... Se artiklen | |
| kalendermåned | |
| (-en, -er): De enkelt måneder i den gregorianske kalender. |
|
| kalenderår | |
| (-et, -): Den gregorianske kalenders år på 365 eller 366 dage.ca ... Se artiklen | |
| kalfagte | |
| (vb): Dss. kalfatre. "Kvasen blev nu lagt over på siden, så den kunne blive ... Se artiklen | |
| kalfaktering | |
| (-en, -er): Dss. kalfatring, se kalfatre. [TUS p.409] Kilder |
|
| kalfatre | |
| (vb) kalfaktre, calfacte (gl.): Tætne, digte, mellem skrogets planker - både ... Se artiklen | |
| kalfatrehammer | |
| (-hammeren, -hamre): Træhammer, med hvilken man slår på kalfatrejernet. ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kalfatrejern | |
| (-et, -): Kalfatrejern deles i rabatjern og sætjern efter profilen af ... Se artiklen | |
| kalfatrekrampe | |
| (-n, -r): Et særlig smalt kalfatrejern, der anvendes ved hjørner og vinkler, ... Se artiklen | |
| kalfatrenåd | |
| (-en, -er): "Kalfatrenaad og Kalfatrestød. Er en saadan Aabning imellem ... Se artiklen | |
| kalfatrer | |
| (-en, -e): Person, der er beskæftiget med at kalfatre.caulker ... Se artiklen | |
| kalfatreskammel | |
| (-skamlen, -skamler): En lav skammel, som kalfatreren sidder på under arbejde ... Se artiklen | |
| kalfatring | |
| (-en, -er): Tætning af mellemrum mellem skrogets planker. Se kalfatre ... Se artiklen | |
| kalfatringsflåde | |
| (-n, -r): Mindre fladtoppet langagtig flåde, der kan placeres langs ... Se artiklen | |
| kaliber | |
| (-beren, -bre): 1. Størrelsesangivelse for skydevåben som ka ... Se artiklen | |
| kalibrere | |
| (vb): Justere instrument, så det viser korrekt i forhold til en standard. K ... Se artiklen | |
| kalkedur | |
| (-en, -er): Dss. mesanens rakketalje. "kaldes den Tallie der holder Mesans ... Se artiklen | |
| kalla doni | |
| (?): Indisk båd sejlende i fart mellem Indien og Sri Lanka indtil begyndelsen ... Se artiklen | |
| kalmarbåd | |
| (-en, -e): Fartøj fra middelalderen, midten af 1200-tallet, fundet i Kalmar ... Se artiklen | |
| kalmarfyr | |
| (-en, -): Fyrretræ fra Kalmar. "Som materiale for trædæk kan anvendes ... Se artiklen | |
| kalorisk tågesignalmaskine | |
| Varmluftstågehorn (1876- ).caloric compressed air foghorn ... Se artiklen | |
| kaltop | |
| (-pen, -pe): Mastetoppen. Det stykke af masten, der rager op over alt gods ... Se artiklen | |
| kalv | |
| (-en, -e): 1. kalv i tovværk, hjertet. Et tyndt tov, en dugt ... Se artiklen | |
| kalve | |
| (vb): "Kalve et Skib, det er at sette alle Kalvene paa Spanterne hvor de kan ... Se artiklen | |
| kalvis | |
| (-en, -): Flydende isstykker, der ikke rager over 5 m op over havoverfladen, og ... Se artiklen | |
| kam | |
| (-men, -me): 1. Øverste del af kølplanken oven for udskæri ... Se artiklen | |
| kamal | |
| (-en, -er): En primitiv vinkelmåler, der består af en træplade med et hul i ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kamchatkastrømmen | |
| Kold sydvestgående strøm i Stillehavet fra Beringsstrædet og ned til ud for ... Se artiklen | |
| kamel | |
| (-en, -er): Hævepontoner. Pramme, der i delvis nedlastet tilstand kan ... Se artiklen | |
| KaMeWa | |
| KaMeWa propeller: Skibsksrue el. bovpropelanlæg med vendbare skrueblade. ... Se artiklen | |
| kammer | |
| (kammeret, -kamre): 1. Dss. kahyt. cabin // acco ... Se artiklen | |
| kammerdreng | |
| (-en, -e): Dreng i hovmesterens afdeling, der på fragtskibe er ansat til at ... Se artiklen | |
| kammersluse | |
| (-n, -r): Sluse med slueporte i hver ende, så der dannes et lukket bassin, ... Se artiklen | |
| kampagne | |
| (-n, -r): "... den klinkbeklædte k. er en troværdig detalje." - ... Se artiklen | |
| kampagnedæk | |
| (-et, -) kompanen gl.: Pladsen øverst oppe oven på kahytten. up ... Se artiklen | |
| kampagneflag | |
| (-et, -): "kaldes det Flag Skibene fører agter og viiser hvad Nation de ere ... Se artiklen | |
| kampagnelanterne | |
| (-n, -r): Lampe eller lanterne, som især orlogsskibe benyttede i konvojsejlad ... Se artiklen | |
| kampagnelygte | |
| (-n, -r): Dss. som kampagnelanterne. poop lantern // stern lantern ... Se artiklen | |
| kampskib | |
| (-et, -e): "Nutidens Orlogsskibe deles i de egentlige Kampskibe, Krydsere samt ... Se artiklen | |
| Kamsarmax-skib | |
| (-et, -e): Betegnelse for massegodsskibe på omkring 82.000 tdw med en længde ... Se artiklen | |
| kamyse | |
| (-n, -r): Lille skibstømrerkiste, som kan medbringes rundt på skib eller på ... Se artiklen | |
| kanal | |
| (-en, -er): 1. Forbindelse mellem to farvande, der er bredere ... Se artiklen | |
| kanalafgift | |
| (-en, -er): Afgift betalt for at benytte en kanal. Kanalafgift kan beregnes af ... Se artiklen | |
| kanalbevis | |
| (-et, -er): Førerbevis, licens, der giver tilladelse til at besejle de indre ... Se artiklen | |
| kanaleffekt | |
| (-en, -er): 1. De trykkræfter og sugekræfter i vandet, der o ... Se artiklen | |
| kanalkøl | |
| (-en, -e): En kølopbygning i skibe med langskibs spantesystem, hvor kølen kan ... Se artiklen | |
| kanalpassage | |
| (-n, -r): Gennemsejlingen af en kanal. [DKS4/1989] Kilder |
|
| Stikord | Beskrivelse |
| kanalstyrmand, kanalstyrer | |
| (-manden, -mænd): "Vi kom så til Brunsbüttel om tirsdagen ved 19-tiden, og ... Se artiklen | |
| kandebøje | |
| (-n, -r) gl.: Kegleformet bøje. [Benzon] Kilder |
|
| kano | |
| (-en, -er): "Knubskib eller Baad udhulet af et heelt Stykke Træ - hos de ... Se artiklen | |
| kanohæk | |
| (-ken, -ke): "... så båden nu fremtræder med et bagparti, som fiskerne ... Se artiklen | |
| kanon | |
| (-en, -er): Skydevåben bestående af et rør, hvori ladning og skud placeres ... Se artiklen | |
| kanonade | |
| (-n, -r): Vedvarende beskydning med kanoner. [HAR] Kilder |
|
| kanonbesætning | |
| (-en, -er): Mandskabet, der betjener en kanon. [SØF3/1992] Kilder |
|
| kanonbroge | |
| (-n, -r): Samle parterne af kanonbrogen og ri dem ved kanonens surring. ... Se artiklen | |
| kanonbåd | |
| (-en, -e): Rofartøj ca. 20 m lange, 4 m brede udstyret med 2 18-24 pundige ... Se artiklen | |
| kanonbådsflotille | |
| (-n, -r): Flådeafdeling med mindre fartøjer til roning og mindre sejlføring ... Se artiklen | |
| kanonchalup | |
| (-pen, -per): Fartøj, der kunne roes og føre sejl. De var udstyret med en ... Se artiklen | |
| kanonekcersits | |
| (-en, -er): De procedurer og handlinger, der bruges ved en kanonbesætnings ... Se artiklen | |
| kanonér | |
| (-en, -er): Person, underofficer, der betjener en kanon.gunner ... Se artiklen | |
| kanonermath | |
| (-en, -er): Kanonerens hjælper eller næstkommanderende.gunner's ... Se artiklen | |
| kanonjolle | |
| (-n, -r): Mindre fartøj til roning og omkring 1800-1814 vist med to ... Se artiklen | |
| kanonkommandør | |
| (-en, -er): Lederen af en kanonbesætning.captain of a gun ... Se artiklen | |
| kanonkugle | |
| (-n, -r): Ammunitionen til en kanon. [HAR] Kilder |
|
| kanonladning | |
| (-en, -er): [HAR] Kilder |
|
| kanonlænge | |
| (-n, -r): Dss. kanonslæng el. kanonstrop til at løfte en kanon i. ... Se artiklen | |
| kanonlås | |
| (-en, -e): [HAR] Kilder |
|
| Stikord | Beskrivelse |
| kanonmetal | |
| (-let, -ler): Metallegering til støbning af kanoner. En legering af kobber og ... Se artiklen | |
| kanonport | |
| (-en, -e): 1. Det bevægelige lukke eller luge, der sættes fo ... Se artiklen | |
| kanonskonnert | |
| (-en, -er): Orlogsskibstype anvendt 1800-1814. Vist type bygget i Bergen med to ... Se artiklen | |
| kanonskud | |
| (-det, -): gun-shot.[HAR] jeg hørte et skud ... Se artiklen | |
| kanonslag | |
| (-et, -): Nødsignal til brug i skibe i nød og i redningsbåde. Ikke ... Se artiklen | |
| kanonslæde | |
| (-n, -r): Vogn uden hjul for en kanon. [HAR] Kilder |
|
| kanonspejl | |
| (-et, -): Træskive, der blev indsat bag kartæsker for at gøre ... Se artiklen | |
| kanontalje | |
| (-n, -r): "Kanontallie. Bliver hugget i en Øiebolt paa Raperten og en ... Se artiklen | |
| kant | |
| (-en, -er): 1. Sætte et sejl kant. Sætte sejlene korrekt i f ... Se artiklen | |
| kantespant | |
| (-et, -er): "For og agter, hvor Skibet er skarpt i Bunden, bliver Vinklen ... Se artiklen | |
| kanthage | |
| (-n, -r) kantrehage: "en Slags Handspage med en Iern Krog, bruges til at vende ... Se artiklen | |
| kanthale | |
| (vb): Hale stramt, klos'. Hale storsejlet ind midtskibs for at nedsætte farten ... Se artiklen | |
| kantmærke | |
| (-t, -r): Afmærkning i farvand for yderpunkt af en fare. "Mærker, der lede ... Se artiklen | |
| kantspant | |
| (-et, -er) gl.: kantespant, kantrespant: Spanter, der indsættes i skibets ... Se artiklen | |
| kantsætte | |
| (vb): Kantsætte et sejl. Se under kante. "Hale Skjøderne klods for, heise ... Se artiklen | |
| kantsøm | |
| (-men, -me): Svejset søm. "Fig. 33 viser en vinkelsamling mellem en plade og ... Se artiklen | |
| kap | |
| (-pet, -): Forland, udstikkende landområde mod søen. cape // pro ... Se artiklen | |
| Kap Horn Strøm | |
| Koldtvandsstrøm, der løber fra vest mod øst rundt om Kap Horn, og bliver ... Se artiklen | |
| kapacitet | |
| (-en, -er): Et skibs lasteevne. Mængden, vægten eller rumfanget af ladningen, ... Se artiklen | |
| kapacitetsplan | |
| (-en, -er): Plan over de enkelte lastrums rumfang og vægtgrænser, dækkets ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kaper | |
| (-en ,-e): 1. Fribytter, sørøver. privateer ... Se artiklen | |
| kaperbrev | |
| (-et, -e): Dss. kaperpatent, marquebrev, repressaliebrev. Myndighedsgodkendelse ... Se artiklen | |
| kaperfartøj | |
| (-et, -er): Fartøj, som kapere benytter i deres beskæftigelse.pr ... Se artiklen | |
| kaperfregat | |
| (-ten, -ter): "Den forrige snau MAAGEN var den 29. august 1692 blevet kapret i ... Se artiklen | |
| kapergast | |
| (-en, -er): Person, der er medlem af mandskabet på et kaperfartøj. ... Se artiklen | |
| kaperi | |
| (-et, -er): Udførelse af sørøveri med statsanerkendelse i krigstid ved at ... Se artiklen | |
| kaperkaptajn | |
| (-en, -er): Føreren af et kaperskib. "kaperkaptajner under kong Hans kunne ... Se artiklen | |
| kaperkrig | |
| (-en, -e): "I denne Periode opstod Kaperkrigen. - De første Kaperbreve, Let ... Se artiklen | |
| kaperskib | |
| (-et, -e): Skib benyttet til kaperi. Der er for så vidt ingen type udviklet ... Se artiklen | |
| kapitalskib | |
| (-et, -e): Betegnelse for de største orlogsskibe omkring 1700. Typen er ikke ... Se artiklen | |
| kaplak | |
| (-ken, - -): En del af fragten, der blev udbetalt kaptajnen efter gennemført ... Se artiklen | |
| kaplodsning | |
| (-en, -er): "Som en Ansporing for Lodserne forekom der ved Nyord Lodseri de ... Se artiklen | |
| kapokflydemiddel | |
| (-middelet, -midler): Frøkapslens vandskyende hår fra kapoktræet benyttet i ... Se artiklen | |
| kappe | |
| (-n, -r): 1. Nedgangsåbnings beskyttelsesopbygning. Nedgang ... Se artiklen | |
| kappe | |
| (vb): Bortkappe. Overskære, frigøre, om fx et tov. "At kappe et Toug er a ... Se artiklen | |
| kappe et anker | |
| (vb): Kappe ankertovet for hurtigere at komme under sejl, eller fordi man fx ... Se artiklen | |
| kappejern | |
| (-et, -): Nærmest et vandret jernknæ, der har to vinkler: den ene side er ... Se artiklen | |
| kappekniv | |
| (-en, -e): "Saavel Skaftet som Bladet ere af Jern; i Skaftet er et Hul, hvori ... Se artiklen | |
| Kappel-propeller | |
| (-en, -e): "samt [udstyret] med de såkaldte kappel-propellere, der reducerer ... Se artiklen | |
| kappeøkse | |
| (-n, -r): "Er omtrent som en Tømmermandsøxe, men Skaftet er noget længere, ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kapro | |
| (vb): Dvs. ro om kap. [HAR] Kilder |
|
| kapsejlads | |
| (-en, -er): Sejladser, hvor to eller flere fartøjer konkurrerer om hurtigste ... Se artiklen | |
| kapsejladsbane | |
| (-n, -r): Sejlrute anvendt ved kapsejladser. Flere forskellige former anvendes. ... Se artiklen | |
| kapsejle | |
| (vb): "En båd kapsejler fra det øjeblik, dens klarsignal er givet, indtil den ... Se artiklen | |
| kapsejse | |
| (vb): Kæntre.capsize. "Et vulgairt Udtryk for at ... Se artiklen | |
| kapstan | |
| (-en, -er): Dss. capstan. "... et 2,5 tons spil a ... Se artiklen | |
| kaptajn | |
| (-en, -er): Skibets chef. captain // master. E. jf. Mob ... Se artiklen | |
| Kaptajn Clausens Brolog | |
| Loggen er en rælingslog, hvor logur og rotator begge er sat i søen, men selve ... Se artiklen | |
| kaptajnkommandør | |
| (-en, -er): Søofficersrang fra 1500-1600-tallet. "Kaptajner af 1. klasse m ... Se artiklen | |
| kaptajnløjtnant | |
| (-en, -er): Rang i orlogsmarinen højere end løjtnant og lavere end ... Se artiklen | |
| kaptajnskammer | |
| (-kammeret, -kamre): "Kaptajns Kammer i hvidlakeret Fyr, Køje med Skuffer ... Se artiklen | |
| kapøkse | |
| (-n, -r): Dss. kappeøkse - se denne. [B-II-58] Kilder |
|
| karabinhage | |
| (-n, -r): Krog med lukkeanordning, så et anhugget emne ikke kan løsgøre sig. ... Se artiklen | |
| karak | |
| (-ken, -ker) karrak, karakke: "Største sejlskib af galeonstypen med 7 til 8 ... Se artiklen | |
| karakor | |
| (indisk): "Fartøj i de indiske farvande, især de ostindiske arkipelagier. ... Se artiklen | |
| karakter | |
| (-en, -er): Kendemærke på sejl el. flag. "Karakter, det i et af Hjørnerne ... Se artiklen | |
| karantæne | |
| (-n, -r) karentæne: Isolation, brugt for skibe ved mistanke om, at de ... Se artiklen | |
| karantæneflag | |
| (-et, -): Gult signalflag, siden indførelsen af de nugældende signalflag. ... Se artiklen | |
| karantænekontrol | |
| (-len, -ler): Karantænevæsen. Myndighedernes kontrol eller undersøgelse af, ... Se artiklen | |
| karantænepas | |
| (-set, -): Et skibs tilladelse til at anløbe havn og have frit samkvem med ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| karantænestation | |
| (-en, -er): Havnekontoret, hvorfra karantænekontrollen administreres og ... Se artiklen | |
| karantænesygdom | |
| (-men, -me): Betegnelsen for visse smitsomme sygdomme, men ikke alle, da fx ... Se artiklen | |
| karavel | |
| (-len, -ler): Sejlskibstype fra renæssancen. Kravelbygget skrog med galion og ... Se artiklen | |
| karbidlys | |
| (-et, -): Dss. acetylenblus.carbid ... Se artiklen | |
| kardanring | |
| (-en, -e): Ring med modstående ophængningspunkter, der tillader ... Se artiklen | |
| kardansk | |
| (adj): Ophængning af instrumenter i en ring med omdrejningspunkter indvendig ... Se artiklen | |
| kardinalbøje | |
| (-n, -r): Afmærkningsbøje, der er placeret efter kompassystemet i en af de ... Se artiklen | |
| kardinalsystem | |
| (-et, -er): Kaldes også for kompasafmærkning. Farvandsafmærkning, hvor ... Se artiklen | |
| kardus | |
| (-sen, -ser): Papircylinder indeholdende den krudtladning, der anvendes i en ... Se artiklen | |
| kardusdolk | |
| (-en, -e) kardustolk: Træmodel af en kanons udboring. Kardusdolken tjener som ... Se artiklen | |
| karduskiste | |
| (-n, -r): Rummet under dæk og udner fyldekammeret, hvori karduserne opbevares ... Se artiklen | |
| karduspapir | |
| (-et, -er): Tykt gråt papir, der er præpareret med dallun for stoppe ... Se artiklen | |
| kardætske, kartæske | |
| (-n, -r): Børste eller skrubbe lignende en striglebørste, firkantet og med en ... Se artiklen | |
| karentæne | |
| (-n, -r) gl. quarantaine: Se også karantæne. quarantaine ... Se artiklen | |
| kargadeur | |
| (-en, -er): Dss. supercargo. supercargo.[Röding] ... Se artiklen | |
| kargoskib | |
| (-et, -e): Dss. fragtskib, en uautoriseret fordanskning af det engelske ord. ... Se artiklen | |
| Karlsvognen | |
| Del af stjernebilledet Ursa Major på den nordlige halvkugle. The ... Se artiklen | |
| karmfylding | |
| (-en, -er): [Benzon] Kilder |
|
| karmluge | |
| (-n,-r): Luge, der fører ned til et underliggende rum, og som er hævet på en ... Se artiklen | |
| karnat | |
| (-en, -er): Gl. En slags talje til at hejse gods om bord med. garn ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| karrakstik | |
| (-ket, -): Også kaldet cowboyknob, splitknob, varpknob og hellingknop. ... Se artiklen | |
| karronade | |
| (-n, -r): Skydevåben som kanon eller morter med kort løb og kammer til krudt. ... Se artiklen | |
| karronadeport | |
| (-en, -e): Kanonport beregnet for karronader.carronade port ... Se artiklen | |
| karronaderapert | |
| (-en, -er): Monteringsvognen for en karronade. [HAR] Kilder |
|
| karrusselkran | |
| (-en, -er): Kran, der kan dreje sin kranarm i alle retninger horisontalt ... Se artiklen | |
| kartoffel | |
| (-toflen, -tofler): Et meget anvendt næringsmiddel i skibe, da holdbarheden er ... Se artiklen | |
| kartografi | |
| (-en, -): Videnskaben om kortfremstilling. [BOW2, NP100] Kilder |
|
| kartæsk | |
| (-en, -er): "en almindelig Gulvskrubbe uden Skaft."scrubbing brush ... Se artiklen | |
| karv | |
| (en, -er): Skibstype fra vikingtiden. Roet med 12-32 årer. karve ... Se artiklen | |
| kasematdæk | |
| (-ket, -) gl. kasematdæk: Orlogsskibets dæk, hvorpå kasemattens våben ... Se artiklen | |
| kasematskib | |
| (-et, -e) gl. kassematskib: Orlogsskib med stærkt bepansret opbygning til ... Se artiklen | |
| kaskoforsikring | |
| (-en, -er): Forsikring mod skader på eget skib, svarende til samme type ... Se artiklen | |
| kassedok | |
| (-ken, -ke): U-formet flydedok hvor bund og sidevolde udgør en helhed. ... Se artiklen | |
| kassegods | |
| (-et, -): Produkter pakket i kasser for transport. boxed goods // ge ... Se artiklen | |
| kassekoefficient | |
| (-en, -er): Forholdet mellem deplacementets rumfang til konstruktionsvandlinjen ... Se artiklen | |
| kassekølsvin | |
| (-et, -): Kølsvin opbygget af jernplader, -bjælker og -vinkler, der tilsammen ... Se artiklen | |
| kaste | |
| (vb): 1. Kaste los; dvs. frigøre en trosse fra sin befæstnin ... Se artiklen | |
| kaste anker | |
| Lade ankeret falde og gribe fat i havbunden og fastholde skibet på sin ... Se artiklen | |
| kasteblok | |
| (-ken, -ke): Blok, vejviserblok, hvis ene side, en klap, kan åbnes så midten ... Se artiklen | |
| kastedræg | |
| (-et, -): Lille flerfliget anker, som kan kaste med hånden. Kan fx anvendes ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kastegods | |
| (-et, -): Line anv. til kasteliner etc. Treslået, tjæret hamp med - oftest - ... Se artiklen | |
| kastel | |
| (-let, -ler): Opbygninger for og agter på middelalderlige skibe og ... Se artiklen | |
| kasteline | |
| (-n, -r): Tynd line af ca. 40 meters længde, der med en vægt, fx en lille ... Se artiklen | |
| kastelineknob, kastelinestik | |
| (-ket, -): 1. Også kaldt for franciskanerknob og munkeknob. F ... Se artiklen | |
| kastepøs | |
| (-en, -e): Dss. slagpøs. draw bucket ... Se artiklen | |
| kastering | |
| (-en, -e): Ring med diameter cirka 20-25 cm. forbundet til en kasteline og ... Se artiklen | |
| kastestopper | |
| (-en, -e): "Ere noget længere end Fastestopperne, have en Hage i den ene Ende, ... Se artiklen | |
| kastevind | |
| (-en, -e): Pludseligt, uventet vindstød, især i farvande langs høje kyster. ... Se artiklen | |
| kastevinde | |
| (-n, -r): Spil. Dss skibmandsvifte. "En lille Træaxel, som vandrer i en ... Se artiklen | |
| kat | |
| (-ten, -te): 1. Pisk til afstraffelsesbrug i ældre tid. Katte ... Se artiklen | |
| katabisk | |
| (adj): Dss. faldvinde. Katabiske vinde er kraftige vinde, der optræder i ... Se artiklen | |
| katamaran | |
| (-en, -er): Toskrogsfartøj af indisk oprindelse fra Tamillandet. Typen har to ... Se artiklen | |
| katamaranfærge | |
| (-n, -r): Færge med plads til passagerer og eventuelt biler, og hvis skrog er ... Se artiklen | |
| katanker | |
| (-ankeret, -ankre): "Således kaldes ethvert anker, der anvendes til at katte ... Se artiklen | |
| katanker | |
| (-eret, -re): "At katte et anker til et andet vil sige, at man udlægger og ... Se artiklen | |
| katbjælke | |
| (-n, -r): Dss. kranbjælke, den udliggerbjælke, ... Se artiklen | |
| katblok | |
| (-ken, -ke): Kattaljens frie, nederste blok med to eller tre skiver. Kattaljens ... Se artiklen | |
| katedralmaskineri | |
| (-et, -er): Motor med stor højde. "... regner man med, at katedralmaskineri ... Se artiklen | |
| kateku | |
| (??): Garvemiddel udtrukket fra veddet af træet Acacia catechu, der vo ... Se artiklen | |
| kathage | |
| (-n, -r): Stor krog, der sidder på katblokkens underkant, og hvormed ankerets ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kathalse | |
| (vb): "siges om et Skib der opholder sig med een eller anden unyttig og ey ... Se artiklen | |
| kathovede | |
| (-t, -r): Nokken af kranarmen i antikke fartøjer, hvor bjælkens yderende var ... Se artiklen | |
| katkrog | |
| (-en, -e): Dss. kathage. [Benzon] Kilder |
|
| katløber | |
| (-en, -e): Tov i talje dannet af blokskiverne i yderenden af kranbjælken og ... Se artiklen | |
| katning | |
| (-en, -er): 1. Ophængning af ankeret under kranbjælken. Se v ... Se artiklen | |
| katodestrålerør | |
| (-et, -): En slags fjernsynsskærm, hvis endeflade er belagt med et ... Se artiklen | |
| katodestrålerørsindikator | |
| (-en, -e): Radarskærm af katoderørstypen, hvorpå radarbilledet tegnes. ... Se artiklen | |
| katodestrålerørspejler | |
| (-en, -e): Radiopejler, der har en katoderørsskærm, hvorpå radiopejlingens ... Se artiklen | |
| katryg, katterygget | |
| (-gen, -ge / adj): Bjælkebugten eller rundingen, som et dæk har. c ... Se artiklen | |
| katskib | |
| (-et, -e): Kraftigt bygget fragtskib i brug omkring 1600; datidens bulkcarrier. ... Se artiklen | |
| katskive | |
| (-n, -r): Skive i kranbjælken. [Benzon] Kilder |
|
| katspor, kattespor | |
| (-et, -): "Katspor eller Baand. Svære Krumtømmer, som tjene til en stærkere ... Se artiklen | |
| kattalje | |
| (-n, -r): Den talje, der dannes af blokskiverne i yderenden af kranbjælken og ... Se artiklen | |
| katte | |
| (vb): 1. At bringe ankeret ved hjælp af kattaljen fra klysse ... Se artiklen | |
| katte et anker | |
| 1. Hive et anker op under katbjælken vha. kattalje. ... Se artiklen | |
| kattegie | |
| (-n, -r): Taljen, der anvendes ved ankerets katning.cat tackle ... Se artiklen | |
| katteklør | |
| (sb. kun pl.): Et håndholdt redskab, der består af et tværstillet håndtag ... Se artiklen | |
| kattepote, kattefod | |
| (-n, -r): Let krusning på ellers stille vandoverflade. Frembringes af et let ... Se artiklen | |
| kattespor | |
| (-et, -): Se katspor. [FUN] Kilder | |
| kattestjert | |
| (-en, -e) kattestjært, kattestært gl.: 1. Ved ankerudtryk. T ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kaupskib | |
| (-et, -e): Dss handelsskib i meget gammelt dansk. [TRÆ1 p.14] Kilder |
|
| kaut og klar | |
| "Køjerne langs fortyningen og finkenettet er sprøjtede vel våde, trapperne ... Se artiklen | |
| kautel | |
| (-en, -er): Forholdsregel indført som klausul i kontrakt for at forebygge ... Se artiklen | |
| kavitation | |
| (-en, -er): Dannelse af et vandtomt luftrum omkring en skibspropeller, når ... Se artiklen | |
| kavitationsplade | |
| (-n, -r): Vandret plade i agterenden på både med udenbordsmotor, over skruen ... Se artiklen | |
| kavring | |
| (-en, -er): "... disse skibsbrød havde - normalt bagt af rug og derfor mørke. ... Se artiklen | |
| kaye | |
| (vb): Dss. kaje. Kilder | |
| KDY | |
| Kongelig Dansk Yachtklub. Grundlagt 3. juli 1866 i Nyborg med navnet Dansk F ... Se artiklen | |
| kedel | |
| (kedlen, kedler): Opvarmingsbeholder for vand til dampmaskiner.boi ... Se artiklen | |
| kedeloptræk | |
| (-ket, -): Afgangsrør fra forbrændingskammeret under kedler. "Optrækket s ... Se artiklen | |
| kedelrensning | |
| (-en, -er): "Vi havde kedelrensning de sidste dage, vi lå i X. Der var godt ... Se artiklen | |
| kedelrum | |
| (-met, -): Det lokale i skibet, hvor kedlerne er placeret.boiler r ... Se artiklen | |
| kedelrør | |
| (-et, -): Vandrør, der er opsat i et fyr, hvor rørene står i forbindelse med ... Se artiklen | |
| kedelsten | |
| (-en, -): Aflejringer af mineraler i kedelsystemer i dampmaskineri. ... Se artiklen | |
| kedelstrø | |
| (-en, -er): Fundamentsbjælker og -skinner under en dampmaskinekedel. ... Se artiklen | |
| keel | |
| (eng): 1. Flodlægtertype på Humberen. keel ... Se artiklen | |
| keg | |
| (eng.): Det engelske ord for fad. Det forkortes fork.kg. - kgs ... Se artiklen | |
| kegle | |
| (-n, -r): Signalfigur, der sætte af fiskefartøj, når det fisker med bestemte ... Se artiklen | |
| kegleprojektion | |
| (-en, -er): Kortprojektionsmetode, der typisk bruges til kort over områder på ... Se artiklen | |
| kegletopbetegnelse | |
| (-n, -r): Topbetegnelse på styrbord sømærker, grøn i region A og rød i ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kehl, kel | |
| (-en, -er) Kiæling: "Kiæling paa Reylings Listerne, kaldes den Staf eller ... Se artiklen | |
| kejle | |
| (-n, -r): Lille bugt, vig eller havn, gl. [ODS, Röding] Kilder |
|
| kelp | |
| (-en, -): Tangarter af Fucus og Laminaria familierne. Oftest en ret stor og ... Se artiklen | |
| Kelvin-Helmholtz-bølge | |
| (-n, -r): "Hvis der er stor forskel i vindhastigheden vertikalt, opstår der et ... Se artiklen | |
| Kelvin's princip | |
| (-pet, -per): Tørkompastype fremstillet efter Lord Kelvins principper med en ... Se artiklen | |
| kemikaliedragt | |
| (-en, -er): Beskyttelsesdragt mod forurening fra kemikalier. chemi ... Se artiklen | |
| kemikaliekode | |
| (-n, -r): Kaldenavn for den af IMO vedtagne kode for transport af kemikalier i ... Se artiklen | |
| kemikalietanker | |
| (-en, -e): Tankskib, der er specielt indrette til at fragte ladninger af ... Se artiklen | |
| kemikalietankskib | |
| (-en, -e): Tankskib, der er specielt indrette til at fragte ladninger af ... Se artiklen | |
| kemikalietonnage | |
| (-n, -r): Andet ord for tankskib indrettet til transport af kemikalier. ... Se artiklen | |
| kendemærke | |
| (-t, -r): Let genkendelige tegn som båker, der opsættes på iøjnefaldende ... Se artiklen | |
| kending | |
| (-en, -er): 1. Landkending. " Vi fik Kiending af Landet klokke ... Se artiklen | |
| kending | |
| (-en, -er): Landkending. [DSH, Saint] Kilder |
|
| kendingsbogstav | |
| (-et, -er): Skibets unikke identifikationsbogstaver og tal, der fortæller, ... Se artiklen | |
| kendingsbredde | |
| (-n, -r): Største udvendige bredde uden fenderliste.extreme bread ... Se artiklen | |
| kendingsdybde | |
| (-n, -r): Lodrette afstand i diametralplanet på den halve kendingslængde ... Se artiklen | |
| kendingsjolle | |
| (-n, -r): Jolle, der ved snurpenotfiskeri bliver liggende ved det først ... Se artiklen | |
| kendingslængde | |
| (-n, -r): Længden fra forkant af forstævns øverste ende til agterste kant af ... Se artiklen | |
| kendingsmål | |
| (-et, -): Et skibs længde, bredde og dybde som anvendt i den offentlige ... Se artiklen | |
| kendingsnummer | |
| (-nummeret, -numre): Nummer påført sejl og / eller skrog på ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kendingssignal | |
| (-et, -er): 1. Signalidentifikation, handelsskibe. Den bogsta ... Se artiklen | |
| kendingvager | |
| (-en, -e): "en Slags Fløye af forskiellig Farve som Skibene fører paa ... Se artiklen | |
| kendtmand | |
| (-manden, -mænd): Person, der med kendskab til området lodser skibe uden at ... Se artiklen | |
| kennyng, kending | |
| (-en, -e): Distancemål, der gerne sættes til 12 sømil.[H&S84 p.76]E. ... Se artiklen | |
| kense | |
| (-n, -r): Den korte line med krog, der er fastgjort til langlinen eller ... Se artiklen | |
| kenterheks | |
| (-en, -e): Dss. Kentersjækkel. [HIS2 p.1321] Kilder |
|
| kentersjækkel | |
| (-kkelen, -kkler): Sjækkel, der sammenkobler to kædelængder. Kentersjæklen ... Se artiklen | |
| Keplers lov | |
| Keplers lov: Fysiske love om planeternes bevægelser. 1. lov: Planetbaner er ... Se artiklen | |
| Kerck | |
| Kerck er Benedichts navn for den irske by Cork. [BEN p.259] Kilder |
|
| kerkoyroi | |
| (gr.); Skibstype fra den græske antik. Typen var en kombination of handelsskib ... Se artiklen | |
| kerneskud | |
| (-det, --): Kanonskudstype anvendt i sejlskibstiden. "Paa kortere Afstand, ... Se artiklen | |
| kertemindebåd | |
| (-en, -e): Fiskefartøj almindelig på Kertemindeegnen.Den var en dæksbåd og ... Se artiklen | |
| kertemindejolle | |
| (-n, -r): Fiskefartøj fra Kerteminde. Se ovenstående. [H&S45 p.7] Kilder |
|
| ketch | |
| (-en, -er): Tomastet fartøj med højeste mast forrest som på en yawl. ... Se artiklen | |
| ketting | |
| (-en, -er): Dss. kæde. "… ankre udi deres kettinger og entredrægen… ... Se artiklen | |
| kickingstrap | |
| (-pen, -per / -s): Også kaldet for kickingstang, kickingstrop og kickstang. ... Se artiklen | |
| Kielerkanalen | |
| Også kaldet Nord-Ostsee-Kanal, NOK. Kanalen mellem Østersøen og Nordsøen. ... Se artiklen | |
| kikkert | |
| (-en, -er): Forstørrelsesapparat til et øje, monokular, eller to øjne, ... Se artiklen | |
| kilden | |
| (adj.): Betegner et skib, der har en ringe stabilitet og derfor kaster sig let ... Se artiklen | |
| kildre | |
| (vb): Om et sejl, der blafrer let ved et lig: Sejlet lever.shiver ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kile | |
| (-n, -r): 1. Kile ved mastefisk. wedge // quooin ... Se artiklen | |
| kile | |
| (vb): Kile noget fast med kiler eller træklodser. confine anythin ... Se artiklen | |
| kilewirelås | |
| (-en, -e): Beslag, hvori en wirebugt indføres og klemmes fast med en kile, der ... Se artiklen | |
| kimarm | |
| (-en, -e): Bjælke eller styr, der benyttes til at nærme eller fjerne ... Se artiklen | |
| kiming, kimming | |
| (-en, -er): 1. Skillelinje mellem hav og luft, synskredsen, de ... Se artiklen | |
| kimingdaling | |
| (-en, -er): Se kimingsdaling herunder. Kilder | |
| kimingsafstand | |
| (-en, -e): Afstanden fra iagttageren til kimingen. Afstanden afhænger af ... Se artiklen | |
| kimingsblok | |
| (-ken, -ke): Dss. kimingsklods. Træklodser, der under et skibs bygning ... Se artiklen | |
| kimingscirkel | |
| (-kelen, -kler): Den cirkel, som kimingen danner rundt om iagttageren. ... Se artiklen | |
| kimingsdaling | |
| (-en, -er) gl. kimmingsdaling: Vinklen mellem det vandrette plan, ... Se artiklen | |
| kimingsgang | |
| (-en, -e): De range planker, der udgør skibsiden omkring kimingen. ... Se artiklen | |
| kimingsgarnering | |
| (-en, -er): Inderklædning i træskibets lastrum omkring kimingsbuen, mens ... Se artiklen | |
| kimingskøl | |
| (-en, -e): Dss. slingrekøl. Jernskibe: køl monteret udvendig på hver side af ... Se artiklen | |
| kimingskølsvin | |
| (-et, -): Jernskibe. Kølsvin, der er anbragt langskibs indvendigt i skibssiden ... Se artiklen | |
| kimingsplade | |
| (-n, -r): Stålskibets yderklædning i rundingen mellem side og bund. ... Se artiklen | |
| kimingsplanke | |
| (-n, -r): Træskibe. Yderklædningsplanker af kraftigere dimensioner end ... Se artiklen | |
| kimingspumpe | |
| (-n, -r): "Tilsvarende indretninger kendes fra Vasa der foruden selve hov ... Se artiklen | |
| kimingsrand | |
| (-en, -e): Dss. kiming. [ODS] Kilder |
|
| kimingsrang | |
| (-en, -e): Træskibe. Langskibs plankeforløb i yderklædningen omkring ... Se artiklen | |
| kimingsrejsning | |
| (-en, -er): Kimingspunktets lodrette højde over kølens overkant. ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kimingsrunding | |
| (-en, -er): Langskibs runding på skibets overgang mellem bund og side. ... Se artiklen | |
| kimingsstringer | |
| (-en, -e): Langskibs indvendigt forstærkningsjern fastgjort oven for og ... Se artiklen | |
| kimingsstøtte | |
| (-n, -r): Støttetømmer el. ståldragere, der støtter et skib omkring ... Se artiklen | |
| kimingsvæger | |
| (-en, -e) gl. kimingvæger, kimmingsvæger: Ekstra svære planker i træskibes ... Se artiklen | |
| kimklods | |
| (-en, -er): Dss. kimingsklods. De danner en afløbspude/bane parallelt med ... Se artiklen | |
| kinabaksblok | |
| (-ken, -ke): Også kaldet Kindbaksblok. En svær kasteblok, som fx bruges ved ... Se artiklen | |
| kindbakke | |
| (-n, -r): Klampe eller tværtømmer fastgjort på master og stængers øvre ... Se artiklen | |
| kinesertørn | |
| (-en, -er): Dss. kineservagt. Vagt, der tørner mellem to personer. "Vagten ... Se artiklen | |
| kineservagt | |
| (-en, -er): Toskiftet vagt. Se ovenstående om kinesertørn. [S&M] Kilder |
|
| kinke, kink | |
| (-n, -r): Bugt, krænge, øje, løkke eller sløjfe på tov, wire eller trosse, ... Se artiklen | |
| kiphagehanger | |
| (-en, -e): Forbindelsestovet eller -wiren mellem ankergiens nedre krog og ... Se artiklen | |
| kippe | |
| (-n, -r): 1. kippe i et tov. Dss. fout. Kipper er fordybninger ... Se artiklen | |
| kippe | |
| (vb): 1. Kippe ankeret. Kippe et anker på plads. "Kippe ... Se artiklen | |
| kippe et anker | |
| 1. Vende ankerfligene ud fra skibssiden, inden ankeret hives ... Se artiklen | |
| kippehage, kiphage | |
| (-n, -r): Krogen på taljen, der anvendes til at kippe ankeret med. ... Se artiklen | |
| kipskinkel | |
| (-skinklen, -skinkler): Skinkel på taljen, som man bruger til at kippe ankeret ... Se artiklen | |
| kiptalje | |
| (-n, -r): Taljen, som ankeret kippes med. Den fastgøres ved ankeret kryds ... Se artiklen | |
| kirkegårdsvagt | |
| (-en, -er): Vagten om natten, hvor alt er stille og man har sand i øjnene. ... Se artiklen | |
| kirkeskib | |
| (-et, -e): 1. Model af skib, der er givet til en kirke ofte ef ... Se artiklen | |
| kirurgstik | |
| (-ket, -): Råbåndsknob med ekstra rundtørn i første halvstik.s ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kise | |
| (-n, -r): "Kiser. Kaldes de Jernskinner der ligge langs ned ad Gangspillet hvor ... Se artiklen | |
| kiste | |
| (-n, -r): 1. Sømandskiste. Kiste, som sømanden i sejlskibsti ... Se artiklen | |
| kiste | |
| (vb): Stuvning af last, her tømmer, oppe under dækket uden for lugens areal, ... Se artiklen | |
| kistebænk | |
| (-en, -e): Trækiste under dæk anvendt som opbevaringsmøbel for en sømands ... Se artiklen | |
| kistefornøjelse | |
| (-n, -r): "Selve Sørejsen staar fuldstændig blank for mig, jeg mindes kun, ... Se artiklen | |
| kistemad | |
| (-en, -): Madvarer, som en sømand kunne opbevare i sin skibskiste til senere ... Se artiklen | |
| kitchenerror | |
| (-et, -): "I dette afsnit skal også lige nævnes de såkaldte tilbageslags- ... Se artiklen | |
| kitz | |
| (-en, -) ketz: Forældet form for skibstypen ketch. "Denne liste fra 1672 ... Se artiklen | |
| kjælgang | |
| (-en, -e): Den øverste plankerang i yderklædningen af en barkasse lige under ... Se artiklen | |
| kjænse | |
| (vb) gl. for kense: Ordet kense optræder i [ODS] kun som substantiv i ... Se artiklen | |
| klabajer | |
| (-en, -e) klabaier: "Sådan kaldes små tværtømmerstokke, der nagles fast ... Se artiklen | |
| kladdejournal | |
| (-en, -er): Kladdedagbog, der føres i døgnets løb for derefter at blive ... Se artiklen | |
| klamaj | |
| (-en, -er): Redskab til kalfatring. Træskaft med påsat lang smal jærnprofil ... Se artiklen | |
| klamaje | |
| (vb) klameje, klamaye: Funktionen med en klamajhammer at drive værket ind i et ... Se artiklen | |
| klamajhammer | |
| (-meren, -re): Klamajkølle. Hammer anvendt til at drive værk ind i nåderne ... Se artiklen | |
| klamajjern | |
| (-et, -): Dss. klamaj. [H&S81 p.145] Kilder |
|
| klamajslag | |
| (-et, -): Dss. Klamajhammer el. kalfatrehammer, der bruges til at slå på ... Se artiklen | |
| klamme | |
| (-n, -r): Dss. bøjle. Jernbøjler, der bruges ved samling og forstærkning af ... Se artiklen | |
| klamp | |
| (sb): Bygge på klamp. Udtrykket dækker i træskibsbygning en byggemetode, til ... Se artiklen | |
| klampe | |
| (-n, -r): 1. To træarme eller metalarme, hvis frie ender er ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| klap | |
| (-pen, -per): 1. Klap i en pumpe. "Klappen i en Pompe-Skoe ... Se artiklen | |
| klapbro | |
| (-en, -er): Bro, hvis gennemsejlingsfag kan åbnes ved at en enkeltsidet eller ... Se artiklen | |
| klapbund | |
| (-en, -e): Bund på sandpumper, der kan åbnes.split hopper bottom ... Se artiklen | |
| klapbåd | |
| (-en, -e): Båd eller redningsbåd, hvis øverste del af siderne kan klappes ... Se artiklen | |
| klapfag | |
| (-et, -): Del af kørebane eller skinnelegeme på en bros trafikniveau, der kan ... Se artiklen | |
| klaphammer | |
| (-meren, -mre): Dss klamajhammer. Træhammer, der under kalfatringen bruges til ... Se artiklen | |
| klapløber | |
| (-en, -e): Tov, der gennem en enkeltskivet blok er forbundet til en løber. Et ... Se artiklen | |
| klapmateriale | |
| (-t, -r): Materiale som sand og grus hentet op fra havbunden.dredg ... Se artiklen | |
| klapning | |
| (-en, -er): Optagning af materiale fra havbunden. [DS p.782] Kilder |
|
| klappram | |
| (-men, -me): Pram, der benyttes af uddybningsmaskineriet til at fylde det ... Se artiklen | |
| klar | |
| (adj): 1. Færdig med, lagt bag sig, ordne efter et arbejde; ... Se artiklen | |
| klare | |
| (vb): 1. klare takkelagen, dvs. kvejle løse ender op og rydde ... Se artiklen | |
| klare ankertovet | |
| Hvis skibet for to ankre har fået ankertovene uklare, hvilket vil sige, at der ... Se artiklen | |
| klarere | |
| (vb): Foretage myndighedsbehandlingen for et skib ved anløb eller afgang fra ... Se artiklen | |
| klarering | |
| (-en, -er): Behandling af ladnings-, told- og afgifts- samt ... Se artiklen | |
| klareringsgebyr | |
| (-et, -er): Afgiften, som klareringsagenten har krav på for sit arbejde med ... Se artiklen | |
| klaring | |
| (-en, -er): "Klaring siges, naar der i Taaget eller tykt Veyer Luften bliver ... Se artiklen | |
| klarmelding | |
| (-en, -er): Melding fra skib til afskiber, om at skibet er klar til at modtage ... Se artiklen | |
| klarsigtsrude | |
| (-n, -r): Cirkulær glasrude, der kan rotere med høj hastighed og derved ... Se artiklen | |
| klartskibsrulle | |
| (-n, -r): Del af skibsorganisationsplanen, der angiver, hvor hver mand skal ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| klasning | |
| (-en, -er): "Klasning af båden omfatter kontrol af styrke og kvalitet af ... Se artiklen | |
| klassebetegnelse | |
| (-n, -r): Klassifikationsselskaberne inddeler skibene i klasser efter hvilke ... Se artiklen | |
| klassecertifikat | |
| (-et, -er): Klassifikationsselskabets udstedte certifikat for et kontrolleret ... Se artiklen | |
| klasseeftersyn | |
| (-et, -): Tilbagevendende eftersyn af et skibs vedligeholdelsestilstand ... Se artiklen | |
| klasseinddeling | |
| (-en, -er): Inddeling af fregatter og andre orlogsskibe i bestemte klasser ... Se artiklen | |
| klassepapir | |
| (-et, -er): Dokumenter og certifikater, der beviser et skibs optagelse i en af ... Se artiklen | |
| klasseselskab | |
| (-et, -er): Dss. klassifikationsselskab ... Se artiklen | |
| klassetab | |
| (-et, -): Et skibs manglende evne til at bestå et periodisk eller andet syn ... Se artiklen | |
| klassifikation | |
| (-en, -er): 1. Syn på skibe. Fastsættelse af skibets tilstan ... Se artiklen | |
| klassifikationsselskab | |
| (-et, -er): Klassifikationsselskaber skal være godkendte af et lands maritime ... Se artiklen | |
| klatrenet | |
| (-tet, -): Klatrenet anvendes ved evakuering eller ombordklatring over ... Se artiklen | |
| klemme | |
| (-n, -r): Dss. frølår. To klodser med riller fastgjort parallelt på fast ... Se artiklen | |
| klemskrue | |
| (-n, -r): Skrue, hvis gevindindfald kan frigøres fra den faste part ved en ... Se artiklen | |
| klik | |
| (-ket, -): 1. "Agter Stykke eller Klik af et Roer." Hælen på ... Se artiklen | |
| klime | |
| (-t, -r): Gl. ord for klima. "Ligesaa paa Jordens Globe drages igiennem hver ... Se artiklen | |
| kline | |
| (vb): I udtryk som: Ligge og kline op i vinden.shave too close ... Se artiklen | |
| klinkbygget | |
| (adj): Skibsbygningsmetode for yderklædning, hvor skrogets klædningsplanker ... Se artiklen | |
| klinke | |
| (vb): Forsyne en bolt eller et spir med en hoved på den ende af genstanden, ... Se artiklen | |
| klinkebolt | |
| (-en, -e): Bolt, der efter at været drevet ind i materialet, bliver klinket ... Se artiklen | |
| klinkenagle | |
| (-n, -r): Stort søm, der som en bolt drives gennem tømmeret og på den ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| klinkeplade, klinkplade | |
| (-n, -r): Metalplade anbragt indvendig i skroget som anlæg for en klinknagle ... Se artiklen | |
| klinkerbygget, klinkbygget, klinkebygning | |
| (adj): Byggemetode, hvor klædningsplankerne overlapper hinanden, så de kan ... Se artiklen | |
| klinkert | |
| (-en, -er): Sv. bådtype, klinkbygget og med flad bund. a sort of ... Se artiklen | |
| klinknagle | |
| (-n, -r): Nagle med kobberring el. kobberplade rundt hovedet.rivet ... Se artiklen | |
| klinksystem | |
| (-et, -er): "Nitning kan foregå efter klinksystemet, hvor underkanten af den ... Se artiklen | |
| klinometer | |
| (-meteret, -metre): Krængningsmåler. Måleprincippet kan være med et pendul ... Se artiklen | |
| klint | |
| (-en, -er): Kyst med stejle nedfald mod stranden. Klinter består af jord, ... Se artiklen | |
| Klipp's anker | |
| Patentanker med spinkle arme og kraftig læg. Omdrejningspunkt over foden, idet ... Se artiklen | |
| klippe | |
| (-n, -r): Bjerg el. stenformation. Som skær i havet. rock ... Se artiklen | |
| klippegrund | |
| (-en, -e): En isoleret klippe- el. stenformation, der ofte er en hindring el. ... Se artiklen | |
| klippekyst | |
| (-en, -er): Kyst med klipperne rækkende ud til eller i vandet, så de kan ... Se artiklen | |
| Klippen | |
| Klippen eller Wth Klip er Benedichts navn for Utklipporna ved Blekinges kyst i ... Se artiklen | |
| klipper | |
| (-en, -e) gl. clipper: Sejlskib med en slank og hurtigsejlende skrogform i brug ... Se artiklen | |
| klipperbov | |
| (-en, -e): Skarp klipperbov er en spids og smal bov.clipper bow ... Se artiklen | |
| klipperbygning | |
| (-en, -er): Træskib bygget i klipperform. clipper-built ... Se artiklen | |
| klipperrigning | |
| (-en, -er): "ST. ALBANs modererede klipperigning savner en række af de sejl, ... Se artiklen | |
| klipperskib | |
| (-et, -e): Dss. klipper: fuldrigget sejlskib med meget stor rigning, høje ... Se artiklen | |
| klipperspejl | |
| (-et, -): Lille agterspejl på sejlskib. Også kendt som thurinerhæk. ... Se artiklen | |
| klipperstævn | |
| (-en, -e): Fremadfaldende stævn. clipper stem // clipper bow // A l ... Se artiklen | |
| klit | |
| (-ten, -ter): Bakkeformede sandområder langs en kyst. dune // san ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| klitrække | |
| (-n, -r): Flere klitter liggende langs strandbredden.range of dune ... Se artiklen | |
| klo | |
| (kloen, klør): 1. Gaffelformet ende på bommes masteende elle ... Se artiklen | |
| kloakspildevand | |
| (-et, -): Kloakspildevand er afløbsstoffer eller andet affald fra enhver form ... Se artiklen | |
| klode | |
| (-n, -r): Se klåde; Kilder | |
| klodeformet | |
| (adj): I udtryk som: klodeformet sky.globular cloud ... Se artiklen | |
| klods | |
| (-en, -er): Kort tyk træstump, der kan anvendes til en mangfoldighed af ... Se artiklen | |
| klodsanker | |
| Stål el. betonklump med isat ring. Står på bundens overflade og holder alene ... Se artiklen | |
| klodsanker | |
| (-ankeret, -ankre): Tung genstand, en sten, der benyttes som anker. ... Se artiklen | |
| klodsbøje | |
| (-n, -r): Bøje med en flydelegeme af en træklods.wooden buoy ... Se artiklen | |
| klofald | |
| (-et, -): Tov eller talje med hvilket kloen af en gaffel hejses. t ... Se artiklen | |
| klohammer | |
| (-hammeren, -hamre): Hammer med tvedelt klo i den ene side af hovedet og ... Se artiklen | |
| klokke | |
| (-n, -r): Ethvert skib, der er synspligtig skal have en klokke. Klokkens ... Se artiklen | |
| klokkegalje, klokkeophæng | |
| (-et, -): Galge eller davidkonstruktion, hvorpå skibsklokken ophænges på ... Se artiklen | |
| klokkeslætsobservation | |
| (-en, -er): Observation, der skal fastslå skibskronometrets afvigelse fra GMT ... Se artiklen | |
| klokketov | |
| (-et, -e): For skibsklokker: en kort flettet line så tyk som et kosteskaft sat ... Se artiklen | |
| klonds | |
| (-en, -er): "Saaledes kaldes den tykke, ottekantede paa Stængerne til et Skibs ... Se artiklen | |
| klonedhaler | |
| (-en, -e): [Benzon] Kilder |
|
| klorakke | |
| (-n, -r): Rakke, der holder en klo fast til masten, også kaldet klotov, da det ... Se artiklen | |
| klos | |
| (adj) klods (fejlagtigt 2007): I udtrykket: på klos hold = tæt på. ... Se artiklen | |
| klosetrum | |
| (-met, -): "Kloset anbringes i Dækshus agter. Dør med Indikator, Skodderne ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| klosnærmelse | |
| (-n, -r): Komme tæt på et andet skib eller anden genstand.close ... Se artiklen | |
| klosrebe | |
| (vb): Rebe sejlene maksimalt. [DDV p.146, TS p.317, TUR] Kilder |
|
| klosrebet | |
| (adj): Sejlenes areal er formindsket til det minimale ved at rebknyttelserne er ... Se artiklen | |
| klubstander | |
| (-en, -e): Klubstanderen sættes i bagbord side under sallingen eller i ... Se artiklen | |
| klump | |
| (-en, -er): Kontravægt på losseløber. [ABC] Kilder |
|
| klumpblok | |
| (-ken, -ke): Helt el. delvis kuglerund blok af mindre størrelse anvendt til ... Se artiklen | |
| klyk | |
| (-ken, -ker): Slæbegat agterst i en isbryder. Hvis isforekomsterne er så ... Se artiklen | |
| klys | |
| (-set, -) gl. klyds: 1. Ankerkædehul. Huller eller gennemfø ... Se artiklen | |
| klysbrik | |
| (-ken, -ker): Runde træbrikker, der fra indersiden passer i klyssene for at ... Se artiklen | |
| klysbånd | |
| (-et, -): Forstærkning rundt om klyshullerne i skibet bov. "Klys-Baandene, ... Se artiklen | |
| klysforing | |
| (-en, -er): Klysrør. Ældre sejlskibssprog, for det metalrør eller ... Se artiklen | |
| klyshul | |
| (-let, -ler): Hul i skibssiden eller hullet til ankertrossen gennemføring. ... Se artiklen | |
| klysprop | |
| (-pen, -per): Afdækningslåg til et klys. Prop el. skærm, der sættes i et ... Se artiklen | |
| klyspude | |
| (-n, -r): "Klys-Puderne, ere Klodser af Træe der ligger udenbords tet under ... Se artiklen | |
| klysrulle | |
| (-n, -r): "Klys Ruller, kaldes de Horizontale Ruller der undertiiden sættes i ... Se artiklen | |
| klysrør | |
| (-et, -): Rør fra bakdækket og gennem skibet ud gennem skibssiden. Ved ... Se artiklen | |
| klysstøtte | |
| (-n, -r): "Til skonnerten AUGUST er kølen lagt på strøer og krydsklodslag, ... Se artiklen | |
| klyssæk | |
| (-ken, -ke): "Klys-Sækkene, Seyldugs Poser belagt med Touge af en Conisk Form, ... Se artiklen | |
| klyver | |
| (-en, -e): Trekantet forsejl sat på bovspryddet el. dettes forlængelse, ... Se artiklen | |
| klyverbardun, fast | |
| (-en, -er): "Ere Touge, der tjene til Klyverbommens Forstøtning mod den ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| klyverbardun, flytbar | |
| (-en, -er): Se ovenstående for faste klyverbarduner. jib shiftin ... Se artiklen | |
| klyverbom | |
| (-men, -me): Bovsprydets forlængelse med et ekstra rundholt. I mindre skibe ... Se artiklen | |
| klyverbomspert | |
| (-en, -er): Fodline opsat under klyverbommen for mandskabets brug, når de ... Se artiklen | |
| klyverbomssurring | |
| (-en, -er): Surringen lagt omkring klyverbommens inderste ende og bovsprydets ... Se artiklen | |
| klyverbøjle | |
| (-n, -r): "Er en rund Jernring, der ligger løs udenom Klyverbommen, og ved ... Se artiklen | |
| klyverfald | |
| (-et, -): Det tov, hvormed klyveren sættes. Faldets ende er fastgjort i ... Se artiklen | |
| klyverfok | |
| (-ken, -ke): Det andet forsejl regnet agterfra på smakker og kuffer. Dss. ... Se artiklen | |
| klyverforhaler | |
| (-en, -e): Wire el. kæde der nedad til afstøtter klyveren. Den er nedad til ... Se artiklen | |
| klyverfrihaler | |
| (-en, -e): Tov, der står med en bugt på klyverens stående lig ved ... Se artiklen | |
| klyvergast | |
| (-en, -er): Matros, der er udstukket til at have plads ved håndtering af ... Se artiklen | |
| klyverhals | |
| (-en, -e): Et bændsel, der fra halsbarmen, hjørnet af klyveren, najes til det ... Se artiklen | |
| klyverindhaler | |
| (-en, -e): "Et Toug, som med den ene Ende staaer i et Øie paa Klyverbøjlen ... Se artiklen | |
| klyverlejder | |
| (-en, -e): Fast stag, der går fra klyverbommens yderende til fokkemasten eller ... Se artiklen | |
| klyvernedhaler | |
| (-en, -e): Tov fastgjort på klyverens faldshorn og derfra ført ned gennem ... Se artiklen | |
| klyverophaler | |
| (-en, -e): Det samme som klyverfald. [FMK p.86] Kilder |
|
| klyverpert | |
| (-en, -er): Det samme som klyverbomspert. [KUSK p.122] Kilder |
|
| klyverpyntenetstag | |
| (-et, -): "Tjener til Klyverbommens Forstøtning mod den Kraft, hvormed ... Se artiklen | |
| klyverskøde | |
| (-t, -r): Et tov, der står fast med midten i klyverens skødbarm, nederste ... Se artiklen | |
| klyverstag | |
| (-et, -): Det samme som klyverlejder.jib stay // jib boom stay // ... Se artiklen | |
| klyverstander | |
| (-en, -e): Det samme som klyverlejder. [HAR, DMO, DSH] Kilder |
|
| Stikord | Beskrivelse |
| klyverudhaler | |
| (-en, -e): "Staaer fast paa Ringen om Klyverbommen, farer igjennem et Skivgat i ... Se artiklen | |
| klæde | |
| (vb): 1a. Skrogets skal. Ved skibsbygning: arbejdet med at fas ... Se artiklen | |
| klædekølle | |
| (-n, -r): Dss. klækølle - se denne. Kilder | |
| klædespån | |
| (-en, -er): Se også klæspån. "En Klædekølle. dannet i Vinkel, og hvis e ... Se artiklen | |
| klædning | |
| (-en, -er): 1. Træskibe: Plankerne, der danner et skibsskrog ... Se artiklen | |
| klædningsbolt | |
| (-en, -e): "Saaledes kaldes i Almindelighed de Bolte, der sættes i Skibets ... Se artiklen | |
| klædningsgods | |
| (-et, -): De liner og øvrige tov og garn, som benyttes til at klæde tovværk ... Se artiklen | |
| klædningsmåtte | |
| (-n, -r): Måtte, der lægges omkring et emne for at undgå skamfiling mod et ... Se artiklen | |
| klædningsplanke | |
| (-n, -r): Alle de planker, der benyttes til at beklæde et træskib udvendigt ... Se artiklen | |
| klækølle, klædekølle | |
| (-n, -r): Kølle med bredt tværstillet hoved. Hovedet er en kraftig rundstok ... Se artiklen | |
| klæp | |
| (-pen, -per): Stenet undervandsgrund. [SØS p.17] E. ON: kleppr. = klump el. klods. Kilder |
|
| klæspån, klædespån | |
| (-en, -er): Et lille træspir med nogle indskæringer, der anvendes ved ... Se artiklen | |
| klør | |
| Se dyvelsklør. Kilder | |
| klåde | |
| (-n, -r) klode: Træring med hul i midten og fure langs yderkanten, eller ... Se artiklen | |
| kml | |
| Forkortelse for kvartmil. [KUSK p.329] Kilder |
|
| KN-kurve | |
| (-n, -r): "En isoklin KN-kurve er en kurve, der afbilder KN som en funktion af ... Se artiklen | |
| knage | |
| (-n, -r): Radiel påsatte håndgreb på rat uden på yderste cirkelformede ... Se artiklen | |
| knaldgnistsender | |
| (-en, -e): Radiosender fra skibsradioens barndom. De første blev installeret i ... Se artiklen | |
| knaldsignal | |
| (-et, -er): Nødsignal, der afgiver et lydligt knald som fx et kanonslag. ... Se artiklen | |
| knap | |
| (-pen, -per): 1. Små træstykker, som man anbringe over fx en ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| knapmager | |
| (-en, -e): Værktøj, der ligger an på nittehovedet, og hvorpå der slås med ... Se artiklen | |
| knar | |
| (-en, -er): 1. Fritidsfartøj. Sejlbådstype. 2. ... Se artiklen | |
| knebel | |
| (-belen, -bler) gl. knevl, knævl: Kort træpind, der bruges til at stoppe en ... Se artiklen | |
| knibe | |
| (vb): 1. Dss. beknib, sætte sig fast i sit forløb fx om tovv ... Se artiklen | |
| knibebændsel | |
| (-slet, -sler): Bændsel, der bruges til at trække to tove, der står stramt ... Se artiklen | |
| kniber | |
| (-en, -e): Ved ankertrossen indhaling, hvor trossen yder stor modstand, så ... Se artiklen | |
| knigge | |
| (-n, -r): Dss. pulle - en hævning af havbunden. (SØ-Danmark). sh ... Se artiklen | |
| knippelsvinde | |
| (-n, -r): Skibmandsvifte, redskab til at slå skibmandsgarn med. s ... Se artiklen | |
| kniv | |
| (-en, -e): Redskabet benyttes i mange sammenhænge, der ikke er forskellige fra ... Se artiklen | |
| knivbændsel | |
| (-bændslet, -bændsler): "Sammenbinding af to reb, der må tvinges sammen med ... Se artiklen | |
| knob | |
| (-bet, -) knop: 1. Enhed for skibes fart. En knob er lig med ... Se artiklen | |
| knobe | |
| (vb): Binde sammen: to liner, tove eller trosser, eller binde en genstand fast ... Se artiklen | |
| knobning | |
| (-en, -er): Håndværket at lave knuder. [DSH] Kilder |
|
| knogle | |
| (-n, -r): Slangudtryk for sekstant og oktant, der også med et andet ... Se artiklen | |
| knold | |
| (-en, -e) (knol): Landløs grund af ringe udstrækning, udgrund. Mindre end ... Se artiklen | |
| knor | |
| (-en, -e): Dss. knar (2) - se denne. [DSF p.68] Kilder |
|
| knubskib | |
| (-et, -e): Også stavet Knobskib. Fartøj udhulet af en træstamme. Anvendt fra ... Se artiklen | |
| knuckle boom kran | |
| "Hos Maersk Supply Service har man besluttet at opgradere to af sine A-klasse ... Se artiklen | |
| knude | |
| (-n, -r): 1. Landområde, en klint, der hæver sig over det om ... Se artiklen | |
| knudejern | |
| (-et, -): Fiskeredskab med lodret metalstamme ca. 6-10 cm høj med 6 kroge på ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| knudelinje | |
| (-n, -r): Ved knudelinjen forstås skæringslinjen mellem en planetbanes plan ... Se artiklen | |
| knudepunkt | |
| (-et, -er): Trafikalt område, hvor flere ruter mødes og krydser hinanden, så ... Se artiklen | |
| knytnævemåling | |
| (-en, -er): "Dette synes at vise, at det ikke drejer sig om et videnskabeligt ... Se artiklen | |
| knyttelse | |
| (-n, -r): "Knyttelser, smaa Stykker Line, der sidde i Rebhullerne i Sejlene til ... Se artiklen | |
| knæ | |
| (-et, -): 1. Krumvokset tømmer el. jernprofil der i en vinkel ... Se artiklen | |
| knæbolt | |
| (-en, -e): Boltene, der holder et knæ på plads. Knæet er forudafpssaet med ... Se artiklen | |
| knæbundstok | |
| (-ken, -ke): Dss. skeletbundstok. Bundstokpladen er udskåret, så der kun er ... Se artiklen | |
| knæforbindelse | |
| (-n, -r): I træskibe forbindelse mellem vandrette dæk og lodrette sider og ... Se artiklen | |
| knægt | |
| (-en, -e): 1. "En Pullert med een eller flere Skiver i, hvori ... Se artiklen | |
| knægtstagsejl | |
| (-et, -): Definition ikke fundet. Ordet kan muligvis være en forvanskning af ... Se artiklen | |
| knækgarn | |
| (-et, -): Tyndt garn, der springer, når der hales i det omsnørede garn. ... Se artiklen | |
| knække | |
| (vb): Knække en mast eller rå. [HAR, KOF] Kilder |
|
| knæklinje | |
| (-n, -r): Linje, hvor skrogformen ændrer vinkel pludselig. Knæklinjer er ... Se artiklen | |
| knækliste | |
| (-n, -r): Liste, der anbringes udvendigt på jollen, hvor skrogformen har et ... Se artiklen | |
| knækspant | |
| (-et, -er): Spant, der ikke buer jævnt, men har et skarpt knæk. På joller fx ... Se artiklen | |
| knækstag | |
| (-et, -): Dss. borgstag og hjælpestag. Stag, der sættes for at støtte det ... Se artiklen | |
| knækstagsejl | |
| (-et, -): Langskibs sejl mellem to master. Det er firkantet af form med den ... Se artiklen | |
| knækstopper | |
| (-en, -e): Gammelt tovværk, der anvendes sammen med nyt, således at et ... Se artiklen | |
| knæktov | |
| (-et, -e): "Knæk-Touge, kaldes de stoppere der sættes paa de Svær Touge et ... Se artiklen | |
| knæsmed | |
| (-en, -e): Håndværker, der forarbejder knæ til skibsbygning.kne ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| knætømmer | |
| (-et, -): Træ, der er vokset i vinkel og derfor kan udskæres til vinkelknæ ... Se artiklen | |
| knævle | |
| (-n, -r): "Knævler af Line, et kort Stykke Line hvoraf Bugten er fast og i ... Se artiklen | |
| knøs | |
| (-en, -e): Grund, oftest en klippeknold.rugged or rocky seabed ... Se artiklen | |
| kobberfast | |
| (adj.): I udtryk som: Kobberfast skrog, dvs. yderklædningens planker er ... Se artiklen | |
| kobberforhudet | |
| (adj.): "Det skal ogsaa her omtales, at man ikke maa fortøje Jærnskibe paa ... Se artiklen | |
| kobberforhudning | |
| (-en, -er): Beskyttelseslag af kobberplader for at undgå angreb af pæleorm, ... Se artiklen | |
| kobbergrund | |
| (-en, -e): Grundt område i havet. Navnet forvanskning af ordet kåv fo ... Se artiklen | |
| kobberhud | |
| (-en, -): Forhudningen på et skibs undervandsskrog udført i kobberplade. T ... Se artiklen | |
| koble | |
| (vb): 1. Om søens tilstand, når der er kraftig søgang. ... Se artiklen | |
| koblebræt | |
| (-brættet, -brædder): Se pindekompas. ... Se artiklen | |
| koblekurs, kobbelkurs | |
| (-en, -er) kobbelkurs: Den resulterende kurs, som et skib har sejlet. Specielt ... Se artiklen | |
| kobletabel | |
| (-len, -ler): Tabel med beregnede trekantsider og kurser. Tabellen bruges, når ... Se artiklen | |
| koblingsskrue, koplingsskrue | |
| (-n, -r): Håndskrue, der på et spil kan koble drivkraften til eller fra ... Se artiklen | |
| Koborger Heid | |
| Koborger Heid er Benedichts navn for grunden Kolberger Heide i Østersøen vest ... Se artiklen | |
| kobre | |
| (vb): Funktionerne i forbindelse med kobberforhudning af skibet. s ... Se artiklen | |
| kobredde | |
| (-n, -r): Komplementæren til bredden, dvs. 90° minus bredden. Ved mange ... Se artiklen | |
| kobrygge, kobryg | |
| (-n, -r): 1. Smalt dæk, der på træskibe, orlogsskibe især, ... Se artiklen | |
| kobåd | |
| (-en, -e): Fragtskib, der sejler med levende dyr.cattlecarrier ... Se artiklen | |
| kode | |
| (-n, -r): Benævnelse for flere forskellige kodebøger. I bestemt form oftest ... Se artiklen | |
| kodediamant | |
| (-en, -er): Advarselsskilt eller etiket med form som en diamant (parallellogram ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| koefficient | |
| (-en, -er): Der findes i søfart mange forskellige koefficienter til brug i ... Se artiklen | |
| koercitivkraft | |
| (-kraften, -kræfter): Evnen til at lade sig magnetisere og ... Se artiklen | |
| koffardien | |
| Generelt udtryk for handelsskibsfart. "… lettere adgang til koffardien." ... Se artiklen | |
| koffardifart | |
| (-en, -er): Sejlads med handelsskibe. [TRÆ1 p.13] Kilder |
|
| koffardiflag | |
| (-et, -): Handelsflag, idet visse nationer har flere flag for skibsfart, fx UKs ... Se artiklen | |
| koffardimand | |
| (-manden, -mænd): Dss. koffardiskib.merchant ship // merchantman ... Se artiklen | |
| koffardiskib | |
| (-et, -e): Handelsskib. [KOF, Röding, Saint] Kilder |
|
| koffardiskib | |
| (-et, -e): Handelsskib. Forskel på orlogs- og koffardiskib ses i DHI. ... Se artiklen | |
| kofferdam | |
| (-men, -me): Aflukket rum i et skib. Rummet benyttes til separation mellem to ... Se artiklen | |
| kofilnagle, kufnagle | |
| (-n, -r) også stavet koffilnagle: Stænger af jern, metal eller træ, der ... Se artiklen | |
| kofilnaglebænk | |
| (-en, -e): Eller bare naglebænk. Vandret træplanke med huller til ... Se artiklen | |
| kofilnaglebænk | |
| (-en, -e): Vandret planke med huller passende til kofilnaglernes diameter. ... Se artiklen | |
| kofærge | |
| (-n, -r): Færge beregnet til kreaturtransport. Udtrykket er uofficielt. "Og ... Se artiklen | |
| kog | |
| (-gen, -ger): Inddiget landområde i marskegne, der forekommer med signatur i ... Se artiklen | |
| koge | |
| (vb): Koge en planke for at kunne bøje den i facon. bend a plank ... Se artiklen | |
| kogebog | |
| (-bogen, -bøger): Slangudtryk for navigatørernes lærebog, som de ofte tyede ... Se artiklen | |
| kogehus | |
| (-et, -e): Mindre bygning på en kaj, i hvilken skibesbesætningen kunne ... Se artiklen | |
| kogeri | |
| (-et, -er): Dss. hvalkogeri. [SØF7/2003 p.14 sp.4] Kilder |
|
| kogge | |
| (-n, -r): 1. Skibstype fra middelalder, ca. 1100, og den tidli ... Se artiklen | |
| kogger | |
| (-en, -e): Rørformet el. kvadratisk formet trærør el. blyrør, der bruges ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kok | |
| (-ken, -ke): Også benævnt søkok og skibskok, særligt indtil slutningen af ... Se artiklen | |
| kokkedreng | |
| (-en, -e): Yngste besætningsmedlem, der i små og mindre sejlskibe sørgede ... Se artiklen | |
| kokos | |
| (-en, -er): Græstovværk. Fibre fra planten Cocos uncifera. Fibrene ud ... Se artiklen | |
| kokostovværk | |
| (-et, -): Dss græstovværk. Materiale til tovværk, der har den halve vægt af ... Se artiklen | |
| koksmath | |
| (-en, -er): Kokkeelev. I ældre søfart også benævnelsen på kokkens ... Se artiklen | |
| kolandiophonta | |
| (?): Skibstype fra Indiske Ocean før vor tidsregning. Tomastede med spidse ... Se artiklen | |
| kold | |
| (-en, -e): Rund grund.ground.[SØS p.17] E. ON ... Se artiklen | |
| koldfront | |
| (-en, -er): Grænselinjen mellem en kold og en varm luftmasse. Den kolde ... Se artiklen | |
| kollidere | |
| (vb): Støde sammen. [KAP p.116] Kilder |
|
| kollision | |
| (-en, -er): Sammenstød mellem to eller flere skibe eller andre genstande, ... Se artiklen | |
| kollisionsadvarsel | |
| (-en, -ler): Advarsel givet af fx radaren, såfremt et andet objekt kommer ... Se artiklen | |
| kollisionsalarm | |
| (-en, -er): "Dataindsamling om navigationsinstrumenter, fx om radaren er ... Se artiklen | |
| kollisionsfare | |
| (-n, -r): Kollisionsfare består, når retningen, pejlingen til et skib ikke ... Se artiklen | |
| kollisionsforebyggelse | |
| (-n, -r): Forebyggelse kan ske ved at ændre kurs eller fart, så et sig ... Se artiklen | |
| kollisionskurs | |
| (-en, -er): Skibe er på kollisionskurs, såfremt pejlingen mellem dem ikke ... Se artiklen | |
| kollisionsmåtte | |
| (-n, -r): Kraftig sejldug eller andet fleksibelt materiale forsynt med øjer ... Se artiklen | |
| kollisionspunkt | |
| (-et, -er): Det forudberegnede sted, hvor to skibe på kollisionskurs vil ... Se artiklen | |
| kollisionsskot | |
| (-tet, -ter): Tværskibs skot anbragt på ca. 5 % af længden fra forstævnen ... Se artiklen | |
| kollisionsvinkel | |
| (-en, -er): Den vinkel mellem de to skibe, som kollisionen vil indtræffe ... Se artiklen | |
| kolonne | |
| (-n, -r): Slagorden for orlogsskibe, hvor der sejles i parallelle rækker, ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| koltergat | |
| (-tet, -ter): Hul i dækket, hvorigennem kolterstokken føres fra rorgængeren ... Se artiklen | |
| kolterluge | |
| (-n, -r): Luge over koltergattet. [Röding] Kilder |
|
| kolterstok | |
| (-ken, -ke): Lodret rundholt, der fører fra rorgængeren på et overliggende ... Se artiklen | |
| kolur | |
| (-en, -er): "De øvrige klare Fiksstjerner kan, for at lette Oversigten, ... Se artiklen | |
| kombilast | |
| (-en, -er): Ladning, der består af flere forskellige partier og flere ... Se artiklen | |
| kombinationsløft | |
| (-et, -): Løft, hvor to kraner el. bomsystemer løfter sammen på en byrde. ... Se artiklen | |
| kombinationsskib | |
| (-et, -e): "Kombinationsskib – et skib bygget til at føre enten olie eller ... Se artiklen | |
| kombineret | |
| (adj.): I udtryk som: kombineret transport. En transport af varer, de ... Se artiklen | |
| kombiskib | |
| (-et, -e): Skib, der er indrettet til at laste-losse for mere end en metode, fx ... Se artiklen | |
| komet | |
| (-en, -er): Himmellegeme bestående af hoved og hale af fordampet støv, der ... Se artiklen | |
| komfort-notation | |
| (-en, -er): "Komfort-notationen betyder bl.a., at støjniveauet på kamre ikke ... Se artiklen | |
| komisfarer | |
| (-en, -er): "Handel Skib der i Krigstiider faaer Patent til at være Bevæbnet ... Se artiklen | |
| kommanditist | |
| (-en, -er): Økonomisk deltager i rederivirksomhed, hvor skibene er finansieret ... Se artiklen | |
| kommando | |
| (-en, -er): Under kommando for søværnsfartøj vil sige, at fartøjet er ... Se artiklen | |
| kommandobro | |
| (-en, -er): Dækket med eventuelle lukaf på, hvorfra skibets ... Se artiklen | |
| kommandodæk | |
| (-ket, -): Det dæk på et skibs brohus, hvorfra skibets manøvrering og ... Se artiklen | |
| kommandoflag | |
| (-et, -): Dss. kommandotegn. Det flag, stander eller vimpel, som en officer på ... Se artiklen | |
| kommandohus | |
| (-et, -e): Ældre udtryk for kommandobroens bestiklukaf. "Indenfor Brystvær ... Se artiklen | |
| kommandoplatform | |
| (-en, -e): "Kommandoplatform ved Fokkemasten med Løbebroer fra midtskibs ... Se artiklen | |
| kommandoråb | |
| (-et, -): Forskellige ordrer udråbt til mandskabet i fx bådroning, ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kommandoskib | |
| (-et, -e): Det skib, hvor den kommanderende officer for en flådestyrke har ... Se artiklen | |
| kommandovimpel | |
| (-en, -ler): Kommandotegn som kommandoflag, men vist med vimpel. c ... Se artiklen | |
| kommandør | |
| (-en, -er): Stillingsbetegnelse for en officer i søværnet af rang over en ... Se artiklen | |
| kommandørkaptajn | |
| (-en, -er): Søofficersgrad over en orlogskaptajn og under en kommandør. ... Se artiklen | |
| komme | |
| (vb): I udtryk som fx: komme et skib nærmere.raise a s ... Se artiklen | |
| kommercelæst | |
| (-en, -er): Enhed for et skibs lasteevne. Oplysninger om gamle måleforhold ... Se artiklen | |
| kommisfarer | |
| (-en, -er): Dss. kaper (1622). [DHI2 p.85] Kilder |
|
| kommisflag | |
| (-et, -): Flag til fx handelskompanier og kaperflag = dannebrog splitflag med ... Se artiklen | |
| kompanidreng | |
| (-en, -e): Ungt menneske antaget i et handelskompagnis tjeneste. Har været ... Se artiklen | |
| kompas | |
| (-set, -ser): Retningsvisende instrument, der kan være af forskellig type: ... Se artiklen | |
| kompasafmærkning | |
| (-en, -er): Farvandsafmærkning med bøjer, der er udlagt efter ... Se artiklen | |
| kompascertifikat | |
| (-et, -er): Myndighedernes bevis for, at et kompas har gennemgået og passeret ... Se artiklen | |
| kompasdåse | |
| (-n, -r): Beholder til et tørkompas, gerne med rund form til forskel fra en ... Se artiklen | |
| kompasforstørrelsesglas | |
| (-set, -): Halvcirkelformet forstørrelsesglas isat en messingramme med ... Se artiklen | |
| kompashus | |
| (-et, -e): Dss. nathus. Det stativ, som et kompas er opstillet i om bord. ... Se artiklen | |
| kompaskedel | |
| (-en, -er): Dss. kompaskop. [Brochurer] Kilder |
|
| kompaskop | |
| (-pen, -per): Kompassets skål med kompaspinden, duppen, hvorpå magnetnål og ... Se artiklen | |
| kompaskorrigering | |
| (-en, -er): Justering af kompassets visning. Et magnetkompas vil indstille sig ... Se artiklen | |
| kompaskort | |
| (-et, -): Søkort tegnet uden anvendelse af en projektion. De tidligste ... Se artiklen | |
| kompaskurs | |
| (-en, -er): Kursen, der styres efter kompasrosens visning. compass ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kompaskvadrant | |
| (-en, -er): 90° af kompasrosen er en kvadrant.quarters of the ... Se artiklen | |
| kompaslinje | |
| (-n, -r): "Enhver linie på jorden, der har den egenskab, at den danner samme ... Se artiklen | |
| kompaslåg | |
| (-et, -): Tørkompasser behøver principielt intet låg, men har ofte haft et ... Se artiklen | |
| kompasnål | |
| (-en, -e): Kompaselementet i et magnetkompas. Nålene kan være lange tynde ... Se artiklen | |
| kompaspejling | |
| (-en, -er): Pejling foretaget over kompasset ved hjælp af et pejldiopter eller ... Se artiklen | |
| kompasrepeater | |
| (-en, -e): Gyrokompasset er opstillet centralt i skibet, og fra hovedkompasset ... Se artiklen | |
| kompasretning | |
| (-en, -er): Retningen angivet ved hjælp af kompas og udtrykt i grader eller ... Se artiklen | |
| kompasrose | |
| (-n, -r): Kompasskiven indrettet med graduering. card or face of a ... Se artiklen | |
| kompasstabiliseret | |
| (adj): Om et radarbillede, der vises vinkeltro med omgivelserne.- ... Se artiklen | |
| kompasstreg | |
| (-en, -er): Kompasset har 32 streger. Vinkelmål lig med 11,25 grader anvendt ... Se artiklen | |
| kompensationmiddel | |
| (-midlet, -midler): Dss. korrigeringemidler: de magneter og og ... Se artiklen | |
| kompensationsmagnet | |
| (-en, -er): Korrigeringsmagnet. Magnet, der anbringes i et nathus eller på ... Se artiklen | |
| kompensationsmiddel | |
| (-midlet, -midler): Dss. kompensationsmagnet eller korrigeringsmagnet. ... Se artiklen | |
| kompensere | |
| (vb): Korrigere et kompas for deviation ved at anbringe kompenseringsmagneter ... Se artiklen | |
| komplement | |
| (-et, -er): Komplement til bredden er = 90° minus breddden. Kaldes også ... Se artiklen | |
| komposit | |
| (adj): Byggemetode, hvor skroget bygges af mere end et skrogmateriale, fx ... Se artiklen | |
| komposition | |
| (-en, -er): Ordet brugt om forskellige former for maling og anden flydende ... Se artiklen | |
| kompositmateriale | |
| (-t, -r): I glasfiber- og plastbådbygning om materialer, der består af to ... Se artiklen | |
| kompositskib | |
| (-et, -e) gl. Compositskib: Skib bygget med fx spanter af stål og klædning af ... Se artiklen | |
| kondemnere | |
| (vb) condemnere: Opgive, efterlade, kassere. Om ladning, udstyr eller skib, ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kondemnering | |
| (-en, -er) komdemnation: I søforsikring den ha ... Se artiklen | |
| kondensation | |
| (-en, -er): I forbindelse med dampmaskiner: "... en Skrue-Fragtdamper forsy ... Se artiklen | |
| kondensationskerne | |
| (-n, -r): Partikel af salt, støv etc. hvorpå vanddamp fortætter sig og der ... Se artiklen | |
| kondensationsstribe | |
| (-n, -r): Bånd på himlen af fortættet vanddamp opstået pga af flys ... Se artiklen | |
| konference | |
| (-n, -r): "En Konferences Maal er at skabe Harmoni og undgaa skadelig ... Se artiklen | |
| konferencerederi | |
| (-et, -er): Rederi, der er medlem af og overholder en konferences fragtrater og ... Se artiklen | |
| konge | |
| (-n, -r): Titel på en flådekommandør fra vikingetogterne. "... at Mænd a ... Se artiklen | |
| kongeflag | |
| (-et, -): Fra ca. 1800. Normalt det samme som orlogsflag (i 1800-tallet). ... Se artiklen | |
| kongejagt | |
| (-en, -er): "Kort efter kom en Morgen paa Dagvagten Kongejagten KAREN KNUTH med ... Se artiklen | |
| Kongelig Dansk Yachtklub | |
| Se under KDY. [SEH] Kilder |
|
| kongens kvarter | |
| Den halvdel af et sejlskibs besætning (normalt kun på orlogsskib), der har ... Se artiklen | |
| kongepumpe | |
| (-n, -r): Skibets største lænsepumpe; brugt i de større sejlskibene om de ... Se artiklen | |
| kongeskib | |
| (-et, -e): Orlogsfartøj som står til en konges - eller dronnings - rådighed. ... Se artiklen | |
| kongeslag | |
| (-et, -): Træhammer af stor størrelse. Mussekølle. Kongeslaget er anvendt ... Se artiklen | |
| konjunktion | |
| (-en, -er): "To Himmellegemer, hvis Længde i Ekliptika er ens, siges at være ... Se artiklen | |
| konnossement | |
| (-et, -er): Ihændehaverdokument, der giver rettighed til at få udleveret ... Se artiklen | |
| konnossementkonventionsloven | |
| Lov nr. 150 af 7. maj 1937 blev kaldt konnossementskonventionsloven. Loven ... Se artiklen | |
| konsolfyr | |
| (-et, -): Radiofyr, der udsendte signaler, der kunne anvendes til ... Se artiklen | |
| konstabel | |
| (-blen, -bler): Gradsbetegnelse for orlogsgast. Gennem tiderne har ordet ... Se artiklen | |
| konstantdeviation | |
| (-en, -er): Konstantdeviation er en deviationskoefficient, der gerne benævnes ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| konstellation | |
| (-en, -er): Stjernebillede. Gruppe af nærtstående stjerner, der på grund af ... Se artiklen | |
| konstruktionsdeplacement | |
| (-et, -er): Skibets beregnede deplacement til sommerlastevandlinjen, som det ... Se artiklen | |
| konstruktionsdybgang | |
| (-en, -e): Den dybgang, som et skib på konstruktionstegningerne er beregnet ... Se artiklen | |
| Konstruktionskammeret | |
| "Ved Konstruktionskammeret, nu Konstruktionskontoret, forstaas hele det ... Se artiklen | |
| konstruktionskommission | |
| (-en, -er): Kommission, der skulle udgøre en slags bestyrelse for ... Se artiklen | |
| konstruktionslinje | |
| (-n, -r): "I skibe med afrundet overgang mellem dæk og skibsside måles dybden ... Se artiklen | |
| konstruktionsofficer | |
| (-en, -er): Søofficer, der er uddannet til og ansat som skibsbygningskyndig ... Se artiklen | |
| konstruktionsplan | |
| (-et, -er): Planer parallelt med basis, dvs. kølen, ca. i højde med ... Se artiklen | |
| konstruktionssikkerhedscertifikat | |
| (-et, -er): cargo ship safety construction certificate // I ... Se artiklen | |
| konstruktionsspant | |
| (-et, -er): "Konstruktions-Spanteplanerne, dvs. Planer parallele med ... Se artiklen | |
| konstruktionstegning | |
| (-en, -er): Konstruktionstegninger til et skibs bygning omfatter mange ... Se artiklen | |
| konstruktionstrimmet | |
| (adj): Lige trimmet til samme dybgang for og agter. trimmed moulde ... Se artiklen | |
| konstruktionsvandlinje | |
| (-n, -r): En tænkt vandlinje, som et skib under bygning formodes at ville få, ... Se artiklen | |
| konsulatspassage | |
| (-n, -r): Sømand, der af forskellige årsager skal hjemsendes, og hvor ... Se artiklen | |
| Kontaktudvalget for dansk maritim historie- og samfundsforskning | |
| Kontaktudvalget blev dannet i 1974 og udgiver en årbog med forskellige bidrag ... Se artiklen | |
| kontinentalskråning | |
| (-en, -er): Kontinentalskrænt. Den stærkt skrå flade fra kontinentalhavet, ... Se artiklen | |
| kontinentalsokkel | |
| (-kelen, -ler): Kontinentets fastepart uder vandoverfladen og ned til ... Se artiklen | |
| kontingent | |
| (-et, -er): Flådeafdeling. [SØK p.120] Kilder |
|
| kontorflag | |
| (-flaget, -flag): Et rederis særlige flag med bomærke etc. "De i Dansk Int ... Se artiklen | |
| kontrabande | |
| (-n, -r): Transport af ulovlige varer mellem to lande. Kontrabnde kan være ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kontrabander | |
| (-en, -e): "Sådan kaldes fragtskibe, der lægger ind på steder, hvor et ... Se artiklen | |
| kontrabras | |
| (-en, -er): Støttebras til en rå. De anvendes under stormvejr som ekstra ... Se artiklen | |
| kontrahere | |
| (vb): "Skibene er oprindeligt kontraherede af rederier ved …". Bestilling af ... Se artiklen | |
| kontraktsejlads | |
| (-en, -er): "Vi beskæftiger vore skibe på t/c, hvor bunkers er os ... Se artiklen | |
| kontramagnet | |
| (-en, -er): Dss. korrigeringsmagnet, der anvendes ved kompaskorrigering. ... Se artiklen | |
| kontramarch | |
| (-en, -er): "Vendingerne må altså, i modsætning til de danske, være ... Se artiklen | |
| kontrarig | |
| (adj.) Med modsat rettede vinde, der forhindrede sejlskibet i at sejle direkte ... Se artiklen | |
| kontraror | |
| (-et, -): Lægge roret til modsat side. Når et skib under drej ønskes ... Se artiklen | |
| kontraspant | |
| (-et, -er): Vinkel påsat bundstokkens øverste kant og gående op ad siden med ... Se artiklen | |
| kontratørn | |
| (-en, -er): Med trosser, der skal gøres fast , at tage en tørn modsat vej ... Se artiklen | |
| kontravinkel | |
| (-kelen, -kler): Vinkeljern, der i skibsbygning påsættes med vinklen modsat ... Se artiklen | |
| kontreadmiral | |
| (-en, -er): Laveste admiralsgrad. [ORL p.66] Kilder |
|
| kontroldybdemåler | |
| (-en, -e): "Kapt. C. Clausens kontroldybdemaaler indeholder to af hinanden ... Se artiklen | |
| kontrolhavn | |
| (-en, -e): Havn, hvortilen krigsførende magt indbringer skibe for at ... Se artiklen | |
| kontrolstation | |
| (-en, -er): Masterstation. Radiostationer på jordoverfladen, der fungerer som ... Se artiklen | |
| kontrolsyn | |
| (-et, -): Eftersyn udført af myndighed eller bemyndiget klassifikationsselskab ... Se artiklen | |
| kontur | |
| (-en, -er): Konturen af kyst. [EL] Kilder |
|
| konvektion | |
| (-en, -er): Opadstigende luftstrøm i ustabil luft. Ved konvektion dannes ofte ... Se artiklen | |
| konvektionsbyge | |
| (-n, -r): Byge forårsaget af konvektionsluftstrøm.convective sho ... Se artiklen | |
| konvektionsregn | |
| (-en, -): Regn fremkaldt af en konvektionsluftstrøm.convection ra ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| konventionsland | |
| (-et, -e): Et selvstændigt land, der har ratificeret en konvention, fx ... Se artiklen | |
| konventionsskib | |
| (-et, -e): Skib, hvis hjemstedsnation har ratificeret en bestemt konvention, ... Se artiklen | |
| konvergens | |
| (-en, -er): "Den vinkel, som skal anvendes på storcirkelpejlingen for at få ... Se artiklen | |
| konvoj | |
| (-en, -er): Samling af skibe, der sejler sammen efter bestemte mønstre og i ... Se artiklen | |
| konvojere | |
| (vb): "Give Leyde til Søes, det er at give ubevæbnede Fartøyer Beskyttelse ... Se artiklen | |
| konvojsignal | |
| (-et, -er): Signal, der på forhånd er aftalt mellem de i konvojen sejlende ... Se artiklen | |
| konvojskib | |
| (-et, -e): "Inden for alle flåder havde fregatten fået en stadig større ... Se artiklen | |
| konvojtjeneste | |
| (-n, -r): Skib, der gør tjeneste enten som konvojskib eller som beskyttende ... Se artiklen | |
| konvojur | |
| (-et, -e): Ur, der er indrettet til med visse mellemrum at give et signal, der ... Se artiklen | |
| koordinatsystem | |
| (-et, -er): Tal, der angiver et punkts position i forhold til et eller flere ... Se artiklen | |
| kop | |
| (-pen, -per): I forskellige udtryk som: kophilnagle. Kophilnagle stav ... Se artiklen | |
| kopbor | |
| (-et, -): "Kaldes de Bor, der ikke ere forsynede i Enden med en Skrue, der kan ... Se artiklen | |
| kopelevator | |
| (-en, -er): Paternosterelevator, der anvendtes i visse kulfyrede skibe, hvor ... Se artiklen | |
| kopernianske system | |
| Også: Cop(p)ernicus: Planetsystemet ordnet efter love opkaldt efter Nikolaus ... Se artiklen | |
| koral | |
| (-en, -er): Bundart med signatur anvendt på søkort. Skeletdele af små ... Se artiklen | |
| koralrev | |
| (-et, -): Bundart med signatur anvendt på søkort. [5011] Kilder |
|
| koralø | |
| (-en, -er): Ø dannet af koraler. [FOH p.31, EL] Kilder |
|
| kordel | |
| (-en, -er): 1. Enkelt part af tovværk, fx en tredjedel af tr ... Se artiklen | |
| kordelsblok | |
| (-ken, -ke): Blokkene på kordelstaljerne. Se ovenstående bet. 2. ... Se artiklen | |
| kordelsknægt | |
| (-en, -e): "Kordeels-Knægtene, kaldes de toe Knægte agten for Masten ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kordelsprunget | |
| (adj.): Tov, hvor en af kordelerne er sprunget, slidt over eller beskadiget. ... Se artiklen | |
| kordelstrop | |
| (-pen, -per): Med en kordel af et passende svært tov lader man kordelen sno ... Se artiklen | |
| kordeskala | |
| (-en, -er): "For at kunne løse geometriske Opgaver er det lettest at have ... Se artiklen | |
| korkbøje | |
| (-n, -r): Gl. for redningskrans. [KOF] |
|
| korkfender | |
| (-en, -e): Fender fremstillet af korkstumper samlet i en flettet tovværkspose ... Se artiklen | |
| korkmadras | |
| (-sen, -ser): "For at der under en Katastrofe kan forefindes et stort Antal ... Se artiklen | |
| kornelevator | |
| (-en, -e): Dss. kornsuger. Mekanisk pneumatisk redskab, der gennem et rør kan ... Se artiklen | |
| kornfart | |
| (-en, -er): Skib beskæftiget i fart fra store korneksporterende lande med ... Se artiklen | |
| korninstruks | |
| (-en, -er): Instruktion om udregningen af, hvorvidt stabilitetskravene ved ... Se artiklen | |
| kornladning | |
| (-en, -er): "Kornladninger omfatter ladning af hvede, majs, havre, byg, ris, ... Se artiklen | |
| kornlasteplan | |
| (-en, -er): Lasteplan for, hvor kornet skal anbringes, og hvordan det skal ... Se artiklen | |
| kornluge | |
| (-n, -r): Også kaldet trimmeluge. Særlig luge på dækket nærmere skibssiden ... Se artiklen | |
| kornmod | |
| (-en, -): Lynild uden torden. artificial lightning. ... Se artiklen | |
| kornskot | |
| (-tet, -ter): Langskibs skot, der opsættes i lastrum, vhor der skal føres ... Se artiklen | |
| kornsuger | |
| (-en, -e): Flydende platform, pram, hvorpå der er opstillet et reskab, der ... Se artiklen | |
| kornåbning | |
| (-en, -er): Dss. kornluge. [ABC] Kilder |
|
| korporal | |
| (-en, -er): 1. Stillingsbetegnelse for en underbefalingsmand i ... Se artiklen | |
| korporalsbænk | |
| (-en, -e): Arbejdsbordet for korporalen, hvor han reparerer og udfører andet ... Se artiklen | |
| korpsmatros | |
| (-en, -er): Søværnet: "Ved Reorganiseringen efter 1814 ændredes ... Se artiklen | |
| korpus | |
| (-et, -er): Sekstantens metalstel bestående af en sektor af en cirkel med et ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| korrespondance | |
| (-n, -r): Telefoniske samtaler eller telegrafiske meddelelser sendt mellem ... Se artiklen | |
| korresponderende reder | |
| Reder, der i partrederi tager sig af skibets drift på vegne af alle ... Se artiklen | |
| korrigere | |
| (vb): Korrigere et kompas for deviation. Dss. kompensere og justere. ... Se artiklen | |
| korrigeringslegeme | |
| (-t, -r): Benævnelse på de magneter, blødtjernskugler og barrer, der ... Se artiklen | |
| korrigeringsmiddel | |
| (-delet, -ler): Dss. korrigeringslegeme. Se ovenstående. adjustme ... Se artiklen | |
| korrosionsbestandig | |
| (adj): Om materialer, der kan modstå den nedbrydende påvirkning fra det ... Se artiklen | |
| korrosionsfilm | |
| (-en, -): "I visse tilfælde oxyderer man metallet ad kunstig vej, hvilket er ... Se artiklen | |
| korrosionsudmattelse | |
| (-n, -r): "En sådan film [korrosionsfilm] kræver imidlertid for at kunne ... Se artiklen | |
| korsar | |
| (-en, -er): Dss. pirat, sørøver. [DUD] Kilder |
|
| korsstav | |
| (-en, -e): "Astrolaben afløstes dog til Navigationsbrug allerede omkring Aar ... Se artiklen | |
| korsørpropeller | |
| (-en ,-e): Fabrikat af stilbare propeller fra fabrik i Korsør.Kor ... Se artiklen | |
| kort | |
| (-et, -) gl. Kaart: Grafisk afbildning af topografiske og hydrografiske forhold ... Se artiklen | |
| kort | |
| (adj): I udtryk som: kort bovenstang.stump royal-mast ... Se artiklen | |
| Kort 1 | |
| Titel på publikation, der indeholder symbolforklaringer til søkortets ... Se artiklen | |
| kortbord | |
| (-et, -e): Det bord i bestiklukaf eller på kommandobroen benyttes af ... Se artiklen | |
| kortbølgeradio | |
| (-en, -er): Radiokommunikation på bestemte frekvenser. Kortbølgeradioen var ... Se artiklen | |
| kortdatum | |
| (-et, -data): 1. Referenceniveau for dybder.char ... Se artiklen | |
| korte | |
| (vb): I udtryk som fx: korte ind, (gl.) haul taught. ... Se artiklen | |
| kortlup | |
| (-pen, -per): Forstørrelsesglas til brug på søkort. Lupperne har en ... Se artiklen | |
| kortpasser | |
| (-en, -e): Passer med lige eller buede ben, énhåndspasser, hvis benspidser er ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kortplan | |
| (-et, -er): "Storcirkelkort er aflagt i en såkaldt centralprojektion. Man ... Se artiklen | |
| kortrettelse | |
| (-n, -r): En forandring i virkeligheden, der skal indføres i et søkort for at ... Se artiklen | |
| kortsplejs | |
| (-en, -er): Tovværkssammenføjning med en splejsemetode, hvor der anvendes ... Se artiklen | |
| korttrekant | |
| (-en, -er): Dss. transportør. Redskab af plast med gradinddeling til brug ved ... Se artiklen | |
| korvet | |
| (-ten, -ter): Orlogsskibstype, der er mindre end en fregat og med et åbent ... Se artiklen | |
| kosmolabium | |
| (-biumet, -bier): Et meget kompliceret instrument, der kunne benyttes til alle ... Se artiklen | |
| kost | |
| Sømærke til farvandsafmærkning med topbetegnelse i form af en kost. "Hvor ... Se artiklen | |
| kost | |
| (-en, -): Forplejningen om bord et skib. allowance. ... Se artiklen | |
| kostdreng | |
| (-en, -e): "Når en dreng var 8 år gammel, sund og førlig, og faderen stod i ... Se artiklen | |
| kosterbåd | |
| (-en, -e): Enmastet bådtype fra Sverige vestkyst med gaffelsejl og ... Se artiklen | |
| kosterække | |
| (-n, -r): Flere afmærkningsbøjer med topbetegnelse visende retningen af et ... Se artiklen | |
| kostforplejning | |
| (-en, -er): Kosten om bord på OLDENBORG, 1672: "Folkene kunne efter daglig ... Se artiklen | |
| kostpenge | |
| (-): Det beløb, der per dag er afsat til en søfarnedes forplejning. Kan ... Se artiklen | |
| kostreglement | |
| (-et, -er): Tidligere var der af myndighederne udgivet et kostreglement for ... Se artiklen | |
| kotumba | |
| (?): Skibstype beskrevet i græsk periplus. Typen sejlede i Indiske Ocean før ... Se artiklen | |
| kovende | |
| (vb): Vende for vinden ved at falde væk fra vindøjet og vende rundt med ... Se artiklen | |
| kovending | |
| (-en, -er): Vending af et sejlskibs sejlretning, så vinden kommer fra modsat ... Se artiklen | |
| kovs | |
| (-en, -e)gl. Kous: 1. Metalbøjle af form som en cirkel eller ... Se artiklen | |
| kovsering | |
| (-en, -e): Et metalbeslag, der består af to rundinger med forskellig diameter. ... Se artiklen | |
| koøje | |
| (-t, -r): Cirkelrundt vindue i et skibs dæk eller side, der evt. kan åbnes, ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| krabpasser | |
| (-en, -e): Stregpasser med skarpe spidser, hvormed tømmer kan opridses før ... Se artiklen | |
| kraftblok | |
| (-ken, -ke): I fiskeri: gummivalser trukket af hydraulik og hvorover nettet ... Se artiklen | |
| kraftpåvirkning | |
| (-en, -er): Kraftpåvirkning på et tov. [ABC, LAB p.8+36] Kilder |
|
| kragejolle | |
| (-n, -r): Enmastet fartøj med sprydsejl samt forsejl, klinkbygget, spids i ... Se artiklen | |
| kragerede | |
| (-n, -r): "Under Seiladsen til Fiskestationen fortsætter man de i Land ... Se artiklen | |
| kramme | |
| (vb): kramme sejl. Sætte flest mulige sejl til at trække. "Vi kramm ... Se artiklen | |
| kran | |
| (-en, -er): Som laste- og lossegrej i stedet for bomme. Også som: mas ... Se artiklen | |
| krananker | |
| Dss. daglig- og tøjanker. De ankre der hænger klar til brug under ... Se artiklen | |
| krananker | |
| Se under anker. krananker. De ankre, der ... Se artiklen | |
| kranbjælke | |
| (-n, -r): Den udstikkende bjælke, som benyttes til ophaling af et træskibs ... Se artiklen | |
| kranbom | |
| (-men, -me): Lossegrej, hvor lossebommen er udstyret, så den kan fungere som ... Se artiklen | |
| kranfører | |
| (-en, -er): Personen, der håndterer laste- og lossegrejets kraner på et ... Se artiklen | |
| krankevægter | |
| (-en, -e): Dss. sygepasser i et orlogsskib. "Fregattens Læger og Sygeoppas ... Se artiklen | |
| krankrog | |
| (-en, -e): Dss. lossekrog. [FMK p.93] Kilder |
|
| krankugle | |
| (-n, -r): Kugle eller vægtmasse, der påsættes en løftewire før ... Se artiklen | |
| krankvægter | |
| (-en, -e): Sygepasser.lob // loly-boy.[Saint] ... Se artiklen | |
| kranlægter | |
| (-n, -r): Stor pram med kran monteret og benyttet til at placere eller reparere ... Se artiklen | |
| kranpram | |
| (-men, -me): Pram forsynes med kran, der kunne anvendes ved ombordtagning af ... Se artiklen | |
| kranrakke | |
| (-n, -r): Fast anbragt rakke på mast for underræer, der ikke forandrer ... Se artiklen | |
| krans | |
| (-en, -e): Krans på toppen af en mast. "Et sammenspledset Toug, der lægges ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kranskib | |
| (-et, -e): Specialskib udstyret med kraftig kran. crane barge ... Se artiklen | |
| kransning | |
| (-en, -er): "Krandsning. Saaledes kaldes en Tougkrands der lægges paa Toppene ... Se artiklen | |
| krap | |
| (adj.): I udtryk som: krap sø / krapsø. Mindre bølger med kort afs ... Se artiklen | |
| kraper | |
| (-en, -e): Opklodsningen eller vangerne, der danner en båds leje om bord. ... Se artiklen | |
| krappejern | |
| (-et, -): Ridsejern til opmærkning af tømmer. "kniv, bøjet i en snæver ... Se artiklen | |
| krapperum | |
| (-met, -): Om vikingetidens drageskib: "Lasten var ved tværskibs Skillerum ... Se artiklen | |
| krave | |
| (-n, -r): Fx i mastekrave. "Krave paa Masterne. Er et Stykke tjæret Seildu ... Se artiklen | |
| kravebjælke | |
| (-n, -r): Dss. fangbjælke eller naglebænk.pinrail // fife rail ... Se artiklen | |
| kravel | |
| (-len, -ler): 1. Byggemetode for træskibe med relation til fo ... Se artiklen | |
| kravelbygning | |
| (-en, -er): Klædningsform, hvor plankerne lægges kant mod kant og giver et ... Se artiklen | |
| kravil | |
| (-en, -er): Dss. stikbjælke.carling.[KØN p. 330, ... Se artiklen | |
| kravis | |
| (-en, -): "Det blæste en haard Storm og sadte stærk ind med Kravis - Grødis ... Se artiklen | |
| kreaturaflukke | |
| (-t, -r): Kostald om bord på et skib. cott for cattle and sheep / ... Se artiklen | |
| kreaturbevis | |
| (-et, -er): Certifikat for godkednt indretning til transport af levende dyr. ... Se artiklen | |
| kreaturoppasser | |
| (-en, -e): Besætningsmedlem på sejlskibene, der passede de levende dyr om ... Se artiklen | |
| kreaturtransportskib | |
| (-et, -e): Skib indrettet til transport af levende kreaturer, oftest får. ... Se artiklen | |
| krejert | |
| (-en, -er) kreyert: Skibstype med tre master anvendt i Østersøområdet og ... Se artiklen | |
| krejler | |
| (-en, -e): Limfjordsfiskehandler, der opkøbte fisk ved større fiskefartøjer ... Se artiklen | |
| krejlerkåg | |
| (-gen, -ge): Enmastet fartøj uden dæk fremdrevet ved sejlkraft eller roning. ... Se artiklen | |
| krig | |
| (-en, -er): 1. Tømmerstykke mellem kølen og forstævnen. ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| krigsartikler | |
| (pl): Reglement for en nations soldater. [HAR, Saint] Kilder |
|
| krigsdampskib | |
| (-et, -e): "Den danske Flaades første egentlige Krigsdampskib var Hjulskibet ... Se artiklen | |
| krigsfangeskib | |
| (-et, -e): Skib indrettet til krigsfangers ophold. Gerne et ældre udtjent ... Se artiklen | |
| krigsforlis | |
| (-et, -e): Skib, der beskadiges elelr synker på grund af krigshandlinger. ... Se artiklen | |
| krigsforsikring | |
| (-en, -er): "Krigsforsikring af danske skibe er lovpligtig, dog således at ... Se artiklen | |
| krigsret | |
| (-ten, -ter): Domstol, der kan fungere om bord på et krigsskib, og som i ... Se artiklen | |
| krigsrisikotillæg | |
| (-et, -): Tillæg til hyren for søfolk, der sejler i områder, der er ... Se artiklen | |
| krigssejler | |
| (-en, -e): Søfolk, der under en krig er forhyret med handelsskibe. ... Se artiklen | |
| krigsskadeerstatning | |
| (-en, -er): Erstatning til søfarende for fysiske skader og mistede ejendele ... Se artiklen | |
| krigsskib | |
| (-et, -e): Skib udstyret med våben. man-of-war // warship ... Se artiklen | |
| krigstillæg | |
| (-get, -): Dss. krigsrisikotillæg. "Krigstillægget tæller fra lørdag den ... Se artiklen | |
| krigsudrustning | |
| (-en, -er): Verdenskrig var danske skibe udstyret med forskelligt ekstraudstyr ... Se artiklen | |
| krigszone | |
| (-n, -r): Område, hvor der foregår krigshandlinger.war zone ... Se artiklen | |
| krimpe | |
| (vb): "Vinden krimper op, løber imod Solen. Vinden løber mod Solen, hvilket ... Se artiklen | |
| Kristi Himmelfartsdag | |
| (-en, -e): Kirkelige festdag, der falder den sjette torsdag efter påske, ... Se artiklen | |
| krog | |
| (-en, -e): 1. fiskekrog. fishing hook.[Sai ... Se artiklen | |
| kroge | |
| (vb): I udtryk som: kroge sig fast i et skib for at entre det. ... Se artiklen | |
| krogfiskeri | |
| (-et, -er): Dss. krogline-, el. langline-, el. linefiskeri. Ca. 200-250 m lang ... Se artiklen | |
| krone | |
| (-n, -r): Krone på et stopperknob eller anden afslutningsknob på tovværk. ... Se artiklen | |
| kronekompas | |
| (-set, -ser): Sladrekompas, hvor kursen kan aflæses fra undersiden, og hvor ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kronesplejs | |
| (-en, -e): En splejs på tampen ef et tov, hvor de enkelte kordeler splejses ... Se artiklen | |
| kronjagt | |
| (-en, -er): "Dette Skib er den saakaldte Kronjagt eller Kongens Rejsejagt fra ... Se artiklen | |
| kronometer | |
| (-meteret, -metre): Søur, der har en meget nøjagtig gang, da urværket er ... Se artiklen | |
| kronplatting | |
| (-en ,-er): "Kronplatting kan lægges af 3 eller 4 Garn. Som det vil fremgaa af ... Se artiklen | |
| kropplade | |
| (-n, -r): Centekølsvinets lodretstillede langskibs plade, der er med sit ... Se artiklen | |
| krudt | |
| (-et, -): En blanding af svovl, salpeter og kul. [HAR, KOF] Kilder |
|
| krudtbåd | |
| (-en, -e): Båd, der leverer krudt ud fra magasin til krigsskib.gu ... Se artiklen | |
| krudtflag | |
| (-et, -): Flag sat på et orlogsskib under håndtering af krudt og anden ... Se artiklen | |
| krudthorn | |
| (-et, -): Konisk formet beholder med låg i den brede ende og en hane i den ... Se artiklen | |
| krudtkammer | |
| (-kammeret, -kamre): Dss. krudt magasin. Rummet, hvori krudt opbevares. Rummet ... Se artiklen | |
| krudtlanterne | |
| (-n, -r): Lanterner, der giver lys i et krudtmagasin.lanthorn in t ... Se artiklen | |
| krudtmagasin | |
| (-et, -er): Dss. krudtkammer. [HAR, Saint] Kilder |
|
| krudtmål | |
| (-et, -): Bæger eller kar til afmåling af krudtmængde passende til ... Se artiklen | |
| krudtsats | |
| (-en, -er): Til brandrør m.v. [HAR] Kilder |
|
| krudtslup, krudtchalup | |
| (-pen, -per): "Og hvad saa vi, Krudtsluppen laa jo alt paa Siden af NAJADEN og ... Se artiklen | |
| krudttønde | |
| (-n, -r): powder barrel.[HAR] krudttønde med l ... Se artiklen | |
| krumholt | |
| (-et, -er): Se også krumtømmer nedenfor. compass timber ... Se artiklen | |
| krumholtsgast | |
| (-en, -er): Snejegast; sømand, der sniger sig uden om arbejdsopgaver. " ... Se artiklen | |
| krumning | |
| (-en ,-er): I et løb en ændring i retning, der forløber efter en del af en ... Se artiklen | |
| krumpasser | |
| (-en, -e): Passer med buede ben, så den kan måle kugleformede genstande. ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| krumsenter | |
| (-en, -e): Hvalsenter. [Benzon] Kilder |
|
| krumtapaksel | |
| (-akslen, -aksler): "Krumtapakslen helbygges og udføres i 2 stykker. ... Se artiklen | |
| krumtømmer | |
| (-et, -): Skibsbygningstømmer, der er vokset i en sådan form, at det med ... Se artiklen | |
| krusning | |
| (-en, -er): Krusning på vandet er en svag bølgedannelse på overfladen. ... Se artiklen | |
| kryds | |
| (-et, -): 1. Kryds i tovene, eller ankertovene. c ... Se artiklen | |
| krydsassistent | |
| (-en, -er): Også benævnt krydstoldassistent. I rangfølgen stående over en ... Se artiklen | |
| krydsbardun | |
| (-en, -er): Barduner, der anvendes til afstivning af krydsmastens stænger. ... Se artiklen | |
| krydsbetjent | |
| (-en, -er): Også benævnt krydstoldbetjent. I rangfølgen stående under en ... Se artiklen | |
| krydsbolt | |
| (-en, -e): To med krydsbesnøring forbundne stokke, der danner et x-kryds og ... Se artiklen | |
| krydsbovenbramrå | |
| (-råen, -ræer): Mesanmastens eller krydsmastens øverste bramsejlsrå, når ... Se artiklen | |
| krydsbovenbramstang | |
| (-stangen, -stænger): Krydsmastens øverste stang, der er røjlens stang. ... Se artiklen | |
| krydsbramsejl | |
| (-et, -): Sejlet på krydsmastens bramsejlsrå.mizzen topgallant s ... Se artiklen | |
| krydsbramstagsejl | |
| (-et, -): Stagsejl mellem stormast og krydsmast, der går fra agten for ... Se artiklen | |
| krydsbramstang | |
| (-stangen, -stænger): Stangen, der med sit fodpunkt er fastgjort til ... Se artiklen | |
| krydsbras | |
| (-en, -er): "Staae med den ene Ende i Øiebolte i Agterenden af ... Se artiklen | |
| krydsbuggårding | |
| (-en, -er): "Krydsbuggaardinger. Den ene Ende af hver Buggaarding vises ... Se artiklen | |
| krydsbugline | |
| (-n, -r): "Buglinernes ene Ende vandrer med sin Kous paa Langsprydet, dens ... Se artiklen | |
| krydsbuk | |
| (-ken, -ke): "Er samlet af tvende Rundholter eller Fyrretømmer, hvis Overender ... Se artiklen | |
| krydsbændsel, krydsbindsel | |
| (-slet, -sler) gl. Bindsel: "Er et Bindsel, der lægges paa to Parter Toug, men ... Se artiklen | |
| krydsdrejereb | |
| (-et, -): Bruges til at hejse krydsråen med. "I den ene Ende af hvert Dreie ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| krydsdrejerebsfald | |
| (-et, -): "Der er et Fald i hvert Dreiereb, Overblokken staaer i den ene Ende ... Se artiklen | |
| krydse | |
| (vb): 1. "Krydse, kaldes at opholde sig med et Skib paa een og ... Se artiklen | |
| krydser | |
| (-en, -e): Krigsskibstype. Krydsere inddeles i lette og svære krydsere. ... Se artiklen | |
| krydserhæk | |
| (-ken, -ke): Agterstævnsform, hvor tømmeret følger en lodret S-formet kurve. ... Se artiklen | |
| krydsetov | |
| (-et, -e): Tovet, hvormed en surring krydses. Se krydse 3. seizing ... Se artiklen | |
| krydsfald | |
| (-et, -): Faldet til krydsmastens mærssejl.mizzen top-sail halyar ... Se artiklen | |
| krydsfartøj | |
| (-et, -er): Fællesbenævnelse for forskellige af krydstoldvæsenets fartøjer. ... Se artiklen | |
| krydsfok | |
| (-ken, -ke): Fokkesejl særligt udformet til at bruge under bidevindsejlads. ... Se artiklen | |
| krydsfyldningsinstallation | |
| (-en, -er): System af tanke og rørforbindelser, der gør det muligt at trimme ... Se artiklen | |
| krydsgivtov | |
| (-et, -e): "Den første Part af Givtouget staaer om Krydsraaen, udenfor ... Se artiklen | |
| krydsgods | |
| (-et, -): Rigningen på krydsmasten, der i visse tilfælde kan være ... Se artiklen | |
| krydsholt | |
| (-et, -er): Klampe brugt til at fæstne tovværk på. Kraftig klampe anv. til ... Se artiklen | |
| krydshoved | |
| (-et, -er): "Krydshovedet smedes af hårdt Siemens-Martin stål med søler af ... Se artiklen | |
| krydshukkert | |
| (-en, -er): Skibstype. En galease med et krydssejl på mesanmastens stang. ... Se artiklen | |
| krydsjagt | |
| (-en, -er): Dss. krydstoldjagt, se under den. [H&S47 p.100] Kilder |
|
| krydsjolle | |
| (-n, -r): [Benzon] Kilder |
|
| krydskatning | |
| (-en, -er): "Fuksene maa være mindst 2 Gange saa lange som Tampen og saa ... Se artiklen | |
| krydsknob | |
| (-et, -): Dss. en krone på et tovværk. [Saint] Kilder |
|
| krydsmast | |
| (-en, -er): Krydsmastbenævnelsen benyttes oftest om den tredje af fire eller ... Se artiklen | |
| krydsmærke | |
| (-t, -r): Mærker i kapsejlads, der angiver baneafsnit, på hvilken der skal ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| krydsmærs | |
| (-et, -): Mærset, der hviler på sallingerne på krydsmastens top. ... Se artiklen | |
| krydsmærssejl | |
| (-et, -): Det næstnederste råsejl på krydsmasten, hvis der er tale om ... Se artiklen | |
| krydsning | |
| (-en, -er): Krydsning om vulingen. "Den Surring der lægges tværs over alle ... Se artiklen | |
| krydsovermærssejlsrå | |
| (-råen, -ræer): "Imedens gik vagten i gang med storsejlet og fik dette hevet ... Se artiklen | |
| krydspejling | |
| (-en, -er): Samtidig pejling af to genstande, der giver en pladsbestemmelse for ... Se artiklen | |
| krydsport | |
| (-en, -e): "… en anden [kugle] ramte to fod over vandlinien inden ... Se artiklen | |
| krydsrakke | |
| (-n, -r): [Benzon] Kilder |
|
| krydsrammeantenne | |
| (-n, -r): Antenne for radiopejlerapparat. Antennen er en Bellini-Tosi antenne. ... Se artiklen | |
| krydsrøjel | |
| (-en, -er): Krydsmastens røjel, der kan kombineres med -stang, -sejl etc. ... Se artiklen | |
| krydsrå | |
| (-råen, -ræer): Krydsmastens rå på krydsstangen. "Denne Raa heises paa ... Se artiklen | |
| krydssejl | |
| (-et, -): Sejlet på krydstopmasten underslået krydsråen. mizzen ... Se artiklen | |
| krydsskyskraber | |
| (-en, -e): [Benzon] Kilder |
|
| krydsskøde | |
| (-t, -r): Skøde for krydssejlet. " Den ene Ende af hvert Skjøde staaer fast i ... Se artiklen | |
| krydsstag | |
| (-et, -): Stagene, der afstøtter krydsmasten forefter.mizzen stay ... Se artiklen | |
| krydsstang | |
| (-stangen, -stænger): Krydsmastens topmast. "Denne Stang danner en Forlæng ... Se artiklen | |
| krydsstav | |
| (-en, -e): Vinkelmålingsinstrument fra renæssancen. cross staff ... Se artiklen | |
| krydsstængebardun | |
| (-en, -er): "De store Skibe have som oftest en Fastebardun og en SIdebardun paa ... Se artiklen | |
| krydsstængesaling | |
| (-en, -er): Salingerne på toppen af krydsmastens faste stang. miz ... Se artiklen | |
| krydsstængestag | |
| (-et, -): "Dette er et enkelt Stag, der ligger med sit syede Øie udenom Godset ... Se artiklen | |
| krydsstængestagsejl | |
| (-et, -): Krydsmastens stagsejl, der er placeret foran krydsmasten på et stag ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| krydsstængevant | |
| (-et, -er): "De ligge med deres Øine i samme Orden paa Toppen af Krydsstangen ... Se artiklen | |
| krydsstængeæselhoved | |
| (-et, -er): "Det ligger paa Toppen af Krydsstangen; igjennem dets runde Hul ... Se artiklen | |
| krydstogt | |
| (-et, -er): Sejlads mellem en række destinationer. Udtrykket bruges i dag om ... Se artiklen | |
| krydstoldjagt | |
| (-en, -er): Skibe som kunne være på omkring 20 tons og en længde på 40 til ... Se artiklen | |
| krydstoldvæsen | |
| (-et, -er): Toldvæsenets maritime afdelinger omtalt fra 1692, men ... Se artiklen | |
| krydstopbetegnelse | |
| (-n, -r): "Området er på positionerne … afmærket med gule sømærker med ... Se artiklen | |
| krydstoplent | |
| (-en, -er): "Fare lige som Mersetoplenter." [DMO] "Den ene Ende af hver Topl ... Se artiklen | |
| krydstopsejl | |
| (-et, -): Topsejl på en krydsmast. [FMK p.102] Kilder |
|
| krydstørn | |
| (-en, -er): Tovværk eller trosse, der med krydsende bugter, tørner, lægges ... Se artiklen | |
| krydsvant | |
| (-et, -er): "Vanterne paa Krydsstangen. De fare ligesom Stængevanterne, men ... Se artiklen | |
| krydsvinde | |
| (-n, -r): Bradspil. [Benzon] Kilder |
|
| krænge | |
| (vb): 1. Skibet bevægelser i søen over enten bagbord og styr ... Se artiklen | |
| krængestik | |
| (-ket, -): "Et saadant Stik kaldes ogsaa ofte en Hollænder." [FUN] ... Se artiklen | |
| krængning | |
| (-en, -er): Et skibs hældning til en af siderne omkring en langskibs akse. ... Se artiklen | |
| krængningsdeviation | |
| (-en, -er): Krængningsdeviation, eller krængningskorretionen, opstår på ... Se artiklen | |
| krængningsforsøg | |
| (-et, -): Forsøg med en krængning af skibet for at konstatere skibets ... Se artiklen | |
| krængningskoefficient | |
| (-en, -er): En af deviationskoefficienterne, der anvendes ved korrigering for ... Se artiklen | |
| krængningskorrektion | |
| (-en, -er): Den korrigering, en kompasretter udfører på kompasset for at ... Se artiklen | |
| krængningsmagnet | |
| (-en, -er): Magnet, der er anbragt lodret under et kompas for at magneten kan ... Se artiklen | |
| krængningsmoment | |
| (-et, -er) (krængende moment): Produktet af vægt og vægtarm, der frembringer ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| krængningsmåler | |
| (-en, -e): Klinometer. Klinometre kan være af forskellig type: Pendultype el. ... Se artiklen | |
| krængningsprøve | |
| (-n, -r): "... hvor man er ved at være klar til at sende miljøskibet X ud og ... Se artiklen | |
| krængningstryk | |
| (-ket, -): "Vandets større Tryk mod den læ end mod den luv Boug, naar ... Se artiklen | |
| krængningsvinkel | |
| (-vinklen, -vinkler): Den vinkel, som et skib krænger til i forhold til ... Se artiklen | |
| krøbbelspil | |
| (-let, -) krøbelspil: Håndbetjent spil, hvor kraften blev overført via ... Se artiklen | |
| krøbbelspilbedding | |
| (-en, -er): [Benzon] Kilder |
|
| krølle | |
| (-n, -r): Forsiring af udskåret tømmer anbragt i stedet for gallionsfigur. ... Se artiklen | |
| kråle | |
| (-n, -r): Lille ketsjer brugt til at trække fiskefangst indenbords med.[DFT ... Se artiklen | |
| kubikbåd | |
| (-en, -e): Benævnelse for fragtskib bygget med mindre materialestyrke og stort ... Se artiklen | |
| kubikkapacitet | |
| (-en, -er): Et skibs ladningsrumfang i fx kubikmeter eller kubikfod. ... Se artiklen | |
| kuf | |
| (-fen, -fer): Sejlskibstype benyttet af nordiske og hollandske søfolk. Skibet ... Se artiklen | |
| kufgalease | |
| (-n, -r): "Sejlføringen var omtrent som Galeasen, hvorfor det afbildede Skib, ... Se artiklen | |
| kufnagle | |
| (-n, -r): Dss. kofilnagle. [SøensF] Kilder |
|
| kugle | |
| (-n, -r): Kugle til skydevåben ball // round shot. ... Se artiklen | |
| kuglebak | |
| (-ken, -ker): "Et i midten af skibet - og for og agten for pumpesoden - afdelt ... Se artiklen | |
| kuglekiste | |
| (-n, -r): "Kugle Kisterne, stærke Kasser der ere bygte i et Skib omkring Pompe ... Se artiklen | |
| kuglekrans | |
| (-en, -e): Kuglekransen er et sammensplejset tov, der i cirkelform danner ramme ... Se artiklen | |
| kuglelyn | |
| (-et, -): Videnskabelig forklaring samt dokumentation med billeder af kuglelyn ... Se artiklen | |
| kuglerakke | |
| (-n, -r): "…, samt et fragment af en kuglerakke - en slags krave af stave og ... Se artiklen | |
| kugleramme | |
| (-n, -r): Ramme, hvori kanonkuglerne lå for ikke at trille rundt på dækket. ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kugletønde | |
| (-n, -r): Afmærkningsbøje af form som en kugle. Bøjen kan desuden have stage ... Se artiklen | |
| kugleventil | |
| (-en, -er): Ventil, hvor stopmekanismen består af en kugle, der er ... Se artiklen | |
| kulbåd | |
| (-en, -e): Typisk engelsk skibstype for transport af kul fra Nordengland til ... Se artiklen | |
| kuldedød | |
| (-en, -): Dødens indtræden på grund af legemets nedkøling i fx koldt vand. ... Se artiklen | |
| kuldefare | |
| (-n, -r): Risikoen for at lide fysisk skade på grund af lave temperaturer, ... Se artiklen | |
| kuldeskade | |
| (-n, -r): Skade i hud og muskelvæv på grund af længere tids udsættelse for ... Se artiklen | |
| kuldeydelse | |
| (-n, -r): Den kuldemængde, som et fryse- eller køleanlæg kan levere til et ... Se artiklen | |
| kuldsejl, kulsejl | |
| (-et, -): Dss. luftsejl. Lange rørformede sejldugsposer ca. 50 cm i diameter ... Se artiklen | |
| kuldsejle | |
| (vb): Dss. kæntre. Fartøjet vender sig omkring læn ... Se artiklen | |
| kuldsejlsjolle | |
| (-n, -r): Kuldsejlsjoller er smækre joller med taklede tampe. Til hver jolle ... Se artiklen | |
| kule | |
| (-n, -r): I orlogstræskibe: en åbning ned til batteridækket fra øvers ... Se artiklen | |
| kule | |
| (vb): Blæse op. blow.[HAR, KOF, Saint] det ... Se artiklen | |
| kulegast | |
| (-en, -er): Besætningsmedlem, der har arbejdsplads i kulen på et skib. ... Se artiklen | |
| kuletrappe, kulstrappe | |
| (-n, -r) Kulstrappe: Trappen der fører fra kobryggen og ned i kulen. ... Se artiklen | |
| kulfart | |
| (-en, -er): Fragtskib beskæftiget i fart med kul som ladning. coal ... Se artiklen | |
| kulfyldningsrør | |
| (-et, -): "Har Skibet flere Dæk, placeres Kulristerne saaledes over hinanden, ... Se artiklen | |
| kulfyr | |
| (-et, -): Om skibsdampmaskine, der får sin energi til kedlerne fra et fyr, der ... Se artiklen | |
| kulingssejl | |
| (-et, -): Sejl af mindre areal end normalsejlet.Anvendt om sejl til ... Se artiklen | |
| kulingsvarsel | |
| (-selet, -sler): Radioudsendt meteorologisk advarsel om kommende vind af ... Se artiklen | |
| kulingsvejr, kuling | |
| (-et, -): Vejrtype med vindstyrke kuling. Blæst af styrke 7-9, 14-24 m/sek. ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kulissestyring | |
| (-en, -er): "Kulissestyring. Den cylindrinsk afdrejede Rorpind omsluttes her af ... Se artiklen | |
| kulkasse | |
| (-n, -r): Benævnelsen på de rum, der i et kulfyret dampskib er beregnet til ... Se artiklen | |
| kulle | |
| (vb): Indtage kul om bord i et dampskib. "For at benytte den fair Vind i Fo ... Se artiklen | |
| kullemper | |
| (-en, -e): Besætningsmedlem eller anden arbejdstager ansat til at flytte kul i ... Se artiklen | |
| kullerstok | |
| (-ken, -ke): "Ved kullerstokken [står] 1. quartermester…" (1710). ... Se artiklen | |
| kullet mast | |
| (-en, -er): Afstumpet mast. Mast med kort kaltop. "Masten har kullet top og ... Se artiklen | |
| kulluge | |
| (-n, -r): "Paa Awningdækket anbringes Kulluger i hver Side til forreste ... Se artiklen | |
| kulmination | |
| (-en, -er): Et himmellegemes passage af det øverste punkt i sin bane i forhold ... Se artiklen | |
| kulminationsklokkeslæt | |
| (-tet, -): Det tidspunkt, hvor et himmellegeme passerer meridianen over polen ... Se artiklen | |
| kulminationsmiddelklokkeslæt | |
| (-tet, -): Kulminationsklokkeslættet udtrykt i middeltid til forskel fra ... Se artiklen | |
| kulminationssekund | |
| (-et, -er): De nærmeste sekunder før og efter et himmellegemes kulmination. ... Se artiklen | |
| kulminere | |
| (vb): Et himmellegeme kulminerer, når det passerer meridianen og har sin ... Se artiklen | |
| kulport | |
| (-en, -e): Åbning i dampskibes skrogsider, hvorigennem der lastes kul til ... Se artiklen | |
| kulrist | |
| (-en, -er): "Hensigten med disse er at lukke det Hul i Dækket, hvorigennem ... Se artiklen | |
| kulsejl | |
| (-et, -): uautoriseret stavemåde for kuldsejl - se dette. Kilder | |
| kulsejle | |
| (vb): uautoriseret stavemåde for kuldsejle - se denne. Kilder | |
| kulskakt | |
| (-en, -er): Rør eller skakt, der fører fra dæk og til kulbunker eller fra ... Se artiklen | |
| kulskib | |
| (-et, -e): Skib særligt indrettet til transport af kul i bulk.col ... Se artiklen | |
| kultjære | |
| (-n, -r): Destillat fra kul: coal tar: Black, viscous liquid or semi-s ... Se artiklen | |
| kultrunk | |
| (-en, -e): "Kultrunk til Tværkassen rustbankes og Staalet males." ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kulturfærge | |
| (-n, -r): Et begreb opstået 1994 i forbindelse med Københavns kulturår i ... Se artiklen | |
| kummerdag | |
| (-en, -e): Kødløs dag om bord. [Röding] Kilder |
|
| kunstfibertrosse | |
| (-n, -r): Trosse fremstillet af forskellige plasticprodukter. synt ... Se artiklen | |
| kunters | |
| (-en, -er): "Kunters, trekantede lange Træe der lægges ved Bugen af Læggerne ... Se artiklen | |
| kuntsplejsning | |
| (-en, -er): Kuntøje.cut-splice.[EL] har kunstsple ... Se artiklen | |
| kuntvagt | |
| (-en, -er): 1. "et Toug paa en Chalup Slæber hvormed Chaluppe ... Se artiklen | |
| kuntøje | |
| (-t, -r): Splejs på et tov, så der midt på tovet dannes et øje. ... Se artiklen | |
| kuppelkompas | |
| (-set, -ser): Væskekompas med hvælvet overglas. Særligt brugt til ... Se artiklen | |
| Kuro Siwo Strøm, Kuroshiostrømmen | |
| Havstrøm i det vestlige Stillehav. Strømmen løber langs Taiwan nordpå langs ... Se artiklen | |
| kurs | |
| (-en, -er): 1. Den horisontale retning i hvilken et fartøj st ... Se artiklen | |
| kursafsætning | |
| (-en, -er): Udsætning af kurs i søkort. [DUE p.23] Kilder |
|
| kursafvigelse | |
| (-n, -r): Ændring af den tilsigtede kurs til anden kurs.course de ... Se artiklen | |
| kursberegning | |
| (-en, -er): Udregningen af en kurs, hvilket kan være udregning af en kurs ... Se artiklen | |
| kursfejl | |
| (-en, -): Dss. kursafvigelse. Udtrykket anvendt i forbindelse med ... Se artiklen | |
| kursforandring | |
| (-en, -er): Ændring af en kurs til en anden kurs.alteration of co ... Se artiklen | |
| kursindikator | |
| (-en, -er): Mekanisk el. elektrisk instrument, der viser den aktuelle kurs, som ... Se artiklen | |
| kursindstillingsknap | |
| (-pen, -per): Betjeningsknap for indstilling af kompaskurs på et ... Se artiklen | |
| kursjustering | |
| (-en, -er): På selvstyreanlæg en at betjeningsfunktionerne.cours ... Se artiklen | |
| kurskoble | |
| (vb): "Kobbel Cours". Sammenregningen af flere forskellige kurser og udsejl ... Se artiklen | |
| kurskorrektion | |
| (-en, -er): Ændring af kurs for at opretholde en planlagt rute. "Ca. 900 m ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kurskurve | |
| (-n, -r): Udtrykket kan fx anvendes om en kurve over kurser i forhold til ... Se artiklen | |
| kurslineal | |
| (-en, -er): Navigationslineal til brug ved udsætning i søkort. Linealen har ... Se artiklen | |
| kurslinje | |
| (-n, -r): Skibets rv., beh. kurs udsat i søkortet. Kurslinien på et ... Se artiklen | |
| kurssignal | |
| (-et, -er): 1. Signal med lys, lyd el. flag mellem skibe eller ... Se artiklen | |
| kursskriver | |
| (-en, -e): Instrument, der på papir, der trækkes frem med jævn hastighed, i ... Se artiklen | |
| kurssætning | |
| (-en, -er): Udregningen af kursen fra den styrede kurs devierende til den ... Se artiklen | |
| kurstabil | |
| (adj): Let at holde på kursen; styrer let uden store rorbevægelser. ... Se artiklen | |
| kurstavle | |
| (-n, -r): Tavle, hvorpå kurser, mv., afdrift etc. skrives op, så det kan ses ... Se artiklen | |
| kurstrekant | |
| (-en, -er): Kurstrekanten er defineret ved siderne breddeforandringen, brf. - ... Se artiklen | |
| kursudledning | |
| (-en, -er): Udregningen af den kurs skibet skal styre fra kursen opmålt i ... Se artiklen | |
| kursvinkel | |
| (-klen, -kler): Kursens vinkel med enten den rv., mv. el. dv. N-S-linje. Den ... Se artiklen | |
| kursviser | |
| (-en, -e) Dss. kursindikator. [NAV2Ny p.168] Kilder |
|
| kursændring | |
| (-en, -er): Ændring af skibets rute, så der sejles anden kurs efter ... Se artiklen | |
| kursændringsknap | |
| (-pen, -per): "... overstyrmandens hurtige drej af selvstyrerens ... Se artiklen | |
| kurv | |
| (-en, -e): 1. I pumpekurv: saucer. ... Se artiklen | |
| kuskestart | |
| (-en, -er): "Den klassiske situation med flere både, der kommer kuskende hen ... Se artiklen | |
| kutnik | |
| kutnik = kuttenlikker = kusseslikker: Blødhåret rund kost til nedvaskning. ... Se artiklen | |
| kutter | |
| (-en, -e): Sejlskibstype med agterhældende master og rigget som en jagt el. ... Se artiklen | |
| kutterbrig | |
| (-gen, -ger): "Den 22. juli 1809 var kutterbriggen ALSEN færdig. Folkene fik ... Se artiklen | |
| kutterhæk | |
| (-ken, -ke): Karakteristisk hækform, som den kendes fra de traditionelle ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kutterrig | |
| (-gen, -ge): To forsejl. Rigtypen mest til tursejlere. Forreste sejl sad tidl. ... Se artiklen | |
| kutterstag | |
| (-et, -): Dss. babystag. Et ekstra stag, der sættes lidt under forstaget og ... Se artiklen | |
| kvadderis | |
| (-en, -): Samling af mindre isflager op til 2 m i diam. Nedbrydningsis fra ... Se artiklen | |
| kvadrant | |
| (-en, -er): 1. Davis-kvadrant: Højdemålingsinstrument bestå ... Se artiklen | |
| kvadrantbue | |
| (-n, -r): Tandhjulskransen, der udgør underste del af en kvadrantdavids ... Se artiklen | |
| kvadrantdavid | |
| (-en, -er): Davidtype for redningsbåde. Davidens arm, hvori båden er ... Se artiklen | |
| kvadrantdeviation | |
| (-en, -er): "En sådan deviation, som er fremkaldt af flygtig magnetisme i ... Se artiklen | |
| kvadrateftersøgning | |
| (-en, -er): Ved ekspanderende kvadrateftersøgning forstås en ... Se artiklen | |
| kvadratur | |
| (-en, -er): "To Himmellegemer, hvis Længde i Ekliptika er ens, siges at være ... Se artiklen | |
| kvajle op | |
| (vb): Ordne tovværk ved at danne ringe med det. Rinke op.coil // ... Se artiklen | |
| kvart | |
| (-en, -er): "Stykket mellem Midten af Raaen og Nokken kaldes Kvarten." " ... Se artiklen | |
| kvarter | |
| (-et, -): 1. Vagt. watch.[Saint, ... Se artiklen | |
| kvartermester | |
| (-mesteren, -mestre): Underofficer, der i orlogsskibe sørger for den direkte ... Se artiklen | |
| kvartermesterpibe | |
| (-n, -r): Bådsmandspibe - en fløjte. [Saint] Kilder |
|
| kvartmil | |
| (-en, -): Sømil a 1852 m. I ældre tid var en sømil i danske skibe lig med ... Se artiklen | |
| kvartstreg | |
| (-en, -er): En fjerdedel af vinkelmålet streg, der er lig med 11,5 °. En ... Se artiklen | |
| kvarttakkel | |
| (-taklet, -takler): 1. Forskellige taljer, der er anbragt på ... Se artiklen | |
| kvarttalje | |
| (-n, -r): Til at fire båd af i fra en rå fx. Se ovenstående kvarttakkel. ... Se artiklen | |
| kvase | |
| (-n, -r): Fiskefartøj med dam til opbevaring af levende fisk.well ... Se artiklen | |
| kvaserigning | |
| (-en, -er): Rigning med sprydstage og rektangulære sprydsejl. sma ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kvaseskipper | |
| (-en, -e): "Kvaseskipper søges. Vi søger for snarlig tiltrædelse en erfaren ... Se artiklen | |
| kvast | |
| (-en,-er): Stor pensel fremstillet af klude eller optrevlet tovværk, der er ... Se artiklen | |
| kvejl | |
| (-en, -er) også: kvajl: Oprullet tovværk. Bunke af tovværk i bugter. ... Se artiklen | |
| kvejle op | |
| (vb): Skyde tovværk op i bugter. [ABC, POS p.53, S&M, EST] Kilder |
|
| kvist | |
| (-en, -e): Afmærkning. Ældre betegnelse for en stage med topbetegnelse ... Se artiklen | |
| kvittere | |
| (vb): 1. Kvittere lodsen, dvs. at afsætte lodsen efter hans opgave er ud ... Se artiklen | |
| kvægskib | |
| (-et, -e): Skibs specielt indrettet til at føre levende kreaturer. ... Se artiklen | |
| kvæker | |
| (-en, -e): "For, af hensyn til de asiatiske pirater, at give skibet et vist ... Se artiklen | |
| kvælde | |
| (vb): Boble op. Malingen kvælder. [SKT p.27] Kilder |
|
| kvældsvagt | |
| (-en, -er): Vagten, der løber fra klokken 1200 til klokken 1600. Ældre ... Se artiklen | |
| kvælerstik | |
| (-ket, -): "Dobbelt halvstik med lås kaldes også for kvælerstikket." ... Se artiklen | |
| kværk | |
| -en, -e): 1. En gaffels inderste ende, der ligger an mod mast ... Se artiklen | |
| kværkgivtov | |
| (-et, -e): "Kværkgivtovet er med Bugten najet til Agterliget Gaflens Længde ... Se artiklen | |
| kybaia | |
| (gr): Skibstype brugt af grækere og romere frem til år 100 f.Kr. Galejtype, ... Se artiklen | |
| kydaron | |
| (gr): I antikt billede fremstillet som en topersoners fiskerbåd med ... Se artiklen | |
| kymbe | |
| (gr): Antik skibstype, latiniseret til cumba. Iflg. kilden er ordet gen ... Se artiklen | |
| kyndelmisse | |
| (-n, -r): Kirkelig fest, der også kaldes lysfest = kærtemesse eller i ... Se artiklen | |
| kyst | |
| (-en, -er): 1. Landområdet, hvor hav og land mødes. Hvor la ... Se artiklen | |
| kystbevogtning | |
| (-en, -er): Militær- og/eller politimyndighed, der sørger for opretholdelse ... Se artiklen | |
| kystbevogtningsfartøj | |
| (-et, -er): Fartøj benyttet af kystvagtsmyndigheden.coastguard pa ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kystbåd | |
| (-en, -e): 1. Fartøj beregnet til trafik langs kyst. ... Se artiklen | |
| kystdefension | |
| (-en, -er): Kystforsvar. Marinestationer, kystforter, kanonstillinger og andre ... Se artiklen | |
| Kystdirektoratet | |
| Offentlig myndighed, der som ansvarsområde har kysterne, deres landområder og ... Se artiklen | |
| kystfarer | |
| (-en, -e): 1. Skib, der sejler i kystfart. coast ... Se artiklen | |
| kystfart | |
| (-en, -er): "Fart i Nordsøen øst for 3° Ø længde og syd for 62° N bredde, ... Se artiklen | |
| kystfarvand | |
| (-et, -e): Farvandet nærmest en kyst, men dog dækkende sejladssikkert ... Se artiklen | |
| kystfeederskib | |
| (-et, -e): Containerskib af mindre størrelse, der transporterer containere til ... Se artiklen | |
| kystflydespærring | |
| (-en, -er): en slags delvis fleksible overfladeflydende 'pølser' der kan ... Se artiklen | |
| kystfodring | |
| (-en, -er): Opfyldning med sand og sten på kyststrækninger, hvor havets ... Se artiklen | |
| kystgebyr | |
| (-et, -er): Radiotrafikafgift opkrævet ved ekspedition af telegrammer og ... Se artiklen | |
| kystis | |
| (-en, -): Fastis forbundet med land langs kyst. Kan følge ... Se artiklen | |
| kystjordstation | |
| (-en, -er): "Hver satellit kontrolleres i sin region af en Network ... Se artiklen | |
| kystlinje | |
| (-n, -r): Området, hvor hav og land mødes. En angivelse af normen for linjens ... Se artiklen | |
| kystlods | |
| (-en, -er): Lods, der lodser i nærheden af land i nærområdet for sin licens. ... Se artiklen | |
| kystnavigering, kystnavigation | |
| (-en, -er): Navigation med landkending. Udtrykket anvendes om de ... Se artiklen | |
| kystnedbrydning | |
| (-en, -er): Naturens erosderende indvirkning på en kystlinje som fx ved den ... Se artiklen | |
| kystnær | |
| (adj): I kort afstand fra kysten. I udtryk som kystnær fart.insho ... Se artiklen | |
| kystnærhedszone | |
| (-n, -r): Arealer langs kysten for det meste nogle km uden for byzone. Særlige ... Se artiklen | |
| kystområde | |
| (-t, -r): Området nærmest kysten. "Hvis de derfor ikke udtømmes [benzin og ... Se artiklen | |
| kystpassagerskib | |
| (-et, -e): Pasagerskib, der betjener ruter langs kyster. Fx benyttes ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kystradiochef | |
| (-en, -er): Leder af en kystradiostation.head of coast radio stati ... Se artiklen | |
| kystradiostation | |
| (-en, -er): Landbaseret radiostation, der kommunikerer med skibenes ... Se artiklen | |
| kystredningsbåd | |
| (-en, -e): Redningsvæsenets redningsbåde, der udsættes fra kyst eller havn ... Se artiklen | |
| kystredningsstation | |
| (-en, -er): Kystbaseret redningsstation, hvorfra redningsmateriel bringes i ... Se artiklen | |
| kystredningstjeneste | |
| (-n, -r): Den myndighed eller organisation, der tager sig af opstilling af ... Se artiklen | |
| kystsejlads | |
| (-en, -er): Skibsfart langs kysterne. Udtrykket er gerne blevet brugt om ... Se artiklen | |
| kystsejler | |
| (-en, -e): "I Rønne havde A/S Bornholms Maskinfabrik, ledet af direktør ... Se artiklen | |
| kystsikring | |
| (-en, -er): "Dele af projektet, kystsikring, 1.100 meter dækmole og ... Se artiklen | |
| kystskib | |
| (-et, -e): Dss. kystsejler. "Til søtransport over kortere afstande findes en ... Se artiklen | |
| kystskipper | |
| (-en, -e): Navigatøruddannelse, der giver ret til at føre mindre skibe i ... Se artiklen | |
| kyststat | |
| (-en, -er): Stat, der har kystlinje.coastal state. ... Se artiklen | |
| kyststation | |
| (-en, -er): Kystradiostaion.A land station in the maritime mobile ... Se artiklen | |
| kyststrækning | |
| (-en, -er): Område langs en kyst.stretch of coast // littoral are ... Se artiklen | |
| kysttonnage | |
| (-n, -r): Ordet tonnage brugt om begrebet skib. Kysttonnage er skibe beregnet ... Se artiklen | |
| kysttrafikzone | |
| (-n, -r): Inddeling af farvandene langs visse kyster med stærk trafik for at ... Se artiklen | |
| kystudkigsvæsen | |
| (-et, -er): Nu nedlagt myndighed, der foretog kontrol af sejladsen i de danske ... Se artiklen | |
| kystvagt | |
| (-en, -er): Organisation eller myndighed, der udøver kystovervågning af ... Se artiklen | |
| kystvindudsigt | |
| (-en, -er): Udsigt for vindstyrkerne langs en kyst. Anvendt om Grønlands ... Se artiklen | |
| kystvåge | |
| (-n, -r): Våge i is dannet af strøm el. vind.shore polynya ... Se artiklen | |
| kæbe | |
| (-n, -r): På mærs, tømmerknægte på hver side af mastetoppen, hvor de ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kæbeklampe | |
| (-n, -r): Kæbeklampe til læsejlsspir. "Den kaldes ogsaa en Skoklampe, fordi ... Se artiklen | |
| kæde | |
| (-n, -r) kjætting gl.: Ringe af jern eller stål forbundet med hverandre to og ... Se artiklen | |
| kædebjørn | |
| (-en, -e): Spænde- og stramningsindretning, der påsættes en surringskæde og ... Se artiklen | |
| kædebrønd | |
| (-en, -e): Gennenmføringshul i dækket, hvor kæden føres ned i ... Se artiklen | |
| kædeforfang | |
| (-et, -): Særligt stærk trosse eller kæde, der sættes mellem ankeret og ... Se artiklen | |
| kædeforhånd | |
| (-en, -): Ankertov med kædeforhånd. Dss. kædeforfang.chain lead ... Se artiklen | |
| kædehjul | |
| (-et, -): Spillets hjul, der er forsynet med kædekæber, så ankerkædens led ... Se artiklen | |
| kædekasse | |
| (-n, -r): Opbevaringsrummet under bakken for ankerkæden. Ankerkæden ledes ... Se artiklen | |
| kædeklump | |
| (-en, -er): "Fiskeskipperen var i færd med at hive kædeklumpen om bord med ... Se artiklen | |
| kædeklys | |
| (-set, -): Klys i forstævnen, stort nok til at kæde kan gå gennem, når ... Se artiklen | |
| kædeknob | |
| (-et, -): Enkelt og dobbelt kædeknob. Knob bundet på én line for at korte ... Se artiklen | |
| kædekrog | |
| (-en, -e): Hjælpeværktøj til manuel håndtering af kæde. Jernkrog med ... Se artiklen | |
| kædeled | |
| (-det, -): En kædes enkelte led. "I Flaaden anvende saa godt som udelukkend ... Se artiklen | |
| kædelængde | |
| (-n, -r): Ankerkæder er opdelte i længder, der kaldes for sjækler. En ... Se artiklen | |
| kædelås | |
| (-en, -e): Oplukkeligt led på ankerkæde, der kan anvendes, når to længder ... Se artiklen | |
| kædepibe | |
| (-n, -r): Nedførselsåbning og -rør, der fører ankerkæden til kædekassen. ... Se artiklen | |
| kædepumpe | |
| (-n, -r) gl. kietting Pompe: " Kiæde Pomper, en Slags Pomper hvor Vandet ... Se artiklen | |
| kæderakke | |
| (-n, -r): "KYRI tiltrækker sig opmærksomhed takket være en bredfoksrå ... Se artiklen | |
| kæderum | |
| (-met, -): Se også kædebrønd og kædekasse. Aflukke forrest i skibet og ... Se artiklen | |
| kædesjækkel | |
| (-kelen, -kler): Sjækkel, der forbinder hver ankerkædelængde. En ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kædeskive | |
| (-n, -r): Kædetromle, kædering eller Spilring. Ældre udtryk for det ... Se artiklen | |
| kædesling | |
| (-et, -): Strop, hvis materiale er kæde. Kædesling har ofte et øje i den ene ... Se artiklen | |
| kædesplejs | |
| (-en, -er): Særlig smal splejs udført på tov, der skal anvendes i ... Se artiklen | |
| kædestik | |
| (-ket, -): Knob dannet af et halvstik med en bugt i stedet for en tamp trukket ... Se artiklen | |
| kædestopper | |
| (-en, -e): Redskab ell. konstruktion, der anbringes foran ankerspillet og ... Se artiklen | |
| kædetud | |
| (-en, -e): Åbningen på dæk, hvorigennem ankerkæden føres ned i ... Se artiklen | |
| kædevælgerknap | |
| (-pen, -per): Knap på elektroniske og radiotekniske navigeringsinstrumenter ... Se artiklen | |
| kælderskot | |
| (-tet, -ter): Skot mellem agterlastrummet og proviantrummet i en skonnertbrig. ... Se artiklen | |
| kælling | |
| (-en, -er): Kort kølsvin midtskibs i vikingeskibe, hvorpå mastefisken hvilte. ... Se artiklen | |
| kællingeknob | |
| (-et, -): Kællingknude. granny knot // grandmother's knot ... Se artiklen | |
| kæmpebølge | |
| (-n, -r): Bølge, der er betragteligt større end de normale bølger, der ... Se artiklen | |
| kæntre | |
| (vb) gl. kantre: 1. Vælte. Om skibe og fartøjer, der vælter ... Se artiklen | |
| kæntrehage | |
| (-n, -r) kantrehage: "Hagen til dette Brug. En svær Haandspage, paa hvilken, ... Se artiklen | |
| kæntreknæ | |
| (-et, -er): Knæ, der forstærker forbindelsen mellem den langsgående bjælke ... Se artiklen | |
| kæntreline | |
| (-n, -r): "Under rælingen ligger en typisk engelsk kæntreline. Linen er ... Se artiklen | |
| kæntring | |
| (-en, -er): Strømmens kæntring, dvs. strømmens vending fra at løbe i en ... Se artiklen | |
| kæntringssikkerhed | |
| (-en, -er): Den konstruktionsmæssige sikkerhed bygget ind i et skib sammen med ... Se artiklen | |
| kæntringsulykke | |
| (-n, -r): Ulykkeshændelse forårsaget af et kkæntret skib. capsi ... Se artiklen | |
| kæntringsøvelse | |
| (-n, -r): Øvelse foretaget af fx redningsvæsenet med deres redningsbåde for ... Se artiklen | |
| kæpskonnert | |
| (-en, er): Dss. fore-and-aft skonnert. Navnet er givet pga. de to master uden ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kærligehdsknob | |
| (-et, -): Knobet ses lettest i Kusks håndbog side 16.lover's knot ... Se artiklen | |
| kætting | |
| (-en, -er): Ældre ord for kæde. chain.[H&S 47 p.116] ... Se artiklen | |
| københavnersæt | |
| (-tet, -): Kurvelinealer til skibstegning bestående af godt og vel 40 ... Se artiklen | |
| Københavns Navigationsskole | |
| Grundlagt 1646, men i perioden indtil 1685 blev den efterhånden skole for ... Se artiklen | |
| Københavns Skipperforening | |
| Forening for skibskaptajner oprettet den 22. december 1634. Den nuværende ... Se artiklen | |
| Københavns Skipperlaug | |
| Københavns Skipperlav, der er den samme forening, der også lyder navnet ... Se artiklen | |
| købmandsskib | |
| (-et, -e) Kiøbmandskib: Dss. handelsskib eller koffardiskib. merc ... Se artiklen | |
| kødben | |
| (-et, -): 1. fender Slangudtryk for en fortøjningsgummifj ... Se artiklen | |
| kødsæk | |
| (-ken, -ke): "Kødsækken med dens indhold af ferske varer duvede i mesanriggen ... Se artiklen | |
| køje | |
| (-n, -r): Sovested for en søfarende. Køjer kan være sejldugskøjer ophængt ... Se artiklen | |
| køjegardin | |
| (-et, -er): Gardin, der kan trækkes for åbning til køjer. Anvendes især, ... Se artiklen | |
| køjelampe | |
| (-n, -r): "En brand opstod i agterkahytten, da en køjelampe antændte nogle ... Se artiklen | |
| køjeplads | |
| (-en, -er): 1. Passagerplads. Om passagertrafik: billet med ad ... Se artiklen | |
| køjeribbe | |
| (-n, -r) gl. køjerippe: Påskruet ribbe under dæksbjælkerne, og hvortil ... Se artiklen | |
| køjeskærline | |
| (-n, -r): "4 a 6 Grene af en Hanefod, der ere befæstede i Huller i Køiens ... Se artiklen | |
| køjestjert | |
| (-en, -er): Den tovende, der i hver af hængekøjens ender benyttes til at ... Se artiklen | |
| køjesæk | |
| (-ken, -ke): Stor sejldugspose eller sæk, som søfolk brugte til transport af ... Se artiklen | |
| køjetøj | |
| (-et, -): For hængekøjer i 1800-tallet: "Ere de Klæder, der høre til en ... Se artiklen | |
| køjs | |
| Gl. form med genitiv-s. I udtryk som: gå til køjs. "I 3 tilfælde v ... Se artiklen | |
| køjtekande | |
| (-n, -r): ølkande af tin, hvori mandskabet paa skibe tidligere fik den daglige ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| køkken | |
| (-et, -er): Andet ord for skibets kabys, men sjældent anvendt efter 1900. T ... Se artiklen | |
| køl | |
| (-en, -e): Skibets nederste langskibs "rygrad". I træskibe er kølen en ... Se artiklen | |
| kølbolt | |
| (-en, -e): "Saaledes kaldes de Bolte, der sættes igjennem Kjøltræernes ... Se artiklen | |
| kølbord | |
| (-et, -): Klædningens pladerange nærmest kølen. "... han hævdede aldrig ... Se artiklen | |
| kølbrudt | |
| (adj): "Kiølbrudt, siges om et Skib der af ælde haver tabt sit Spring og ... Se artiklen | |
| kølbrydning | |
| (-en, -er): Et skibs utilsigtede formforandring ved bøjning af kølen, så ... Se artiklen | |
| kølbygning | |
| (-en, -er): Kølens bygning på træskibe "Kjøltræer, Opklodsning o ... Se artiklen | |
| kølbåd | |
| (-en, -e): Fritidsfartøj med v-formet skrog, hvor den underste del er en køl ... Se artiklen | |
| køle | |
| (vb): I udtryk som: køle kanonerne. Afkøle kanoner med vand efter g ... Se artiklen | |
| køleanlæg | |
| (-et, -): Maskinanlæg til brug for nedkøling af lastrum med ladning. ... Se artiklen | |
| kølebakke | |
| (-n, -r): Bakker placeret under køleelementerne for at optage fugtighed og ... Se artiklen | |
| kølebalje | |
| (-n, -r): half tub to hold water for cooling the guns in time of actio ... Se artiklen | |
| kølebåd | |
| (-en, -e): Lastskib indrettet med lastrum, der maskinelt kan køles ned. ... Se artiklen | |
| kølecontainer | |
| (-en, -e): Container med køleaggregat placeret i containerens ende, så den ... Se artiklen | |
| kølekost | |
| (-en, -e): Lille svaber, der vædes og indføres i kanonen for at køle denne ... Se artiklen | |
| køleskib | |
| (-et, -e): Dss. kølebåd. Skib indrettet til at føre ladning, der kræver ... Se artiklen | |
| kølesystem | |
| (-et, -er): Et skibs maskinanlæg for køling eller frysning af ladning i ... Se artiklen | |
| køletilslutning | |
| (-en, -er): El-tilslutning fra skibets net til en kølecontainer.r ... Se artiklen | |
| kølevandssystem | |
| (-et, -er): "Motoren er ferskvandskølet. Ferskvandet føres fra hovedledningen ... Se artiklen | |
| kølfald | |
| (-et, -): Hældningen på en byggebedding. "Målene for agterstævnens posit ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kølfinne | |
| (-n, -r): I bronzealder- og jernalderfartøjer en forlængelse af kølen ... Se artiklen | |
| kølforlængelse | |
| (-n, -r): I bronzealder- og jernalderfartøjer en forlængelse af kølen ud ... Se artiklen | |
| kølforstærkning | |
| (-en, -er): Forstærkning af kølen i en havkajak, hvilket kan udføres med ... Se artiklen | |
| kølgang | |
| (-en, -e) gl. Kjølgang: Dss. kølrang. Den nederste plankerække i ... Se artiklen | |
| kølhale | |
| (vb): 1. Krænge et skib over, så så meget af undervandsskr ... Se artiklen | |
| kølhaling | |
| (-en, -er): Rensning af skibsbunden. Overkrængning af skib for at kunne rense ... Se artiklen | |
| kølhalingsflåde | |
| (-n, -r): Fladtoppet pram, der lå langs siden af et overkrænget skib under ... Se artiklen | |
| kølhalingsfork | |
| (-en, -e): Greblignende redskab. "Iern Forker med toe eller tre Kløer til at ... Se artiklen | |
| kølhalingsgie | |
| (-n, -r): Svær talje, som anvendes, når et skib skal krænges over for ... Se artiklen | |
| kølhalingsplads | |
| (-en, -er): Reparations- og afrensningsbedding. grid iron / careen ... Se artiklen | |
| kølhalingsspil | |
| (-let, -): [Benzon] Kilder |
|
| kølhalingsstøtte | |
| (-n, -r): "Kiølhalings Støtter, kaldes de Støtter der bliver sadte paa ... Se artiklen | |
| kølhalingstalje | |
| (-n, -r): Kølhalingstaljerne på sveibommene. [HAR] Kilder |
|
| kølhævning | |
| (-en, -er): En køls krumning med højeste punkt på midten; forårsaget af ... Se artiklen | |
| kølklampe | |
| (-n, -r) gl. Kjølklampe: "Kjølklamper have samme Figur som Støtteklampen, ... Se artiklen | |
| kølklods | |
| (-en, -er): Trækonstruktion som en bjælke eller terning, hvorpå et skibs ... Se artiklen | |
| køllask | |
| (-en, -e): Sammensætningen eller sammensætningsmetoden af to køltømmere, ... Se artiklen | |
| kølle | |
| (-n, -r): I forskellige sammensætninger som fx: klækølle. ... Se artiklen | |
| kølliste | |
| (-n, -r): "En skægagtig kølliste foran roret giver jollen en fin ... Se artiklen | |
| kølløftning | |
| (-en, -er): Dss. kølhævning. Se ovenstående. [LAB p.139] Kilder |
|
| Stikord | Beskrivelse |
| kølmønt | |
| (-en, -er): "Værftet var faktisk kommet så langt med den første af de to ... Se artiklen | |
| kølplanke | |
| (-n, -r): "Spundingsplanken, Kiølplanken." "Kiøl-Planken, kaldes den underste ... Se artiklen | |
| kølprocent | |
| (-en, -er): Kølprocenten udtrykker kølens vægt i forhold til bådens ... Se artiklen | |
| kølrang | |
| (-en, -e): "Midtskibs i bunden findes pladekølen, plate keel ... Se artiklen | |
| kølret | |
| (adj): Anvendes om et skib, hvis lodrette akse falder sammen med lodlinen. ... Se artiklen | |
| kølsprængt | |
| (adj): Kølen bøjet el. brækket, således at skibet ender hænger længere ... Se artiklen | |
| kølspunning | |
| (-en, -er): Fals eller fordybning af trekantet snit på kølens sider, hvor ... Se artiklen | |
| kølstykke | |
| (-t, -r): Første del af skoen. "Skruestævnen, der med bossen omslutter ... Se artiklen | |
| kølsvelle | |
| (-n, -r): "For at styrke Forbindelsen mellem Spanterne og Kølen lagdes der i ... Se artiklen | |
| kølsvin | |
| (-et, -): Langskibs, vandret tømmer, der i træskibe er lagt over kølen over ... Se artiklen | |
| kølsvinsbolt | |
| (-en, -e): Dss. kølbolt. [FUN] Kilder |
|
| kølsvinsklods | |
| (-en, -er): "Ere Træklods, der forhen lagdes ovenpaa Opklodsningen, fra den ... Se artiklen | |
| Kølsvinsknæ | |
| (-et, -): Kølsvinets forlængelse inden for agterstævnen, dannende ... Se artiklen | |
| Kølsvinsopløber | |
| (-en, -e): Kølsvinets forlængelse opad i forstævnen, i inderstævnen. ... Se artiklen | |
| kølsvinspålæg | |
| (-get, -): I træskibsbygning: "I skibe over en vis størrelse anbringes oven ... Se artiklen | |
| kølsvinstræ | |
| (-et, -er): Dss. kølsvinstømmer. De enkelte tømmerstykker, der sammenlaskede ... Se artiklen | |
| kølsænkning | |
| (-en, -er): "I forbindelse med indtagningen af et parti tunge colli bør man ... Se artiklen | |
| køltræ | |
| (-et, -er): Dss. køltømmer. De enkelte tømmerstykker, der sammenlaskede ... Se artiklen | |
| kølvand | |
| (-et, -): Bølge, der dannes efter et skib i fart. Det skummende brusende vand ... Se artiklen | |
| kølvandsorden | |
| (-en, -er): Skibe placeret i forlængelse af af hinanden.line of h ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| kølvandsstribe | |
| (-n, -r): Det spor som skibet sætter efter sig i vandet.- ... Se artiklen | |
| kønssygdom | |
| (-men, -me): Seksuelt overførte sygdomme, hvis behandling der kan læses om i ... Se artiklen | |
| Køre på vandet | |
| Køre på vandet er et udtryk, der anvendes om søluftfartøjer, når de ... Se artiklen | |
| kørehjul | |
| (-et, -): Hjul, som patentlugedæksler hviler på, når lugesektionerne køres ... Se artiklen | |
| kørekran | |
| (-en, -er): Flytbare kraner placeret på dækket af et fragtskib, så de kan ... Se artiklen | |
| kåg | |
| (-gen, -ge): 1. Dss. kogge. Middelalderkåg Skibsty ... Se artiklen | |
| kås | |
| (-en, -e): Bådleje bestående af en el. to rækker pæle tværs på kysten med ... Se artiklen | |