Ordbog, ord startende med l

Stikord	Beskrivelse
L
	1. Signalflag L, firkantet flag delt i fire lige store rektang ... Se artiklen
L-bånd
	(-et, -): Radiofrekvenser mellem 1000 og 2000 MHz. L-band. [NAV4 p.47] Kilder
L-dok
	(-ken, -ke): En flydedok, hvor kun den ene side har en opbygning. En L-formet ... Se artiklen
L-leje
	(-t, -r): Færgeleje af form som et L. L ferry berth. ... Se artiklen
labbetaske, lappetaske
	(-n, -r): Betydning usikker, men fomodentlig menes kabelarsejsing. ... Se artiklen
laber
	(adj): Svag eller flov i forbindelse med vindstyrke, især i udtrykket: laber ... Se artiklen
Labradorstrømmen
	En kold nordatlantisk havstrøm, der flyder mod syd og sydøst fra Baffinbugten ... Se artiklen
labsalve, lapsalve
	(vb): Riggens vedligeholdelse med tjære, grafit, maling, blyhvidt, talg eller ... Se artiklen
labsalving
	(-en, -er): Materialet, der labsalves med er en blanding af tjære og andre ... Se artiklen
lade
	(-n, -r): Dss. skibsrapert, kanonunderstøtning.gun carriage ... Se artiklen
lade
	(vb): 1. Verbum, der betyder at udføre eller foretage. Verbet ... Se artiklen
lade alle ankre falde under sejl
	"Lade alle Ankre falde under Sejl. Denne desperate manøvre foretages kun, når ... Se artiklen
lade ankeret falde
	Dss. kaste anker.drop the anchor // cast the anchor. ... Se artiklen
lade et anker gå
	1. Dss. kaste anker. 2. Dss. give det fra sig. Kilder
ladebog
	(-bogen, -bøger): "Det er derimod ikke meningen, at disse [lade]planer skal ... Se artiklen
ladebom
	(-men, -me): Ladebom på handelsskib. "Paa Handelsskibe opreises verticalt v ... Se artiklen
ladegaffel
	(-gaflen, -gafler): Lossebom. Den samme funktion som en ladebom, men ladegaflen ... Se artiklen
ladelem
	(-men, -mme): Åbning i skibssiden til at laste igennem.gangway po ... Se artiklen
lademast
	(-en, -er): Mast eller samsonpost, der er rejst for at give plads til den ... Se artiklen
ladepenge
	(kun pl.): "Betaling til Sjougerne, som ere ved Lastens Indtagelse." ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
ladeplads
	(-en, -er): 1. "Vi kender betegnelsen [ladeplads] fra en lokal ... Se artiklen
ladeplan
	(-en, -er): Tegnet og skreven plan over de forskellige ladningspartiers ... Se artiklen
ladeport
	(-en, -e): 1. Port i skibssiden, hvorigennem ladning lastes o ... Se artiklen
laderedskab
	(-et, -er): "Lade-Redskabet til en Kanon, kaldes de Indstrumenter der bruges ... Se artiklen
laderum
	(-met, -): Åbninger i skanseklædningen ud for lugen, der tillader ladning at ... Se artiklen
ladeseddel
	(-sedelen, -sedler): Kvittering fra skibets styrmand til den faktuelle ... Se artiklen
ladeskala
	(-en, -er): Hydrostatiske skalaer. De kaldes også for ladeskalaer. ... Se artiklen
ladeskuffe
	(-n, -r): Redskab brugt ved kanonladning. gunner's ladle ... Se artiklen
ladeslidske
	(-n, -r): skids. [Benzon] Kilder
ladested
	(-en, -er): Dss. ladeplads. Se ovenstående. quay. [DMO] Kilder
ladestok
	(-ken, -ke): Redskab til at lade en kanon eller gevær med.ramrod ... Se artiklen
ladetakkel
	(-takkelen, -takler): Redskaber og udstyr benyttet ved lastning og losning af ... Se artiklen
ladevandlinje
	(-n, -r): Gl. definition: Den vandlinje et skib maksimalt må nedlastes til. ... Se artiklen
ladning
	(-en, -er): 1. Gods indtaget i skibets lastrum. Generelt udtr ... Se artiklen
ladningsafgift
	(-en, -er): Afgift betalt til havnen eller toldvæsenet, hvor godset lastes ... Se artiklen
ladningsafskiber
	(-en, -e): Afskiber. Den person eller det firma, der for fragtbetaling får ... Se artiklen
ladningsakkvisition
	(-en, -er): En del af en linjeagents arbejde bestående i at skaffe ladning til ... Se artiklen
ladningsangivelse
	(-n, -r): Attest udfærdiget af skibet og afleveret til en myndighed ... Se artiklen
ladningsejer
	(-en, -e): Den juridiske person, der ejer ladningen i skibet. carg ... Se artiklen
ladningsfordeling
	(-en, -er): Godsets fordeling over de enkelte lastrum både i vandret og lodret ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
ladningsforskydning
	(-en, -er): Ladningen, der ikke er forsvarligt stuvet og surret kan i ... Se artiklen
ladningsgenstand
	(-en, -e): Enkelt kollo ud af en ladning eller vareparti.cargo uni ... Se artiklen
ladningsinspektør
	(-en, -er): Inspektør, der på afskiberens vegne kontrollerer at et skibs ... Se artiklen
ladningskategori
	(-en, -er): Opdeling af ladning i forskellige afdelinger inden for en bestemt ... Se artiklen
ladningskvittering
	(-en, -er): mate's receipt. [SØT] Kilder
ladningsmanifest
	(-et, -er): Attest udfærdiget af skibet og afleveret til en myndighed ... Se artiklen
ladningsmodtager
	(-en, -e): Ladningsmodtageren skal over for skibsføreren fremvise ... Se artiklen
ladningsmængde
	(-n, -r): Den mængde varer, der er om bord i skibet udtrykt i en passende ... Se artiklen
ladningspant
	(-et, -er): Betingelserne for at udøve søpanteret i et skibs ladning er ... Se artiklen
ladningspapir
	(-et, -er): Forskellige dokumenter, der giver oplysninger om ladningens mængde ... Se artiklen
ladningsparti
	(-et, -er): En del af en ladningeshelhed.cargo consignment // carg ... Se artiklen
ladningsrest
	(-en, -er): En del af en ladningsmængde. Resten kan i befragtningmæssige ... Se artiklen
ladningssystem
	(-et, -er): I et tankskib det system af rør og pumper, der leder fra ... Se artiklen
ladningstemperatur
	(-en, -er): Temperatur målt i en ladning om bord. Ved både køleladninger og ... Se artiklen
ladningstype
	(-n, -r): Bred inddeling af varetyper. Inddelingen kan være efter emballering: ... Se artiklen
laeiszmast
	(-en, -er): Næstagterste mast af fem. Den underste rå hed laeiszråen. Navnet ... Se artiklen
lafvindig
	(adj): I udtryk som fx:"Et lafvindig Skib, som falder meget udi læe. ... Se artiklen
lag, laug
	(-et, -): I udtryk som fx: 1. give det glatte lag = skyde ... Se artiklen
lagerval
	Dss. lægerval. lee shore. [ZAH] Kilder
lagsky
	(-en, -er): Se stratusskyer og skyer. strat ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
lagune
	(-n, -r): Lavvandet beskyttet havområde inden for sandrevler, koralrev eller ... Se artiklen
lakselænke
	(-n, -r): Langline med kroge flydende i overfladen. Længde ca. 60-70 m med 4-6 ... Se artiklen
Lamberts konform-konisk projektion
	Kortprojektion opkaldt efter kartografen Johann Heinrich Lambert, og ... Se artiklen
laminatbygget
	(adj): laminate build. "Enhederne er bygget af en spec ... Se artiklen
lammefjerdingsblok
	(-ken, -ke): Også kaldet stængevindeblokkene. To svære blokke med jernbeslag ... Se artiklen
lammesky
	(-en, -er): Se altocumulus.fleecy cloud // group of alto-cumulus c ... Se artiklen
lampe
	(-n, -r): Lysgiver, men i søfartsprog fra ældre tid oftest betydende en ... Se artiklen
lampefyr
	(-et, -): Fyrlampe i et navigationsfyr, der benytter en lampe med energi fra ... Se artiklen
lampeglas
	(-set, -): Cylinderformet smal og højt glas, der sættes over brænderen i en ... Se artiklen
lampemand
	(-manden, -mænd): "På X var han lampemand, hvilket betød, at han havde d ... Se artiklen
lamperum
	(-rummet, -rum): Fra specifikation til motorskib: "Lamperum indrettes i bak ... Se artiklen
lampeskab
	(-et, -e): Skab - på større skibe et lokale - hvor nødvendige plads og ... Se artiklen
lampevæge
	(-n, -r): lamp wick. [HAR] Kilder
LANBY
	Engelsk forkortelse for Large Automatic Navigational Buoy. Lanbys vary ... Se artiklen
land
	(-et, -e): 1. Land til forskel fra vand. land ... Se artiklen
landanker
	Betegnelse for det af to ankre, der ligger nærmest kysten. shor a ... Se artiklen
landbrise
	(-n, -r): Let vind, der blæser fra land mod søen. Landbrisen opstår, når ... Se artiklen
landbræt
	(-tet, -ter): Dss. landgang el. landgangsbræt i en båd, fx chalup. ... Se artiklen
landdag
	(-en, -e): Landgangsfri, landlov. liberty-day. [Benzon] Kilder
landdragningsvod
	(-det, -): Vod, der består af en vandpose med to arme og vodtove på op til ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
lande
	(vb): 1. ilandsætte.land // disembark ... Se artiklen
landeffekt
	(-en, -er): Ændring af vindretning pga. friktion mellem luft og landmasser. ... Se artiklen
landgang
	(-en, -e): 1. Det at gå i land, bevæge sig fra skibet til de ... Se artiklen
landgangsbro
	(-en, -er): Dss. anlægsbro. "En landgangsbro af træ, cirka 10,0 m lang, le ... Se artiklen
landgangsbåd
	(-en, -e): Båd specielt konstrueret til at lande på åben kyst med brænding. ... Se artiklen
landgangsfartøj
	(-et, -er): Dss. landgangsbåd. landing craft. [HIS1 p.3219] Kilder
landgangskort
	(-et, -): Identifikationskort med lokale myndighederes tilladelse for et ... Se artiklen
landgangsnet
	(-tet, -): Net, der anbringes rundt om en landgang for at forhindre personer i ... Se artiklen
landgangspas, landgangstilladelse
	(-set, -): Særligt, lokalt pas, der udstedes af havnemyndigheder til de ... Se artiklen
landgangspenge
	(pl.): Kompensation udbetalt til en kaptajn i sejlskibstiden, når han har ... Se artiklen
landgangsplads
	(-en, -er): Plads at sejle ind til kysten på med båd eller skib. ... Se artiklen
landgangsport
	(-en, -e): "Landgangsporte, Last- og Kulporte, der er anbragt under ... Se artiklen
landgangsstige
	(-n, -r): Dss. landgang eller gangway. Fra (annonce) om landgangsarrangement. ... Se artiklen
landgangstøj
	(-et, -): Sømandens pæne tøj, som kun benyttes under landlov. s ... Se artiklen
landgie
	(-n, -r): Taljer, gier, der anvendes ved overkrængning af et skib, når det ... Se artiklen
landgrund
	(-en, -e): Lavvandet område, hvor den lavvandede grund fortsætter med ... Se artiklen
landing
	(-en, -er): 1. landing af fisk fra fiskefartøj til landanlæg ... Se artiklen
landingsbro
	(-en, -er): Dss. anlægsbro.landing stage // landing pier ... Se artiklen
landingsforsøg
	(et, -): "Forulykkede ved Skibenes Sønderslagning - 85. Forulykkede ved ege ... Se artiklen
landingsgruppe
	(-n, -r): En del af et skibs besætning beordret til at gå i land. Især om ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
landingsplads
	(-en, -er): Kyst uden havn el. bro, hvor både kan trækkes op på stranden. ... Se artiklen
landingssted
	(-et, -er): Mindre anløbsbro el. bare kyststrækning, hvor mindre fartøjer ... Se artiklen
landingstrappe
	(-n, -r): Trappe i en kaj, hvortil både kan fortøje ogpersoner kan stige i ... Se artiklen
landkending
	(-en, -er): Få land i sigte. land-fall. [KOF] ... Se artiklen
landkrabbe
	(-n, -r): Person uden sømandserfaring, der udbreder sig om faget uden ... Se artiklen
landlov
	(-en, -e): Den søfarendes mulighed for og rettighed til at forlade skibet ... Se artiklen
landlovsgast
	(-en, -er): besætningsmedlem, der har landlov. libertyman ... Se artiklen
landlovskort
	(-et, -): Identitetskort udstedt af skibschefen på et orlogsfartøj. Kortet ... Se artiklen
landmærke
	(-t, -r): Let genkendelig genstand på kysten, som fra skibet kan benyttes som ... Se artiklen
landnord
	(adj.): Retningen NØ anvendt af nordboerne, der delte horisonten i otte ... Se artiklen
landodde
	(-n, -r): En pynt, der fra land strækker sig ud i havet. Den er lavere end en ... Se artiklen
landomsluttet
	(adj): Farvand helt omgivet af land med kun en smal udsejling, flod eller kanal ... Se artiklen
landpynt
	(-en, -er): En udstikkende landområder i havet, med en større højde end en ... Se artiklen
landsigte
	(-t, -r): En position så tæt på land, at dette kan ses med det blotte øje. ... Se artiklen
landsyd
	(adj.): Retningen SØ. Se landnord for resten af ret ... Se artiklen
landsætning
	(-en, -er): Flytning af mennekser eller gods fra skib til land.dis ... Se artiklen
landsætningsfartøj
	(-et, -er): Mindre båd, der sørger for transport af personer eller gods fra ... Se artiklen
landsætningssted
	(-et, -er): kyst- eller strandområde, hvor det er muligt at landsætte gods og ... Se artiklen
landsætte
	(vb): 1. Landsætte på forladt ø som straf. ma ... Se artiklen
landtoning
	(-en, -er): Tegning eller silhuet af landets form set fra søen. Tegning af en ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
landtoningsbog
	(-bogen, -bøger): "Af en Landtoningsbog, som jeg har bevaret, kan jeg se, at ... Se artiklen
landtov
	(-et, -e): Trosse anvendt til fortøjning til land. shore fast // ... Se artiklen
landtunge
	(-n, -r): Smalt lavt landområde, der forbinder to større landområder. ... Se artiklen
lane
	(-n, -s): 1. Sejlrute, sejlløb, stedlinie, bane i radionavigation. ... Se artiklen
lanebredde
	(-n, -r): Benyttes om breddden på en radionavigationslane.lane wi ... Se artiklen
laneidentifikationsnummer
	(-nummeret, -numre): Radionavigationssystemerne anvender numre eller alfabetisk ... Se artiklen
lanemeter
	(-teren, -tre): Længdeenhed for de kørebaner, som biler og trailere placeres ... Se artiklen
lanenummer
	(-nummeret, -numre): Dss. laneidentifikationsnummer.lane identific ... Se artiklen
laneslip
	(-pet, -s): Utilsigtet spring i visning af radionavigationssystems lanemåler. ... Se artiklen
lang
	(adj): Lang tone. prolonged blast. [EST] Kilder
langbjælke
	(-n, -r): shelf // shelf piece. [Benzon] Kilder
langbugsering
	(-en, -er): Bugsering over lange afstande.long distance towing ... Se artiklen
Lange Maren
	Kaldenavn blandt søfolk for Skagen fyr især knyttet til det "grå fyr" ... Se artiklen
Langeliniemonument
	Monument rejst for søfolk, der omkom i WW1. "Den 9. Maj - paa Helgolandsda ... Se artiklen
langfart
	(-en, -er): Sørejse af betydelig udstrækning i mil og tid. Et dansk skib skal ... Se artiklen
langfredag
	(-en, -e): Fredag før påskedag. Good Friday. E. Det d ... Se artiklen
langhage
	(-n, -r): Dss. bådshage. boathook. [SøensF] Kilder
langhals
	(-en, -e): Kort tov med en kovs indsplejset i den ene ende. De anvendes ved et ... Se artiklen
langhalse
	(pl.): Små dyr, krebsdyr, rankefødder - Lepadidae, der sætter sig fast på ... Se artiklen
langhalskovs
	(-en, -e): Se også under langhals (1). bulls-eye. [HAR, KOF] Kilder
Stikord	Beskrivelse
langhalsstrop
	(-pen, -per): "Lange Stropper i hvis ene Bugt er indbundet en Blok, og hvis ... Se artiklen
langlods
	(-en, -er): Lods, der lodser i et længere forløb, fx gennem Østersøen. ... Se artiklen
langlodsning
	(-en, -er): Lodsning over længere afstand, fx Skagen - Bornholm. ... Se artiklen
langningsluge
	(-n,-r): Kvartluge. Åbning til lastrummet, hvor igennem der kan håndlastes ... Se artiklen
langrem
	(-men, -me): Dss. toftevæger. Langskibs, indv. forstærkertømmer på ... Se artiklen
langribbe
	(-n, -r): 1. Jernbøjler, der opsættes langskibs mellem dæks ... Se artiklen
langs
	(adv. og præp.): I udtryk som: langs med land.a-long s ... Se artiklen
langsaling
	(-en, -er): "Et Stykke Træ, der er boltet til hver Side af Masternes Top og ... Se artiklen
langsenter
	(-en, -e): "Ere lange, fiirkantede Stokke af Fyrretræ, der trækkes udvendig, ... Se artiklen
langskib
	(-et, -e): Vikingeskib med mindst 26 årer.long-ship. ... Se artiklen
langskibs
	(adj. og adv.): I skibets længderetning: a-longships. ... Se artiklen
langskot
	(-tet, -ter): Løst opsat skot i midten af et lastrum.shifting-boa ... Se artiklen
langskøre
	(-n, -r): Langskøre i træ. Dvs. en sprængning eller revne i et stykke ... Se artiklen
langsplejsning
	(-en, -er): To tovende splejset ind i hinanden, så tykkelsen forbliver ... Se artiklen
Langssystem
	(-et, -er): System til opsætning af udenbordsplader fastgjort ved nitning, ... Se artiklen
langsæde
	(-t, -r): Langskibs tofte. side bench. [SKT61 p.126] Kilder
langtidsoplægger
	(-en, -e): Skib, der er oplagt uden at være i fart i længere tid. ... Se artiklen
langtofte
	(-n, -r): Tofte langs siden i en båd til forskel fra tværtofter. ... Se artiklen
lanket
	(-ten, -ter): Stor løftestænger eller brækstænger anvendt under ... Se artiklen
lanterne
	(-n, -r): Lampe, der kan afskærmes, så lys kun udsendes i den ønskede ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
lanternebræt
	(-tet, -brædder): Bræt anbragt ved skibets side med beslag til anbringelse af ... Se artiklen
lanternebøjle
	(-n, -r): Jernbøjle, hvorpå en lanterne kan fastgøres.lantern-g ... Se artiklen
lanternecertifikat
	(-et, -er): Kravet om individuelle lanternecertigfikater faldt bort 1996-01-01, ... Se artiklen
lanternefald
	(-et, -): "Lanternefald er af 39 mm Tov. Faldet til Toplanternen har i den ene ... Se artiklen
lanternefyr
	(-et, -): Gammeldags for et fyrtårns lampelys. light of a lightho ... Se artiklen
lanterneføring
	(-en, -er): Et skibs visning af tændte lanterner afspejlende dets egenskaber, ... Se artiklen
lanterneklæde
	(-t, -r): Dække over lanterne med levende lys. Udtryk fra sejlskibstid, hvor ... Se artiklen
lanternekontroltavle
	(-n, -r): Elektrisk styringskontakter opsat på en eltavle.navigat ... Se artiklen
lanternerum
	(-met, -): Lanternerummet uden for krudtmagasinet. light-room to t ... Se artiklen
lanternescepter
	(-teret, -tre): Det jernstativ som den fast anbragte agterlanterne, tidl. ... Se artiklen
lanterneskærm
	(-en, -e): Skærm, der skal forhindre en sidelanternes lys at kunne ses ud over ... Se artiklen
lanternestander
	(-en, -e): Den tresidede kasse, hvori sidelanternerne opsættes, lanternebræt. ... Se artiklen
Lappesand
	Lappesand eller Lappesandt er Benedichts navn for Lappegrunden i Øresund ved ... Se artiklen
lapsalve
	(vb): Tilføre noget en tjæresubstans, fx wire. Tjære stående rig med finsk ... Se artiklen
lapsalving
	(-en, -er): Se labsalving. Kilder
lapskinne
	(-n, -r): Langskibs vandret forbindelsestykke mellem to plader.lap ... Se artiklen
lapsvejse
	(vb): Svejse to overliggende plader hvor kanten ender på den anden plades ... Se artiklen
laring
	(-en, -er): Svagt vindpust. "en svag begyndende Brise." [ILI p. 369] Lig me ... Se artiklen
laryngafon
	(-en, -er): Tidlig form for telefonanlæg, hvor telefonen videresender ... Se artiklen
laser, laserjolle
	1. Enmastet, tomandsbetjent jolle med navn Laser 5000, længde ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
lash
	(eng): Eng. fork. for lighter aboard ship. Transportform, ... Se artiklen
lashingbro
	(-en, -er): En opbygget smal platform rundt containerstakke, hvorfra ... Se artiklen
lask
	(-en, -e): Overlappende forbindelse mellem to tømmerstykker. scarf ... Se artiklen
laske
	(vb): Forbinde to tømmerstykker med en lask. scarf. [Saint] Kilder
laskning
	(-en, -er): Samling af trædele med en lask. Fleer former: hagelask, platlask, ... Se artiklen
last
	(-en, -e): 1. Lastrum. hold.[HAR ... Se artiklen
lastdel
	(-en, -e): En del af en hel ladning. cargo part. [OLI p.1] Kilder
lastdrager
	(-en, -e): "kaldes ethvert Handel Skib som er bygged til at føre Last, men ... Se artiklen
lastdragerfregat
	(-ten, -ter): "Lastdrager-Fregat paa 14 Kanoner." [JORD p.10, H&S54 p.90] Kilder
lastdragerskib
	(-et, -e): "den, tilligemed Dampskibet HEKLA, Lastdragerskibet GAMMELHOLM og ... Se artiklen
lastdæk
	(-ket, -): cargo deck. "... har en lastdækskapacitet ... Se artiklen
laste
	(vb): Indtage ladning i et skib.load // to take in cargo ... Se artiklen
laste- og fortøjningsplatform
	(-en, -e): Platform i søen, på hvilken olie- eller gasledning er fremført ... Se artiklen
laste- og lossemidler
	Alle de redskaber på et skib, der anvendes i forbindelse med lastning og ... Se artiklen
lasteanlæg
	(-et, -): Havneindretning med redskaber og maskineri der muliggør lastning og ... Se artiklen
lastebalje
	(-n, -r): Balje med øjebeslag eller hank, så den kan hægtes i en lossekrog, ... Se artiklen
lastebånd
	(-et, -): Transportbånd, der benyttes ved lastning af bulkvarer som korn, ... Se artiklen
lastedrægtighed
	(-en, -er): Mål for mængden af ladning, som et skib kan medføre for at blive ... Se artiklen
lasteevne
	(-n, -r): Dss. bæreevne og dødvægtstonnage ... Se artiklen
lastefacilitet
	(-en, -er): Oftest i pl. om alt det udstyr der på et skib eller i en havn er ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
lastehage
	(-n, -r): Dss. lastekrog. Den krog, der er fastgjort i losseløberen, og hvori ... Se artiklen
lastehastighed
	(-en, -er): Hastighed per ladningsenhed, som indladningen kan foregå med ved ... Se artiklen
lastehavn
	(-en, -e): Den havn, hvortil et skib kommer for at indtage ladning. "Er best ... Se artiklen
lastejournal
	(-en, -er): Dagbog, som skal føres for al ladning klassificeret som farlig ... Se artiklen
lastekapacitet
	(-en, -er): Et skibs lastevene - se ovenstående. ... Se artiklen
lasteklar
	(adj): Det tidspunkt, som en skibsfører i forvejen i henhold til certepartiets ... Se artiklen
lastekondition
	(-en, -er): Den stabilitetstilstand et skib er i efter at have indtaget et ... Se artiklen
lastekontor
	(-et, -er): Lastekontoret eller dækskontor er ofte beliggende på ... Se artiklen
lasteledning
	(-en, -er): Den rørforbindelse, hvorigennem flydende ladning føres til eller ... Se artiklen
lastelejder
	(-en, -e): Lejder, der fører fra dæk til lastrums bund. Lastlejdere er ... Se artiklen
lastelinje
	(-n, -r): Mærker hugget eller svejset på skibssiden og opmalet i en til ... Se artiklen
lastelinjecertifikat
	(-et, -er): Certifikat udstedt af national myndighed på grundlag af et skibs ... Se artiklen
lastelinjecirkelring
	(-en, -e): "Lastelinie-Cirkelringen er 300 mm i udvendig Diameter og skæres af ... Se artiklen
lastelinjekonvention
	(-en, -er): Den internationale konvention vedtaget i IMO vedrørende ... Se artiklen
lastelinjemærke
	(-t, -r): Mærker på et skibs yderside til hvilke skibet må nedlastes. ... Se artiklen
lastelinjezone
	(-n, -r): Område, hvor en bestemt lastelinje angivende en dybde, som et skib ... Se artiklen
lasteliste
	(-n, -r): Liste eller plan over den ladningsmængde der skal indtages eller ... Se artiklen
lastemærke
	(-t, -r): Dss. lastelinjemærke. load line mark. [KEN p.6] Kilder
lastepenge
	(-, -): Fra acciselastepenge. Ladningsafgift, der opkrævedes i København til ... Se artiklen
lasteperiode
	(-n, -r): Den tid, som et skib bruger eller som er noteret som aftalt i et ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
lasteplads
	(-en, -er): Den havn, der er anført i et certeparti som lastehavn, eller i ... Se artiklen
lasteplan
	(-en, -er): Dss. ladeplan.cargo plan // stowage plan.[EL] ... Se artiklen
lasteplan
	(-en, -er): Dss. stuveplan. Plan over ladningens anbringelse i de forskellige ... Se artiklen
lastepram, lastpram
	(-men, -me): Lægter anvendt til at føre ladning til eller fra et skib, eller ... Se artiklen
lasterettighed
	(-en, -er): "Konferencerederierne aftaler indbyrdes deres lasterettigheder... ... Se artiklen
lasteribbe
	(-n, -r): Tømmerplanker opsat på indersiden af skibets lastrum for at ... Se artiklen
lasteslange
	(-n, -r): Fleksibel kraftig slange, der forbinder et tankskibs manifold på ... Se artiklen
lastetid
	(-en, -er): 1. tidsforbrug ved en lasteoperation. ... Se artiklen
lastetønde
	(-n, -r): 1. Vægtmål på 1.000 kg. ton ... Se artiklen
lastevandlinje
	(-n, -r): Vandret linje på et skib, hvortil dette kan lastes ned. Der er ... Se artiklen
lastevolumen, lastevolumin
	(-en, -er): Ladningsrummenes indhold udtrykt i rummål. "Ras Mærsk er på 3 ... Se artiklen
lastfartøjsfortegnelse
	(-n, -r): Liste, skibsliste, over fragtførende fartøjer over en vis ... Se artiklen
lastfordeling
	(-en, -er): Placering af last i forskellige lastrum efter vægt, volumen, ... Se artiklen
lastforskydning
	(-en, -er): Ladningen flytter sig utilsigtet i lastrummet, så skibets ... Se artiklen
lastkasse
	(-n, -r): Lastrum på uddybningsskib. Lastkassen kan tømmes ud gennem bunden. ... Se artiklen
lastklimaanlæg
	(-get, -): Køle-, varme- og eventuelt fugtighedsregulerende klimaanlæg i ... Se artiklen
lastlejder
	(-en, -e): Fra nybygningsspecifikation: "I særlige nedgangsluger arrangeres ... Se artiklen
lastluge
	(-n, -r): 1. Lukningsmiddel til lastrummets åbning på dække ... Se artiklen
lastning
	(-en, -er): [XLIII, Stk. 1.] "Enhver Officeer, som paa Skibet fra og til eller ... Se artiklen
lastofficer
	(-en, -er): Officer, der i orlogsskibe som sin særlige tjenesteopgave har at ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
lastport, ladeport
	(-em, -e): Porte i et træskibs yderklædning for eller agter til indtagelse af ... Se artiklen
lastpumpe
	(-n, -r): Pumpe, der enten pumper rendestensvand op fra bunden af skibets ... Se artiklen
lastrejse
	(-n, -r): Rejse, hvor skibet medfører ladning til forskel fra en ballastrejse. ... Se artiklen
lastribbe
	(-n, -r): Langskibs vandrette brædder eller metalstænger, der anbringes ... Se artiklen

L

1. Signalflag L, firkantet flag delt i fire lige store rektang ... Se artiklen

L-bånd

(-et, -): Radiofrekvenser mellem 1000 og 2000 MHz.
L-band.
[NAV4 p.47] Kilder

L-dok

(-ken, -ke): En flydedok, hvor kun den ene side har en opbygning. En L-formet ... Se artiklen

L-leje

(-t, -r): Færgeleje af form som et L. L ferry berth. ... Se artiklen

labbetaske, lappetaske

(-n, -r): Betydning usikker, men fomodentlig menes kabelarsejsing. ... Se artiklen

laber

(adj): Svag eller flov i forbindelse med vindstyrke, især i udtrykket: laber ... Se artiklen

Labradorstrømmen

En kold nordatlantisk havstrøm, der flyder mod syd og sydøst fra Baffinbugten ... Se artiklen

labsalve, lapsalve

(vb): Riggens vedligeholdelse med tjære, grafit, maling, blyhvidt, talg eller ... Se artiklen

labsalving

(-en, -er): Materialet, der labsalves med er en blanding af tjære og andre ... Se artiklen

lade

(-n, -r): Dss. skibsrapert, kanonunderstøtning.gun carriage ... Se artiklen

lade

(vb): 1. Verbum, der betyder at udføre eller foretage. Verbet ... Se artiklen

lade alle ankre falde under sejl

"Lade alle Ankre falde under Sejl. Denne desperate manøvre foretages kun, når ... Se artiklen

lade ankeret falde

Dss. kaste anker.drop the anchor // cast the anchor. ... Se artiklen

lade et anker gå

1.
Dss. kaste anker.

2.
Dss. give det fra sig. Kilder

ladebog

(-bogen, -bøger): "Det er derimod ikke meningen, at disse [lade]planer skal ... Se artiklen

ladebom

(-men, -me): Ladebom på handelsskib. "Paa Handelsskibe opreises verticalt v ... Se artiklen

ladegaffel

(-gaflen, -gafler): Lossebom. Den samme funktion som en ladebom, men ladegaflen ... Se artiklen

ladelem

(-men, -mme): Åbning i skibssiden til at laste igennem.gangway po ... Se artiklen

lademast

(-en, -er): Mast eller samsonpost, der er rejst for at give plads til den ... Se artiklen

ladepenge

(kun pl.): "Betaling til Sjougerne, som ere ved Lastens Indtagelse." ... Se artiklen

ladeplads

(-en, -er): 1. "Vi kender betegnelsen [ladeplads] fra en lokal ... Se artiklen

ladeplan

(-en, -er): Tegnet og skreven plan over de forskellige ladningspartiers ... Se artiklen

ladeport

(-en, -e): 1. Port i skibssiden, hvorigennem ladning lastes o ... Se artiklen

laderedskab

(-et, -er): "Lade-Redskabet til en Kanon, kaldes de Indstrumenter der bruges ... Se artiklen

laderum

(-met, -): Åbninger i skanseklædningen ud for lugen, der tillader ladning at ... Se artiklen

ladeseddel

(-sedelen, -sedler): Kvittering fra skibets styrmand til den faktuelle ... Se artiklen

ladeskala

(-en, -er): Hydrostatiske skalaer. De kaldes også for ladeskalaer. ... Se artiklen

ladeskuffe

(-n, -r): Redskab brugt ved kanonladning. gunner's ladle ... Se artiklen

ladeslidske

(-n, -r): skids.
[Benzon] Kilder

ladested

(-en, -er): Dss. ladeplads. Se ovenstående.
quay.
[DMO] Kilder

ladestok

(-ken, -ke): Redskab til at lade en kanon eller gevær med.ramrod ... Se artiklen

ladetakkel

(-takkelen, -takler): Redskaber og udstyr benyttet ved lastning og losning af ... Se artiklen

ladevandlinje

(-n, -r): Gl. definition: Den vandlinje et skib maksimalt må nedlastes til. ... Se artiklen

ladning

(-en, -er): 1. Gods indtaget i skibets lastrum. Generelt udtr ... Se artiklen

ladningsafgift

(-en, -er): Afgift betalt til havnen eller toldvæsenet, hvor godset lastes ... Se artiklen

ladningsafskiber

(-en, -e): Afskiber. Den person eller det firma, der for fragtbetaling får ... Se artiklen

ladningsakkvisition

(-en, -er): En del af en linjeagents arbejde bestående i at skaffe ladning til ... Se artiklen

ladningsangivelse

(-n, -r): Attest udfærdiget af skibet og afleveret til en myndighed ... Se artiklen

ladningsejer

(-en, -e): Den juridiske person, der ejer ladningen i skibet. carg ... Se artiklen

ladningsfordeling

(-en, -er): Godsets fordeling over de enkelte lastrum både i vandret og lodret ... Se artiklen

ladningsforskydning

(-en, -er): Ladningen, der ikke er forsvarligt stuvet og surret kan i ... Se artiklen

ladningsgenstand

(-en, -e): Enkelt kollo ud af en ladning eller vareparti.cargo uni ... Se artiklen

ladningsinspektør

(-en, -er): Inspektør, der på afskiberens vegne kontrollerer at et skibs ... Se artiklen

ladningskategori

(-en, -er): Opdeling af ladning i forskellige afdelinger inden for en bestemt ... Se artiklen

ladningskvittering

(-en, -er): mate's receipt.
[SØT] Kilder

ladningsmanifest

(-et, -er): Attest udfærdiget af skibet og afleveret til en myndighed ... Se artiklen

ladningsmodtager

(-en, -e): Ladningsmodtageren skal over for skibsføreren fremvise ... Se artiklen

ladningsmængde

(-n, -r): Den mængde varer, der er om bord i skibet udtrykt i en passende ... Se artiklen

ladningspant

(-et, -er): Betingelserne for at udøve søpanteret i et skibs ladning er ... Se artiklen

ladningspapir

(-et, -er): Forskellige dokumenter, der giver oplysninger om ladningens mængde ... Se artiklen

ladningsparti

(-et, -er): En del af en ladningeshelhed.cargo consignment // carg ... Se artiklen

ladningsrest

(-en, -er): En del af en ladningsmængde. Resten kan i befragtningmæssige ... Se artiklen

ladningssystem

(-et, -er): I et tankskib det system af rør og pumper, der leder fra ... Se artiklen

ladningstemperatur

(-en, -er): Temperatur målt i en ladning om bord. Ved både køleladninger og ... Se artiklen

ladningstype

(-n, -r): Bred inddeling af varetyper. Inddelingen kan være efter emballering: ... Se artiklen

laeiszmast

(-en, -er): Næstagterste mast af fem. Den underste rå hed laeiszråen. Navnet ... Se artiklen

lafvindig

(adj): I udtryk som fx:"Et lafvindig Skib, som falder meget udi læe. ... Se artiklen

lag, laug

(-et, -): I udtryk som fx: 1. give det glatte lag = skyde ... Se artiklen

lagerval

Dss. lægerval.
lee shore.
[ZAH] Kilder

lagsky

(-en, -er): Se stratusskyer og skyer. strat ... Se artiklen

lagune

(-n, -r): Lavvandet beskyttet havområde inden for sandrevler, koralrev eller ... Se artiklen

lakselænke

(-n, -r): Langline med kroge flydende i overfladen. Længde ca. 60-70 m med 4-6 ... Se artiklen

Lamberts konform-konisk projektion

Kortprojektion opkaldt efter kartografen Johann Heinrich Lambert, og ... Se artiklen

laminatbygget

(adj): laminate build. "Enhederne er bygget af en spec ... Se artiklen

lammefjerdingsblok

(-ken, -ke): Også kaldet stængevindeblokkene. To svære blokke med jernbeslag ... Se artiklen

lammesky

(-en, -er): Se altocumulus.fleecy cloud // group of alto-cumulus c ... Se artiklen

lampe

(-n, -r): Lysgiver, men i søfartsprog fra ældre tid oftest betydende en ... Se artiklen

lampefyr

(-et, -): Fyrlampe i et navigationsfyr, der benytter en lampe med energi fra ... Se artiklen

lampeglas

(-set, -): Cylinderformet smal og højt glas, der sættes over brænderen i en ... Se artiklen

lampemand

(-manden, -mænd): "På X var han lampemand, hvilket betød, at han havde d ... Se artiklen

lamperum

(-rummet, -rum): Fra specifikation til motorskib: "Lamperum indrettes i bak ... Se artiklen

lampeskab

(-et, -e): Skab - på større skibe et lokale - hvor nødvendige plads og ... Se artiklen

lampevæge

(-n, -r): lamp wick.
[HAR] Kilder

LANBY

Engelsk forkortelse for Large Automatic Navigational Buoy. Lanbys vary ... Se artiklen

land

(-et, -e): 1. Land til forskel fra vand. land ... Se artiklen

landanker

Betegnelse for det af to ankre, der ligger nærmest kysten. shor a ... Se artiklen

landbrise

(-n, -r): Let vind, der blæser fra land mod søen. Landbrisen opstår, når ... Se artiklen

landbræt

(-tet, -ter): Dss. landgang el. landgangsbræt i en båd, fx chalup. ... Se artiklen

landdag

(-en, -e): Landgangsfri, landlov.
liberty-day.
[Benzon] Kilder

landdragningsvod

(-det, -): Vod, der består af en vandpose med to arme og vodtove på op til ... Se artiklen

lande

(vb): 1. ilandsætte.land // disembark ... Se artiklen

landeffekt

(-en, -er): Ændring af vindretning pga. friktion mellem luft og landmasser. ... Se artiklen

landgang

(-en, -e): 1. Det at gå i land, bevæge sig fra skibet til de ... Se artiklen

landgangsbro

(-en, -er): Dss. anlægsbro. "En landgangsbro af træ, cirka 10,0 m lang, le ... Se artiklen

landgangsbåd

(-en, -e): Båd specielt konstrueret til at lande på åben kyst med brænding. ... Se artiklen

landgangsfartøj

(-et, -er): Dss. landgangsbåd.
landing craft.
[HIS1 p.3219] Kilder

landgangskort

(-et, -): Identifikationskort med lokale myndighederes tilladelse for et ... Se artiklen

landgangsnet

(-tet, -): Net, der anbringes rundt om en landgang for at forhindre personer i ... Se artiklen

landgangspas, landgangstilladelse

(-set, -): Særligt, lokalt pas, der udstedes af havnemyndigheder til de ... Se artiklen

landgangspenge

(pl.): Kompensation udbetalt til en kaptajn i sejlskibstiden, når han har ... Se artiklen

landgangsplads

(-en, -er): Plads at sejle ind til kysten på med båd eller skib. ... Se artiklen

landgangsport

(-en, -e): "Landgangsporte, Last- og Kulporte, der er anbragt under ... Se artiklen

landgangsstige

(-n, -r): Dss. landgang eller gangway. Fra (annonce) om landgangsarrangement. ... Se artiklen

landgangstøj

(-et, -): Sømandens pæne tøj, som kun benyttes under landlov. s ... Se artiklen

landgie

(-n, -r): Taljer, gier, der anvendes ved overkrængning af et skib, når det ... Se artiklen

landgrund

(-en, -e): Lavvandet område, hvor den lavvandede grund fortsætter med ... Se artiklen

landing

(-en, -er): 1. landing af fisk fra fiskefartøj til landanlæg ... Se artiklen

landingsbro

(-en, -er): Dss. anlægsbro.landing stage // landing pier ... Se artiklen

landingsforsøg

(et, -): "Forulykkede ved Skibenes Sønderslagning - 85. Forulykkede ved ege ... Se artiklen

landingsgruppe

(-n, -r): En del af et skibs besætning beordret til at gå i land. Især om ... Se artiklen

landingsplads

(-en, -er): Kyst uden havn el. bro, hvor både kan trækkes op på stranden. ... Se artiklen

landingssted

(-et, -er): Mindre anløbsbro el. bare kyststrækning, hvor mindre fartøjer ... Se artiklen

landingstrappe

(-n, -r): Trappe i en kaj, hvortil både kan fortøje ogpersoner kan stige i ... Se artiklen

landkending

(-en, -er): Få land i sigte. land-fall. [KOF] ... Se artiklen

landkrabbe

(-n, -r): Person uden sømandserfaring, der udbreder sig om faget uden ... Se artiklen

landlov

(-en, -e): Den søfarendes mulighed for og rettighed til at forlade skibet ... Se artiklen

landlovsgast

(-en, -er): besætningsmedlem, der har landlov. libertyman ... Se artiklen

landlovskort

(-et, -): Identitetskort udstedt af skibschefen på et orlogsfartøj. Kortet ... Se artiklen

landmærke

(-t, -r): Let genkendelig genstand på kysten, som fra skibet kan benyttes som ... Se artiklen

landnord

(adj.): Retningen NØ anvendt af nordboerne, der delte horisonten i otte ... Se artiklen

landodde

(-n, -r): En pynt, der fra land strækker sig ud i havet. Den er lavere end en ... Se artiklen

landomsluttet

(adj): Farvand helt omgivet af land med kun en smal udsejling, flod eller kanal ... Se artiklen

landpynt

(-en, -er): En udstikkende landområder i havet, med en større højde end en ... Se artiklen

landsigte

(-t, -r): En position så tæt på land, at dette kan ses med det blotte øje. ... Se artiklen

landsyd

(adj.): Retningen SØ. Se landnord for resten af ret ... Se artiklen

landsætning

(-en, -er): Flytning af mennekser eller gods fra skib til land.dis ... Se artiklen

landsætningsfartøj

(-et, -er): Mindre båd, der sørger for transport af personer eller gods fra ... Se artiklen

landsætningssted

(-et, -er): kyst- eller strandområde, hvor det er muligt at landsætte gods og ... Se artiklen

landsætte

(vb): 1. Landsætte på forladt ø som straf. ma ... Se artiklen

landtoning

(-en, -er): Tegning eller silhuet af landets form set fra søen. Tegning af en ... Se artiklen

landtoningsbog

(-bogen, -bøger): "Af en Landtoningsbog, som jeg har bevaret, kan jeg se, at ... Se artiklen

landtov

(-et, -e): Trosse anvendt til fortøjning til land. shore fast // ... Se artiklen

landtunge

(-n, -r): Smalt lavt landområde, der forbinder to større landområder. ... Se artiklen

lane

(-n, -s): 1. Sejlrute, sejlløb, stedlinie, bane i radionavigation. ... Se artiklen

lanebredde

(-n, -r): Benyttes om breddden på en radionavigationslane.lane wi ... Se artiklen

laneidentifikationsnummer

(-nummeret, -numre): Radionavigationssystemerne anvender numre eller alfabetisk ... Se artiklen

lanemeter

(-teren, -tre): Længdeenhed for de kørebaner, som biler og trailere placeres ... Se artiklen

lanenummer

(-nummeret, -numre): Dss. laneidentifikationsnummer.lane identific ... Se artiklen

laneslip

(-pet, -s): Utilsigtet spring i visning af radionavigationssystems lanemåler. ... Se artiklen

lang

(adj): Lang tone.
prolonged blast.
[EST] Kilder

langbjælke

(-n, -r): shelf // shelf piece.
[Benzon] Kilder

langbugsering

(-en, -er): Bugsering over lange afstande.long distance towing ... Se artiklen

Lange Maren

Kaldenavn blandt søfolk for Skagen fyr især knyttet til det "grå fyr" ... Se artiklen

Langeliniemonument

Monument rejst for søfolk, der omkom i WW1. "Den 9. Maj - paa Helgolandsda ... Se artiklen

langfart

(-en, -er): Sørejse af betydelig udstrækning i mil og tid. Et dansk skib skal ... Se artiklen

langfredag

(-en, -e): Fredag før påskedag. Good Friday. E. Det d ... Se artiklen

langhage

(-n, -r): Dss. bådshage.
boathook.
[SøensF] Kilder

langhals

(-en, -e): Kort tov med en kovs indsplejset i den ene ende. De anvendes ved et ... Se artiklen

langhalse

(pl.): Små dyr, krebsdyr, rankefødder - Lepadidae, der sætter sig fast på ... Se artiklen

langhalskovs

(-en, -e): Se også under langhals (1).
bulls-eye.
[HAR, KOF] Kilder

langhalsstrop

(-pen, -per): "Lange Stropper i hvis ene Bugt er indbundet en Blok, og hvis ... Se artiklen

langlods

(-en, -er): Lods, der lodser i et længere forløb, fx gennem Østersøen. ... Se artiklen

langlodsning

(-en, -er): Lodsning over længere afstand, fx Skagen - Bornholm. ... Se artiklen

langningsluge

(-n,-r): Kvartluge. Åbning til lastrummet, hvor igennem der kan håndlastes ... Se artiklen

langrem

(-men, -me): Dss. toftevæger. Langskibs, indv. forstærkertømmer på ... Se artiklen

langribbe

(-n, -r): 1. Jernbøjler, der opsættes langskibs mellem dæks ... Se artiklen

langs

(adv. og præp.): I udtryk som: langs med land.a-long s ... Se artiklen

langsaling

(-en, -er): "Et Stykke Træ, der er boltet til hver Side af Masternes Top og ... Se artiklen

langsenter

(-en, -e): "Ere lange, fiirkantede Stokke af Fyrretræ, der trækkes udvendig, ... Se artiklen

langskib

(-et, -e): Vikingeskib med mindst 26 årer.long-ship. ... Se artiklen

langskibs

(adj. og adv.): I skibets længderetning: a-longships. ... Se artiklen

langskot

(-tet, -ter): Løst opsat skot i midten af et lastrum.shifting-boa ... Se artiklen

langskøre

(-n, -r): Langskøre i træ. Dvs. en sprængning eller revne i et stykke ... Se artiklen

langsplejsning

(-en, -er): To tovende splejset ind i hinanden, så tykkelsen forbliver ... Se artiklen

Langssystem

(-et, -er): System til opsætning af udenbordsplader fastgjort ved nitning, ... Se artiklen

langsæde

(-t, -r): Langskibs tofte.
side bench.
[SKT61 p.126] Kilder

langtidsoplægger

(-en, -e): Skib, der er oplagt uden at være i fart i længere tid. ... Se artiklen

langtofte

(-n, -r): Tofte langs siden i en båd til forskel fra tværtofter. ... Se artiklen

lanket

(-ten, -ter): Stor løftestænger eller brækstænger anvendt under ... Se artiklen

lanterne

(-n, -r): Lampe, der kan afskærmes, så lys kun udsendes i den ønskede ... Se artiklen

lanternebræt

(-tet, -brædder): Bræt anbragt ved skibets side med beslag til anbringelse af ... Se artiklen

lanternebøjle

(-n, -r): Jernbøjle, hvorpå en lanterne kan fastgøres.lantern-g ... Se artiklen

lanternecertifikat

(-et, -er): Kravet om individuelle lanternecertigfikater faldt bort 1996-01-01, ... Se artiklen

lanternefald

(-et, -): "Lanternefald er af 39 mm Tov. Faldet til Toplanternen har i den ene ... Se artiklen

lanternefyr

(-et, -): Gammeldags for et fyrtårns lampelys. light of a lightho ... Se artiklen

lanterneføring

(-en, -er): Et skibs visning af tændte lanterner afspejlende dets egenskaber, ... Se artiklen

lanterneklæde

(-t, -r): Dække over lanterne med levende lys. Udtryk fra sejlskibstid, hvor ... Se artiklen

lanternekontroltavle

(-n, -r): Elektrisk styringskontakter opsat på en eltavle.navigat ... Se artiklen

lanternerum

(-met, -): Lanternerummet uden for krudtmagasinet. light-room to t ... Se artiklen

lanternescepter

(-teret, -tre): Det jernstativ som den fast anbragte agterlanterne, tidl. ... Se artiklen

lanterneskærm

(-en, -e): Skærm, der skal forhindre en sidelanternes lys at kunne ses ud over ... Se artiklen

lanternestander

(-en, -e): Den tresidede kasse, hvori sidelanternerne opsættes, lanternebræt. ... Se artiklen

Lappesand

Lappesand eller Lappesandt er Benedichts navn for Lappegrunden i Øresund ved ... Se artiklen

lapsalve

(vb): Tilføre noget en tjæresubstans, fx wire. Tjære stående rig med finsk ... Se artiklen

lapsalving

(-en, -er): Se labsalving. Kilder

lapskinne

(-n, -r): Langskibs vandret forbindelsestykke mellem to plader.lap ... Se artiklen

lapsvejse

(vb): Svejse to overliggende plader hvor kanten ender på den anden plades ... Se artiklen

laring

(-en, -er): Svagt vindpust. "en svag begyndende Brise." [ILI p. 369] Lig me ... Se artiklen

laryngafon

(-en, -er): Tidlig form for telefonanlæg, hvor telefonen videresender ... Se artiklen

laser, laserjolle

1. Enmastet, tomandsbetjent jolle med navn Laser 5000, længde ... Se artiklen

lash

(eng): Eng. fork. for lighter aboard ship. Transportform, ... Se artiklen

lashingbro

(-en, -er): En opbygget smal platform rundt containerstakke, hvorfra ... Se artiklen

lask

(-en, -e): Overlappende forbindelse mellem to tømmerstykker. scarf ... Se artiklen

laske

(vb): Forbinde to tømmerstykker med en lask.
scarf.
[Saint] Kilder

laskning

(-en, -er): Samling af trædele med en lask. Fleer former: hagelask, platlask, ... Se artiklen

last

(-en, -e): 1. Lastrum. hold.[HAR ... Se artiklen

lastdel

(-en, -e): En del af en hel ladning.
cargo part.
[OLI p.1] Kilder

lastdrager

(-en, -e): "kaldes ethvert Handel Skib som er bygged til at føre Last, men ... Se artiklen

lastdragerfregat

(-ten, -ter): "Lastdrager-Fregat paa 14 Kanoner."
[JORD p.10, H&S54 p.90] Kilder

lastdragerskib

(-et, -e): "den, tilligemed Dampskibet HEKLA, Lastdragerskibet GAMMELHOLM og ... Se artiklen

lastdæk

(-ket, -): cargo deck. "... har en lastdækskapacitet ... Se artiklen

laste

(vb): Indtage ladning i et skib.load // to take in cargo ... Se artiklen

laste- og fortøjningsplatform

(-en, -e): Platform i søen, på hvilken olie- eller gasledning er fremført ... Se artiklen

laste- og lossemidler

Alle de redskaber på et skib, der anvendes i forbindelse med lastning og ... Se artiklen

lasteanlæg

(-et, -): Havneindretning med redskaber og maskineri der muliggør lastning og ... Se artiklen

lastebalje

(-n, -r): Balje med øjebeslag eller hank, så den kan hægtes i en lossekrog, ... Se artiklen

lastebånd

(-et, -): Transportbånd, der benyttes ved lastning af bulkvarer som korn, ... Se artiklen

lastedrægtighed

(-en, -er): Mål for mængden af ladning, som et skib kan medføre for at blive ... Se artiklen

lasteevne

(-n, -r): Dss. bæreevne og dødvægtstonnage ... Se artiklen

lastefacilitet

(-en, -er): Oftest i pl. om alt det udstyr der på et skib eller i en havn er ... Se artiklen

lastehage

(-n, -r): Dss. lastekrog. Den krog, der er fastgjort i losseløberen, og hvori ... Se artiklen

lastehastighed

(-en, -er): Hastighed per ladningsenhed, som indladningen kan foregå med ved ... Se artiklen

lastehavn

(-en, -e): Den havn, hvortil et skib kommer for at indtage ladning. "Er best ... Se artiklen

lastejournal

(-en, -er): Dagbog, som skal føres for al ladning klassificeret som farlig ... Se artiklen

lastekapacitet

(-en, -er): Et skibs lastevene - se ovenstående. ... Se artiklen

lasteklar

(adj): Det tidspunkt, som en skibsfører i forvejen i henhold til certepartiets ... Se artiklen

lastekondition

(-en, -er): Den stabilitetstilstand et skib er i efter at have indtaget et ... Se artiklen

lastekontor

(-et, -er): Lastekontoret eller dækskontor er ofte beliggende på ... Se artiklen

lasteledning

(-en, -er): Den rørforbindelse, hvorigennem flydende ladning føres til eller ... Se artiklen

lastelejder

(-en, -e): Lejder, der fører fra dæk til lastrums bund. Lastlejdere er ... Se artiklen

lastelinje

(-n, -r): Mærker hugget eller svejset på skibssiden og opmalet i en til ... Se artiklen

lastelinjecertifikat

(-et, -er): Certifikat udstedt af national myndighed på grundlag af et skibs ... Se artiklen

lastelinjecirkelring

(-en, -e): "Lastelinie-Cirkelringen er 300 mm i udvendig Diameter og skæres af ... Se artiklen

lastelinjekonvention

(-en, -er): Den internationale konvention vedtaget i IMO vedrørende ... Se artiklen

lastelinjemærke

(-t, -r): Mærker på et skibs yderside til hvilke skibet må nedlastes. ... Se artiklen

lastelinjezone

(-n, -r): Område, hvor en bestemt lastelinje angivende en dybde, som et skib ... Se artiklen

lasteliste

(-n, -r): Liste eller plan over den ladningsmængde der skal indtages eller ... Se artiklen

lastemærke

(-t, -r): Dss. lastelinjemærke.
load line mark.
[KEN p.6] Kilder

lastepenge

(-, -): Fra acciselastepenge. Ladningsafgift, der opkrævedes i København til ... Se artiklen

lasteperiode

(-n, -r): Den tid, som et skib bruger eller som er noteret som aftalt i et ... Se artiklen

lasteplads

(-en, -er): Den havn, der er anført i et certeparti som lastehavn, eller i ... Se artiklen

lasteplan

(-en, -er): Dss. ladeplan.cargo plan // stowage plan.[EL] ... Se artiklen

lasteplan

(-en, -er): Dss. stuveplan. Plan over ladningens anbringelse i de forskellige ... Se artiklen

lastepram, lastpram

(-men, -me): Lægter anvendt til at føre ladning til eller fra et skib, eller ... Se artiklen

lasterettighed

(-en, -er): "Konferencerederierne aftaler indbyrdes deres lasterettigheder... ... Se artiklen

lasteribbe

(-n, -r): Tømmerplanker opsat på indersiden af skibets lastrum for at ... Se artiklen

lasteslange

(-n, -r): Fleksibel kraftig slange, der forbinder et tankskibs manifold på ... Se artiklen

lastetid

(-en, -er): 1. tidsforbrug ved en lasteoperation. ... Se artiklen

lastetønde

(-n, -r): 1. Vægtmål på 1.000 kg. ton ... Se artiklen

lastevandlinje

(-n, -r): Vandret linje på et skib, hvortil dette kan lastes ned. Der er ... Se artiklen

lastevolumen, lastevolumin

(-en, -er): Ladningsrummenes indhold udtrykt i rummål. "Ras Mærsk er på 3 ... Se artiklen

lastfartøjsfortegnelse

(-n, -r): Liste, skibsliste, over fragtførende fartøjer over en vis ... Se artiklen

lastfordeling

(-en, -er): Placering af last i forskellige lastrum efter vægt, volumen, ... Se artiklen

lastforskydning

(-en, -er): Ladningen flytter sig utilsigtet i lastrummet, så skibets ... Se artiklen

lastkasse

(-n, -r): Lastrum på uddybningsskib. Lastkassen kan tømmes ud gennem bunden. ... Se artiklen

lastklimaanlæg

(-get, -): Køle-, varme- og eventuelt fugtighedsregulerende klimaanlæg i ... Se artiklen

lastlejder

(-en, -e): Fra nybygningsspecifikation: "I særlige nedgangsluger arrangeres ... Se artiklen

lastluge

(-n, -r): 1. Lukningsmiddel til lastrummets åbning på dække ... Se artiklen

lastning

(-en, -er): [XLIII, Stk. 1.] "Enhver Officeer, som paa Skibet fra og til eller ... Se artiklen

lastofficer

(-en, -er): Officer, der i orlogsskibe som sin særlige tjenesteopgave har at ... Se artiklen

lastport, ladeport

(-em, -e): Porte i et træskibs yderklædning for eller agter til indtagelse af ... Se artiklen

lastpumpe

(-n, -r): Pumpe, der enten pumper rendestensvand op fra bunden af skibets ... Se artiklen

lastrejse

(-n, -r): Rejse, hvor skibet medfører ladning til forskel fra en ballastrejse. ... Se artiklen

lastribbe

(-n, -r): Langskibs vandrette brædder eller metalstænger, der anbringes ... Se artiklen

lastrum

(-met, -): Det rumfang under dæk og vandtæt tillukket, som et skib kan føre ... Se artiklen

lastrumsatmosfære

(-n, -r): Temperatur og luftfugtighed i et lastrum.hold atmosphere ... Se artiklen

lastrumsbelysning

(-en, -er): Lamper opsat eller løst anbragt i et lastrum. cargo c ... Se artiklen

lastrumsbund

(-en, -e): Lastrumsbunden i skibe med dobbeltbund består af tanktoppen, som ... Se artiklen

lastrumskapacitet

(-en, -er): Mål for et lastrums størrelse udtryk i rummål. Der gives to ... Se artiklen

lastrumsrengøring

(-en, -er): "Færdig med Ballasten Kl. 0800. Derefter taget op fra Lasten og ... Se artiklen

lastrumsskot

(-tet, -ter): Skot, der adskiller et lastrum fra de omliggende rum forefter ... Se artiklen

lastsikring

(-en, -er): Redskaber og udstyr, der kan anvendes til fastgøring af ... Se artiklen

lastskib

(-et, -e): "Et handelsskib, der ikke er et passagerskib." merchant s ... Se artiklen

lasttank

(-en, -e): Tank, hvori der føres ladning. cargo tank.[L ... Se artiklen

lasttryk

(-ket, -): Trykket i en gastankers lastrum.cargo tank pressure ... Se artiklen

lastvand

(-et, -): Rendestensvand. Vande, der samler sig i bunden af skibet. ... Se artiklen

lastvandsseparator

(-en, -er): Apparat, der kan adskille olierester fra resten af ... Se artiklen

lateralcenter

(-eret, -re): Arealcenter for skibsskrog set fra siden.lateral cen ... Se artiklen

lateralplan

(-et, -er): Del del af skroget set fra siden, der på en tegning ligger under ... Se artiklen

latinerhals

(-en, -e): Tovet, der benyttes til justering eller fastholdelse af et ... Se artiklen

latinermesan

(-en, -er): Mesansejl ført på en latinerrå.latin mizzen ... Se artiklen

latinerrigget

(adj): Sejlskib rigget som en latinersejler på Middelhavet. Dvs. med en ... Se artiklen

latinerrå

(-råen, -ræer):lateen yard. "Mesans-Ruen. Paa No ... Se artiklen

latinersejl

(-et, -): Trekantet sejl, der sættes på en latinerrå, der sættes skråt på ... Se artiklen

latinersejlstakling

(-en, -er): Dss. latinerrigning.
latin sail rigging.
[FMK p.99] Kilder

latinertopsejlsrå

(-råen, -ræer): Latinerrå, dvs. et rundholt, der, når det er sat, rækker ... Se artiklen

lav

(adj): Forskel fra høj. Brugt i udtryk som fx: ligge lavt i vandet. ... Se artiklen

lavbro

(-en, -er): Bro med lav gennemsejlingshøjde for passerende skibe. ... Se artiklen

lavere

(vb): 1. Om sejlads for sejl: holde skibet gående for beg ... Se artiklen

lavtryk

(-ket, -): Meteorologisk om et bestemt steds atmosfæriske tryk, når dette er ... Se artiklen

lavtrykscenter

(-et, -e): Et lavtryks midtpunkt.
centre of depression.
[NauM p.25] Kilder

lavtryksområde

(-t, -r): Område, hvor lufttrykket er mindre end i det omliggende område. ... Se artiklen

lavtryksrende

(-n, -r): Smalt område, hvor trykket er mindre end i det omliggende område. ... Se artiklen

lavtrykståge

(-n, -r): Vand anvendt til brandslukning udsendt som tåge gennem et ... Se artiklen

lavtryksudløber

(-en, -e): Tunge af et lavtryk.V-shaped depression // On a surface ... Se artiklen

lavvande

(-t, -): I tidevandsfarvand den laveste vandstand, ebbetid, forårsaget af de ... Se artiklen

lavvandet

(adj): Med ringe vanddybde, der udgør en forhindring for sejlads med dybgang ... Se artiklen

lavvandshøjde

(-n, -r): Vanddybden angivet i eksakt mål, når lavvande indtræffer. ... Se artiklen

lavvandsklokkeslæt

(-tet, -): Det lokale zonetidsklokkeslæt, hvor et lavvande indtræffer på en ... Se artiklen

lay/can

(eng.): "... og den 2. maj sluttede bortfragteren skibet på et nyt certeparti ... Se artiklen

layline

(eng. sub): Den højeste bidevindkurs, hvor krydsmærket kan holdes op.
[VinderManual] Kilder

lazaret, lazareth

(-et, -er): cock pit.[Saint] lazaret eller ... Se artiklen

lazy jack

(eng. sb.): Kaldenavn for et bestemt firmas særlige system af liner, der på ... Se artiklen

LCP-enhed

(-et, -er):LCP unit. "Til større operationer har ... Se artiklen

league

(-n, -s; engelsk/dansk bøjning): League er et engelsk ord, men i mangel af ... Se artiklen

led

(-et, -): 1. kædeled. link.[Röding ... Se artiklen

lede

(vb): I udtryk som: Lede fri af grunden. Om et løb eller en kurs, de ... Se artiklen

ledebøje

(-n, -r): Bøje, der afmærket et sejlløb.fairway buoy ... Se artiklen

ledefyr

(-et, -e): To eller flere fyr, der holdt overet, viser retningen af et ... Se artiklen

ledefyrlinje

(-n, -r): Fyrlinje hvor to fyr i forskellig højde holdt overet viser den ... Se artiklen

ledelinje

(-n, -r): Kursen, der angiver den sikre rute som vist af to ledefyr. ... Se artiklen

ledemærke

(-t, -r): Mærke, hvor to let genkendelige genstande holdt overet viser kursen, ... Se artiklen

lederulle

(-n, -r): Indretning som en blokskive, hvorover en wire eller et tov kan føres ... Se artiklen

ledeværk

(-et, -): Ledestolper, fenderlister eller afskærmning som en færge kan glide ... Se artiklen

leding

(-en, -er): Udkald eller udskrivning til krigstjeneste i flåden i vikingetid ... Se artiklen

ledingsordning

(-en, -er): Lovgivning eller kontrakt om regler for leding. war a ... Se artiklen

ledingsskib

(-et, -e): Krigsskib fra vikingetid og middelalder. man-of-war // ... Se artiklen

legevane

(-n, -r): "Legevanerne er ophalet under rackerne …" 1710. - ... Se artiklen

lejder

(-en, -e): 1. Tov eller wire, hvorpå noget vandrer langs på ... Se artiklen

lejderstag

(-et, -): Stag hvorpå stagsejls løjerter glider.
stay.
[ABC] Kilder

leje

(-t, -r): 1. Lejer for kompas.bearing ... Se artiklen

lejrskoleskib

(-et, -e): Skib indrettet til at medføre skoleelever, der skal kunne ... Se artiklen

lem

(-men, -me): Lem i en større luge brugt fx som opgang, når lugen er skalket. ... Se artiklen

lemmergat

(-tet, -ter) lemmegat: Vandløbsåbning. Sandspor. Huller gennem bundstokkene ... Se artiklen

lemmergatstov

(-et, -e): Tov, der er fastgjort i lemmergattene, så disse kan hales op, når ... Se artiklen

lempe

(vb): Udglatte eller fordele ladning eller ballast. Normalt tales om at lempe ... Se artiklen

lempearbejde

(-t, -r) (lempningsarbejde): Arbejdet med at flytte ladning i et lastrum, så ... Se artiklen

lempejern

(-et, -): Ballastjern i passende størrelse, der kan flyttes i skibet for at ... Se artiklen

lempekælder

(-deren, -dre): pallet-room.
[HAR] Kilder

lempeluge

(-n, -r): Lille luge eller mandehul fra dæk ned til lastrum anbragt ude i ... Se artiklen

lempeskuffe, læmpeskuffe

(-n,-r): Store skovle til at flytte løs ladning som korn med. "Der blev sø ... Se artiklen

lempesten

(-en, -e): Flytbar ballast af sten. De kan være forsynet med strop for ... Se artiklen

lempetank

(-en, -e): "Uden Tvivl har Adskillelsen af det vandtætte Rum i Bunden i flere ... Se artiklen

lempning

(-en, -er): "…selvom vi knoklede med lempning; først med skovle, og til ... Se artiklen

lending

(-en, -er): rail of the netting.
[Saint] Kilder

Leo

Stjernebilledet Løven på den nordlige halvkugle. Har givet navn til ... Se artiklen

ler

(-et, -): Bundmateriale med kornstørrelse under 0,002 mm i diameter. ... Se artiklen

lersing

(-en, -er): Vandbeholder af ukendt art. -. » ... Se artiklen

let

(adj): 1. Bruges om et fartøj, der ikke er fortøjet, til an ... Se artiklen

letantændelig

(-adj): Materialer, der let går i brand.inflammable // combustibl ... Se artiklen

letforskydelig

(adj): Letforskydelig ladning. easily shifting cargo.
[DS p.802] Kilder

letfregat

(-ten, -ter): Mindre sejlførende krigsskib armeret med karronader og få ... Se artiklen

letgående

(adj): "siges om Skibe der ikke stikker dybt i Vandet, siges ogsaa om ... Se artiklen

letlastelinje

(-n, -r): Skibsdybgang for det tomme skib.light load line ... Se artiklen

letmatros

(-en, -er): Menigt besætningsmedlem på dækket med to års sejltid som ... Se artiklen

letning

(-en, -er): "Letning, man siger et Skib er i Letning, naar det er i værk med ... Se artiklen

letningshul

(-let, -ler): Huller, der skæres ud i skibsplader, der ikke er del af den ... Se artiklen

letningsrulle

(-n, -r): Instruks for mandskabets placering og jobs i forbindelse med letning ... Se artiklen

letskumsanlæg

(-et, -): Brandslukningsmiddel.
light foam installation.
[BBS p.102] Kilder

lette

(vb): 1. Kaste fortøjninger, afgå og sætte sejl. ... Se artiklen

lette anker

Hale ankertrosse eller ankerkæde hjem og ankeret op fra ankerbunden. ... Se artiklen

levag

(-en, -er) løjvogn ?: Cirkelbueformet vandretliggende tømmer, hvortil ... Se artiklen

levang, levanger

(-en, -er): 1. fender. Bevikling el. fender af tovværk, anbr ... Se artiklen

Levanter

(-en, -e): Østlig vind, der blæser i det vestlige Middelhav.Leva ... Se artiklen

levanterrute

(-n, -r): Linjetrafikrute fra Nordeuropa til Middelhavet, især det vestlige ... Se artiklen

leve, levende

(vb, adj.): I udtryk som fx: sejlet lever. "Seil, der hverken staae fulde eller ... Se artiklen

LHA

Eng. fork. for Local Hour Angle. Den lokale timevinkel er ... Se artiklen

libertyskib

(-et, -e): Skibstype udviklet før og under WW2, oprindelige type var designet ... Se artiklen

Libra

Stjernebilledet Vægten på S-halvkugle i Dyrekredsen. Desuden det andet punkt ... Se artiklen

libration

(-en, -er): Månens månedlige libration i længde er en længdeforandring på ... Se artiklen

lidse

(vb): Fastsy eller fastsnøre med tynd l ine fx et lig til sejlet eller et sejl ... Se artiklen

lidsehul

(-let, -ler): Hul i fx et sejl igenem hvilket en lidseline syes.ey ... Se artiklen

lidselig

(-et, -): "Det Liig paa en Mesan eller et andet Seil, hvori Lidsehullerne ere ... Se artiklen

lidseline

(-n, -r) lidsline eller lidsetov: 1. Line, der omvindes et sejl ... Se artiklen

lidsenbroder, litsenbroder

(-broderen, -brødre): Forældet betegnelse for en drager, der i havneområder ... Se artiklen

lidsetov

(-et, -e): Tov, hvormed et sejl fastgøres til en bom eller mast. "Storsejlet, ... Se artiklen

lidsning

(-en, -er): "Tørnene om Masten, der tages med et Lidsetov." [DMO] "At lidse ... Se artiklen

lien

(eng. udtryk udtalt li:n): Udøve lien vil sige at benytte en panteret ... Se artiklen

lieue

fr. længdemål. Ordet findes også på engelsk som league og på de øvrige ... Se artiklen

lift on/lift off

(eng. udtryk): Forkortes lo-lo. Losse- og lastemetode, hvor ladningen anbringes ... Se artiklen

lig

(-et, -) Liig: Tovet, der er syet rundt et sejls kanter. bolt rop ... Se artiklen

ligbolt

(-en, -e): Forstærkning af sejldug på et stående lig.
leech-lining.
[Benzon] Kilder

lige

(adj). I udtryk som: lige køl. Både i betydningen lige trim, dvs. d ... Se artiklen

ligedybdekurve

(-n, -r): I et søkort: Linie gennem punkter med samme vanddybde. ... Se artiklen

ligehøjdecirkel

(-kelen, -kler): En ligehøjdecirkel er det geometriske sted for alle de ... Se artiklen

ligehøjdekurve

(-n, -r): Dss. ovenstående beskrevne ligehøjdecirkel.position ci ... Se artiklen

ligehøjdenavigation

(-en, -er): Astronomisk navigation, hvor målinger af himmellegemer udregnes ... Se artiklen

ligelastet

(adj): I udtryk som fx: ligelastet skib, hvilket vil sige med samme dybgang for ... Se artiklen

ligestævnet

(adj): Lodret forstævn på et skib.
vrtical stem.
[SEH p.8] Kilder

ligeudsejlads

(-en, -er): Sejlads på samme kurs. I forbindelse med styreegenskaber: "Nu v ... Se artiklen

ligevægt

(-en, -): Et skib er i stabil ligevægt på ret køl og med en positiv værdi ... Se artiklen

ligevægtsbetingelse

(-n, -r): Ligevægtsbetingelserne for et skib, der flyder, er bestemt af den ... Se artiklen

ligevægtsstilling

(-en, -er): Anvendt om både skibstekniske forhold omkring skibets stilling i ... Se artiklen

ligevægtsstilling

(-en, -er): "Man ser saaledes, at tre Betingelser skal være tilfredsstillet, ... Se artiklen

ligevægtstilfælde

(-t, -r): "Skibets stilling på vandet vil således i ligevægtstilfældet ... Se artiklen

liggarn

(-et, -): Dss. takkelgarn. Liggarn anvendes ved påsyning af lig på et sejl. ... Se artiklen

ligge

(vb): I udtryk som fx: hvad ligger vi an?how winds the ... Se artiklen

ligge ankret = ligge opankret

(vb): Være bundfast med et anker ude. at anchor // be anchored ... Se artiklen

ligge for et anker

Til forskel fra at ligge for to ankre. be single-anchored // ride to a ... Se artiklen

ligge for flod- og ebbeanker

"Ligge baade for Flod og Ebb Ankerne. - Situationen er i teksten beskrevet som ... Se artiklen

ligge roligt til ankers

ride easy. Kilder

ligge til ankers

be at anchor // lie at anchor. When the ... Se artiklen

ligge til ankers med kajede ræer

"Ligge for Anker med Kayede Ræer." Opankret skib under kraftig vind kan ... Se artiklen

ligge til ankers med strøgne stænger

"Ligge for Anker med strøgne Stænger og Raaer." Ankerliggerens ræer og ... Se artiklen

liggedag

(-en, -e): De i et charterparti aftalte dage, som et skib skal opholde sig i en ... Se artiklen

liggepenge

(pl., -ne): Kompensation for et skibs tid i havn ventende på ladning ud over ... Se artiklen

liggeplads

(-en, -er): Dss. kajplads for et skib.berth. le ... Se artiklen

ligger

(-en, -e): 1. Forstærkningstømmer. I forbindelse med et træ ... Se artiklen

liggeranker

Reservestokanker stuvet uden på el. inden for fokkerøstet i bb. side. Et af ... Se artiklen

liggetid

(-en, -er): Det tidsrum, som et skib har aftalt med charteren, at det skal ... Se artiklen

lighedsstander

(-en, -e): Lighedsstandere er hjælpeflag, der benyttes til at angive et i et ... Se artiklen

light Water

(eng. udtryk): Light Water er et handelsnavn på et nyt slukningsmiddel, som er ... Se artiklen

lighterkåg

(-en, -e): Pram, lægter. Se nedenstående under ligter.lighter ... Se artiklen

lightton

(-en, -s): Enhed for vægt på 2000 engelske pund = 907,18474 kg. "…og skibet ... Se artiklen

ligning

Det et sætte et lig på et sejl. Påsætning af ligtov: roping.ro ... Se artiklen

lignål

(-en, -e): Synål med passende størrelse for at påsy et lig på et sejl. ... Se artiklen

ligsplejs

(-en, -e): Langsplejstype på et ligtov, der skal have samme tykkelse hele ... Se artiklen

ligsting

(-et, -): Under syning, den stingtype, der anvendes til påsyning af ligtove ... Se artiklen

ligter

(eng. udtryk, men ofte dansk bøjet): Dss. pram eller lægter. "En Prambygni ... Se artiklen

ligtov

(-et, -e): Det tovværk, som kanter et sejl. Ligtov syes på sejlet med liggarn ... Se artiklen

Lillebæltsbroen

Jernbaneforbindelsen blev etableret med færger over Lillebælt i 1872, og i ... Se artiklen

lillecirkel

(-kelen, -kler): Cirkler på jordens overflade, der ikke er storcirkler. ... Se artiklen

limbe

(-n, -r): Gradinddelte bue på vinkelmåler, sekstant. Gradinddelingen er halve ... Se artiklen

limbegrad

(-en, -er): Gradinddeling på en sekstants gradbue. Limbegrader er halve ... Se artiklen

limbus

(-en, -er): Bevægelige bue på sekstantens alhidade. the arc on t ... Se artiklen

lime juice

(eng., frase): 'lime juice' var et meget anvendt middel mod skørbug. Saften ... Se artiklen

Limfjordsjægt

(-en, -er): Sejlbådstype anvendt til fiskeri på Limfjorden.sjaeg ... Se artiklen

line

(-n, -r): Tyndt tovværk. Tovværk med diameter under 12 mm, men definitionen ... Se artiklen

lineal

(-en, -er): lineal med skarnering. Dvs. lineal med et hængsel, så e ... Se artiklen

linegods

(-et, -): Om alt linemateriale, hvilket er smækkert tovværk. all ... Se artiklen

linehandler

(-en, -e): Skibstype, der er indrettet til i en havn med trosser og wirer at ... Se artiklen

linekastningsapparat

(-et, -er): Under Cartes raketapparat er o ... Se artiklen

linekastningsgevær

(-et, -er): Kongsberg Våpenfabrik producerede indtil ca. 1990 et gevær, Model ... Se artiklen

linekølle

(-n, -r): Lille rund kølle, med skaft, der bruges ved rigningsarbejder med ... Se artiklen

lineløber

(-en, -e): Beslag med en lille ring eller kovs, hvorigennem en line kan føres. ... Se artiklen

liner terms

(eng): Betingelser som linjerederier aftaler for transport af ladning, ... Se artiklen

linerreplacement

(adj.): linerreplacement skib var en mellemform af fragtskibe i ... Se artiklen

linieagent

(-en, -er): Havneagent for et rederis linjetrafik på havnen.line ... Se artiklen

linieagentur

(-et, -er): Firma, der driver agentur for rederilinjer, der anløber en bestemt ... Se artiklen

linje, linie

(-n, -r): 1. Vandlinje. water line. ... Se artiklen

linjebyge

(-n, -r): Kraftig regnbyge, der falder over de ækvatoriale farvande. ... Se artiklen

linjebåd

(-en, -e): Fragtskib, der sejler i bestemt rute og anløber de samme havne ... Se artiklen

linjedåb

(-en, -): Ceremoni med humoristiske indslag fremført af udklædte ... Se artiklen

linjefart

(-en, -er): Fast rutetrafik på en havn med fragtskib eller blandet fragt- og ... Se artiklen

linjeforbindelse

(-n, -r): Skibsforbindelse med faste afgangstider til faste havne. Benyttes ... Se artiklen

linjekonference

(-n, -r): Aftaler mellem linjefartsrederier om bestemte fragtrater i bestemte ... Se artiklen

linjerederi

(-et, -er): Rederi, hvis skibe sejler i fast rutefart.liner compan ... Se artiklen

linjeservice

(-n, -r): Linjerederis udbud af tjenstydelser til afskibere og modtagere af ... Se artiklen

linjeskib, linieskib

(-et, -e): 1. Orlogsflådens største sejlskibsenheder i 1750- ... Se artiklen

linjeslag

(-et, -): Taktisk kampformation fra de store sejlskibes tid. Linjeskibene lagde ... Se artiklen

linjetegning

(-en, -er): Konstruktionstegninger. "... linietegning, som består af opstalt - ... Se artiklen

linke

(vb.): "Men stadig øgede FRIGGA og HROAR farten, så vi til sidst tabte dem af ... Se artiklen

linnedrum

(-met, -): Rum, hvori linned opbevares.
linen locker.
[EST] Kilder

linolie

(-n, -r): Planteolie fra hørplantens frø. olien bruges til træbeskyttelse og ... Se artiklen

liquitainer

(-en, -e): Container til tranport af flydende ladning.liquitainer ... Se artiklen

liste

(-n, -r): 1. Forskellige lister som: liste om hullet ti ... Se artiklen

liv

(-et, -): Livet på et skib er skroget. Udtrykket er gld.
hull.
[KOF] Kilder

livanker

(-ankeret, -ankre): Stort reserveanker.spare anchor // sheet ancho ... Se artiklen

livbøje

(-n, -r): Dss. redningskrans. "Vi var i et øje ... Se artiklen

livbåd

(-en, -e): Dss. redningsbåd. "Da skipper skulle ind til byen for at ordne f ... Se artiklen

liverpooløjesplejs

(-en, -e): Øjesplejs på en wire, hvor en kovs er indsat i øjet, og splejsen ... Se artiklen

livestock carrier

Eng. udtryk for kreaturskib. Skib indrettet til transport af levende dyr, ... Se artiklen

livholt

(-et, -er): Dæksplanken, hvis overkant er i niveau med dæksplankerne og ... Se artiklen

livholtsbolt

(-en, -e): "Saaledes kaldes Boltene, der sættes udvendig fra igjennem ... Se artiklen

livholtskravel

(-len, -ler): "Livholts-Kraveelen, kaldes den fiirkantede liden tver Bielke der ... Se artiklen

livknob

(-et, -): Dss. pælestik. [JM]
bowling knot.
[Röding] Kilder

livline

(-n, -r): 1. Sikkerhedsline fastgjort til en person med den e ... Se artiklen

livplade

(-n, -r): Strækplade.
tie plate.
[KUSK p.89, PAA] Kilder

ljungstrømrig

(-gen, -ge): Ustaget, meget tyk mast med rullestorsejl og ingen forsejl. Der er ... Se artiklen

Lloyd's

Eng. organisationer. Der er flere firmaer og organisationer, der anvender ... Se artiklen

LMSR

Eng. forkortelse for Large Medium-Speed Roll-on/Roll-off Ships ... Se artiklen

LMT

Eng. fork. for lokal middeltid: Local mean time.
[NAV1 p.151] Kilder

LNG

"Naturgassen skal køles ned til under -161 grader C for at blive flydende og ... Se artiklen

LNG Carrier

Engelsk udtryk for skib bygget til transport af flydende gas. Hovedinhold af ... Se artiklen

LNG-skib

(-et, -e): Forkortelse for gastankskib, der fører flydende naturlige gasarter, ... Se artiklen

LNP-tankskib

(-et, -e): Forkortelse for gastankskib, der sejler med petroleumsgasarter, hvor ... Se artiklen

lo

(-en, -er): Lavtvandsgrund tæt ved land, især sådanne render, hvori ... Se artiklen

Lo-lo

Eng. fork. Lift on - lift off. Typebetegnelse for losnings ... Se artiklen

LOA

Eng. forkortelse for Length overall, et skibs totallængde.
[S&M] Kilder

load on top

Lastningssystem for tankbåde.
load on top.
[LAB p.71] Kilder

loadmaster

(-en, -s?): Lastberegnings- og lastfordelingscomputer fra Kockums, især for ... Se artiklen

locker

(-en, -s): Bagagerum el. storesrum.
locker.
[LAB p.17] Kilder

lod

(-det, -der): Gerne konisk formet blyklods med en vægt på 2 til 5 kg for ... Se artiklen

lodde

(vb): Måle vanddybden med et lod. heave the load // sound // stri ... Se artiklen

loddeapparat

(-et, -er): Fællesord for forskellige apparater, der kan måle vanddybde. ... Se artiklen

loddebalje, lodbalje

(-n, -r) gl. loddeballie: Trækar, hvori lodlinen kvejles op klar til brug. ... Se artiklen

loddeblok

(-ken, -ke): En lille kasteblok, der fastgøres i en galge, david eller i ... Se artiklen

loddebro

(-en, -er): Repos eller platform uden for skibssiden med gelænder omkring og ... Se artiklen

loddebræt, lodbræt

(-tet, -ter): Dss. vaterpas.
plumb rule.
[, FUN, D/E] Kilder

loddebøje

(-n, -r): "I Forbindelse med Dybdeloddet anvendes en Loddebøie, der er et ... Se artiklen

loddeforklæde

(-t, -r): Enten et beskyttelseklæde, som lodhiveren ifører sig, eller ... Se artiklen

loddemaskine

(-n, -r): Redskab bestående af en rulle med affiringsmulighed, bremse og ... Se artiklen

loddeplatform

(-en, -e): En repos, der er hængslet til skibssiden ud for røstjernene og som ... Se artiklen

loddepose

(-n, -r): Dss. loddebøjen - se ovenfor. Den er nævnt i forbindelse med Burts ... Se artiklen

lodderepos

(-en, -er): "En Lodderepose med alle dertil hørende Beslag anbringes i hver ... Se artiklen

lodderør

(-et, -): Metalrør eller glasrør, der isættes et loddeapparat. Der er flere ... Se artiklen

loddesele

(-n, -r): Lodhiverens sikkerhedssele, der sikrer ham, når han står uden for ... Se artiklen

loddestage

(-n, -r): Langt tyndt rundholt - forlænget kosteskaft - der eventuelt er ... Se artiklen

loddestik

(-ket, -): "Lodlinen, en smækker utjæret Line, har i Tampen et Øje, som ... Se artiklen

loddesværd

(-et, -): Lang planke, der under søopmåling slæbes i bestemt fast dybde ... Se artiklen

lodhiver

(-en, -e): Lodkaster. Den person, der betjener håndloddet. Vedkommende ... Se artiklen

lodline, loddeline

(-n, -r): Smækker line, der er afmærket med målene for favne eller meter med ... Se artiklen

lodlineblok

(-ken, -ke): Kasteblok, der ved dybdelodlinen bruges til at lette indhivningen ... Se artiklen

lodret

(adj): Brugt om forhold, der er parallelt med retningen til jordens centrum, ... Se artiklen

lods

(-en, -er): Person, der i et for ham kendt farvand vejleder et andet skibs ... Se artiklen

lodsaspirant

(-en, -er): " Farvandsvæsenet har ansat følgende som lodsaspiranter." ... Se artiklen

lodsassistance

(-n, -r): Den af lodsen leverede serviceydelse til skibsføreren på det ... Se artiklen

lodsbog

(-bogen, -bøger): Håndbog med opdaterede oplysninger om forhold af betydning ... Se artiklen

lodsbåd

(-en, -e): Det fartøj, som en lods sejler ud til et skib, der ønsker ... Se artiklen

lodsdirektorat

(-et, -er): Navnet på den nationale myndighed, der er ansvarlig for ... Se artiklen

lodse

(vb): Den stedkendte lods' vejledning et skibs fører i et for ham ukendt ... Se artiklen

lodseri

(-et, -er): Et sted, hvorfra ansatte lodser kan tilkaldes og hvorfra de sejler ... Se artiklen

lodsfartøj

(-et, -er): Dss. lodsbåd. Det fartøj, som sejler lodsen ud til et skib, der ... Se artiklen

lodsfarvand

(-et, -e): Farvand, der på grund af trafikforhold eller farlige grunde, lavt ... Se artiklen

lodsflag

(-et, -): Signalflaget H, delt lodret på midten, så farven langs liget er ... Se artiklen

lodshejs

(-et, -): En platform, der kan hejses eller fires udvendigt langs skibssiden ... Se artiklen

lodshjælp

(-en, -): Dss. lodsassistance. "… når de søger lodshjælp i de danske ... Se artiklen

lodshyre

(-n, -r): [HAR] giver ingen definition, men opfatter det forskelligt fra ... Se artiklen

lodshåndbog

(-bogen, -bøger): Dss. pilotbog. Farvandsbeskrivelse, der sammen med kort, ... Se artiklen

lodskaldeflag

(-et, -): Som lodskaldeflag kan anvendes tre forskellige flagsignaler: Signa ... Se artiklen

lodskendingsflag

(-et, -): Flag ført af lodsbåd og lodsskib for at tilkendegive, at de er klar ... Se artiklen

lodskommandør

(-en, -er): "Lodskommandør X, der også fungerer som leder af ... Se artiklen

lodskud

(-det, -): Det enkelte kast med loddet i havet og konstatering af dybden eller ... Se artiklen

lodskudsrettelse

(-n, -r): Den rettelse, der skal tilføres eet lodskud for at få den korrekte ... Se artiklen

lodskudsrække

(-n, -r): Serie af lodskud. Med en række lodskud kan man få en dybdekurve, ... Se artiklen

lodskvittering

(-en, -er): Formular udfyldt af lodsen og underskrevet af skibsføreren som ... Se artiklen

lodslejder

(-en, -e): Lejder med trætrin, der kan anbringes på skibssiden og nå ned til ... Se artiklen

lodslejderspil

(-let, -): "X mener, at have løst problemet med de tunge lodslejdere med en ... Se artiklen

lodslift

(-en, -er): Dss. lodshejs, se denne.
pilot lift.
[NAV4 p.232] Kilder

lodslov

(-en, -e): Myndighedsreguleringen af lodstjenestens udførelse og juridiske ... Se artiklen

lodsmedhjælper

(-en, -e): Dss. lodsernes bådmænd; de medarbejdere, der sejler lodsbådene. ... Se artiklen

lodsmærke

(-t, -r): Mærke i landskabet, som lodsen bruger som kendemærke for ... Se artiklen

lodsmødested

(-et, -er): Position i et farvand, hvortil skibe sejler for at møde lodsbåden ... Se artiklen

lodsning

(-en, -er): Funktionen, som en lods udfører, når vedkommende vejleder et ... Se artiklen

lodsolderman

(-manden, -mænd): Ældre titel for en lodsstations leder. Oldermanden holder ... Se artiklen

lodsopsejling

(-en, -er): Den indsejlede omsætning ved lodsning. pilotage turno ... Se artiklen

lodspenge

(pl., -ne): Afgiften for at benytte lods. money paid to a coasting ... Se artiklen

lodspersonale

(-t, -r): Lodsstationens medarbejdere: lodser, bådmænd, udkig og vagtmænd ... Se artiklen

lodspligt

(-en, -er): Forordning, der for et bestemt farvand kræver lods på passerende ... Se artiklen

Lodsreguleringsfondet

Fond, der styres fra myndighederne, Farvandsvæsenet, og hvortil de enkelte ... Se artiklen

Lodsrådet

I Danmark myndighedsråd under Farvandsvæsenet. pilotage council ... Se artiklen

lodsseddel

(-sedlen, -sedler): Dss. lodskvittering, eller i ældre tid lodsens kvittering ... Se artiklen

lodssejlfartøj

(-et, -er): Lodsfartøj fremdrevet alene ved sejlkraft. sailing pi ... Se artiklen

lodsskib

(-et, -e): Skib, hvor lodser opholder sig mellem lodsninger, når der er for ... Se artiklen

lodsskøjte

(-n, -r): Lodssejlfartøj som et mindre fartøj med næsten lodrette stævne ... Se artiklen

lodsstation

(-en, -er): Lodsernes base i havnen, hvorfra de sejler ud til skibene, der ... Se artiklen

lodstakst

(-en, -er): Afgift, der betales af skibene for lodsens service. Lodstakster er ... Se artiklen

lodstvang

(-en, -): Dss. lodspligt. "must I take a pilot?" compulsory pilot ... Se artiklen

lodsvand

(-et, -ene): Dss. lodsfarvand. Farvand, hvori der benyttes lods. p ... Se artiklen

lodsvæsen

(-et, -er): Lodser kendes i Danmark første gang fra Frederik 2.s søret af ... Se artiklen

LOF90

Eng. fork. Lloyd's of London Open Form. Standardformular for ... Se artiklen

loft, loft

(-et, -): Værkstedslokale for forskellige skibsbygningsarbejder og ... Se artiklen

log-bulkcarrier

(-en, -e): "Skibene er af log/bulkcarrier typen med fem luger og fire 30,5 tons ... Se artiklen

log-fitting

Eng. udtryk om skib udstyret med lossae- og lastemidler og surringsmidler og ... Se artiklen

log, loggeapparat

(-gen, -ge): Apparat til måling af et skibs hastighed, den udsejlede distance ... Se artiklen

logapparat

(-et, -er): Dss. log.
log.
[ODS, DMO p.259] Kilder

logbalje

(-n, -r): Kar, hvori loglinen kvajles op efter brug. I stedet for logrulle. ... Se artiklen

logbog

(-bogen, bøger): Dss. dagbog, skibsdagbog, journal. Bog hvori hændelser og ... Se artiklen

logbom

(-men, -me): Rundholt, der udsættes tværs fra skibssiden og hvori loggen ... Se artiklen

logbræt

(-ttet, -dder) loggebret: Vagtbræt. Tavle, der under vagten anvendes af ... Se artiklen

logflynder

(-en, -e): 1. For roterende slæbelog: Torpedoformet omdrejnin ... Se artiklen

loggast

(-en, -er): Besætningsmedlem, hvis opgave det er at logge eller aflæse ... Se artiklen

logge

(vb): 1. Måle et skibs udsejlede distance eller fart ved hjæ ... Se artiklen

logger

(-en, -e): 1. Skibstype, coaster. "Motorgaleasen Else var det, ... Se artiklen

loggerskonnert

(-en, -er): Loggertype med skonnert rigning af en eller anden model. ... Se artiklen

logglas

(-set, -) (loggeglas): Dss. sandglas. log glas. log glass ... Se artiklen

logiskib

(-et, -e): Ældre oplagte krigsskibe, der anvendes til beboelse og har samme ... Se artiklen

logkorrektion

(-en, -er): Logkorrektion, der skal anvendes på det aflæste resultat for at ... Se artiklen

logline

(-n, -r): På en patentlog er det linen, der forbinder logrotatoren med ... Se artiklen

logmaskine

(-n, -r) loggemaskine:
log apparatus.
[NAV7 p.57, ODS] Kilder

logning

(-en, -er): 1. Aflæsning af et logapparat for den udsejlede ... Se artiklen

logpose

(-n,-r): Ordet ikke nærmere undersøgt.
-.
[NAV7 p.54] Kilder

logpropel

(-len, -ler): Dss. logrotator.
log rotator. Kilder

logredskab

(-et, -er): Dss. log.
log tool.
[ODS] Kilder

logrotator

(-en, -er): Dss. logflynder, se denne.
log rotator.
[NAV1 p.25] Kilder

logrulle

(-n, -r): Træredskab bestående af en lang akse med håndtag i hver ende. ... Se artiklen

logtavle

(-n, -r): Dss. logbræt. Tavle, hvorpå sejladsens kurser og distancer noteres ... Se artiklen

logtræ

(-et, -er): Det rekantede logbræt i en originallog med bræt, line, rulle og ... Se artiklen

logur

(-et, -e): log instrument.
[BRE p.38, NAV1 p.25, ODS] Kilder

logvisning

(-en, -er): Ordet ikke nærmere undersøgt.
-.
[NAV1 p.25] Kilder

lohalsbåd

(-en, -e): "En Lohalsbaad paa 32 Fod bygget 1918 til Sildegarns- og ... Se artiklen

lokal

(adj.): I udtryk som: lokale højde er den apparente højde af et him ... Se artiklen

lokalattraktion, localattraction

(-en, -er): Dss. deviation. deviation ... Se artiklen

lokalfejl

(-en, -): Benyttes om fejl på radiopejlapparatet, der skyldes ... Se artiklen

lokalhøjde

(-n, -r): Den lokale højde af et himmellegeme er den apparente højde af et ... Se artiklen

lokaliseringsudstyr

(-et, -): Radioteknisk udstyr til at kunne finde en radiosender eller anden ... Se artiklen

lokaloscillator

(-en, -er): Dss. klystron. Svingningsdannende elektronisk enhed i en radar. ... Se artiklen

lokaltidskorrektion

(-en, -er): Rettelse for tidsforskellen mellem GMT og observationsstedet. ... Se artiklen

lokaludsugning

(-en, -er): Ventilator, der suger luften bort fra et arbejdsbord eller andet ... Se artiklen

lokke, logge

(vb): Konfiskere en eller flere dages hyre fra en sømand på grund af ... Se artiklen

lokum

(-met, -mer): Forskellige ord efter sprogligt niveau. En almindelig ordbog kan ... Se artiklen

lom

(-men, -mer): 1. Håndtag på åre. - Delen mellem krampen og ... Se artiklen

Londonkonvention

(-en, --): Konvention om forhiring af forurening af verdenshavene med ... Se artiklen

longitude

(-n, -r): Engelsk udtryk for længde, der med mellemrum ses brugt uoversat på ... Se artiklen

longton

(-en, -): Måleenhed for vægt lig med 2240 engelske pund og en enhed brugt i ... Se artiklen

LORAN

Eng. fork. for LOng RAnge Navigation // LORAN. Radion ... Se artiklen

lording

(-en, -er) lårding: Gl. for garn spundet af fire kabelgarn. Det anvendes til ... Se artiklen

lorje, lorge

(-n, -r): Mindre pram eller fladbundet fartøj anvendt som færge over et ... Se artiklen

los

(adv.): I udtryk som "kast los ", dvs. frigøre fx et tov. Løse l ... Se artiklen

losning

(-en, -er): Funktionen at udtage et skibs ladning fra lastrummet. ... Se artiklen

losse

(vb): Udtage ladning af skib. unload // discharge.[KOF, ... Se artiklen

losse- og lastegrej

(-et, -): Fælles betegnelse for alle de redskaber og hjælpemidler, der ... Se artiklen

losseblok

(-ken, -ke): Den nederste blok ved bommens ofd hedder fodblokken: heel ... Se artiklen

lossebom

(-men, -me): "Den pågældende havde undladt at forvisse sig om, at skibets ... Se artiklen

lossegie

(-n, -r): Talje, der opsættes under en bomnok for at løfte sværere vægte, ... Se artiklen

lossegrej

(-et, -er): Lossegrej ud over den faste lossebom med losseløber til ... Se artiklen

lossehage

(-n, -r): Dss. lossekrog.
cargo hook.
[SKT70 p.32] Kilder

lossehjul

(-et, -): Dss. losseblok; nok mest brugt om topblokken under bomnokken. ... Se artiklen

losseklaring

(-en, -er): Klargøring af luger og laste- og lossegrej til laste- eller ... Se artiklen

lossekrog

(-en, -e): Krogen, som sidder i den frie ende af losseløberen, og hvori ... Se artiklen

losseløber

(-en, -e):runner. "Losseløberne blev trukket ud a ... Se artiklen

lossemagnet

(-en, -er): Elektromagnet af cirkelrund form med flad underside sat fast på ... Se artiklen

lossemantel

(-mantlen, -mantler): Mantlen anvendes til at lette løft af en byrde . "Et ... Se artiklen

lossenet

(-tet, -): Net flettet med 25 cm. kvadratiske løkker og fx 4 x 4 meter kantet ... Se artiklen

losseoperation

(-en, -er): Lossarbejdet i sin helhed omfattende havnearbejder, lossegrej, ... Se artiklen

losseoperatør

(-en, -er): Firma, der er ansvarlig for udførelsen af losningen. ... Se artiklen

losseopgørelse

(-n, -r): Regnskab over losset ladningsart og ladningsmængde. car ... Se artiklen

losseplads

(-en, -er): 1. Gl. udtryk i betydning "et sted, hvor skibe lo ... Se artiklen

losserapport

(-en, -er): "Losserapporten indeholder oplysninger om alle lossede sendinger ... Se artiklen

losserate

(-n, -r): Den hastighed med hvilken et skibs lastrum kan tømmes; især brugt ... Se artiklen

lossesele

(-n, -r): Dss. strop.
sling.
[ADM p.39, SKT81 p.268] Kilder

losseslange

(-n, -r): Den slange, der forbinder skibets rørsystem og det landbaserede ... Se artiklen

lossespil

(-let, -): Elektrisk, hydraulisk eller hånddrevet spil benyttet ved laste- og ... Se artiklen

lossestuds

(-en, -er): Indretning, hvor massegodsladningen føres til en slags tragt ... Se artiklen

lossetakkel

(-taklet, -takler): Talje, hvis ene ende sættes på lossebommens nok, og i ... Se artiklen

lossetårn

(-et, -e): Indretning i forbindelse med silo, hvor massegods kan transporteres ... Se artiklen

losspumpe

(-n, -r): Pumpe, der på tankskibe anvendes til at laste eller losse ladning ... Se artiklen

lovere

(vb) luvere, luvøyere: Sejladsproces med sejlskib, hvor vinden er imod, og det ... Se artiklen

lowairdraft

(-en, -): Højde mellem vandoverflade og forhindring i højden som fx under en ... Se artiklen

loxodrom

(-men, -mer): Dss. kurslinje, der er en krum linje på havoverfladen, der ... Se artiklen

loxodromi

(-en, -er): "Ved Loxodromien forstaer jeg den skakke Fart, som et Skib løber ... Se artiklen

LPG-carrier

Tankskibstype bygget til transport af gasarten LPG. LPG, liquified ... Se artiklen

LPG-fart

(-en, -er): Sejlads med LPG-ladning = gasfragter. "På den måde er Exmar Ko ... Se artiklen

LPG-skib

(-et, -e): "LPG-skibene sejler med et stort udvalg af gas- og ... Se artiklen

LPG-tanker

(-en, -e): Gastankskib indrettet til at føre LPG - Liquefied Petroleu ... Se artiklen

LR1

"Longrange 1. Produkttankskib med maksimale mål for at kunne passere ... Se artiklen

LR2

"Longrange 2. Produkttankskib, som er for stort til at passere Panamakanalen ... Se artiklen

LRB

Forkortelse for let redningsbåd.
light rescue craft.
[SØF41/1992] Kilder

LRIT

Engelsk forkortelse for Long Range Identification and Tracking system ... Se artiklen

LRITS

Eng. fork. Long Range Information and Tracking System in Ships ... Se artiklen

Lucifer

(-): Morgenstjernen el. Venus.
Venus.
[NAV6 p.165] Kilder

luffe

(vb): En sejlbåds kursændring op imod eller til vindøjet. Benyttes i ... Se artiklen

lufferegel

(-reglen, -regler): Regel i kapsejlads om at den læ båd, der overhales af en ... Se artiklen

luft

(-en, -): 1. vind dissig luft.hazy we ... Se artiklen

Luftboblesystem

(-et, -er): Luftboblesystem til isbrydning, hvor der fra kimingen eller bunden ... Se artiklen

luftbord

(-et, -e): Træskibsbygning. Åbninger mellem inderklædningens planker, så ... Se artiklen

lufte

(vb): I udtryk som: lufte et skib. I gamle sejlskibe uddrivningen af ... Se artiklen

luftekko

(-et, -er): "Skibsførerens Opmærksomhed henledes paa, at det Ekko af ... Se artiklen

luftkasse

(-n, -r): 1. Opdriftskasse i redningsbåde. Lufttæt metalkass ... Se artiklen

luftkedel

(-kedlen, -kedler): Ekspansionsbeholder på kompas til at udligne for ... Se artiklen

luftledning

(-en, -er): Elektrisk ledningsføring over farvand. overhead cable ... Se artiklen

luftmasse

(-n, -r): Luften i et meteorologisk system, fx. en kold luftmasse, eller et ... Se artiklen

luftmodstand

(-en, -e): Modstand mod ovenvandsskibets fremdrift gennem luften. Størrelsen ... Se artiklen

luftplanke

(-n, -r): Hele range af planker, der kan udtages i et træskibs inderklædning ... Se artiklen

luftport

(-en, -e): "kaldes smaae Porte som Fregatterne haver paa Banjer Dækket, for at ... Se artiklen

luftpudebåd, luftpudefartøj

(-et, -er): Fartøj, der er hævet over vandet på en luftpude frembragt af ... Se artiklen

luftradiofyr, luftfartsradiofyr

(-et, -) ): Radiofyr, der er opsat til hjælp for luftfartøjers navigation, ... Se artiklen

luftrang

(-en, -er): Vandret løs rang i en tømmer inderklædning. Dss. funktion som ... Se artiklen

luftrør

(-et, -): Lodret rør, der rager passende op på dækket og fører ned til et ... Se artiklen

luftsejl

(-et, -): Dss. kulsejl.
windsail.
[KUSK p.14] Kilder

luftspejling

(-en, -er): Spejling af et overfladeobjekt i en luftmasse over havoverfladen, ... Se artiklen

lufttryk

(-ket, -): Vægten af luften el. det tryk, den luftmasse, der er over et vist ... Se artiklen

lugar

(-et, -er): Kammer.cabin // berth.[Saint] s ... Se artiklen

luge

(-n, -r): 1. Åbning med lukkemiddel placeret i eller ved dæ ... Se artiklen

lugearrangement

(-et, -er): Placeringen, antallet og størrelsen samt lukkemidlerne for lugerne ... Se artiklen

lugebesigtelse

(-n, -r): Kontrol fra afskiber eller modtager af lugerne, før og mens de ... Se artiklen

lugebjælke

(-n, -r): For tværskibs bjælker:hatch beam. [Mar ... Se artiklen

lugedæksel

(-dækslet, -dæksler): Også kaldet lugeplanke. Plader, der placeres over ... Se artiklen

lugeendebjælke

(-n, -r): Tværskibs fast bjælke i lugens forende og agterende. Vinkelret på ... Se artiklen

lugejern

(-et, -): 1. Jernskinner, der holder presenningens kant fast. ... Se artiklen

lugekappe

(-n, -r): Dss. lugepresenning.
tarpaulin.
[Benzon] Kilder

lugekarm

(-en, -e): Den lodrette sidevæg omkring lastrummets øverste del fra dækket ... Se artiklen

lugekarmsplade

(-n, -r): Lodret plader, der danner lugeåbningens periferi. coami ... Se artiklen

lugekarmsstøtte

(-n, -r): Lodret afstivning vinkelret på lugekarmen udvendig. hat ... Se artiklen

lugekile

(-n, -r): Trækiler, der holder skalkejernenen fast mod lugepresenningen ved at ... Se artiklen

lugekravel

(-len, -ler): "Et noget krummet tværtømmer, som ligger i midten over en luges ... Se artiklen

lugeliste

(-n, -r): Journal ført over ladning indtaget i lastrummet. "Når en ladnin ... Se artiklen

lugelysning

(-en, -er): De indre mål for bredde og længde af en lugeåbning. ... Se artiklen

lugeløs

(adj): Lugeløst containerskib er et skib, hvor containerne i lastrummene ikke ... Se artiklen

lugemand

(-manden, -mænd): Kaldes også for friholder og varskomand. Den person, der ... Se artiklen

lugeponton

(-en, -er): ".. han kom i klemme mellem to lugepontoner i lugemagasinet... S ... Se artiklen

lugepresenning

(-en,- er): Presenning, der på luger med skærstokke og løse manuelt ... Se artiklen

lugering

(-en, -e): Ringe i lugedækslerne, som de løftes i. Når de ikke bruges, ... Se artiklen

lugescepter

(-scepteret, -sceptre): "Staae med deres Underender i Hylstre paa Ydersiden af ... Se artiklen

lugesektion

(-en, -er): Moderne stålluger, der i mindre dele kan løftes eller aftages med ... Se artiklen

lugesidedrager

(-en, -e): Afstivning af lugekarmen. Dss. lugekarmstøtte - se ovenstående. ... Se artiklen

lugesurring

(-en, -er): Lugejern og / eller wire, der spændes over en luge efter den er ... Se artiklen

lugesyn

(-et, -): Uvildig persons syn af lugernes tilstand ved ankomst til lossehavn ... Se artiklen

lugesystem

(-et, -er): Den tekniske udførelse af lugedækslerne og deres manøvreforhold, ... Se artiklen

lugeåbning

(-en, -er): Lugens åbning til lastrummet.hatchway. ... Se artiklen

lugger

(-en, -e): 1. Hurtigtsejlende sejlskib anvendt som postbåd. ... Se artiklen

luggerrig

(adj.): Dss. luvgerrig, se under luv. yew to the luff // spring th ... Se artiklen

luggersejl

(-et, -): Firkantet sejl der sættes på en skrå stage el. rå. Uden bom, ... Se artiklen

lugvinkel

(-klen, -kler): reverse stringer angle.
[KEN p.80] Kilder

lukaf

(-et, -er): Opholdsrum, beboelsesrum for besætningen. Den menige besætning ... Se artiklen

lukke

(vb): Gøre vandtæt eller tilsvarende.
close watertight.
[SKT81 p.75] Kilder

lukkemiddel

(-let, -ler): Indretning med hvilken en åbning kan lukkes, fx en dør, luge ... Se artiklen

lukningsrulle

(-n, -r): Del af skibsorganisationsplanen, der angiver, hvor hver mand skal ... Se artiklen

lumpsum

(-men, -mer): En samlet sum uden specifikation af omfang eller med andre ... Se artiklen

lumpsumfragt

(-en, -er): Det engelske udtryk anvendes på dansk. Lumpsumfragt er en ... Se artiklen

lunte

(-n, -r): "Lunter, en Stræng af Hampe Blaar omtrent ½ Tomme tyk der er kaagt ... Se artiklen

luntebalje

(-n, -r) lunteballie: Opbevaringskar til lunterne, der skal anvendes til at ... Se artiklen

luntekiste

(-n, -r): Lukket kiste, hvor lunterne opbevaredes, før de skulle i brug. ... Se artiklen

luntestok

(-ken, -ke): "Lunte-Stok, en kort Stok omtrent 2 Fod med en Iern Pik i den eene ... Se artiklen

luntevager

(-en, -e): "Lunte Vager, en liden Træe Hytte, hvorudi de tænte Lunter ... Se artiklen

luntevagerskildvagt

(-en, -er): Opsynsmand ved luntevagerhytten. Han skal påse, at lunterne ... Se artiklen

lup

(-pen, -per): Forstørrelsesglas. Se kortlup. ... Se artiklen

lurendrejerhold

(-et, -): "Et saadant Fartøj byggedes saaledes o. 1860 i Helsingør specielt ... Se artiklen

lurke

(vb): Arbejde langsomt. Fx anvendt om pumpers sugekurv, når denne ikke når ... Se artiklen

lus

(-en, -): 1. Brækket og udtrædende trådende på en wire. Lu ... Se artiklen

luseplatting

(-en, -er): Dss. tusindbenplatting.sennit.[VerV2] ... Se artiklen

lusepligt

(-en, -er): På sejlskibe. Området foran for bakken i gallionens ristværk. ... Se artiklen

lutre

(vb): Rense skibet under vandoverfladen ved hjælp af lutrer, der skal benyttes ... Se artiklen

lutrer

(-en, -e): Stor stiv kost til at afrense skibsbunden med. I kosten fastgøres ... Se artiklen

luv

(sb., adj): Vindsiden. Dss. luvart, den side, der vender mod vinden, eller: ... Se artiklen

luv anker

Ankeret der hænger el. er udlagt til luv side.
weather anchor. [TMO] Kilder

luvart

(sb): Vindsiden. Se ovenstående under luv. windward.[KO ... Se artiklen

luvarthavn

(-en, -e): Havn, der ligger på en vindsidekyst.
windward port.
[TAFM76 p.56] Kilder

Luvartøerne

Også Luvartsøerne. De sydligste og østligste af de Karibiske øer: ... Se artiklen

luve

(vb): Dss. luffe. Luve op. Dreje tættere mod vinden. Et sejlfartøj luver ... Se artiklen

luvgerrig

(adj) luvgirig, luegierrig: Sejlegenskab benyttet om sejlskib, der under ... Se artiklen

luvholder

(-en, -e) lueholder: Om skib, der styrer vel op mod vinden og ikke driver for ... Se artiklen

luvsiden

Den side som vender mod vinden.weather-side // weather-gauge ... Se artiklen

Lyba

Lyba er Benedichts navn for byen Leba i Pommern.
[BEN p.262] Kilder

Lybke

Lybke er Benedichts navn for Lübeck.
[BEN p.262] Kilder

lyd

(-en, -e): Lydens hastighed i vand afhænger af dybde, temperatur og ... Se artiklen

lydbølgenavigation

(-en, -er): Også kaldet elektronisk-akustisk navigation med faste landpunkter, ... Se artiklen

lyde

(vb): I udtryk som fx: lyde med klokken, ringe med klokken. ... Se artiklen

lydhastighed

(-en, -er): I vand 1443,5 + 4,594 x temp. i C - 0,0444 x C2 + 0,0182 ... Se artiklen

lydighedspligt

(-en, -er): Den pligt en søfarende har til at adlyde en lovligt givet ordre ... Se artiklen

lydsignalapparat

(-et, -er): Dss. lydsignalgiver. sound signal apparatus ... Se artiklen

lydsignalering

(-en, -er): Signalering efter morsealfabetet med en lysgiver, fx en Aldislampe. ... Se artiklen

lyfting

(-en, -er): Dss. hytte. "Paa større Skibe fandtes paa Skansen en Lyfting eller ... Se artiklen

lygtefyr

(-et, -): Et af tre tidlige fyrtyper, nemlig et fyr, der virkede ved et eller ... Se artiklen

lygtemand

(-manden, -mænd): Fyrpasser. "Papegøjefyrene afløstes imidlertid senere a ... Se artiklen

lygtepenge

(-, -): Dss. fyrpenge (1635-43).
light dues.
[DHI2 p.43] Kilder

lyn

(-et, -): Udladning af spændingsforskel mellem skyer og jorden el. mellem ... Se artiklen

lynfyr

(-et, -): "Blinkfyr, hvis Lysperiode er ½ Sekund eller derunder. Mellem de ... Se artiklen

lynildsleder

(-en, -e): Dss. lynafleder. "Ældre Udtryk for Lynafleder, som anvendtes i ... Se artiklen

Lynæsbåd

(-en, -e): Klinkbygget, spidsgattet jagt af Isefjordstype. Meget lang næsten ... Se artiklen

Lyons Metode

Stedbestemmelsesmetode, hvor man udregner stedlinjer ved hjælp af ... Se artiklen

lyre

(-n, -r): Anordning, bøjle om storsejlsbommen, og hvori skødet fastgøres. ... Se artiklen

lysblinkindikator

(-en, -er): Indikator på et ekkolod, der giver et lysblink, når ekkoet ... Se artiklen

lysbøje

(-n, -r): Bøje forsynet med en lysgiver, der udsender et fast signal, der fx ... Se artiklen

lysevne

(-n, -r): Optisk synsvidde af et fyr. Lysevnen afhænger af fyrets lysstyrke og ... Se artiklen

lysflåde

(-n,-r): En bådlignende flydende platform med et monteret fyrapparat på. ... Se artiklen

lysmaskine

(-n, -r): "... der skelnes mellem hovedmotorer og hjælpemotorer. De sidste ... Se artiklen

lysperiode

(-n, -r): Et fyrs signaludsendelse inddeles i lysperioder og mørkeperioder. ... Se artiklen

lysport

(-en, -e): Små åbninger i skibssiden, der skal give lysindfald i skibet. ... Se artiklen

lysrefleks

(-en, -er): Refleksion af lys forekommer i navigationen i sekstantens ... Se artiklen

lysspor

(-et, -ene): Gammeldags udtryk for koøjer.
porthole.
[JyllGuide p.10] Kilder

lysstyrke

(-n, -r): Den styrke, som et fyr eller en lanterne lyser med udtrykt i enheden ... Se artiklen

lystbådehavn

(-en, -e): Han for fritidsfartøjer.marina // yachting harbour ... Se artiklen

lyster

(-steret, -stre): Fiskeredskab. "er en Machine til at fange Fisk med i Søen, ... Se artiklen

lystfartøj

(-et, -er): "Et lidet pynteligt Skib eller Baaf, der er bestemt til Lysttoure." ... Se artiklen

lystre

(vb): I udtryk som: lystre roret. "Skibet siges at lystre Roret, naar ... Se artiklen

lystyacht

(-en, -er): Dss. fritidsfartøj.yacht // pleasure boat ... Se artiklen

lystønde

(-n, -r): Afmærkningsbøje forsynet med lysgiver. light-buoy ... Se artiklen

lysvidde

(-n, -r): Et fyrs lysvidde er den afstand dets lyskegle kan ses under ... Se artiklen

lysvinkel

(-klen, -kler): Den vinkel, hvori et fyrs forskellige farver lys vises. Et fyrs ... Se artiklen

lysår

(-et, -): Måleenhed benyttet til angivelse af afstande mellem himmellegemer. ... Se artiklen

lyttepost

(-en, -er): Den position en udkig har, hvor vedkommende kan både se og høre ... Se artiklen

lyttevagt

(-en, -er): Radiovagt, hvor der lyttes efter signaler bestemt for skibet eller ... Se artiklen

læ

(adj): Den side, der på et skib eller i øvrigt vender bort fra vinden. I læ ... Se artiklen

læ anker

Ankeret der hænger el. er udlagt til læ side.
lee anchor. [TMO] Kilder

læbe

(-n, -r): Læbeformet tømmer, der er en del af en klampe til fastgøring af ... Se artiklen

læbeklampe

(-n, -r): Klampe med to læber, hvor et skøde kan placeres mellem. ... Se artiklen

læbove

(vb): Sejle en kurs, så strømmen går mod læ side, så strømmen hjælper ... Se artiklen

læder

læder på åre. Det stykke af åren, der hviler i åregaflen, er forstærket ... Se artiklen

læg

(-gen, -): Læggen på et anker. Ankeret stamme, der nederst har armene og ... Se artiklen

læg

(adj): Dss. lav.
shallow.
[DDL1 p.51, DSH, HIS3-2227] Kilder

lægebog

(-bogen, -bøger): Håndbog for skibsbesætningen om opståede sygdomstilfælde ... Se artiklen

lægeerklæring

(-en, -er): Attest på en persons sundhedstilstand i et eller andet øjemed som ... Se artiklen

lægehjælp

(-en, -):medical treatment // medical assistance.
[MarS, SML94 p.63] Kilder

læger

(-en, -e): "Få en læger" vil sige at være udsat for pålandsvind ud for en ... Se artiklen

lægerrig

(adj.) lægerrig, (lægierrig, lægirrig): Styreegenskab, hvor fartøjet med ... Se artiklen

lægerval, lagerval, Læe-Wall

(-en, -er): Det forhold, at et sejlskib af vinden trykkes ind mod en kyst, ... Se artiklen

lægeråd

(-et, -):medical advice.[SML94 p.63] "Fra 1. Juli ... Se artiklen

lægge

(vb): I udtryk som fx: "lægge an at ladde." Klar til at indtage ladning. ... Se artiklen

lægge et anker ind

Løfte ankeret op med ankerkatten, til det hænger under kranbjælken, fiske ... Se artiklen

lægge et anker ud

Transportere et anker væk fra skibet, mens det ligger på en båd, hvorfra det ... Se artiklen

læggeranker

Dss. liggeranker. [DMO] Kilder

læggers

(-en, -e): Tønde af større størrelse til flydende stoffer. "et Slags stor ... Se artiklen

lægt vand

Lav vanddybde. "I forbindelse med bølgedannelse en vanddybde under 1/25 af ... Se artiklen

lægter

(-en, -e): Mindre pram, der benyttets til omladning fra skib til pram for at ... Se artiklen

lægterfører

(-en, -e): Føreren af en pram.
lighter-man.
[HAR] Kilder

lægterskib

(-et, -e): Skib, der i dets lastrum kan indtage komplette lægtere, der enten ... Se artiklen

lægtring, lægtning

(-en, -er): Skiftning af ladning fra skib til andet skib, pram eller lægter. ... Se artiklen

lægtringsoperation

(-en, -er): "... men hertil kommer så de store omkostninger ved dykker- og ... Se artiklen

lægtringsskib

(-et, -e): Skib, der modtager ladning fra andet skib, der skal lægtres eller ... Se artiklen

lægtvandsdykker

(-en, -e): Dykker, der har certifikat til dykning på begrænset vanddybde. ... Se artiklen

lægtvandseffekt

(-en, -er): Den virkning lavt vand har på et skibs fart og manøvreevne. ... Se artiklen

lægtvandsoperation

(-en, -er): Bygget til lægtvandsoperation, fx om en platform bygget til at ... Se artiklen

læhavn

(-en, -e): 1. Nødhavn, hvor et skib kan ligge i læ for storm ... Se artiklen

læk

(-ken, -ker): Utilsigtet åbning i et skibs skrog, hvor vand kan trænge ind. ... Se artiklen

lækage

(-n, -r) Lækkasie, Lækasie: Utæthed, hul i skrog eller beholdere, så vand ... Se artiklen

lækbekæmpelse

(-n, -r): Planer og processer for at modvirke skadevirkningerne på skibet ... Se artiklen

lække

(vb):leak.[Röding] tønden lækker. ... Se artiklen

lækmåtte

(-n, -r): "Der blev anbragt en lækmåtte uden på hullet til tanken, som ... Se artiklen

lækrulle

(-n, -r): Planen efter hvilken mandskabet fordeles til opgaver i forbindelse ... Se artiklen

læksejl

(-et, -): Dss. en lækmåtte. Et sejl foldet sammen, så det kan dække en ... Se artiklen

lækstabilitet

(-en, -er): Skibets stabilitet efter at være sprunget læk i større eller ... Se artiklen

lækstopper

(-en, -e): Dss. lækmåtte eller en mere fast konstruktion af en plade med ... Se artiklen

læktilstand

(-en, -e): Skibets tilstand med en lækage udtrykt som en stabilitetskondition ... Se artiklen

læmole

(-n, -r): Mole, der skal beskytte en havn mod bølgeslag fra en eller flere ... Se artiklen

lændværk

(-et, -er): "kaldes det Brystværn der er omkring paa Reylingerne af et Skib." ... Se artiklen

længde

(-n, -r): 1. Geografisk længde ... Se artiklen

længdebånd

(-et, -): "Skroget er bygget efter Cellesytemet, med en dobbelt Bund og ... Se artiklen

længdecirkel

(-kelen, -kler): Ekliptikagradnettet er ligesom ækvatorgradnettet fast på ... Se artiklen

længdeeksamen

(-menen, -mener): Ved styrmandseksamen indtil begyndelsen af 1900-tallet skulle ... Se artiklen

længdeforandring

(-en, -er): "Længdeforandringen eller længdeforskellen er den bue af ækvator ... Se artiklen

længdeforskel

(-len, -le): Dss. længdeforandring. Se ovenstående.diference of ... Se artiklen

længdegrad

(-en, -er): En længdegrad er 1/360 af ækvator eller en hvilken som helst ... Se artiklen

længdeminut

(-tet, -ter): Et længdeminut er 1/60 af en længdegrad.minute of ... Se artiklen

længdeobservation

(-en, -er): Observation, dvs. måling med sekstant af himmellegemer med ... Se artiklen

længderetning

(-en, -er): i forhold til skib. Retninger parallelle med skibets diametra ... Se artiklen

længdesekund

(-et, -er): Et længdesekund er 1/60 af et længdeminut.second of ... Se artiklen

længdeskala

(-en, -er): Skala eller målestok for længdegraderne på et kort. ... Se artiklen

længdesnit

(-tet, -): Snit gennem skibet lagt i dets længderetning og anvendt fx i ... Se artiklen

længdestjerne

(-n, -r): "Ere de Stjerner, som kunne bruges til Distance-Observationer. Disse ... Se artiklen

længe

(-n, -r): 1. fadlænge: et slæng eller strop med kroge, der k ... Se artiklen

længestik

(-ket, -): "Hermed forstaaes den Maade, hvorpaa et Toug dannes til en Længe ... Se artiklen

lænkekovs

(-en ,-er): To kovse, der er samlet med midtåbningen flettet i hinanden. ... Se artiklen

lænkekugle

(-n, -r): "bruges nu ey meere, det var toe Kugler sammenføyede med hinanden ... Se artiklen

læns

(adj): Tæt og tømt for vand indenbords. free of water ... Se artiklen

lænse

(vb): Sejle for vinden. Sejle med vinden agten ind. scudd // run // ... Se artiklen

lænsebardun

(-en, -er): Dss. lænsestag, agterstag og hækstag. Stag, der i diametralplanet ... Se artiklen

lænsegrej

(-et, -): Alt udstyr, der anvendes til at holde et fartøj fri for vand: ... Se artiklen

lænsehul

(-let, -ler): Hul i bunden af små både og redningsbåde, for at de kan ... Se artiklen

lænsemiddel

(-midlet, -midler): Generelt navn for alle et skibs pumper, der kan anvendes ... Se artiklen

lænseport

(-en, -e): Åbning i skibssiden hvorigennem vand på dækket kan løbe ud i ... Se artiklen

lænseprop

(-pen, -per): Prop til at sætte i et lænsehul i bunden af mindre fartøjer. ... Se artiklen

lænsepumpe

(-n,-r): Pumpe, der anvendes til overbordpumpning af vand, der har samlet sig i ... Se artiklen

lænserør

(-et, -): Rør fra rendesten til lænsepumpe.bilge piping // sucti ... Se artiklen

lænseskrue

(-n, -r): "1,25 tomme lænseskruer af Muntz metal og af værftets undersænkede ... Se artiklen

lænsestag

(-et, -): Dss. agterstag el. slørstag.standing back stay ... Se artiklen

lænsesystem

(-et, -er): Den installation af lænsepumper og rørforbindelser, der findes ... Se artiklen

lænsevandsbehandling

(-en, -er): "Lænsevandsbehandlingen er forbedret så man via en forbedret s ... Se artiklen

lænsevandsfilter

(-en, -e): "X har sammen med Y udviklet et nyt lænsevandsfilter - Oil ... Se artiklen

lænsevandsseparator

(-en, -e): Separatormaskine, der kan filtrere lænsevandet, så der ikke bliver ... Se artiklen

lænseåbning

(-en, -er): Åbning i skroget, hvorigennem lænsevandet udledes.di ... Se artiklen

lænsning

(-en, -er): Processen for lænsning, tømning.
discharge.
[OLI p.11] Kilder

lærkehoved

(-et, -er): Også kaldet fløjtesnorstik og slyngestik. Knob dannet af to ... Se artiklen

lærkehovedstik

(-ket, -): Knob. Se også ovenstående.
lark head's knot.
[SBL p.89] Kilder

lærling

(-en, -er): Ung mand under uddannelse til søs.younker ... Se artiklen

læsejl

(-et, -): 1. Ekstra sejl, der påsættes en rå, som hænger ... Se artiklen

læsejlsagterhaler

(-en, -e): "Farer med en Kous paa en Hanefod, som staaer fast paa ... Se artiklen

læsejlsbom

(-men, -me): En bom, som uderliget af underlæsejlet er najet til. ... Se artiklen

læsejlsbøjle

(-n, -r): Jernbeslag som ringformede bøjler, der er fastgjort på ræernes ... Se artiklen

læsejlsfald

(-et, -): De tove, som anvendes til at hale læsejlene op med. Fokkelæsejlet ... Se artiklen

læsejlsnedhaler

(-en, -e): De tove, som læsejlene hales ned med. På fokkelæsejlet anvendes ... Se artiklen

læsejlsrå

(-råen, -ræer): Små ræer, som læsejlenes toplig er underslået på, og som ... Se artiklen

læsejlsskøde

(-t, -r): Skøderne er fastgjorte i læsejlenes nederste skødbarme, yderst og ... Se artiklen

læsejlsspir

(-et, -): Rundholter hvorpå læsejlene sættes. Læsejlsspir sættes ud langs ... Se artiklen

læsejlsstik

(-ket, -): "Tampen tages med to Rundtørn om et Rundholt fra venstre til ... Se artiklen

læsejlstakkelage

(-n, -r): Den del af rigningen, der anvendes til håndtering og placering af ... Se artiklen

læsekort

(-et, -): Læsekortbog. Bog indeholdende farvandsbeskrivelse, der gjorde det ... Se artiklen

læst

(-en, -er) last: Dss. kommercelæst. Måleenhed for et skibs rumfang eller et ... Se artiklen

læstebestuvning

(-en, -er): Se bestuvning.
[SAL] Kilder

læstedrægtighed

(-en,-er): Gammelt udtryk for et skibs lasteevne.tonnage ... Se artiklen

lævange

(-n,-r): "Læevange, kaldes en Slags Pude af en udstoppet Matte, der nayes paa ... Se artiklen

Lævartøerne

"Læevart Øerne i Vestindien, kaldes alle de Øer fra Portorico, der ere ... Se artiklen

løb

(-et, -): 1. Sejlløb, smalt farvand med tilstrækkelig dybde ... Se artiklen

løbe

(vb): 1. Gøre fart med et skib. run // sail // a ... Se artiklen

løbebane

(-n, -r): Afløbningsbanen på et værft. Beddingen, som skibet er bygget og ... Se artiklen

løbeblok

(-ken, -ke): Se løberblok. [ABC] Kilder

løbebom

(-men, -me): Bom tværs over dækket, hvorpå et forsejls skøde kan løbe. ... Se artiklen

løbebro

(-en, -er): En passage hævet over et dæk af hensyn til sikkerheden i dårligt ... Se artiklen

løbegilde

(-t, -r): Fest efter en nybygnings afløbning i vandet. Dss. fest ved ... Se artiklen

løbegrav

(-en, -e): På sejlkrigsskibe en ca. 3 fod bred gang på kobryggen i skibets ... Se artiklen

løbeknob

(-et, -): Knob, hvor den ene part kan glide frem og tilbage gennem den anden ... Se artiklen

løbeplanke

(-n, -r): (i pl.) En løbebrokonstruktion rundt skibets inderside på øverste ... Se artiklen

løber

(-en, -e): Tov el. wire, der hales i ved taljer el. ved lossespil den wire som ... Se artiklen

løberblok

(-ken, -ke): "Løberens ene part er almindeligvis fastgjort til en af blokkene ... Se artiklen

løbestag

(-et, -): 1. bovsprydsrigning. Stag, der sideværts afstøtte ... Se artiklen

løbetøj

(-et, -): Den anordningen på byggebeddingen, der har en funktion under skibets ... Se artiklen

løbeøje

(-t, -r): " Et Øie, dannet i et Toug, ved at Tampen stikkes igjennem et lidet ... Se artiklen

løft

(-et, -): 1. Ladningsmængde, der i et slæng eller andet anhu ... Se artiklen

løfte

(vb): Hæve. I udtryk som: løfte en kanon af sin rappert. ... Se artiklen

løfte et anker

Dss. lette anker. " Vi løftede ankret og gik ud formiddag kl. 10."[MHT3/198 ... Se artiklen

løftebro

(-en, -er): Bro, hvis gennemsejlingsfag løftes vandret lige op, så ... Se artiklen

løftebæltesling

(-et, -): Fladvævet eller fladflettet kunststofbånd, der anvendes til strop. ... Se artiklen

løftedrager

(-en, -e): Løfteåg. Drager, der opsættes mellem to lastebomme, så de begge ... Se artiklen

løftedør

(-en, -e): Om vandtæt dør, der med tandhjulstræk bevæges lodret op og ned. ... Se artiklen

løftefartøj

(-et, -er): Hjælpefartøj, der med stor opdriftskapacitet kan forbindes til ... Se artiklen

løftekapacitet

(-en, -er): Løfteevne for et skib, en kran etc.lifting capacity ... Se artiklen

løftekraft

(-en, -): Den styrke i tons, kW eller anden enhed, der angiver redskabets ... Se artiklen

løftning

(-en, -er): Hævning af ladning eller andet fra en højde til en anden. ... Se artiklen

løftningstalje

(-n, -r): "Er en enkelt Blok med en kort Løber, hvis ene Ende er indsplidset i ... Se artiklen

løj

(adv.) løy: 1. I udtryk som "være løj på roret ", dvs. ror ... Se artiklen

løjbom

(-men, -me): Jernbøjle tværs over agterdelen af fartøjet til fastgøring af ... Se artiklen

løje

(vb): I udtryk som "løje af", dvs. aftage om fx vinden. die away ... Se artiklen

løjert

(-en, -er): Ringe, der anvendes til at sy med liget ind i sejlets hjørner ... Se artiklen

løjgang

(-en, -e): Dss. løjbom, eller tovværksstrop udspændt tværs over ... Se artiklen

løjtnant

(-en, -er) lieutenant: Øverste officer efter kaptajnen på et sejlførende ... Se artiklen

løjtvejrsbåd

(-en, -e): "Fordelen ved IMS-systemet er, at en løjtvejrsbåd ikke ... Se artiklen

løjtvejrssejl

(-et, -): Sejl til brug i godt vejr med ringe vindstyrke.fair weat ... Se artiklen

lønning

(-en, -er): På et træskib fortsætter nogle af spanterne op over øverste ... Se artiklen

lønningsscepter

(-et, -re): Lodret støtte for lønningslisten.bulwark stay // bul ... Se artiklen

lønningsstøtte

(-n, -r): Spanternes forlængelse gennem skandækket "Kl. 1730 opdagedes det ... Se artiklen

lønningstrappe

(-n, -r): Kort løs trappe, der sættes op ad skanseklædning indenbords, så ... Se artiklen

lørdag

(-en, -e): Ugens sjette dag. Planettegn Saturn. Saturday. ... Se artiklen

løs

(adj): I udtryk som: det løse af en ende eller et tov, dvs. den del ... Se artiklen

løse

(vb): 1. Kommando til at hale det løse, frie tovværk ind. ... Se artiklen

løsgods

(-et, -) løs gods (gl.): Udrustningsmateriel, reservegods, forråd. ... Se artiklen

løsgænger

(-en, -e): "Det var skibe, der højst kunne løbe syv Mil, og som derfor måtte ... Se artiklen

løshage

(-n, -r): Hager eller kroge, der fastgjort i enden af en kæde eller tov kan ... Se artiklen

lår

(-et, -): Landfast grund, især om det inderste brede skinkeagtige stykke.
[SØS p.17] Kilder

låring

(-en, -er): Den rundede udadhældende yderside af skibets agterende omtrent fra ... Se artiklen

låringsfartøj

(-et, -er): Agterfartøjer, der i galger el. davidder el. jollebomme er ... Se artiklen

låringskuling

(-en ,-er): Kraftig vind, der blæser fra en retning ind på skibets låring. ... Se artiklen

låringsvind

(-en, -e): Vind, der kommer fra en retning skråt agtenfra. quarte ... Se artiklen

lås

(-en, -e): 1. Sammenføjningslås på tømmerkonstruktion, der ... Se artiklen

Retur til hjemmesidens forside	Retur til Ordbogens forside
Liste over forkortelser og kilder	Jørgen Marcussen