Ordbog, ord startende med m

Stikord	Beskrivelse
M
	Signalflag M, firkantet flag delt med to hvide diagonaler på blå baggrund. ... Se artiklen
m.s. MARTHA
	Kultfilm for danske søfolk. Optaget på Dampskibsselskabet TORMs ASLAU, bygget ... Se artiklen
M'Intyresystem
	(-et, -er): Ballasttanksystem konstrueret af skotten M'Intyre i 1852 og ... Se artiklen
maceratorpumpe
	(-n, -r): "Inden vandet bliver lukket ind til bakterierne (i ... Se artiklen
Maclachlans gravitationsdavid
	(-en, -er): Davidstype for redningsbåde. Davidtypens princip er, at bådens ... Se artiklen
macomasamfund
	(-et, -): Havbundstype navngivet efter de der værende organismer. ... Se artiklen
Madagascarstrøm
	(-men, --): Relativ svag og smal havstrøm, der løber mod nord mellem Afrika ... Se artiklen
madras
	(-sen, -ser): "... og dels til udlægning af såkaldte madrasser, der er ... Se artiklen
madraspenge
	(pl): Kompensationstillæg til lønnen, hvis en sømand selv skulle sørge for ... Se artiklen
mafi-trailer
	(-en, -e): Lastvognslad, der anvendes til transport af containere og andre ... Se artiklen
magasin
	(-et, -er): Krudtmagasin. Rum til opbevaring af krudt. Rummet er beliggende ... Se artiklen
magasinforvalter
	(-en, -e): storekeeper. [HAR] Kilder
magelig
	(adj.): "siges om et Skib der ey har heftige Bevægelser ved sine Dueninger ... Se artiklen
magermand
	(-manden, -mænd): Gl. betegnelse for foremærsebuglinen og blokken på ... Se artiklen
magnesynkompas
	(-set, -ser): magnesyn compass. [POS p.215, SEH p.154, TAN3 p.20] Kilder
magnet
	(-en, -er): Jernforbindelse, der på grund af naturfænomenet magnetisme kan ... Se artiklen
magnetakse
	(-n, -r): 1. En magnets længdeakse mellem de to poler. ... Se artiklen
magnetfelt
	(-et, -er): Det område uden om en magnet, hvor dens kraft kan konstateres. ... Se artiklen
magnetisk, magnetisme
	(adj.; sb: -n, -r): Naturkraft. Magnetismens feltstyrke måles i Tesla. Enheden ... Se artiklen
magnetjernsten
	(-en, -): Mineral, der er magnetisk. Se også magnetst ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
magnetkompas
	(-set, -ser): Kompas, hvis indstillingskraft er frembragt af en eller flere ... Se artiklen
magnetkraft
	(-kraften, -kræfter): Den kraft, som en magnet udøver. Om dens måling - se ... Se artiklen
magnetmine, magnetisk mine
	(-n, -r): Krigsmine, der udløses ved et magnetisk skibs passage over minen. ... Se artiklen
magnetnål
	(-en, -e): Magnet formet som en tynd stang. magnetic needle // com ... Se artiklen
magnetostriktion
	(-en, -er): Dss. piezoelektriske effekt. Egenskab ved visse metaller som ... Se artiklen
magnetpol, magnetisk pol
	(-en, -er): 1. Punkt beliggende ca. 1/10 inde på en magnet fr ... Se artiklen
magnetron
	(-en, -er): Komponent i et radaranlæg. magnetron. Kilder
magnetsten
	(-en, -e): Mineral, der er magnetisk. Se også mag ... Se artiklen
magnetsystem
	(-et, -er): Benævnelse for den del af et kompas, der indeholder magneten eller ... Se artiklen
magnuskran
	(-en, -er): Kran opkaldt efter tyske modeller fra skibe, hvori magnus indgår i ... Se artiklen
magsvejr
	(-et, -): "Han selv benytter f.eks. så meget magsvejr som muligt til at tage ... Se artiklen
mahl, malle
	(-et, -e): 1. Vinkelmål, skabelon, benyttet under afslagninge ... Se artiklen
mahlbræt
	(-brædtet, -brædder): Et bræt på omkring 65-75 cm længde og med en bredde ... Se artiklen
mahle, male
	(vb): Mahle af. "Klampbyggeren havde egentlig ingen metode dertil [danne formen ... Se artiklen
mahlhugge
	(vb): "At mahlhugge er Træ er ved hugning at danne det efter de erholdte ... Se artiklen
mahlkant
	(-en, -er): På et spant den modsatte kant af nådkanten. [DMO] "Mahlkant. E ... Se artiklen
mahlloft
	(-et, -er): Dss. afslagningsloft. mould loft. [Benzon] Kilder
mahlstok, malstok
	(-ken, -ke): Smigstok, vrangbue. Skibsbyggerværktøj til hjælp ved dannelse ... Se artiklen
mahlsætte
	(vb): Malsætte. Bøje en flange på spantet, så den følger en plades facon, ... Se artiklen
MAIB
	Eng. forkortelse for Marine Accident Investigation Branch. ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
maierformskib
	(-et, -e): Skrogform konstrueret af den østrigske ingeniør Fr. Maier omkring ... Se artiklen
maierstævn
	(-en, -e): "Anvendelsen af jagtstævnen - under betegnelsen maierstævn - i et ... Se artiklen
MAIG
	Eng. fork. for Maritime Administration Implementation Group ... Se artiklen
Maihak trykindikator
	(sb.): Instrument der måler den kraft, som en cylinder i en dieselmotor ... Se artiklen
mainbrace
	Eng. for storsejlbras.mainbrace ... Se artiklen
maj
	Årets femte måned. Længde 31 dage. Gammelt dansk navn er Majmåned. Se ... Se artiklen
makrel
	(-len, -ler): 1. Fiskeart, Scomber scombus.macke ... Se artiklen
maksimal
	(adj): I udtryk som: Maksimal fart: saturation sped ... Se artiklen
maksimalrate
	(-n, -r): Indført af fragtnævnet under WW2 for at lægge loft over ... Se artiklen
maksimum
	(-mumet, -ma): I udtryk som: Maksimumsdeviation.maximum ... Se artiklen
mal
	Se mahl. Kilder
male
	(vb): 1. Påføre maling og lak med pensel, rulle eller sprø ... Se artiklen
malekode
	(-n, -r): National dansk inddeling af malingstyper efter farlighed for ... Se artiklen
malerflåde
	(-n, -r): Mindre flåde med plan overflade, hvorpå mandskabet kan stå, når ... Se artiklen
malergang
	(-en, -e): Smalt bælte langs et skibs udvendige side omkring vandlinjen. ... Se artiklen
malerpistol
	(-en, -er): Redskab til påføring af maling, hvor malingen ved tryk føres ... Se artiklen
malerrulle
	(-n, -r): Rulle, der på sit håndtag kan rotere og er forsynet med en sugende ... Se artiklen
malerrum
	(-met, -): "Malerrum indrettes i bak, der anbringes galvaniseret bord med ... Se artiklen
malerskab
	(-et, -e): Skab eller indelukke, der på mindre skibe funktionsmæssigt svarer ... Se artiklen
malflyde
	(vb): Om genstand med en massefylde på 1 eller lige under 1, der flyder i ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
maling
	(-en, -er): Kemiske produkter, der påsmøres skibes overflader for at beskytte ... Se artiklen
malingslag
	(-et, -): coat of paint. [SKT81 p.27, EL] Kilder
malmskib
	(-et, -e): Massegodsskib, bulkcarrier, hvis lastrum er indrettet til transport ... Se artiklen
malstrøm
	(-men, -me): Strømhvirvel.whirlpool // maelstrom. ... Se artiklen
mamering, marmering
	(-en, -er) mammering, gl.: Slangeforbindelse ved pumper. Sejldugsrør, tjæret, ... Se artiklen
management
	(-et, -er): Et skib er i management, når et andet firma end skibets rederi er ... Se artiklen
Manby's redningsmorter
	(-, -er): "Rygtet om de engelske opfindelser nåede også til Danmark, og i ... Se artiklen
manchet
	(-ten, -ter): Overtræk af sejldug dækkende vantskruers fedtede gevindstykker. ... Se artiklen
mand
	(manden, mænd): Specielt om mandskab, som i "alle mand på dæk", "dagmand". ... Se artiklen
mand-over-bord-båd
	(-en, -e): Lille hurtiggående motorbåd, der kan udsættes momentant fra ... Se artiklen
mand-over-bord-manøvre
	(-n, -r): Et fartøjs manøvrering, efter en person er faldet over bord, for at ... Se artiklen
mand-over-bord-signal, MOB-signal
	(-et, -er): Redningsmiddel, der kan kastes i havet, hvis en person falder over ... Se artiklen
mandag
	(-en, -e): Ugens første dag siden 1/1 1973; tidl. var det ugens anden dag. ... Se artiklen
mande
	(vb): 1. I udtryk som: mande ræer, det vil sige at placer ... Se artiklen
mandedæksel
	(-et, -er): Åbning ind til en tank. Mandehullet lukkes vandtæt med en plade ... Se artiklen
mandehul
	(-hullet, -huller): "Mandehuller 450 x 380 mm med stålkarm og 13 mm ... Se artiklen
mandhoved, mandehoved
	(-et, -er): Udskåret træstykke eller træstolpe påsat rorstammen, så den ... Se artiklen
mandskab
	(-et, -er): Besætningens menige medlemmer. crew // ship's company ... Se artiklen
mandskabsaptering
	(-en, -er): Den del af beboelsesområdet, som er tildelt den menige besætning. ... Se artiklen
mandskabsgruppe
	(-n, -r): Mandskabet blev traditionelt fra dampskibenes fremkomst til ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
mandskabslukaf
	(-et, -er): "Mandskabs Lukafer for Matroser og Fyrbødere med Trægarnering paa ... Se artiklen
mandskabsrum
	(-met, -): Det eller de lukafer, hvor personer fra mandskabet opholder sig på ... Se artiklen
mandskabstransportfartøj
	(-et, -er): "Offshore-flåde, der nu består af seks enheder - fire ... Se artiklen
mane
	(vb): Føre et tov fra et sted til et andet rundt om en genstand, som man ikke ... Se artiklen
mangrove
	(-n, -r): Tropiske planter med udstrakt rodnet, der vokser i lavvandede ... Se artiklen
manifest
	(-et, -er): Ladningsdokument. Fortegnelse over skibets ladning eller andet ... Se artiklen
manifoldventil
	(-en, -er): manifold valve. [SKT81 p.312] Kilder
manila
	(-en, -er): Manila eller abaca, Musa textiles er en plante, en bananart ... Se artiklen
manilatrosse
	(-n, -r): Trosse fabrikeret af manilahampetaver. manila hawser ... Se artiklen
manometer
	(-meteret, -metre): "På manøvrepladsen anbringes et manometer med ... Se artiklen
mantel
	(-telen, -tler) mandel: Et afmålt tov eller wire, der farer over en blokskive ... Se artiklen
mantelblok
	(-ken, -ke): Jernblok fastgjort til kæde el. wire fra rå, fra hvilken ... Se artiklen
mantelstag
	(-et, -): Tov, der afstøtter en mast, gerne et bagstag. Mantelen er ofte ... Se artiklen
manteltakkel
	(-taklet, -takler): "Mandel-Takkel, kaldes det Takkel som er med en Mandel." ... Se artiklen
manteltalje
	(-n, -r): Talje som er fastgjort i et mantel og bruges til at hejse denne op ... Se artiklen
manøvre
	(-n, -r) maneuvre (gl.): Et sejlskibs vendinger, bevægelser og tilpasninger ... Se artiklen
manøvrebord
	(-et, -e): Bord på broen med manøvrekontrolinstrumenter. manoeuv ... Se artiklen
manøvredygtig
	(adj.): Være i stand til at ændre kurs og fart og efterleve søvejsreglernes ... Se artiklen
manøvredygtighed
	(-en, -er): Evnen til at manøvrere, dvs. skifte kurs og fart i henhold til ... Se artiklen
manøvreegenskab
	(-en, -er): "Udover overhalingen skal kystpassagerskibet have udvidet rorets ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
manøvreevne
	(-n, -r): I udtryk som fx: Begrænset manøvreevne: I am a hampered ve ... Se artiklen
manøvrefart
	(-en, -er): Styrefart.navigable speed // manoeuvring speed ... Se artiklen
manøvregrej
	(-et, -): Det udstyr, de konstruktionsdele og de instrumenter, der er ... Se artiklen
manøvrehåndtag
	(-et, -): 1. Håndtaget, der sidder på maskinkontrolinstrumentet, og ... Se artiklen
manøvrekarakteristik
	(-ken, -ker): Dss. manøvreegenskab. manoeuvre characteristic // m ... Se artiklen
manøvrelys
	(-et, -): De lanterner og signallys, der anvendes for at informere andre skibe ... Se artiklen
manøvremulighed
	(-en, -er): "Slæbet vil have alvorligt begrænsende manøvremuligheder og vil ... Se artiklen
manøvreplads
	(-en, -er): 1. Vigeplads. Det for de i søvejsreglerne foreskr ... Se artiklen
manøvreplatform
	(-en, -e): Dss. manøvreplads.engine platform // control desk ... Se artiklen
manøvreprøve
	(-n, -r): Under prøvetur eller aflevering af skib afprøvelse af skibets ... Se artiklen
manøvrere
	(vb): "Skibsføreren forsøgte at bakke og på anden måde at manøvrere ... Se artiklen
manøvreror
	(-et, -): "... nævnes de såkaldte tilbageslagsror og manøvreror, der ikke ... Se artiklen
manøvresignal
	(-et, -er): Signal afgivet af et skib med lys eller lyd i henhold til ... Se artiklen
manøvretid
	(-en, -er): manoeuvre time. [NAV4ny p.155] Kilder
marchfart
	(-en, -er): Marchhastighed. Skibets normale sejladshastighed. "Men det havde ... Se artiklen
marconirig
	(-gen, -ge): Dss. bermudarig, hvor hovedsejlet er trekantet og med lig langs, ... Se artiklen
Mare Liberum
	Latin for - Det frie Hav - Havnes frihed. International begreb, der anerkendes ... Se artiklen
mareflynder
	(-en, -e): Fiskeart. Lat. navn Pleuronectes microcephalus - dss. rødtu ... Se artiklen
margyde
	(-n, -r): Ældre udtryk for havfrue. "... hun var et af de Havtrolde, som ... Se artiklen
Maria Bebudelsesdag
	Kirkelig festdag, der er kalendersat den 25/3. Dagen erindrer om Marias ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
marina
	(-en, -er): Lystbådehavn. Havn der er forbeholdt fritidsfartøjer, ofte med ... Se artiklen
marine
	(-n, -r): 1. Grundbetydning: i forbindelse med hav- eller søv ... Se artiklen
marinedistrikt
	(-et, -er): Farvandsregion, hvor søværnsopgavers udførelse er underlagt ... Se artiklen
marineforening
	(-en, -er): Forening for personer med interesse i orlogsvæsen. Hovedparten af ... Se artiklen
Marinehistorisk Selskab
	Forening stiftet 1951-03-05 med formål at støtte formidling og forskning i ... Se artiklen
marinehjemmeværn
	(-et, -): Naval home guard. [MHV p.49, ORL p.56] Kilder
marinehjælpeskib
	(-et, -e): Hjælpefartøj, der ikke selv kan indgå i angrebs- eller ... Se artiklen
marinekalender
	(-en, -e): Kan være et andet navn for en nautisk almanak, men også en ... Se artiklen
marinekompagni
	(-et, -er): Et antal marinesoldater, der er samlet i en enhed af ... Se artiklen
marinekonstabel
	(-belen, -bler): Menig kontraktansat besætningsmedlem.leading sea ... Se artiklen
marinekorps
	(-et, -): En flådeafdeling med soldater, der er uddannet i infanterikrig til ... Se artiklen
marineministerium
	(-et, -er): Admiralty // Department of the Navy // Ministry of Naval Affa ... Se artiklen
Marinens Flyvevæsen
	"Før det danske forsvar ved optagelsen i NATO i 1950 fik et enhedsluftvåben, ... Se artiklen
marinepollutant
	(-en, -er): Materialer eller stoffer, der forurener havene, såfremt de udledes ... Se artiklen
marineprofessorat
	(-et, -er): Udtrykket er mit, men det engelsk er originalt.marine ... Se artiklen
mariner
	(-en, -e): Soldat, der udfører soldatertjeneste på skib, men ikke er ... Se artiklen
marineradio
	(-en, -er): Radio, der er konstrueret, så den kan anvendes til søs. Dvs. den ... Se artiklen
marineskib
	(-et, -e): Dss. orlogsskib. naval vessel. [HOR11/1989] Kilder
marinesplejs
	(-en, -e): Øjesplejs på wire anvendt i Søværnet og navngivet af samme. ... Se artiklen
marinesplitflag
	(-et, -): Dannebrog som splitflag sat på et orlogsfartøj. "Dansk marinespl ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
marinestab
	(-en, -e): Kommandoenhed for overordnet styring i orlogsvæsen.nav ... Se artiklen
Maritim Sikkerhedsinformation, MSI
	Informationstype, der udsendes eller udsendtes til skibe via fx radiotelex, ... Se artiklen
maritime standardudtryk
	Mindre bog udgivet af IMO, hvori man har samlet standardudtryk for al ... Se artiklen
Markab
	Stjerne i stjernebilledet Pegasus, Alfa Pegasi. På den n-lige halvkugle. ... Se artiklen
marle
	(vb): Med halvstik forbinde fx et sejls underlig til et rundholt.m ... Se artiklen
marmering
	(-en, -er): Se også mamering. Sejldugsrør, der ... Se artiklen
marmæle
	(-t, -r): Dss. havmand. merman. [HAVF p.52f] Kilder
MARPOL
	Engelsk forkortelse for MARine POLlution og er korttitel f ... Se artiklen
marquebrev
	(-et, -e): Dss. kaperbrev, repressaliebrev. Myndighedsgodkendelse af et fartøj ... Se artiklen
Marryatske signalsystem
	Udgaven af 1854, The Universal Code of Signals for the Mercantile Mari ... Se artiklen
Mars
	Planeten Mars har skiftende rødligt lys; den er stærkest, når den er i ... Se artiklen
Marsden Squares
	Marsden Squares eller Marsden Numbers er en geografisk inddeling af ... Se artiklen
Marstal Skipperforening
	Forening stiftet 5. februar 1888. Byen havde da indskrevet 275 sejlskibe, og ... Se artiklen
marstallergrammofon
	(-en, -er): Slangudtryk for en harmonika. Marstal accordion. ... Se artiklen
marstallermaner
	(-en, -er): "Det var mærkeligt, jeg stirrede intenst på ham, da han tog det ... Se artiklen
marstallersoda
	(-en, -er): Sand til skuring af træværk og trædæk. Marstal soda ... Se artiklen
marstallersuppe
	(-n, -r) Varm ret, der var ganske almindelig i sejlskibe fra Marstal. Opskrift ... Se artiklen
martingale
	Eng. for agterhaleren. Se agterhaler. martingale. [KUSK p.122f] Kilder
Martins anker
	Patentanker, men med kort stok. Arme i et stykke, der passer ind i læggens ... Se artiklen
marts
	Årets tredje måned. Længde 31 dage. Gammelt dansk navn er Tordmåned efter ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
MAS
	Eng. fork. for Maritime Assistance Service. "Den nye ... Se artiklen
maske
	(-n, -r): Maskerne i et net. the meshes. [HAR] Kilder
maskinanlæg
	(-et, -): Maskineri. machinery. [DS p.803] Kilder
maskinarrangement
	(-et, -er): Tegning der udføres i skala 1:50 fra skibstegnestuen og viser ... Se artiklen
maskinassistent
	(-en, -er): Søfarende under uddannelse til maskinmester i praktik om bord. ... Se artiklen
maskinbesætning
	(-en, -er): De besætningsmedlemmer, der passer maskineriet og omfatter ... Se artiklen
maskincasing
	(-et, -er): Rummet over maskineriet ført gennem et eller flere dæk og ofte i ... Se artiklen
maskinchef
	(-en, -er): Øverste stilling for maskinen i et skib. Maskinchefen leder og ... Se artiklen
maskindagbog
	(-bogen, -bøger): Se også dagbog. "Maskindagbog ... Se artiklen
maskindrevet
	(adj): Fremført ved hjælp af dampmaskine eller dieselmotor for små både ... Se artiklen
maskindørk
	(-en, -e): dækket, som man færdes på underst i maskinen; gulvet i underste ... Se artiklen
maskine
	(-n, -r): "I tykt og taaget Veir gives hvert 2det Minut 3 tæt paa hinanden ... Se artiklen
maskineri
	(-et, -er): Kan dække flere forskellige ting:machinery ... Se artiklen
maskinfradrag
	(-et, -): Fradrag i bruttoregistertonnagen for rumfang, der anvendes til ... Se artiklen
maskingrav
	(-en, -e): Også kaldet sumpen. Området under maskinrummets dørkplader. "T ... Se artiklen
maskinhavari
	(-et, -er): engine trouble // engine breakdown. [EL, EST] Kilder
maskininspektion
	(-en, -er): Rederiets landbaserede afdeling, der tager sig af den overordnede ... Se artiklen
maskininspektør
	(-en, -er): Rederiets ansvarlige for alle dets skibes maskinanlæg og har ... Se artiklen
maskinist
	(-en, -er): søfarende med sønæringsbevis som maskinist, der er en uddannelse ... Se artiklen
maskinkappe
	(-n, -r): "Da det ikke var muligt at trænge ned i motorrummet på grund af ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
maskinkraft
	(-en, -): Den effekt som skibets hovedmaskineri udvikler. engine p ... Se artiklen
maskinmandskab
	(-et, -): Maskinmestre, motormænd, smørere, donkeymænd, fyrbødere, ... Se artiklen
maskinmester
	(-steren, -stre): Teknisk uddannelse. Med bestået maskinmestereksamen kan ... Se artiklen
Maskinmestrenes Forening
	Maskinister samledes 1873-02-11 for at drøfte oprettelsen af en hjælpekasse ... Se artiklen
maskinofficer
	(-en, -er): Dss. maskinmester. engine officer. [OLI p.10, EST] Kilder
maskinordre
	(-n, -r): Ordrer til maskinen blev, så længe der var bemandede maskinrum ... Se artiklen
maskinpersonel
	(-et, -): Menigt mandskab i maskinafdelingen. Dss. maskinmandskab. ... Se artiklen
maskinrum
	(-met, -): engine room // machinery space. [ABC, EST] Kilder
maskinrumsluge
	(-n, -r): Luge, gerne på et øvre dæk, der fører til maskinrummet og som kan ... Se artiklen
maskinrumsventilator
	(-en, -er): engine room fan. [ABC] Kilder
maskinskot
	(-tet, -ter): Skotter foran for og agten for maskinrummet.engine b ... Se artiklen
maskinstativ
	(-et, -er): Maskinstativet er skelettet, som maskinen er bygget på. ... Se artiklen
maskinstrø
	(-et, -er): Maskinstrøerne er opbygninger fra bundstokkene som holder ... Se artiklen
maskintelegraf
	(-en, -er): "En mekanisk maskintelegraf i SB side af styrehus med svar, ... Se artiklen
masqvere
	(vb): I udtrykket masqvere in cours. alter the course. [Saint] Kilder
massaskib, masseskib
	(-et, -e): " Ud over kommandoskibene skulle slaglinien udgøres af en ny ... Se artiklen
massefylde
	(-n,-r): "bulklaster med høj massefylde i mindre skibe." Mass per uni ... Se artiklen
massegods
	(-et, -): Vareparti, der ikke er emballeret som korn, kul og salt. ... Se artiklen
massegodshavn
	(-en, -e): Havn, hvorfra der afsendes eller ankommer bulkladninger, og som er ... Se artiklen
massegodsskib
	(-et, -e): Skibe designet til at føre ladning stuvet løst i lastrummene, fx ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
massetransportskib
	(-et, -e): Dss. massegodsskib. bulkcarrier. [NytfSøf2/1994] Kilder
Massey's lod
	En rotormekanisme, der blev monteret over et dybdelod. Mens loddet gik mod ... Se artiklen
mast
	Mastekonstruktioner i træskibe En mast formet ud af et enkelt stykk ... Se artiklen
mast
	(-en, -er): 1. Lodret tømmer, enten som enkel træstykke ell ... Se artiklen
maste
	(vb): Maste et skib vil sige at montere undermasterne i et sejlskib. ... Se artiklen
mastebalje
	(-n, -r): Trækar, der med bunden i vejret sættes over mastetoppen på oplagte ... Se artiklen
mastebjælke
	(-n, -r): Bjælker, der forstærker dækket, hvor master gennemskærer det. ... Se artiklen
mastebuk
	(-ken, -ke): Lange tømmerspær, der rejses som et slags treben eller ... Se artiklen
mastebøjning
	(-en, -er): mast bending. [HOF p.29] Kilder
mastebånd
	(-et, -): 1. Jernbånd omkring en sammenlagt mast for at styr ... Se artiklen
mastefedt
	(-et, -): Fedtstof til smøring af mast og stænger for mindre friktion. ... Se artiklen
mastefisk
	(-en, -): Kraftigt tømmer mellem dæksbjælkerne med hul til gennemføring af ... Se artiklen
mastefod
	(-foden, -fødder): Sporet eller beslaget på kølsvinet, hvori mastens ... Se artiklen
mastegods
	(-et, -): Den del af en rigning, der er forbundet til masten. mast ... Se artiklen
mastegrav
	(-en, -e): Bassin, hvori mastetræ opbevaredes for at holde det fugtigt, indtil ... Se artiklen
mastehus
	(-et, -e): Dækshus, hvorpå masten er bygget eller en mast, omkring hvilken et ... Se artiklen
mastehældning
	(-en, -er): På handelsskibe er det sædvane at sætte master lodret for ... Se artiklen
mastekile
	(-n, -r): Kiler, der efter masten er anbragt i sit spor, bankes ned mellem mast ... Se artiklen
mastekiste
	(-n, -r): Opstående tømmer på begge sider af masten som en gaffel med ... Se artiklen
masteklampe
	(-n, -r): Klampe på en mast. mast cleat. [FMK p.29] Kilder
Stikord	Beskrivelse
masteknap
	(-knappen, -knapper): "Masteknapper af træ, hver med 2 metalskiver for ... Se artiklen
masteknæ
	(-et, -): Knæ, der ved mastesporet eller dens undeende kan afsprosse ... Se artiklen
mastekogger
	(-et, -e): Opstander af to sidestykker og et bagstykke, hvori en rejsbar ... Se artiklen
mastekran
	(-en,-er): En tømmeropbygget kran, der gerne ombygges af et stenhus for at det ... Se artiklen
mastekrans
	(-en, -er): Træring, der påsættes rundt om mastens gennemføring i dækket ... Se artiklen
mastekrave
	(-n, -r): Sejldugskrave omkring masten og ført ud over mastekiler, ... Se artiklen
mastekravel
	(-len, -ler): Langskibs bjælker mellem de tværgående dæksbjælker på hver ... Se artiklen
mastekrumning
	(-en, -er): "… så der er rigelig frigang til den store mastekrumning på ... Se artiklen
mastelejder
	(-en, -e): "For at komme til Vejrs, gaar man op ad Mastelejderen, en Slags ... Se artiklen
mastelig
	(-et, -): Et sejls lig mod en mast. Se lig.fore leech rope ... Se artiklen
mastelængde
	(-n, -r): Længden på en mast. Noget diffust. Bør udtrykkes som fx ... Se artiklen
mastemager
	(-en, e): Håndværker, der fremstiller master. mast maker ... Se artiklen
mastemand
	(-manden, mænd): Besætningsmedlem på et kapsejladsfartøj, hvis opgave det ... Se artiklen
mastemønt
	(-en, -er): Skikken med at lægge en mønt under masten, stormasten ved ... Se artiklen
masteopbygning
	(-en, -er): Arbejdet med ud af flere stykker tømmer at danne en mast. ... Se artiklen
master
	(-en, -e): Stillingsnavn, engelsk, for en civil officer i et - især engelsk - ... Se artiklen
masteradar
	(-en, -er): Radarantenne anbragt i en mast. mast radar. [NAV4ny p.179] Kilder
mastering
	(-en, -e): Til sejl. Ringe, der går rundt om en mast og som sejlet er lidset ... Se artiklen
masterod
	(-roden, -rødder): Nederste ende af masten.bottom end of amast ... Se artiklen
mastersignal
	(-et, -er): Signal udsendt fra en hovedradiosignalstation i et ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
mastersmath
	(-en, -er): Masterens hjælper med rang som kadetter. Der er gerne tre mather: ... Se artiklen
masterstation
	(-en, -er): Radiosender, der i et navigationsystem virker som hovedsender som ... Se artiklen
masterør
	(-et, -): Moderne master i fritidsfartøjer er ofte fabrikeret af rørlængde, ... Se artiklen
mastesmør
	(-et, -): Harsk smør, der i sejlskibe blev benyttet til smøring af rundholter ... Se artiklen

M

Signalflag M, firkantet flag delt med to hvide diagonaler på blå baggrund. ... Se artiklen

m.s. MARTHA

Kultfilm for danske søfolk. Optaget på Dampskibsselskabet TORMs ASLAU, bygget ... Se artiklen

M'Intyresystem

(-et, -er): Ballasttanksystem konstrueret af skotten M'Intyre i 1852 og ... Se artiklen

maceratorpumpe

(-n, -r): "Inden vandet bliver lukket ind til bakterierne (i ... Se artiklen

Maclachlans gravitationsdavid

(-en, -er): Davidstype for redningsbåde. Davidtypens princip er, at bådens ... Se artiklen

macomasamfund

(-et, -): Havbundstype navngivet efter de der værende organismer. ... Se artiklen

Madagascarstrøm

(-men, --): Relativ svag og smal havstrøm, der løber mod nord mellem Afrika ... Se artiklen

madras

(-sen, -ser): "... og dels til udlægning af såkaldte madrasser, der er ... Se artiklen

madraspenge

(pl): Kompensationstillæg til lønnen, hvis en sømand selv skulle sørge for ... Se artiklen

mafi-trailer

(-en, -e): Lastvognslad, der anvendes til transport af containere og andre ... Se artiklen

magasin

(-et, -er): Krudtmagasin. Rum til opbevaring af krudt. Rummet er beliggende ... Se artiklen

magasinforvalter

(-en, -e): storekeeper.
[HAR] Kilder

magelig

(adj.): "siges om et Skib der ey har heftige Bevægelser ved sine Dueninger ... Se artiklen

magermand

(-manden, -mænd): Gl. betegnelse for foremærsebuglinen og blokken på ... Se artiklen

magnesynkompas

(-set, -ser): magnesyn compass.
[POS p.215, SEH p.154, TAN3 p.20] Kilder

magnet

(-en, -er): Jernforbindelse, der på grund af naturfænomenet magnetisme kan ... Se artiklen

magnetakse

(-n, -r): 1. En magnets længdeakse mellem de to poler. ... Se artiklen

magnetfelt

(-et, -er): Det område uden om en magnet, hvor dens kraft kan konstateres. ... Se artiklen

magnetisk, magnetisme

(adj.; sb: -n, -r): Naturkraft. Magnetismens feltstyrke måles i Tesla. Enheden ... Se artiklen

magnetjernsten

(-en, -): Mineral, der er magnetisk. Se også magnetst ... Se artiklen

magnetkompas

(-set, -ser): Kompas, hvis indstillingskraft er frembragt af en eller flere ... Se artiklen

magnetkraft

(-kraften, -kræfter): Den kraft, som en magnet udøver. Om dens måling - se ... Se artiklen

magnetmine, magnetisk mine

(-n, -r): Krigsmine, der udløses ved et magnetisk skibs passage over minen. ... Se artiklen

magnetnål

(-en, -e): Magnet formet som en tynd stang. magnetic needle // com ... Se artiklen

magnetostriktion

(-en, -er): Dss. piezoelektriske effekt. Egenskab ved visse metaller som ... Se artiklen

magnetpol, magnetisk pol

(-en, -er): 1. Punkt beliggende ca. 1/10 inde på en magnet fr ... Se artiklen

magnetron

(-en, -er): Komponent i et radaranlæg.
magnetron. Kilder

magnetsten

(-en, -e): Mineral, der er magnetisk. Se også mag ... Se artiklen

magnetsystem

(-et, -er): Benævnelse for den del af et kompas, der indeholder magneten eller ... Se artiklen

magnuskran

(-en, -er): Kran opkaldt efter tyske modeller fra skibe, hvori magnus indgår i ... Se artiklen

magsvejr

(-et, -): "Han selv benytter f.eks. så meget magsvejr som muligt til at tage ... Se artiklen

mahl, malle

(-et, -e): 1. Vinkelmål, skabelon, benyttet under afslagninge ... Se artiklen

mahlbræt

(-brædtet, -brædder): Et bræt på omkring 65-75 cm længde og med en bredde ... Se artiklen

mahle, male

(vb): Mahle af. "Klampbyggeren havde egentlig ingen metode dertil [danne formen ... Se artiklen

mahlhugge

(vb): "At mahlhugge er Træ er ved hugning at danne det efter de erholdte ... Se artiklen

mahlkant

(-en, -er): På et spant den modsatte kant af nådkanten. [DMO] "Mahlkant. E ... Se artiklen

mahlloft

(-et, -er): Dss. afslagningsloft.
mould loft.
[Benzon] Kilder

mahlstok, malstok

(-ken, -ke): Smigstok, vrangbue. Skibsbyggerværktøj til hjælp ved dannelse ... Se artiklen

mahlsætte

(vb): Malsætte. Bøje en flange på spantet, så den følger en plades facon, ... Se artiklen

MAIB

Eng. forkortelse for Marine Accident Investigation Branch. ... Se artiklen

maierformskib

(-et, -e): Skrogform konstrueret af den østrigske ingeniør Fr. Maier omkring ... Se artiklen

maierstævn

(-en, -e): "Anvendelsen af jagtstævnen - under betegnelsen maierstævn - i et ... Se artiklen

MAIG

Eng. fork. for Maritime Administration Implementation Group ... Se artiklen

Maihak trykindikator

(sb.): Instrument der måler den kraft, som en cylinder i en dieselmotor ... Se artiklen

mainbrace

Eng. for storsejlbras.mainbrace ... Se artiklen

maj

Årets femte måned. Længde 31 dage. Gammelt dansk navn er Majmåned. Se ... Se artiklen

makrel

(-len, -ler): 1. Fiskeart, Scomber scombus.macke ... Se artiklen

maksimal

(adj): I udtryk som: Maksimal fart: saturation sped ... Se artiklen

maksimalrate

(-n, -r): Indført af fragtnævnet under WW2 for at lægge loft over ... Se artiklen

maksimum

(-mumet, -ma): I udtryk som: Maksimumsdeviation.maximum ... Se artiklen

mal

Se mahl. Kilder

male

(vb): 1. Påføre maling og lak med pensel, rulle eller sprø ... Se artiklen

malekode

(-n, -r): National dansk inddeling af malingstyper efter farlighed for ... Se artiklen

malerflåde

(-n, -r): Mindre flåde med plan overflade, hvorpå mandskabet kan stå, når ... Se artiklen

malergang

(-en, -e): Smalt bælte langs et skibs udvendige side omkring vandlinjen. ... Se artiklen

malerpistol

(-en, -er): Redskab til påføring af maling, hvor malingen ved tryk føres ... Se artiklen

malerrulle

(-n, -r): Rulle, der på sit håndtag kan rotere og er forsynet med en sugende ... Se artiklen

malerrum

(-met, -): "Malerrum indrettes i bak, der anbringes galvaniseret bord med ... Se artiklen

malerskab

(-et, -e): Skab eller indelukke, der på mindre skibe funktionsmæssigt svarer ... Se artiklen

malflyde

(vb): Om genstand med en massefylde på 1 eller lige under 1, der flyder i ... Se artiklen

maling

(-en, -er): Kemiske produkter, der påsmøres skibes overflader for at beskytte ... Se artiklen

malingslag

(-et, -): coat of paint.
[SKT81 p.27, EL] Kilder

malmskib

(-et, -e): Massegodsskib, bulkcarrier, hvis lastrum er indrettet til transport ... Se artiklen

malstrøm

(-men, -me): Strømhvirvel.whirlpool // maelstrom. ... Se artiklen

mamering, marmering

(-en, -er) mammering, gl.: Slangeforbindelse ved pumper. Sejldugsrør, tjæret, ... Se artiklen

management

(-et, -er): Et skib er i management, når et andet firma end skibets rederi er ... Se artiklen

Manby's redningsmorter

(-, -er): "Rygtet om de engelske opfindelser nåede også til Danmark, og i ... Se artiklen

manchet

(-ten, -ter): Overtræk af sejldug dækkende vantskruers fedtede gevindstykker. ... Se artiklen

mand

(manden, mænd): Specielt om mandskab, som i "alle mand på dæk", "dagmand". ... Se artiklen

mand-over-bord-båd

(-en, -e): Lille hurtiggående motorbåd, der kan udsættes momentant fra ... Se artiklen

mand-over-bord-manøvre

(-n, -r): Et fartøjs manøvrering, efter en person er faldet over bord, for at ... Se artiklen

mand-over-bord-signal, MOB-signal

(-et, -er): Redningsmiddel, der kan kastes i havet, hvis en person falder over ... Se artiklen

mandag

(-en, -e): Ugens første dag siden 1/1 1973; tidl. var det ugens anden dag. ... Se artiklen

mande

(vb): 1. I udtryk som: mande ræer, det vil sige at placer ... Se artiklen

mandedæksel

(-et, -er): Åbning ind til en tank. Mandehullet lukkes vandtæt med en plade ... Se artiklen

mandehul

(-hullet, -huller): "Mandehuller 450 x 380 mm med stålkarm og 13 mm ... Se artiklen

mandhoved, mandehoved

(-et, -er): Udskåret træstykke eller træstolpe påsat rorstammen, så den ... Se artiklen

mandskab

(-et, -er): Besætningens menige medlemmer. crew // ship's company ... Se artiklen

mandskabsaptering

(-en, -er): Den del af beboelsesområdet, som er tildelt den menige besætning. ... Se artiklen

mandskabsgruppe

(-n, -r): Mandskabet blev traditionelt fra dampskibenes fremkomst til ... Se artiklen

mandskabslukaf

(-et, -er): "Mandskabs Lukafer for Matroser og Fyrbødere med Trægarnering paa ... Se artiklen

mandskabsrum

(-met, -): Det eller de lukafer, hvor personer fra mandskabet opholder sig på ... Se artiklen

mandskabstransportfartøj

(-et, -er): "Offshore-flåde, der nu består af seks enheder - fire ... Se artiklen

mane

(vb): Føre et tov fra et sted til et andet rundt om en genstand, som man ikke ... Se artiklen

mangrove

(-n, -r): Tropiske planter med udstrakt rodnet, der vokser i lavvandede ... Se artiklen

manifest

(-et, -er): Ladningsdokument. Fortegnelse over skibets ladning eller andet ... Se artiklen

manifoldventil

(-en, -er): manifold valve.
[SKT81 p.312] Kilder

manila

(-en, -er): Manila eller abaca, Musa textiles er en plante, en bananart ... Se artiklen

manilatrosse

(-n, -r): Trosse fabrikeret af manilahampetaver. manila hawser ... Se artiklen

manometer

(-meteret, -metre): "På manøvrepladsen anbringes et manometer med ... Se artiklen

mantel

(-telen, -tler) mandel: Et afmålt tov eller wire, der farer over en blokskive ... Se artiklen

mantelblok

(-ken, -ke): Jernblok fastgjort til kæde el. wire fra rå, fra hvilken ... Se artiklen

mantelstag

(-et, -): Tov, der afstøtter en mast, gerne et bagstag. Mantelen er ofte ... Se artiklen

manteltakkel

(-taklet, -takler): "Mandel-Takkel, kaldes det Takkel som er med en Mandel." ... Se artiklen

manteltalje

(-n, -r): Talje som er fastgjort i et mantel og bruges til at hejse denne op ... Se artiklen

manøvre

(-n, -r) maneuvre (gl.): Et sejlskibs vendinger, bevægelser og tilpasninger ... Se artiklen

manøvrebord

(-et, -e): Bord på broen med manøvrekontrolinstrumenter. manoeuv ... Se artiklen

manøvredygtig

(adj.): Være i stand til at ændre kurs og fart og efterleve søvejsreglernes ... Se artiklen

manøvredygtighed

(-en, -er): Evnen til at manøvrere, dvs. skifte kurs og fart i henhold til ... Se artiklen

manøvreegenskab

(-en, -er): "Udover overhalingen skal kystpassagerskibet have udvidet rorets ... Se artiklen

manøvreevne

(-n, -r): I udtryk som fx: Begrænset manøvreevne: I am a hampered ve ... Se artiklen

manøvrefart

(-en, -er): Styrefart.navigable speed // manoeuvring speed ... Se artiklen

manøvregrej

(-et, -): Det udstyr, de konstruktionsdele og de instrumenter, der er ... Se artiklen

manøvrehåndtag

(-et, -): 1. Håndtaget, der sidder på maskinkontrolinstrumentet, og ... Se artiklen

manøvrekarakteristik

(-ken, -ker): Dss. manøvreegenskab. manoeuvre characteristic // m ... Se artiklen

manøvrelys

(-et, -): De lanterner og signallys, der anvendes for at informere andre skibe ... Se artiklen

manøvremulighed

(-en, -er): "Slæbet vil have alvorligt begrænsende manøvremuligheder og vil ... Se artiklen

manøvreplads

(-en, -er): 1. Vigeplads. Det for de i søvejsreglerne foreskr ... Se artiklen

manøvreplatform

(-en, -e): Dss. manøvreplads.engine platform // control desk ... Se artiklen

manøvreprøve

(-n, -r): Under prøvetur eller aflevering af skib afprøvelse af skibets ... Se artiklen

manøvrere

(vb): "Skibsføreren forsøgte at bakke og på anden måde at manøvrere ... Se artiklen

manøvreror

(-et, -): "... nævnes de såkaldte tilbageslagsror og manøvreror, der ikke ... Se artiklen

manøvresignal

(-et, -er): Signal afgivet af et skib med lys eller lyd i henhold til ... Se artiklen

manøvretid

(-en, -er): manoeuvre time.
[NAV4ny p.155] Kilder

marchfart

(-en, -er): Marchhastighed. Skibets normale sejladshastighed. "Men det havde ... Se artiklen

marconirig

(-gen, -ge): Dss. bermudarig, hvor hovedsejlet er trekantet og med lig langs, ... Se artiklen

Mare Liberum

Latin for - Det frie Hav - Havnes frihed. International begreb, der anerkendes ... Se artiklen

mareflynder

(-en, -e): Fiskeart. Lat. navn Pleuronectes microcephalus - dss. rødtu ... Se artiklen

margyde

(-n, -r): Ældre udtryk for havfrue. "... hun var et af de Havtrolde, som ... Se artiklen

Maria Bebudelsesdag

Kirkelig festdag, der er kalendersat den 25/3. Dagen erindrer om Marias ... Se artiklen

marina

(-en, -er): Lystbådehavn. Havn der er forbeholdt fritidsfartøjer, ofte med ... Se artiklen

marine

(-n, -r): 1. Grundbetydning: i forbindelse med hav- eller søv ... Se artiklen

marinedistrikt

(-et, -er): Farvandsregion, hvor søværnsopgavers udførelse er underlagt ... Se artiklen

marineforening

(-en, -er): Forening for personer med interesse i orlogsvæsen. Hovedparten af ... Se artiklen

Marinehistorisk Selskab

Forening stiftet 1951-03-05 med formål at støtte formidling og forskning i ... Se artiklen

marinehjemmeværn

(-et, -): Naval home guard.
[MHV p.49, ORL p.56] Kilder

marinehjælpeskib

(-et, -e): Hjælpefartøj, der ikke selv kan indgå i angrebs- eller ... Se artiklen

marinekalender

(-en, -e): Kan være et andet navn for en nautisk almanak, men også en ... Se artiklen

marinekompagni

(-et, -er): Et antal marinesoldater, der er samlet i en enhed af ... Se artiklen

marinekonstabel

(-belen, -bler): Menig kontraktansat besætningsmedlem.leading sea ... Se artiklen

marinekorps

(-et, -): En flådeafdeling med soldater, der er uddannet i infanterikrig til ... Se artiklen

marineministerium

(-et, -er): Admiralty // Department of the Navy // Ministry of Naval Affa ... Se artiklen

Marinens Flyvevæsen

"Før det danske forsvar ved optagelsen i NATO i 1950 fik et enhedsluftvåben, ... Se artiklen

marinepollutant

(-en, -er): Materialer eller stoffer, der forurener havene, såfremt de udledes ... Se artiklen

marineprofessorat

(-et, -er): Udtrykket er mit, men det engelsk er originalt.marine ... Se artiklen

mariner

(-en, -e): Soldat, der udfører soldatertjeneste på skib, men ikke er ... Se artiklen

marineradio

(-en, -er): Radio, der er konstrueret, så den kan anvendes til søs. Dvs. den ... Se artiklen

marineskib

(-et, -e): Dss. orlogsskib.
naval vessel.
[HOR11/1989] Kilder

marinesplejs

(-en, -e): Øjesplejs på wire anvendt i Søværnet og navngivet af samme. ... Se artiklen

marinesplitflag

(-et, -): Dannebrog som splitflag sat på et orlogsfartøj. "Dansk marinespl ... Se artiklen

marinestab

(-en, -e): Kommandoenhed for overordnet styring i orlogsvæsen.nav ... Se artiklen

Maritim Sikkerhedsinformation, MSI

Informationstype, der udsendes eller udsendtes til skibe via fx radiotelex, ... Se artiklen

maritime standardudtryk

Mindre bog udgivet af IMO, hvori man har samlet standardudtryk for al ... Se artiklen

Markab

Stjerne i stjernebilledet Pegasus, Alfa Pegasi. På den n-lige halvkugle. ... Se artiklen

marle

(vb): Med halvstik forbinde fx et sejls underlig til et rundholt.m ... Se artiklen

marmering

(-en, -er): Se også mamering. Sejldugsrør, der ... Se artiklen

marmæle

(-t, -r): Dss. havmand.
merman.
[HAVF p.52f] Kilder

MARPOL

Engelsk forkortelse for MARine POLlution og er korttitel f ... Se artiklen

marquebrev

(-et, -e): Dss. kaperbrev, repressaliebrev. Myndighedsgodkendelse af et fartøj ... Se artiklen

Marryatske signalsystem

Udgaven af 1854, The Universal Code of Signals for the Mercantile Mari ... Se artiklen

Mars

Planeten Mars har skiftende rødligt lys; den er stærkest, når den er i ... Se artiklen

Marsden Squares

Marsden Squares eller Marsden Numbers er en geografisk inddeling af ... Se artiklen

Marstal Skipperforening

Forening stiftet 5. februar 1888. Byen havde da indskrevet 275 sejlskibe, og ... Se artiklen

marstallergrammofon

(-en, -er): Slangudtryk for en harmonika. Marstal accordion. ... Se artiklen

marstallermaner

(-en, -er): "Det var mærkeligt, jeg stirrede intenst på ham, da han tog det ... Se artiklen

marstallersoda

(-en, -er): Sand til skuring af træværk og trædæk. Marstal soda ... Se artiklen

marstallersuppe

(-n, -r) Varm ret, der var ganske almindelig i sejlskibe fra Marstal. Opskrift ... Se artiklen

martingale

Eng. for agterhaleren. Se agterhaler.
martingale.
[KUSK p.122f] Kilder

Martins anker

Patentanker, men med kort stok. Arme i et stykke, der passer ind i læggens ... Se artiklen

marts

Årets tredje måned. Længde 31 dage. Gammelt dansk navn er Tordmåned efter ... Se artiklen

MAS

Eng. fork. for Maritime Assistance Service. "Den nye ... Se artiklen

maske

(-n, -r): Maskerne i et net.
the meshes.
[HAR] Kilder

maskinanlæg

(-et, -): Maskineri. machinery.
[DS p.803]
Kilder

maskinarrangement

(-et, -er): Tegning der udføres i skala 1:50 fra skibstegnestuen og viser ... Se artiklen

maskinassistent

(-en, -er): Søfarende under uddannelse til maskinmester i praktik om bord. ... Se artiklen

maskinbesætning

(-en, -er): De besætningsmedlemmer, der passer maskineriet og omfatter ... Se artiklen

maskincasing

(-et, -er): Rummet over maskineriet ført gennem et eller flere dæk og ofte i ... Se artiklen

maskinchef

(-en, -er): Øverste stilling for maskinen i et skib. Maskinchefen leder og ... Se artiklen

maskindagbog

(-bogen, -bøger): Se også dagbog. "Maskindagbog ... Se artiklen

maskindrevet

(adj): Fremført ved hjælp af dampmaskine eller dieselmotor for små både ... Se artiklen

maskindørk

(-en, -e): dækket, som man færdes på underst i maskinen; gulvet i underste ... Se artiklen

maskine

(-n, -r): "I tykt og taaget Veir gives hvert 2det Minut 3 tæt paa hinanden ... Se artiklen

maskineri

(-et, -er): Kan dække flere forskellige ting:machinery ... Se artiklen

maskinfradrag

(-et, -): Fradrag i bruttoregistertonnagen for rumfang, der anvendes til ... Se artiklen

maskingrav

(-en, -e): Også kaldet sumpen. Området under maskinrummets dørkplader. "T ... Se artiklen

maskinhavari

(-et, -er): engine trouble // engine breakdown.
[EL, EST] Kilder

maskininspektion

(-en, -er): Rederiets landbaserede afdeling, der tager sig af den overordnede ... Se artiklen

maskininspektør

(-en, -er): Rederiets ansvarlige for alle dets skibes maskinanlæg og har ... Se artiklen

maskinist

(-en, -er): søfarende med sønæringsbevis som maskinist, der er en uddannelse ... Se artiklen

maskinkappe

(-n, -r): "Da det ikke var muligt at trænge ned i motorrummet på grund af ... Se artiklen

maskinkraft

(-en, -): Den effekt som skibets hovedmaskineri udvikler. engine p ... Se artiklen

maskinmandskab

(-et, -): Maskinmestre, motormænd, smørere, donkeymænd, fyrbødere, ... Se artiklen

maskinmester

(-steren, -stre): Teknisk uddannelse. Med bestået maskinmestereksamen kan ... Se artiklen

Maskinmestrenes Forening

Maskinister samledes 1873-02-11 for at drøfte oprettelsen af en hjælpekasse ... Se artiklen

maskinofficer

(-en, -er): Dss. maskinmester.
engine officer.
[OLI p.10, EST] Kilder

maskinordre

(-n, -r): Ordrer til maskinen blev, så længe der var bemandede maskinrum ... Se artiklen

maskinpersonel

(-et, -): Menigt mandskab i maskinafdelingen. Dss. maskinmandskab. ... Se artiklen

maskinrum

(-met, -): engine room // machinery space.
[ABC, EST] Kilder

maskinrumsluge

(-n, -r): Luge, gerne på et øvre dæk, der fører til maskinrummet og som kan ... Se artiklen

maskinrumsventilator

(-en, -er): engine room fan.
[ABC] Kilder

maskinskot

(-tet, -ter): Skotter foran for og agten for maskinrummet.engine b ... Se artiklen

maskinstativ

(-et, -er): Maskinstativet er skelettet, som maskinen er bygget på. ... Se artiklen

maskinstrø

(-et, -er): Maskinstrøerne er opbygninger fra bundstokkene som holder ... Se artiklen

maskintelegraf

(-en, -er): "En mekanisk maskintelegraf i SB side af styrehus med svar, ... Se artiklen

masqvere

(vb): I udtrykket masqvere in cours.
alter the course.
[Saint] Kilder

massaskib, masseskib

(-et, -e): " Ud over kommandoskibene skulle slaglinien udgøres af en ny ... Se artiklen

massefylde

(-n,-r): "bulklaster med høj massefylde i mindre skibe." Mass per uni ... Se artiklen

massegods

(-et, -): Vareparti, der ikke er emballeret som korn, kul og salt. ... Se artiklen

massegodshavn

(-en, -e): Havn, hvorfra der afsendes eller ankommer bulkladninger, og som er ... Se artiklen

massegodsskib

(-et, -e): Skibe designet til at føre ladning stuvet løst i lastrummene, fx ... Se artiklen

massetransportskib

(-et, -e): Dss. massegodsskib.
bulkcarrier.
[NytfSøf2/1994] Kilder

Massey's lod

En rotormekanisme, der blev monteret over et dybdelod. Mens loddet gik mod ... Se artiklen

mast

Mastekonstruktioner i træskibe En mast formet ud af et enkelt stykk ... Se artiklen

mast

(-en, -er): 1. Lodret tømmer, enten som enkel træstykke ell ... Se artiklen

maste

(vb): Maste et skib vil sige at montere undermasterne i et sejlskib. ... Se artiklen

mastebalje

(-n, -r): Trækar, der med bunden i vejret sættes over mastetoppen på oplagte ... Se artiklen

mastebjælke

(-n, -r): Bjælker, der forstærker dækket, hvor master gennemskærer det. ... Se artiklen

mastebuk

(-ken, -ke): Lange tømmerspær, der rejses som et slags treben eller ... Se artiklen

mastebøjning

(-en, -er): mast bending.
[HOF p.29] Kilder

mastebånd

(-et, -): 1. Jernbånd omkring en sammenlagt mast for at styr ... Se artiklen

mastefedt

(-et, -): Fedtstof til smøring af mast og stænger for mindre friktion. ... Se artiklen

mastefisk

(-en, -): Kraftigt tømmer mellem dæksbjælkerne med hul til gennemføring af ... Se artiklen

mastefod

(-foden, -fødder): Sporet eller beslaget på kølsvinet, hvori mastens ... Se artiklen

mastegods

(-et, -): Den del af en rigning, der er forbundet til masten. mast ... Se artiklen

mastegrav

(-en, -e): Bassin, hvori mastetræ opbevaredes for at holde det fugtigt, indtil ... Se artiklen

mastehus

(-et, -e): Dækshus, hvorpå masten er bygget eller en mast, omkring hvilken et ... Se artiklen

mastehældning

(-en, -er): På handelsskibe er det sædvane at sætte master lodret for ... Se artiklen

mastekile

(-n, -r): Kiler, der efter masten er anbragt i sit spor, bankes ned mellem mast ... Se artiklen

mastekiste

(-n, -r): Opstående tømmer på begge sider af masten som en gaffel med ... Se artiklen

masteklampe

(-n, -r): Klampe på en mast.
mast cleat.
[FMK p.29] Kilder

masteknap

(-knappen, -knapper): "Masteknapper af træ, hver med 2 metalskiver for ... Se artiklen

masteknæ

(-et, -): Knæ, der ved mastesporet eller dens undeende kan afsprosse ... Se artiklen

mastekogger

(-et, -e): Opstander af to sidestykker og et bagstykke, hvori en rejsbar ... Se artiklen

mastekran

(-en,-er): En tømmeropbygget kran, der gerne ombygges af et stenhus for at det ... Se artiklen

mastekrans

(-en, -er): Træring, der påsættes rundt om mastens gennemføring i dækket ... Se artiklen

mastekrave

(-n, -r): Sejldugskrave omkring masten og ført ud over mastekiler, ... Se artiklen

mastekravel

(-len, -ler): Langskibs bjælker mellem de tværgående dæksbjælker på hver ... Se artiklen

mastekrumning

(-en, -er): "… så der er rigelig frigang til den store mastekrumning på ... Se artiklen

mastelejder

(-en, -e): "For at komme til Vejrs, gaar man op ad Mastelejderen, en Slags ... Se artiklen

mastelig

(-et, -): Et sejls lig mod en mast. Se lig.fore leech rope ... Se artiklen

mastelængde

(-n, -r): Længden på en mast. Noget diffust. Bør udtrykkes som fx ... Se artiklen

mastemager

(-en, e): Håndværker, der fremstiller master. mast maker ... Se artiklen

mastemand

(-manden, mænd): Besætningsmedlem på et kapsejladsfartøj, hvis opgave det ... Se artiklen

mastemønt

(-en, -er): Skikken med at lægge en mønt under masten, stormasten ved ... Se artiklen

masteopbygning

(-en, -er): Arbejdet med ud af flere stykker tømmer at danne en mast. ... Se artiklen

master

(-en, -e): Stillingsnavn, engelsk, for en civil officer i et - især engelsk - ... Se artiklen

masteradar

(-en, -er): Radarantenne anbragt i en mast.
mast radar.
[NAV4ny p.179] Kilder

mastering

(-en, -e): Til sejl. Ringe, der går rundt om en mast og som sejlet er lidset ... Se artiklen

masterod

(-roden, -rødder): Nederste ende af masten.bottom end of amast ... Se artiklen

mastersignal

(-et, -er): Signal udsendt fra en hovedradiosignalstation i et ... Se artiklen

mastersmath

(-en, -er): Masterens hjælper med rang som kadetter. Der er gerne tre mather: ... Se artiklen

masterstation

(-en, -er): Radiosender, der i et navigationsystem virker som hovedsender som ... Se artiklen

masterør

(-et, -): Moderne master i fritidsfartøjer er ofte fabrikeret af rørlængde, ... Se artiklen

mastesmør

(-et, -): Harsk smør, der i sejlskibe blev benyttet til smøring af rundholter ... Se artiklen

mastespiger

(-et, -e): Mastesøm a 7 til 11 tommer. De er tyndere end skibssøm og hakkede ... Se artiklen

mastespor

(-et, -): Fordybning eller spor i køltømmeret, hvori mastefoden indsættes, ... Se artiklen

mastestol

(-en, -e): Huller anbragt i kølsvinet hvori masteenden hviler. ma ... Se artiklen

mastestreg

(-en, -er): Fra dagbogsføring i sejlskibstiden. Her var der en skematisk ... Se artiklen

mastetop

(-pen, -pe): "Den Deel af Masten, som er imellem Salingen og Æselhovedet ... Se artiklen

mastetoprigning

(-en, -er): "… hvilket vil sige at fortrekantens stag er ført helt til tops, ... Se artiklen

mastetopspiler

(-en, -e): "… igen bruge deres mastetopspiler, som var forbudt i Sydhavet." ... Se artiklen

mastetræ

(-et, -): "Ligevoxet Fyrretræ, hvoraf Master forfærdiges, efterat Gjeden er ... Se artiklen

masteværk

(-et, -): Alt udstyr og rigningsdele i forbindelse med alle masterne. ... Se artiklen

masutolie

(-n, -r): Olierester anvendt til smøring af dæksplader og andre jerndele for ... Se artiklen

Masutten

Rederiet "Progress blev i daglig tale benævnt Masutten, det kom af, at man ... Se artiklen

materiale

(-t, -r): "Takkelage, Blokke, Jomfruer, Kouse, Nagler, Brandgods, Tjære, Talg, ... Se artiklen

materialeregnskabsfører

(-en, -e): I orlogsskibe i sejlskibstiden en af Bådsmændene. boo ... Se artiklen

materialevandring

(-en, -er): Om sandflugt, bundmaterialers vandring på havbunden. ... Se artiklen

materielmester

(-steren, -stre): Formand for opsynet med storesbeholdning og udlevering af ... Se artiklen

math

(-en, -er): Stillingsbetegnelse for en hjælper, eller regulær stilling i ... Se artiklen

matros

(-en, -er): For 1900-tallet, indtil uddannelsens og titlens ændring i ... Se artiklen

matrosbefalingsmand

(-manden, mænd): En slags underofficerer udpeget blandt matroskorpset i ... Se artiklen

matrosbukser

(pl., -ne): (Upræcis angivelse, tegning ikke vist). trousers.
[HAR] Kilder

matrosed

(-en, -er): Sømandsbanden og sværgen.rapper.[HAR ... Se artiklen

matroshue

(-n, -r): Menige søfolk i orlogsmarinen har haft flere hovedbeklædninger, og ... Se artiklen

matroslærling

(-en, -e): Begynderstilling i matroskorpset. Derfra avancerede man til ... Se artiklen

matrosmesse

(-n, -r): Spiserum for skibets matroser, letmatroser, jungmænd og måske ... Se artiklen

matrospik

(-ken, -ke): Økseredskab med en spids hage modsat øksebladet, så en matros ... Se artiklen

matrostrøje

(-n, -r): Kort trøje, der ikke forhindrer arbejde til vejrs i rigningen. ... Se artiklen

matrosunderofficer

(-en, -er): Befalingsmand udpeget i matroskorpset til fx bådsmand i ... Se artiklen

matte

(-n, -r): Gl. for måtte. Kan ofte være i betydningen skamfilingsmåtte - fx ... Se artiklen

MAXWAVE

Eng. fork. for Maximum Waves. "Det EU-finansierede forskningsprojekt går ud ... Se artiklen

Mayday

Eng. udtryk, der bruges i nødkommunikation, når menneskeliv er i fare. Se ... Se artiklen

MBL

Eng. fork. for Minimum Breaking Load brugt i forbindelse m ... Se artiklen

McGregorluge

(-n, -r): Patentlugesystem med stålsektioner, der kan foldes eller rulles til ... Se artiklen

McIntyresystemet

Aar 1852 indførtes McIntyre-Systemet, hvor sidestringeren er bibeholdt, ... Se artiklen

medbør

(-en, -er): Medvind. "Og de har skam fået kam til manen om bord på ... Se artiklen

medføre

(vb): I udtryk som fx:medføre passager.carry passenger ... Se artiklen

medical report

(-en, -er): Rapport over observationer om syg sømand om bord sendt til et ... Se artiklen

medicalsamtale

(-n, -r): Samtale ført mellem skib og læge på Radiomedicalstation. ... Se artiklen

medicinskiste

(-n, -r): Almindelig benævnelse på en mængde medicin og medicinsk udstyr, ... Se artiklen

medreder

(-en, -e): Dss. partreder.
part owner.
[EL] Kilder

medsejlads

(-en, -er): Persontransport, hvor den pågældende ikke er en del af ... Se artiklen

medslæb

(-et, -): I udtryksom fx: medslæbsbølge. Bølgebevægelse opstået ... Se artiklen

medstrømsfelt

(-et, -er): "Medstrømsfeltet er vandets strømning i propellens ... Se artiklen

Medusa

Hentyder til den franske fregat MEDUSAs forlis den 2/7 i 1816 på en sandbanke ... Se artiklen

megacarrier

(-en, -s): Om containerskibe med volumen større end 4.000 TEUs. m ... Se artiklen

megahub

(-en, -s): Kontinenthavne med modtagefaciliteter på 4.000 TEU og mere. ... Se artiklen

meldelinje

(-n, -r): Position på en rute, hvorfra der skal meldes om et skibs bevægelser ... Se artiklen

meldetjeneste

(-n, -r): Myndighedsservice, der skal modtage og analysere modtagne meldinger ... Se artiklen

meldingstelegram

(-met, -mer): Rapport sendt til en meldecentral som telegram. repo ... Se artiklen

melee, melé

(-n, -r): Taktisk orden. "Kampen udviklede sig til en heftig melé." ... Se artiklen

melkrudt

(-et, -): Fint pulveriseret krudt.
mealed gun-powder.
[HAR] Kilder

mellem fuld og let

Udtryk om en sømand, der har eller næsten har sejltid til at blive matros, ... Se artiklen

mellemagterstævn

(-en, -e): stern post.
[Saint] Kilder

mellembardun

(-en, -er): Barduner, der går fra den ene spantebuk til den næste spantebuk, ... Se artiklen

mellembassin

(-net, -ner): Midterste havnebassin af flere.
middle basin.
[FISK p.159] Kilder

mellemdæk

(-ket, -): Dæk under hoveddækket eller vejrdækket. Der kan være mere end et ... Se artiklen

mellemdæksknæ

(-et, -): Knæ, der forbinder mellemdæksbjælker med skibssiden. ... Se artiklen

mellemdækspassager

(-en, -er): Emigrantskibspassager på billigste klasse.steerage pa ... Se artiklen

mellemdæksplads

(-en, -er): Billigste befodringsbillet på især emigrantskibe. st ... Se artiklen

mellemeuropæisk tid

Den zonetid, der anvendes i Mellemeuropa. Zonetid +1, dvs. en time mere end ... Se artiklen

mellemfyr

(-et, -): I en fyrlinje med tre fyr, det midterste. intermediate l ... Se artiklen

mellemgerd

(-en, -er): Gerd mellem to bomme i modsætning til ydergerder mellem bom og ... Se artiklen

mellemhaler

(-en, -e): Line, der forbinder to davider af typen, der kan dreje cirkulært i ... Se artiklen

mellemhavn

(-en, -e): Havn, der anløbes undervejs på en rejse fra A til B.i ... Se artiklen

mellemhovedkurs

(-en, -er): Kurs udtrykt i streger, der ligger mellem de fire hovedkurser, ... Se artiklen

mellemklyver

(-en, -e): Dss. bindenklyveren. Et af stagsejlene. Se sejlen ... Se artiklen

mellemknægtstagsejl

(-et, -): Gl. udtryk for et stagsejl sat mellem mesanmasten og den ... Se artiklen

mellemline

(-n, -r): Line på ca. 2 m, der adskiller to grupper af signalflag. ... Se artiklen

mellemluft

(-en, -): Vindstyrke mellem svag vind og størk vind. Upræcis angivelse. ... Se artiklen

mellemløber

(-en, -e): Det midterste af tre ankertove, der er sammensplejsede til ... Se artiklen

mellemmast

(-en, -er): Den tredje mast af fire eller fem.
middle mast.
[FMK p.74] Kilder

mellemspant

(-et, -er): "Mellemspanterne bestaar af Rammer sammensat af bulb-vinkeljern mod ... Se artiklen

mellemstagsejl

(-et, -): Sejl sat på skonnerter på stag mellem fokkemastens og stormastens ... Se artiklen

mellemstok

(-ken, -ke): Skærstok uden ryg, der placeres midt under lugedækslerne. ... Se artiklen

mellemstrygning

(-en, -er): Malingslag påført efter grunding og inden dækfarven. ... Se artiklen

mellemstængestagsejl

(-et, -): "Takkelagen til dette Slags Stagseil adskiller sig fra den som bruges ... Se artiklen

mellemstævn

(-en, -e): Mellemstævnen forbinder kølen og agterstævnen på dennes forkant. ... Se artiklen

mellemvant

(-et, -er): Hvis riggen har to sæt sallingshorn, vil der også være et ... Se artiklen

membran-tank

(-en, -e): Tank beregnet til transport af flydende gas nedkølet til minus ... Se artiklen

membran-type

"... skibe er af membran-typen. Generelt findes der to primære former for ... Se artiklen

membranhorn

(-et, -): "På passende steder anbringes 2 membranhorn, som virker med ... Se artiklen

membranhorn

(-et, -): "Membranhorn arrangeres på forkant af skorsten." diaphr ... Se artiklen

membransirene

(-n, -r): Dss. hydrofon.
hydrophone.
[H&S60 p.124] Kilder

menagerivogter

(-en, -e) menagerievogter: Opsynsmanden for skibet beholdning af levende ... Se artiklen

menig

(-en, -e): Mandskab, der ikke er officerer.
rating.
[STCW p.5, EST] Kilder

Meons anker

—> Danforth anker.
Meon's anchor.
[NIC p.93] Kilder

MEPC

Engelsk forkortelse for Marine Environment Protection Committee ... Se artiklen

Mercator

Gerardus Mercator, 1512-03-05 til 1594-12-02, kartograf, der fik stor betydning ... Se artiklen

mercatorcylinderprojektion

(-en, -er): Den mest kendte form for søkortprojektion, hvor breddeparalleller ... Se artiklen

mercatorkort

(-et, -): Søkortet, som omtalt ovenstående.Mercator chart ... Se artiklen

mercatorprojektion

(-en, -er): En konform cylindrisk kortprojektion.Mercator projecti ... Se artiklen

mercatortrekant

(-en, -er): Den retvinklede trekant på et mercatorkort, hvor hypotenusen er ... Se artiklen

mergel

(-en, --): Jordart som bundart aftegnet i søkort. Mergel er hovedsagelig ler ... Se artiklen

meridian

(-en, -er): En himmelstorcirkel, der går gennem begge poler. meri ... Se artiklen

meridiangrad

(-en, -er): En grad målt langs en meridian og kaldes også for en breddegrad. ... Se artiklen

meridianhøjde

(-n, -r): Et himmellegemes højde, når det kulminerer, dvs. passerer ... Se artiklen

meridiankreds

(-en, -e): Dss. meridiancirkel. Astronomisk instrument til bestemmelse af ... Se artiklen

meridiankvadrant

(-en, -er): En fjerdele af en jordomkreds målt langs en meridian. ... Se artiklen

meridianminut

(-tet, -ter): 1/60 af en meridiangrad.minute of latitude ... Se artiklen

meridianplan

(-et, -er): "Meridianen gennem et givet sted kaldes stedets meridian, og dens ... Se artiklen

meridiansekund

(-et, -er): 1/60 af et bredddeminut.
second of latitude.
[NAV1 p.3] Kilder

meridionaldel

(-en, -e): "Vi tænker os nu, at man til konstruktion af et merkatorkort har ... Se artiklen

Merkur

Planet, inderst i solsystemet og den mindste planet. Største elongation er ... Se artiklen

merlepren, mærlepren

(-en, -er): Merlespir af lille størrelse.
pricker.
[Benzon, DMO] Kilder

merlespiger

(-et, -) merlespir, mærlespir, Mærlepreen gl.: Tynd og konisk formet redskab ... Se artiklen

merlestik, merlingstik

(-ket, -): Selvstændige halvstik i serie på samme tamp. Merlestik låser hver ... Se artiklen

merling

(-en, -er): Smækker treslået line, der kan være hvid, dvs. utjæret, eller ... Se artiklen

merlingslag

(-et, -): Knob.
marling knot.
[Röding] Kilder

mers

Mers og alle sammensætninger findes under mærs Kilder

MERSAR

Engelsk forkortelse for Maritime search and rescue. Benytt ... Se artiklen

MES-chutesystem

(-len, -ler): Forleddet forkort. for Minichute Evacuation System ... Se artiklen

mesan

(-en, -er): Agterste og underste sejl på mesanmasten, gerne et gaffelsejl. På ... Se artiklen

mesanbom, mesansbom

(-men, -me): Bommen, der vender agterud på den agterste mast, og til hvilken ... Se artiklen

mesanbomdirk

(-en, -e): Tov i den løbende rig, der er fastgjort på bommens yderende og ... Se artiklen

mesanborg, mesansborg

(-en, -e): "Mesans Borg og Tallie, et Takkel med en dobbelt Skinkel der gaaer ... Se artiklen

mesanbramstagsejl

(-et, -): Trekantet sejl, der sidder langskibs mellem mesanmasten og forefter ... Se artiklen

mesanbramstang

(-stangen, -stænger): Stangen, der forlænger mesanmastens mærsestang. ... Se artiklen

mesanbras, mesansbras

(-en, -er): Tov, der fra hver side af mesanmastens underste rå farer forefter ... Se artiklen

mesanevert

(-en ,-er): Skibstype: En evert med to master. "Undertiden saas Everten dog med ... Se artiklen

mesanfald

(-et, -): Tov eller talje, der benyttes til at hejse mesansejlet med. Det er ... Se artiklen

mesangaffel

(-flen, -fler): Gaflen til mesansejlet på agterkant af mesanmasten. ... Se artiklen

mesangaffeltopsejl

(-et, -): Trekantet sejl ført på mesanmasten over gaflen.mizzen ... Se artiklen

mesangivtov, mesansgivtov

(-et, -e): Givtovene, som mesanen hales sammen med, når sejlet bjærges. ... Se artiklen

mesangårding

(-en, -er): Tov, der løber på forsiden af mesansejlet, når det er et ... Se artiklen

mesanhals, mesanshals

(-en, -e): "En Tallie, der holder Mesans-Halsbarmen ned til Mesansmasten." ... Se artiklen

mesanklofald

(-et, -): Talje, der på mesanmasten sidder på gaflens kloende og bruges til ... Se artiklen

mesanlidsetov, mesanslidsetov

(-et, -e): "Et Toug, der tjener til at holde Mesanens Masteliig til Masten. Det ... Se artiklen

mesanmast

(-en, -er): Agterste og kortere mast i et flermastet skib. Mastens hovedsejl ... Se artiklen

mesanmastespor

(-et, -): "Bestaaer af en langagtig, firkantet Klods, der paa Linieskibene er ... Se artiklen

mesanmærs

(-et, -): Udbygningen omkring mesanmastens top, hvor dennes stag og vanter er ... Se artiklen

mesanpikfald

(-et, -): Faldet, der skal løfte mesangaflens yderende. Det farer på større ... Se artiklen

mesanrue, mesansrue

(-n, -r): Se også mesanrå nedenstående. "Denne Fregat [NAJADEN bygget 179 ... Se artiklen

mesanrøst

(-et, -): Det område på ydersiden af skanseklædningen, hvor mesanmastens ... Se artiklen

mesanrå, mesansrå

(-råen, -ræer): Gl. mesansrue, se også denne ovenstående. Mesansråen va ... Se artiklen

mesansaling

(-en, -er): Udbygning omkring mesanstangens topende, hvorpå dennes ... Se artiklen

mesansejl

(-et, -): Underste og største sejl på mesanmasten.spanker ... Se artiklen

mesanskordel

(-en, -er): [Uklar oversættelse, og kilden uden definition. JM]mi ... Se artiklen

mesanskøde

(-t, -r): Tov, der benyttes til at indstille mesansejlet med. Det går fra ... Se artiklen

mesanspringskøde

(-t, -r): Behandlet under bommesanspringskøde i [FUN]spanker shee ... Se artiklen

mesanstag

(-et, -): Mesanmastens afstivning forefter. Staget går fra mesanmastens top, ... Se artiklen

mesanstagsejl

(-et, -): Dss. aben eller stormaben.mizzen staysail. ... Se artiklen

mesanstang

(-stangen, -stænger): Mesanmastens forlængelse opefter. Mesanstangen er ... Se artiklen

mesanstængestag

(-et, -): Står fast i stormastens agterkant et stykke over dækket, eller ... Se artiklen

mesanstængestagsejl

(-et, -): Trekantet sejl, der farer på mesanstængestaget mellem stormast og ... Se artiklen

mesanstængevant

(-et, -er): Mesanstangens sideværts afstivning, der går fra stangen top eller ... Se artiklen

mesantop

(-pen, -pe): Øverste ende af mesanmast inklusive stænger. Også udtryk for ... Se artiklen

mesantopsejl

(-et, -): 1. Sejlet fra mesanmærset og opefter, råsejl på a ... Se artiklen

mesantopsejlsfald

(-et, -): Tov, der benyttes til at sætte mesantopsejlet med. Det er fastgjort ... Se artiklen

mesantopsejlsskøde

(-t, -r): Tov, der benyttes til at indstille mesantopsejlet med. Det er ... Se artiklen

mesanvant, mesansvant

(-et, -er): Mesanmastens sideværts afstivninger fra mesanmærset til dæks i ... Se artiklen

mesanæselhoved, mesansæselhoved

(-et, -er): "Mesansæselhovedet. Det ligger paa Toppen af Mesansmasten, ... Se artiklen

messe

(-n, -r): 1. De officerer, der deltager i messens forplejning. ... Se artiklen

messedreng

(-en, -e): Besætningsmedlem uden forudgående uddannelse, gerne en ung mand, ... Se artiklen

messeforstander

(-en, -e): Ældste officer i officerskorpset om bord, der gerne indtager ... Se artiklen

messelukaf

(-et, -er): messelukaf i skibe med kahyt, hvor arkeliet bruges. ... Se artiklen

messepetter

Slangudtryk for messedreng.
[SØF38/2004 p.15 sp.1] Kilder

mester

(-eren, -re): Dss. maskinmester.
engineer.
[NAV4 p.223] Kilder

mesterkok

(-ken, -ke): Skibets øverste kok.
chief cook.
[TUS p.266] Kilder

mesterspant

(-et, -er): I træskibsbygning i renæssancen benævnelsen for særligt ... Se artiklen

metacenter

(-centeret, -centre): Skæringspunktet mellem diametralplanet og opdriftlinjen ... Se artiklen

metacenterhøjde

(-n, -r): Den tværskibs metacenterhøjde er lig med afstanden fra kølen til ... Se artiklen

meteorit

(-en, -er): Himmellegeme, der er mindre end en småplanet og større end støv ... Se artiklen

MF

Engelsk forkortelse for Medium Frequencies. Forkortelsen b ... Se artiklen

MFAG

MFAG er den engelske forkortelse for Medical First Aid Guide ... Se artiklen

MGM

For kapsejladsfartøjer fork. for storsejlets bredde målt vandret ved halv ... Se artiklen

MGT

MGT er den engelske forkortelse for styrlastighedsmoment. m ... Se artiklen

MGU

For kapsejladsfartøjer fork. for storsejlets bredde målt vandret ved trekvart ... Se artiklen

MHHWN

Engelsk forkortelse for tidevandshøjden Mean Higher High Water Neap ... Se artiklen

MHHWS

Eng. fork. Engelsk forkortelse springtid. I værdien indregnes kun det højeste ... Se artiklen

MHR

Engelsk forkortelse for Modal Hull Roughness // MHR. " ... Se artiklen

MHWN

Engelsk forkortelse for tidevandshøjden Mean High Water Neap ... Se artiklen

MHWS

Engelsk forkortelse for Mean High Water Spring, der betyde ... Se artiklen

middag

(-en, -e): Tidsrummet omkring dagens midte, hvor solen står højest på ... Se artiklen

middagsbredde

(-n, -r): Den geografiske bredde, som en observation af solen på sit højeste, ... Se artiklen

middagshøjde

(-n, -r): Et himmellegemes maksimale højde, dvs. højden, når himmellegemet ... Se artiklen

middagslinje

(-n, -r): Den himmelstorcirkel, der går gennem begge poler og indeholder ... Se artiklen

middagsmeridian

(-en, -er): Meridianen over polen. Den meridian for observatøren eller et ... Se artiklen

middagsposition

(-en, -er): Skibets position klokken 1200 middag. For at være helt præcis ... Se artiklen

middagstid

(-en, -er): Upræcis tidsangivelse, der afhænger af de kommunikerendes ... Se artiklen

middel

(adj): I udtryk som fx:middelafstandmean distance ... Se artiklen

middelbredde

(-n, -r): Middeltallet for et skibs affarende og påkommende bredde. ... Se artiklen

middelbreddetrekant

(-en, -er): Dss. merkatortrekanten. Trekantberegning, hvor trekantens sider ... Se artiklen

middeldag

(-en, -e): Tiden, fra middelsolen passerer meridianen under polen, til solen ... Se artiklen

middeldybgang

(-en, -e): Dybgangen for plus dybgangen agter divideret med to. mean ... Se artiklen

middeleffekt

(-en, -er): Den gennemsnitlige effekt udsendt af en sender fx radio og radar. ... Se artiklen

middelflodhøjde

(-n, -r): Middelværdien af tidevandshøjden ved flod og ved ebbe. ... Se artiklen

middelgang

(-en, -e): Om kronometrets middelændring per dag.mean daily rate ... Se artiklen

middelgrad

(-en, -er): Middelværdien af en meridiangrad benyttet ved fastlæggelse af ... Se artiklen

middelkimingdaling

(-en, -er): Kimingdalingen beregnet til en middeltilstand af atmosfæren. Den ... Se artiklen

middelklokkeslæt

(-tet, -ter): Middelklokkeslættet tænkes fremkommet ved at man forestiller ... Se artiklen

middelmast

(-en, -er): "i den femmastede bark betegnes Nr. 3 og 4 Middelmasten og ... Se artiklen

middelmiddag

(-en, -e): Når middelsolen er i meridianen over polen, siges det at være ... Se artiklen

middelmidnat

(-natten, -nætter): Når middelsolen er i meridianen under polen, begynder ... Se artiklen

middelminut

(-tet, -ter): En time af et middeldøgn deles i 60 middelminutter. ... Se artiklen

middelmådig fløjteskib

På Christian Vs tid klassificeredes orlogsskibene i kapitalskibe og ... Se artiklen

middelparallel

(-len, -ler): Dss. middelbreddeparallel.mean latitude parallel ... Se artiklen

middelport

(-en, -e): Kanonport på underste batteridæk.
lowest gun-port.
[Saint] Kilder

middelrefraktion

(-en, -er): Middelrefraktionen er en refraktion udregnet til en middeltilstand ... Se artiklen

middelsekund

(-et, -er): Et middelminut deles i 60 middelsekunder.mean second ... Se artiklen

middelsol

(-en, -e): En teoretisk sol med jævn bevægelse i ekliptika giver lige lange ... Se artiklen

middelsoldag

(-en, -e): Et døgn målt efter den jævntbevægende middelsol. me ... Se artiklen

middelsoldøgn

(-et, -): 24 timer middelsoltid.mean solar day // 24 hour measured ... Se artiklen

middelsoltid

(-en, -er): Middelsolens timevinkel + 12 timer = lokaltid for den pågældende ... Se artiklen

middelspant

(-et, -er): Bredeste spant omtrent på midten af skibet. "Det midterste Spa ... Se artiklen

middelspantareal

(-et, -er): Arealet af det tværskibs snit gennem middelspantet. a ... Se artiklen

middelspantkoefficient

(-en, -er): Middelspantkoefficienten er forholdet mellem deplacementets ... Se artiklen

middelspantplan

(-et, -er): Snittet tværskib, lodret gennem middelspantet. body p ... Se artiklen

middelspanttegning

(-en, -er): Tegning, der i tværsnit viser skibets middelspant, der er ... Se artiklen

middelspring

(-et, -): "Redningsbaade skal have et Middelspring svarende til mindst 4 Pct. ... Se artiklen

middelspringtid

(-en, -er): Middelspringtids højvande / lavvande. mean high water ... Se artiklen

middeltid

(-n, -r): En kunstigt skabt tidsenhed, der er ensartet, så et ur kan indrettes ... Se artiklen

middeltime

(-n, -r): Middelsoldøgnet inddeles i 24 lige store middeltimer.me ... Se artiklen

middelur

(-et, -e): Et ur, der i sin gang følger middelsolen, dvs. et almindeligt ur. ... Se artiklen

middelvand

(-et, -): Gammeldags udtryk for det interval i en tidevandscyklus, hvor ... Se artiklen

middelvandstand

(-en, -e): Den gennemsnitlige vandstand i et farvand. "Strømmen i Svendborg ... Se artiklen

middelvind

(-en, -e): "Katrina gik i land som en kategori 4 orkan med centrum i det ... Se artiklen

midlertidig

(adj.): I udtryk som fx. midlertidig rettelse.Temporary correc ... Se artiklen

midnatsmeridian

(-en, -er): Dss. meridianen under polen. Den meridian, hvor nadir ligger. ... Se artiklen

midt, midte

(sb, adj, adv): I udtryk som fx: midten af en flod eller kanal. ... Se artiklen

midterfarvandsafmærkning

(-en, -er): Farvandsafmærkning, hvor bøjerne ligger i midten af sejlløbet, ... Se artiklen

midterkølsvin

(-et, -): Kølsvinet anbragt oven på en centerkøl i skibe, hvor der er flere ... Se artiklen

midterlinje

(-n, -r) (midtlinie): Skillelinje i en trafiksepareringszone mellem to ... Se artiklen

midtermast

(-en, -er): Tredje mast fra forenden, efter fokkemast og stormast i et ... Se artiklen

midtermeridian

(-en, -er): I tidszoneinddelingen den meridian, der går gennem en zones midte, ... Se artiklen

midtersejl

(-et, -): Underste sejl på midtermasten.
middle sail.
[KUSK p.111] Kilder

midtskibs

(adv.): 1. Dss. diametralplanet - midt mellem styrbord og bagb ... Se artiklen

midtskibsbygning

(-en, -er): Apteringsopbygningen over hoveddækket midtskibs på et skib. ... Se artiklen

midtskibshus

(-et, -e): Midtskibshuset er opbygningen fra hoveddækket til brodækket fra ... Se artiklen

midtskibskoblet

(adj): "HERAKLES, som var midtskibskoblet til prammen under forliset, ligger ... Se artiklen

midvinter

(-teren, -tre): Midterste periode af vinteren udtrykt som de nærmeste dage på ... Se artiklen

mik

(?): Den gaffelformede ende af en gaffel, der hviler rundt masten og holdes på ... Se artiklen

mikkeline

(-n, -r): Kilden giver ingen definition.
strap in the rope yard.
[Saint] Kilder

mikrosekund

(-et, -er): 1/1000 sekund.
microsecond.
[NAV4 p.43] Kilder

mil

(-en, -): Se sømil. Dss. 1 sømil à 1852 m. Et s ... Se artiklen

mild steel tank

Engelsk benævnelse for ubehandlede ståltanke, der under bestemte betingelser ... Se artiklen

milepenge

(- -): Afgift til lods for lodsning beregnet efter afstanden, der er lodset ... Se artiklen

miljøbassin

(-et, -er): Særlig beskyttet bassin i en havn, hvor opgravet bundslam kan ... Se artiklen

miljøbelastning

(-en, -er): "Som med nybygninger i øvrigt til X, har også Y øget fokus på ... Se artiklen

miljøluge

(-n, -r): "På det tidspunkt opdagede en af fiskerne på dækket, at dækslet ... Se artiklen

miljøpram

(-men, -me): Pram indrettet til transport af miljøskadelige stoffer indvundet ... Se artiklen

miljøskib

(-et, -e): Skib, der er særligt indrettet til at foretage operationer som ... Se artiklen

Mill's slipapparat

(-et, -er): Anordning, der muliggør samtidig udhugning af to bådløbere. ... Se artiklen

minde

(-t, -r): Kystens indskæring ved vandløbs udmunding i havet.mout ... Se artiklen

Mindeankeret

Mindeankeret i Nyhavn for krigssejlere. [SØF 14/2005 p.2 sp.1] Første ... Se artiklen

mindre

(adj, komparativ): I udtryk som fx: mindre havari.parti ... Se artiklen

mindske

(vb): Fx i udtryk som: mindske fart. reduce speed to slo ... Se artiklen

mine

(-n, -r): "De magnetiske Miner... Den magnetiske Anordning, som regulerer ... Se artiklen

minebøsse

(-n, -r): Indsamlingsbeholder fremstillet af et tømt minehylster, oftest en ... Se artiklen

minefare

(-n, -r): Faren for at påsejle miner i et farvand.mine danger ... Se artiklen

minefelt

(-et, -er): Område, hvor der udlagt miner.
minefield.
[SML p.30] Kilder

minelægger

(-en, -e): Krigsskib specielt udstyret til at kunne udlægge miner. ... Se artiklen

minerydning

(-en, -er): Dss. minestrygning. Fjernelse af udlagte miner ved at slæbe ... Se artiklen

minerydningsdrone

(-n, -r): "Den første af to dronefartøjer. ... De to sidste MK I-enheder er ... Se artiklen

minerydningsfartøj

(-et, -er): Dss. minestryger, forkortes MRF.
minesweeper.
[SØF8/1991] Kilder

minerydningsskib

(-et, -e): Dss. minestryger.
minesweeper.
[MHVT p.153] Kilder

minesikringsanlæg

(-get, -): Bestående af en sløjfesikring, anbragt indvendig langs skroget. ... Se artiklen

mineskib

(-et, -e): Dss. minelægger.
minelayer.
[ORL p.275] Kilder

minespærring

(-en, -er): Område af havet, hvor miner er udlagt for at hindre andre i at ... Se artiklen

minestryger

(-en, -e): Krigsskib indrettet specielt til at finde og fiske miner op. ... Se artiklen

minestrøgen rute

"Man sejlede i minestrøgne ruter i de danske farvande helt op i 70'erne." ... Se artiklen

minimumsdybde

(-n, -r): Mindste dybde, som fx et ekkolod kan indstilles på, før alarm ... Se artiklen

minimumspejler

(-en, -e): Radiopejler, der bruger minimum signalstyrke til at beregne en ... Se artiklen

minut

(-tet, -ter): 1. Tidsenhed; en 1/60 del af en time. ... Se artiklen

minutglas

(-set, -): Sandur, der løber ud på et eller et antal minutter afhængig af ... Se artiklen

minutinformation

(-en, -er): Opdatering af radarbillede eller anden teknisk visning hvert minut. ... Se artiklen

minutmærke

(-t, -er): Mærke afsat for hvert minut på fx skriverullen for en kursrecorder ... Se artiklen

minuttegn

(-et, -): Signaturen eller symbolet for enheden minut. Der anvendes oftest en ... Se artiklen

minutviser

(-en, -e): Urviser, der angiver minuttallet inden for hver time. m ... Se artiklen

misgisning

(-en, -er): Fejltagelse i udregningen af bestikket. error of the d ... Se artiklen

miste

(vb): Fx i udtryk som: miste en mast.be dismasted // di ... Se artiklen

misvisende

(adj.): Fejlvisende. Benyttet i flere forbindelser fx: Misvisende kompaskurs ... Se artiklen

misvisning

(-en, -er): Vinkelforskellen mellem retningen til det retvisende nord og til ... Se artiklen

misvisningskompas

(-set, -ser): Også kaldet pejlekompas før år 1800. magnetic var ... Se artiklen

misvisningskort

(-et, -): Kort, der med isogoner, dvs. linjer gennem steder med samme ... Se artiklen

misvisningskurve

(-n, -r): Kurve visende en bestemt misvisningsværdi på et kort.i ... Se artiklen

MLLW

Eng. fork. for tidevandshøjden Mean Lower Low Water, der ... Se artiklen

MLW

Eng. fork. for tidevandshøjden Mean Low Water, der betyde ... Se artiklen

MLWN

Engelsk forkortelse for tidevandshøjden Mean Low Water Neap ... Se artiklen

MLWS

Engelsk forkortelse for Mean Low Water Spring, der betyder ... Se artiklen

MMSI

Engelsk forkortelse Maritime Mobile Service Identity, der ... Se artiklen

MOB-båd

(-en, -e): Forkortelse for man overboard boat, der er en l ... Se artiklen

modbydeligt virkende

(adj): Om stoffer og materialer, der transporteres til søs, og som kræver ... Se artiklen

modbør

(-en, -er): Modvind.
contrary wind.
[Benzon, DMO] Kilder

model

(-len, -ler): En produceret genstand i en mindre målestok end originalen men i ... Se artiklen

modelforsøg

(-et, -): "Under Udførelsen af Forarbejderne til denne Skibstype ... Se artiklen

moderhavn

(-en, -e): Hovedhavn i forhold til en række aflæggerhavne med mindre plads, ... Se artiklen

moderrederi

(-et, -er): Rederi, der opererer gennem flere datterrederiselskaber. ... Se artiklen

moderskib

(-et, -e): Skib, der servicerer andre fartøjer som fx et ubådsmoderskib eller ... Se artiklen

modgående

(adj): I forskellige udtryk som: modgående strøm: adverse ... Se artiklen

modius

(lat. 2.m. -i; eller biformen modium 2.n. -i): Mål for lastekapacite ... Se artiklen

modror

(-et, -): Kontraror. Lægge roret til modsat side under et drej for at bremse ... Se artiklen

modstandsmoment

(-et, -er): Moment i forbindelse med spændinger i et materiales tværsnit, fx ... Se artiklen

modstandssvejsning

(-en, -er): Svejsemetode, hvor elektrisk modstand sammen med tryk anvendes til ... Se artiklen

modstrøm

(-men, -me): 1. Tidevandsstrøm, der løber i modsat retning a ... Se artiklen

modsø

(-en, -er): Bølgegang, der har retning modsat skibets sejlretning. ... Se artiklen

modtageanlæg

(-get, -): Anlæg til modtagelse af rester af olie og skadelige flydende ... Se artiklen

modtageantenne

(-n, -r): Antenne,d er til fx radar modtager signaler, der reflekteres til ... Se artiklen

modtagefacilitet

(-en, -er): Lagerkapacitet og logistik i forbindelse med skibes aflevering af ... Se artiklen

modtagelseskonnossement

(-et, -er) (modtagerkonnossement): Konnossement, der udstedes af skibet og ... Se artiklen

modtageoscillator

(-en, -e): receiving oscillator.
[NAV4 p.1, NAV4ny p.12 + 70] Kilder

modtagetransducer

(-en, -e): receiving transducer.
[NAV1 p.40, NAV4ny p.12] Kilder

modtageur

(-et, -e): Instrument, der kan vise et indkommende signal med en viser som på ... Se artiklen

modtid

(-en, -er): Tidspunktet, hvor tidevandet vender, så det i stedet for at ... Se artiklen

modvind

(-en, -e): Vind fra en ugunstig retning for ens forehavende. foul ... Se artiklen

mole

(-n, -r): Udbygning af sten el. beton, der som en arm strækker sig ud fra ... Se artiklen

molehoved

(-et, -er): Yderkanten af en mole.pier-head.[BEK 4 ... Se artiklen

moment

(-et, -er): Kraft x længde. Måles i Nm. In relation to a point o ... Se artiklen

monitor

(-en, -er): 1. Orlogsskibstype. De saakaldte Monitorer, hv ... Se artiklen

monitoring

(-en, -er): Løbende prøvetagning af vand, planter hvis indhold af forurening ... Se artiklen

monkey island

Eng. udtryk for den øverste bro, dækket, oven på styrehuset. Se ... Se artiklen

monopæl

(-en, -e): Enkeltpæl eller søjle, der bærer et fyr. ?mono pylon ... Se artiklen

monsun

(-en, -er): Lokalvinde i sydasien og over Det Arabiske Hav og Bengalen. ... Se artiklen

monsunregn

(-en, -): Kraftig regn i perioden og området for monsunerne.monso ... Se artiklen

monumental bøje

(-n, -r): Dss. tøndebøje. pillar buoy ... Se artiklen

moonpool

(eng.): Åbning i et skibs indre gennem bunden, så der som i en skakt kan ... Se artiklen

moore

(vb): Et skib er mooret, når begge ankre er ude, og det ene står agterefter, ... Se artiklen

mooringmaster

(-en, -s) ? eng. el. dk?: "... mooringmasteren møder op i havnen, hvor de ... Se artiklen

mooringsanker

(-ankeret, -ankre): "Et Anker med een Flig og med en Jernstok, der er ... Se artiklen

mooringsbøjle

(-n, -r): Sammenkobling af to ankerkæder fra to udlagte ankre. Sammenkoblingen ... Se artiklen

mooringsring

(-en, -e): "Moor-Ring, kaldes en Slags Fortøye-Ringe der sidder i Enden af en ... Se artiklen

mooringstation

(-en, -er): "… gå til mooringstationen ved lønningen. Herfra kan ... Se artiklen

Moorsoms System

Eng. udtryk for en skibsmålingsmetode opkaldt efter konstruktøren, ... Se artiklen

morgen

(-en, -er): Tidsrummet omkring solopgang, især fra solopgang og de første ... Se artiklen

morgenstjerne

(-n, -r): Planeten Venus. Venus er tættere på Solen end Jorden og kan højest ... Se artiklen

morgentusmørke

(-t, -r): Der benyttes tre forskellige tusmørker: det borgerlige tusmørke, ... Se artiklen

morgentåge

(-n, -r): Tåge, der dannes fra før solopgang til op ad formiddagen. ... Se artiklen

morild

(-en, -): Lysfænomen, der ses i bølger og krusninger på vandet. Morild er ... Se artiklen

moring

(-en, -er): Bøjle med svirvel, hvirvelbøjle, anv. ved ankring med to ankre ... Se artiklen

moringsanker

Benævnelse på ankre, der er beregnet til stationær anbringelse på havbunden ... Se artiklen

morse

(vb): Telegraferingsmetode, hvor der udsendes med lys, lyd eller radiobølger ... Se artiklen

morsealfabet

(-et, -er): Alfabet, hvor bogstaver og tal dannes af et antal lysblink eller ... Se artiklen

morseblink

(-et, -): Et lysglimt af en enheds længde udsendt i morsealfabetet. ... Se artiklen

morsekoden

(-n, -r): Se ovenstående om morsealfabetet. Alfabetet omsat til en kode, de ... Se artiklen

morsenøgle

(-n, -r): Instrument, der benyttes ved afsendelse af morsesignaler per radio, ... Se artiklen

morsesignalering

(-en, -er): Signalering ved udsendelse af lysblink eller lyd efter morsekoden. ... Se artiklen

morsetegn

(-et, -): Bogstaver og tal omsat efter morsekoden, fx et a = prik streg, et s = ... Se artiklen

morter

(-en, -er): kanon med kort løb.
mortar.
[HAR, KOF, MHT-1/1981 p.24] Kilder

morterblok

(-ken, -ke): Træklods med udskæringer, hvori en morter står under brugen. ... Se artiklen

morterchalup

(-pen, -per): Rofartøj, måske med et enkelt sejl og udrustet med en morter. ... Se artiklen

morterpude

(-n, -r): Underlag for en morter i et fartøj.
mortar bolster.
[HAR] Kilder

mosaikis

(-en, -): Sammenfrosne isstykker.mosaic ice.[HIS3 ... Se artiklen

moses

(-, -) S: Navn for lille jolle el. malerpram.Moses. ... Se artiklen

Mosleys formel

Formel for det dynamiske stabilitetsmoment. H = D x e. e = q x (hb + h1b1) / D ... Se artiklen

motor

(-en, -er): Motorleverance til et kombineret sejl- og motorskib: "Hovedmotor ... Se artiklen

motorbrønd

(-en, -e): Skakt eller fordybning i underrum i skib, hvori en motor er ... Se artiklen

motorfærge

(-n, -er): "Fra statsbanernes første motorfærge KORSØR revolutionerede ... Se artiklen

motorkutter

(-en, -e): Fritidsfartøjstype, uden nærmere specifikation. Bred glose kan ... Se artiklen

motormand

(-manden, -mænd): Stillingsbetegnelse for ufaglært medarbejder, der udfører ... Se artiklen

motorredningsbåd

(-en, -e): Redningsbåd forsynet med dieselmotor.motor lifeboat ... Se artiklen

motorsejler

(-en, -e): Fritidssejlfartøj med motor, hvor motorfremdriften er et betydeligt ... Se artiklen

motorsejlskib

(-et, -e): "Den tidlige motorskibstonnage dækker egentlig over sejlskibe, der ... Se artiklen

motorspil

(-let, -): Lossespil eller fortøjningsspil med drivkraft fra en motor. ... Se artiklen

motortorpedobåd

(-en, -e): Fork. MTB.
motor torpedo boat.
[ABC, HIS1 p.3216, ORL p.35] Kilder

Mozambiquestrøm

(-men, --): Mozambiquestrømmen er en varm overfladestrøm, der løber i det ... Se artiklen

MPP-skib

(-et, -e): Eng. fork. for Multi PurPose skibe. "Dog vi ... Se artiklen

MR-tankskib

(-et, -e): Eng. fork. for Medium Range Product Tankship = ... Se artiklen

MS / ms / m.s.

Forkortelse for: 1. motor skib. motor ship. ... Se artiklen

MS-kurve

(-n, -r): En isokaren MS-kurve er en kurve, der afbilder MS som en funktion af ... Se artiklen

MSV

Fork. for skibstypen Marine Support Vessel. "... ved a ... Se artiklen

MT / mt / m.t.

Forkortelse for motor tankskib.
motor tankship.
[DkSøf1994] Kilder

MTS

Engelsk forkortelse for kulminationsklokkeslættet.meridian transi ... Se artiklen

mudder

(-et, -): Aflejring på havbunden med en kornstørrelse mindre end 0,06 mm. Det ... Se artiklen

mudderbanke

(-n, -r): Farvandsområde med lavere vanddybde over en mudderbund. ... Se artiklen

mudderbund

(-en, -e): Havbund med aflejring af mudder, også kaldet blød bund. ... Se artiklen

muddermaskine

(-n, -r): Uddybningsfartøj med enten sugeredskaber eller grabredskaber. Det ... Se artiklen

muddermølle

(-n, -r): Dss. muddermaskine.mud mill.[DHI2 p.42, ... Se artiklen

mudderpram

(-men, -me): Pram beregnet til at modtage mudder fra uddybningsmaskiner. ... Se artiklen

mudre, mudre op

(vb): 1. Uddybe en havn eller et løb. deepen a ... Se artiklen

muffedejebrig

(-gen, -ger): Tidlig skonnerttype skib, der er rigget med bom og gaffel for ... Se artiklen

mukkert

(-en, -er) moker: Stor kraftig hammer med fladt anslagsende i begge sider og et ... Se artiklen

mulestik

(-ket, -): Halvstik om fast part og tampen fæstnet med et bændsel lagt med ... Se artiklen

mullie, mulje

(?): Dss. mole.mole. E. [Röding] bruger formen ... Se artiklen

multifilament

(-et, -er): Mangefibret. Materiale til kunsttovværk, hvor garnene består af ... Se artiklen

multigasskib

(-et, -e): "... ifølge forlydender drejer det sig om såkaldte multigasskibe, ... Se artiklen

multihop

(-pet, -): Udtryk anvendt inden for radionavigationssystemer til at betegne ... Se artiklen

multimodal transport

Transport, hvor et ladningsparti fragtes med mere end en type transportmiddel, ... Se artiklen

multipath

(eng. bøjning): Om radiobølge modtaget fra både direkte, jord og rumbølge. ... Se artiklen

multipurposemarked

(-et, -er): " ... der falder inden for X' forretningsområde - dvs. projektlast ... Se artiklen

multipurposeskib

(-et, -e): "... har rederiet netop underskrevet aftalen om købet af XXX, der ... Se artiklen

Muncken

Muncken er Benedichts navn for en fritstående klippe ved Helgolands kyst. Der ... Se artiklen

mundhorn

(-et, -): Tudehorn, der i små skibe kunne bruges som tågehorn.ho ... Se artiklen

munding

(-en, -er): Udløbet fra en flod.mouth of a river. ... Se artiklen

mundingshætte

(-n, -r): Til en kanon.
cap to a gun.
[HAR] Kilder

Munter's tørrer

Lastklimaanlæg, hvor en del af "lastrumsluften føres fra ventilationskanalen ... Se artiklen

mus

(-en, -): 1. Kabelarmus. Se kabellar ... Se artiklen

muse

(vb): Sikre en krog eller hages åbning ved at overspænde gabet med line eller ... Se artiklen

Museet for danske lystfartøjer

Museet er beliggende i Hobro og blev stiftet i 1990. I 1991 blev lokalerne ... Se artiklen

musekølle

(-n, -r): Stor hammer med træhoved. "En Træhammer, der bruges ved Spledsni ... Se artiklen

muskedonner

(-en, -e): Geværtype af ældre dato.stockfowler // blunderbuss ... Se artiklen

musling

(-en, -er): Musling, der sætter sig på skibets bund.
barnacles.
[HAR] Kilder

musning

(-en, -er): Sikring af en krogs åbning ved at muse den. Sikring af beslag, ... Se artiklen

myndrik

(-ken, -ker): "… lade prammænd og myndrikker bringe deres laster i land…" ... Se artiklen

Myren D/S A/S

"Dampskibs-aktieselskabet Myren blev stiftet i 1891 af skibsmæglerfirmaet Holm ... Se artiklen

mytteri

(-et, -er): Opsætsighed fra besætningsmedlemmer, der har forenet sig om ... Se artiklen

mæander

(-en, -e): Slangebugtninger i fx vandløb eller i strømninger.mea ... Se artiklen

mægler

(-en, -e): 1. Mellemmand mellem afskiber og bortfragter. Mægl ... Se artiklen

mæglerprovision

(-en, -er): Se skibsmæglerprovision. Kilder

mængdesensor

(-en, -er): "For bundtrawlere kan der være megen hjælp at hente i et enkelt ... Se artiklen

mærke

(-t, -r): 1. iøjnefaldende genstand, der let kan genkendes og ... Se artiklen

mærkeflag

(-et, -): Flag på stage på et sømærke. buoy flag. ... Se artiklen

mærkegarn

(-et, -): Garn af anden farve end tovværket og indflettet i dette for at ... Se artiklen

mærkejern

(-et, -): ripping iron.[HAR] E. engelsk overs� ... Se artiklen

mærkeskib

(-et, -e): Skib udlagt som sømærke ved et vrag fx. "Ethvert Mærkeskib, so ... Se artiklen

mærle

(vb): "Omgive noget med en Fletning af Kabelgarn, Skibmandsgarn eller ... Se artiklen

mærling

Se i stedet merling. marline ... Se artiklen

mærs

(-et, -): 1. Plankekonstruktion, der lægges over langsalinge ... Se artiklen

mærsebjørn

(-en, -e): Gennemgangshullet i mærset.square-hoole of the top // ... Se artiklen

mærsebras

(-en, -er): Bras til styring af underråens vandrette drejning.top ... Se artiklen

mærsebuggårding

(-en, -er): Reb, der går på forsiden af råsejl fra råen ned til underliget ... Se artiklen

mærsebugline

(-n, -r): Liner, der bruges til at strække mærseråsejlets sidelig ud med. ... Se artiklen

mærsedrejereb

(-et, -): Ophalertovet, som råen hejses op i.top-sail tye ... Se artiklen

mærsedæmpgårding

(-en, -er): Reb, som løber på forsiden af et råsejl og som i forbindelse med ... Se artiklen

mærsefald

(-et, -): "Merse-Fald kaldes de Takkler der ere hæftede til Mærse-Dreyereebe ... Se artiklen

mærsefaldsbalje

(-n, -r): Træbalje rund eller ottekantet fremstillet af drejede stokke og ... Se artiklen

mærsefaldsblok

(-ken, -ke): Blok i faldets talje.
topsail's haliard block.
[KOF] Kilder

mærsefinkenet

(-tet, -): Netværk dannet af støtter eller sceptre, netværk og fyldmateriale ... Se artiklen

mærsegast

(-en, -er): Medlem af besætningen, der udfører arbejde i mastetoppen med base ... Se artiklen

mærsegat

(-tet, -ter): Hul i bunden af mærset, hvor igennem den løbende rigning farer. ... Se artiklen

mærsegivtov

(-et, -e): Mærssejlets givtov farende fra skødbarmen til råen, til masten og ... Se artiklen

mærsejolle

(-n, -r): Talje, der anvendes til hejsning af mærset.top-rope // ... Se artiklen

mærseklampe

(-n, -r): Træklamper påsat mastetoppen tjenende som underlag for mærsets ... Se artiklen

mærseklæde

(-t, -r): Sejldug, gerne malet i en farve, ophængt rundt mærsets agterpart ... Se artiklen

mærseknæ

(-et, -): "Ere firkantede Lister - Mærserebber - der tjene til at styre ... Se artiklen

mærsekrejer

(-en, -e): Ordet ikke nærmere undersøgt.
-.
[StilD] Kilder

mærsekurv

(-en, -e): Fletværk eller net sat rundt om mærset til beskyttelse af ... Se artiklen

mærselanterne

(-n, -r): "Have deres Plads i Mærset paa Krigsskibene og tændes, naar flere ... Se artiklen

mærselønning

(-en, -er): Overkanten af mærsefinkenettet ellermærsegelænderet eller ... Se artiklen

mærsematte

(-n, -r) Matte på forkanten af mærset.
top-brim.
[HAR] Kilder

mærsenedhaler

(-en, -e): Mærsesejlets nedhaler.
topmast downhaul.
[FMK p.83] Kilder

mærsenet

(-tet, -): Net omkring mærset til mandskabets beskyttelse. top-ne ... Se artiklen

mærsepapegøjestok

(-ken, -ke): Lille bom, der er fastgjort i mesanmærset og horisontalt rækker ... Se artiklen

mærserakke

(-n, -r): Rakke på mærsesejlet. Se rakke.top-sail parral ... Se artiklen

mærserand

(-en, -e): Kanten af mærset.top rim // top brim.[ ... Se artiklen

mærserebsskinkel

(-skinkelen, skinkler): "Er et Toug, som har en Blok i den ene Ende, den anden ... Se artiklen

mærserebtalje

(-n, -r): Talje, som er fast i mærserebskinkelen og den anden ende i dækket. ... Se artiklen

mærseribbe

(-n, -r): Mærserøstværk.
battens of the top.
[HAR] Kilder

mærseridder

(-en, -e): Knæ på mærsets opbygning.
knee of the top.
[Saint] Kilder

mærserå

(-råen, -ræer): "Mærseræer gjøres altid af heelt Træ. De ere ligeledes ... Se artiklen

mærsescepter

(-teret, - tre): Jernsceptre, der står i huller i agterkanten af mærsene. I ... Se artiklen

mærseskib, mærsskib

(-et, -e) gl. mersskib: Orlogsskib fra middelalderen med meget kraftige mærs, ... Se artiklen

mærseskøde

(-t, -r): Tov, der strækker mærssejlets skødbarm ud på underræerne. ... Se artiklen

mærsestag

(-et, -): Stag, der står fra mærset og til skibssiden.top-stay ... Se artiklen

mærsestræber

(-en, -e): Rundholt, der anvendes til at give mere spredning på bardunerne, ... Se artiklen

mærsestøttalje

(-n, -r): Talje, som i stormvejr sættes på en rå en fjerdedel længde fra ... Se artiklen

mærsetoplent

(-en, -er): Tov, der går fra rånokken til et punkt højere oppe på mast ... Se artiklen

mærsevant

(-et, -er): Vantet i mastetoppen.
top-shroud.
[Saint] Kilder

mærssejl

(-et, -): Sejl, der føres på stængerne, dvs. lige over undersejlene. ... Se artiklen

mærssejlsdug

(-en, -e): Sejldugskvalitet, der bruges til mærssejl. Det er den næstgroveste ... Se artiklen

mærssejlskuling

(-en, -er): Vind af en styrke, så kun undersejl og begge mærssejl er satte. ... Se artiklen

mærsstang

(-stangen, -stænger): Den del af en delt mast, der sidder fast på ... Se artiklen

møde

(-t, -r): I udtryk som fx: møde et skib i søen. fall in w ... Se artiklen

Møenske styrmandsbog

Navigationsbog trykt i København i 1702 og skrevet af Jørgen Rasch, der var ... Se artiklen

møenspram

(-men, -me): Tilgået orlogsflåden 1689 og 1699, men ingen specifikation er ... Se artiklen

møllekat

(-ten,-te): Skibstype indrettet til at udføre service på havvindmøller. " ... Se artiklen

møllepumpe

(-n, -r): Pumpe drevet af en vindmølle. "Ganske vist prøvede vi Pumpen hv ... Se artiklen

mønstre

(vb): 1. Kontrol af fremmøde til bådmanøvrer eller andre op ... Se artiklen

mønstring

(-en, -er): "Ved mønstringen, der foregår for mønstringsbestyreren, ... Se artiklen

mønstringsbestyrer

(-en, -er): Chef for et mønstringskontor. superintendant of a mer ... Se artiklen

mønstringsbevis

(-et, -er): Bevis på forhyringen af en person på et skib.certifi ... Se artiklen

mønstringslov

(-en, -e): I henhold til LOV nr. 1004 af 19/12/1992 er følgende vedtaget: " ... Se artiklen

mønstringsrulle

(-n, -r): Fortegnelse over de ombordværende på et skib og deres opgaver i ... Se artiklen

mønstringsskriver

(-en, -e) mynstreskriver, Mynster-Skriver: "Civil Betient i de betydeligste ... Se artiklen

mønstringssted

(-et, -er): Stedet , havnen, hvor en sømand påmønstrer et skib. ... Se artiklen

mørke

(-t, -): I udtryk som fx: mørk himmel.murky sky ... Se artiklen

mørkeperiode

(-n, -r): et fyrs mørkeperiode.eclipse. ... Se artiklen

møskølle

(-n, -r): Trækølle, der anvendes til at sammenbanke et knob i rigningen. ... Se artiklen

møtrik

(-ken, -ker) møtring gl.:nut.[HAR] E. [HAR st ... Se artiklen

måle

(vb): I udtryk som fx: måle med passer eller snor.gaug ... Se artiklen

målebrev, målingsbrev

(-et, -e): Dokument udstedt af myndighed eller klassifikationsselskab etc. om ... Se artiklen

målebæger

(-eret, -re): Til brug i redningsbåde for uddeling af bestemt mængde vand fra ... Se artiklen

målekæde

(-n, -r): Længdemål i form af kæde, der anvendes ved opmåling af længere ... Se artiklen

måleområde

(-t, -r): Ekkoloddets dybdemåling, der kan indstilles i et antal områder, fx ... Se artiklen

målepenge

(pl., -ne): Afgiften til skibsmåleren. money paid to a gauger for ... Se artiklen

måleregel

(-reglen, -regler): Regler eller procedurer og standarder for beregning af et ... Se artiklen

målestage

(-n, -r): Målepind eller lineal med afsatte mål på siden.staff ... Se artiklen

målestok

(-ken, -ke): Forholdet mellem et uendeligt lille linjestykke på kortet og det ... Se artiklen

målgods

(-et, -): "Fragtberegningen foretager en Sondring mellem Vægtgods og Maalgods, ... Se artiklen

måling

(-en, -er): Måling af skibes længder, bredder, dybder, arealer og rumfang for ... Se artiklen

målingsanmeldelse

(-n, -r): Indsendelse af dokumentation for en udført måling af et skib. ... Se artiklen

målingsbevis

(-et, -er): Certifikat for udført måling af et skib med fastsættelse af dets ... Se artiklen

målingsdæk

(-ket, -): Det dæk, oftest hoveddæk, hvortil et skibs måling er udført. ... Se artiklen

målingsforskrift

(-en, -er): Den bekendtgørelse eller lov, der er grundlaget for en offentlig ... Se artiklen

målingspligt

(-en, -er): Skibe af bestemt størrelse er målingspligtige.tonnag ... Se artiklen

målingsregel

(-gelen, -gler): Reglerne for tonnagemåling af skibe.rule of meas ... Se artiklen

målopfangelse

(-en, -er): Opfangelse af et radarmål, tilegnelse af et andet objekt i ... Se artiklen

måltid

(-et, -er): Måltider skal i ordbogen søges under "bakke", "messe", "skafning" ... Se artiklen

måne

(-n, -r): 1. Himmellegeme. Biplanet, drabant eller satellit ti ... Se artiklen

månealder

(-deren, -dre): Udtrykkes i dage og tiendedele dage inden for Månens cyklus ... Se artiklen

månebane

(-n, -r): Månens rute i himmelrummet omkring Jorden.orbit of the ... Se artiklen

månebølge

(-n, -r): Den del af tidevandsbølgen, som Månen forårsager.luna ... Se artiklen

månecyklus

(cyklussen / cyklen, cyklusser / cykler): Periode på 235 synodiske omløb à ... Se artiklen

måned

(-en, -er): Ved måned forstås, når andet ikke anføres, gerne en ... Se artiklen

månedag

(-en, -e): 1. Jordens rotation i forhold til månen. Månedage ... Se artiklen

månedistance, månedistanceobservation

(-n, -r / -en, -er): Udtryk for vinkelmålet mellem en stjerne og Månen. ... Se artiklen

månedsbefragtning

(-en, -er): Dss. tidsbefragtning (gl.). Befragtningsaftale hvor betaling ... Se artiklen

månedskaptajn

(-en, -er): Midlertidigt udnævnte officerer. Under krigsforhold udnævntes ... Se artiklen

månedsløjtnant

(-en, -er): Se også månedsofficer. Løjtnant på tidsbestemt kontrakt, ... Se artiklen

månedsmad

(-en, -): I tidlig middelader den madmængde, en sømands udrustning indeholdt ... Se artiklen

månedsofficer

(-en, -er): Se også månedsløjtnant. "Maaneds-Officierer, kaldes de Skibs ... Se artiklen

månedsoversigt

(-en, -er): Oversigt over stadig ikraftværende foreløbige og midlertidige ... Se artiklen

månedspenge

(pl., -ne): En sømands hyre.monthly pay or wages of a sailor ... Se artiklen

månedstjener

(-en, -e): Løst ansatte arbejder på tidsbegrænset kontrakt. Har været brugt ... Se artiklen

månedstjeneste

(-n, -r): Tjeneste udført af midlertidigt ansatte søfolk og officerer under ... Se artiklen

månedøgn

(-et, -): Det samme som månedag - se ovenfor.lunar day // tidal d ... Se artiklen

månefase

(-n, -r): Månens cyklus. Månens vekslende størrelse, der er afhængig af ... Se artiklen

måneflodbølge

(-n, -r): Dss. månebølge - se ovenfor.
lunar tide.
[NAV5 p.240] Kilder

måneformørkelse

(-n, -r): Når månen passerer jordens helskygge eller halvskygge forekommer ... Se artiklen

månehorn

(-et, -): Måneseglets spidser.
cusp.
[HAR] Kilder

månehøjde

(-n, -r): Observation af Månens højde over horisonten. Der måles over ... Se artiklen

måneknude

(-n, -r): De punkter på månebanen, hvor Månen skærer ekliptika. ... Se artiklen

månekulmination

(-en, -er): Månens højeste position, dvs. når den er i meridianen over ... Se artiklen

månelys

(-et, -): Lyset, der reflekteres fra Månen.
moonlight.
[NAV1 p.184] Kilder

månemåned

(-en, -er): Det samme som synodisk måned. Tiden fra nymåne til nymåne. ... Se artiklen

måneobservation

(-en, -er): Observation af månens højde og / eller pejling til brug ved ... Se artiklen

måneomløb

(-et, -): Omdrejning af månen i forhold til andet himmellegeme. r ... Se artiklen

månerand

(-en, -e): Månens kant.
limb of the moon. Kilder

månerækker

(-en, -e): Dss. månekigger eller skysejl. moonraker // moonsail ... Se artiklen

månesegl

(-et, -): Månens form, når den er kommet til syne, og indtil den er næsten ... Se artiklen

månesejl

(-et, -): Dss. ... Se artiklen

måneskin

(-net, -): En periode på 30 dage brugt i præ-middelaldernavigation.
[MarK25 p.192] Kilder

måneskive

(-n, -r): Månens overflade.
face of the moon.
[NAV1 p.185] Kilder

måneskygge

(-n, -r): Den skygge, som månen kaster på jorden, når den står i mellem ... Se artiklen

måneviser

(-en, -e): 1. Dss. epakt.[MarK25 p.183 + 194] 2. Inst ... Se artiklen

måneår

(-et, -): 12 måne-måneder beregnet ud fra synodisk omløb. 1 måneår = ca. ... Se artiklen

måtte

(-n, -r): faldmåtte, halsmåtte, nokbarmmåtte, rebningsmåtte og ... Se artiklen

Retur til hjemmesidens forside	Retur til Ordbogens forside
Liste over forkortelser og kilder	Jørgen Marcussen