| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| S | |
| Signalflag S, firkantet hvidt flag med et centreret blåt rektangel med ... Se artiklen | |
| S-bånd | |
| (-et, -): Radiofrekvensbånd for radiobølger med 2000 til 4000 MHz. ... Se artiklen | |
| S-topbetegnelse | |
| (-n, -r): Forkortelse for sydtopbetegnelse på farvandsafmærkningsbøjer m.v. ... Se artiklen | |
| S.O.S.-Vesten | |
| Produktnavn for en redningsvest udviklet i begyndelsen af WW2 af grosserer ... Se artiklen | |
| SA 2,5 | |
| SA 2,5: Udtryk for finhed for afrenset flade efter sandblæsning. ... Se artiklen | |
| sab, sap, zap | |
| (-ben, -ber): Fortøjningstrosse, der består af en kombination af ... Se artiklen | |
| saddel, sadel | |
| (sadlen, sadler): 1. Vaterstags saddel.collar of ... Se artiklen | |
| sadelflade | |
| (-n, -r): "I umindelige Tider har Skibenes øverste Dæk haft Form som en ... Se artiklen | |
| sadelpunkt | |
| (-et, -er): "Et område beliggende mellem to lavtryk og to højtryk." ... Se artiklen | |
| sadelstrop | |
| (-pen, -per): Strop med en blok i hver bugt. Den dobbelte bugt lægges fx over ... Se artiklen | |
| saettia, satera | |
| (-en, -er): Krigsskibs benyttet i Middelhavet i middelalderen. Lettere ... Se artiklen | |
| SAFCON | |
| Engelsk forkortelse for SAFety CONstruction Certificate, h ... Se artiklen | |
| SafeSeaNet.dk (SSN) | |
| Søværnets Operative Kommando er den forvaltende myndighed for SafeSeaNet i ... Se artiklen | |
| Safety at Sea | |
| (Eng.): "Faktisk er Farvandsvæsenet i gang med et projekt.., der kan blive en ... Se artiklen | |
| sag | |
| (-et, -er): "Det har altid været vigtigt at holde forstaget, men med de nye, ... Se artiklen | |
| Sagittarius | |
| Stjernebillede på den sydlige halvkugle i Dyrekredsen Skytten, dvs. ... Se artiklen | |
| sagte | |
| (vb): Gl. sagte i betydningen flove om vind: "Vinden sagter." it b ... Se artiklen | |
| SAHS | |
| Eng. forkortelse for safe anchor handling system. Procedur ... Se artiklen | |
| saik, saique | |
| (-en, -er): Tyrkisk fragtskib anvendt i 1700-tallet. Tomastet med udvendigt ... Se artiklen | |
| Saint Lawrence klys | |
| Ringformet klys, der bruges på grund af stor højdeforskel i vandvejens ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| sakke | |
| (vb): 1. Have fart agterover. For sejlskibe sker det ved at ba ... Se artiklen | |
| sakning | |
| (-en, -er): Bakning, gøre fart agterover. sternway // going aster ... Se artiklen | |
| saksekrog | |
| (-en,-e): Dss. dyvelsklo: to kroge, der er samlet i et toppunkt, hvorom krogene ... Se artiklen | |
| sakseleje | |
| (-t, -r): Færgeleje til jernbanefærger, der af hensyn til sporenes ... Se artiklen | |
| saksestopper | |
| (-en, -e): Saksestoperen er en kædestopper, der er fast anbragt i et klys ... Se artiklen | |
| SAL-log | |
| (-gen, -ge): Svensk konstrueret log, der virker ved pitotrørsprincippet. Den ... Se artiklen | |
| saling, sahling | |
| (-en, -er): Salingen er en udbygning på en mast eller topmast. Salingen bestod ... Se artiklen | |
| salingshorn | |
| (-et, -): Tværstivere på mast, der holder vanterne ud for bedre afstivning af ... Se artiklen | |
| salingsknæ | |
| (-et, -): Knæ, der i salingen forbinder enkeltdele af salingen. Et massivt ... Se artiklen | |
| salingspude | |
| (-n, -r): Stykker af blødt tømmer klædt med sejldug og anbragt på ... Se artiklen | |
| salinitet | |
| (-en, -er): Mål for den mængde opløste salte, der findes i havvand. Det kan ... Se artiklen | |
| salinometer | |
| (-metret, -metre): Hydrometer, instrument til at måle saltholdighed i væske ... Se artiklen | |
| salmebog | |
| (-bogen, -bøger): Betegnelse for en skuresten til dækket. Se forklaring under ... Se artiklen | |
| salon | |
| (-en, -er): Fællesopholdsrum for passagerer og eventuelt officerer på et ... Se artiklen | |
| salondreng | |
| (-en, -e): Dreng i hovmesterens afdeling, der på fragtskibe er ansat til at ... Se artiklen | |
| salt | |
| (-et, -): "… ladet bjælkerne fylde med salt og lage". For at modvirke råd. ... Se artiklen | |
| saltaflejring | |
| (-en, -er): Saltafsætning i kedler. [KØN p. 340] Kilder |
|
| saltholdighed | |
| (-en, -er): I den maritime verden om havvandets indhold af salt eller ... Se artiklen | |
| saltindikator | |
| (-en, -e): Instrument, der viser saltvandskoncentrationen i kedelvand. ... Se artiklen | |
| saltning | |
| (-en, -er): I skibsbygningskontrakten er specificeret, at skroget skal saltes. ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| saltopløsning | |
| (-en, -er): Væske bestående af vand med salt opløst i vandet. En ... Se artiklen | |
| saltvand | |
| (-et, -): Vand med opløst salt. Bestanddel af alle verdenshave. ... Se artiklen | |
| saltvandskølepumpe | |
| (-n, -r): Saltvandskølepumpe for hovedmotor.sea water cooling pum ... Se artiklen | |
| saltværk | |
| (-et, -): Saltpans er damme, hvori der ledes saltvand. NÃ¥r vandet er ... Se artiklen | |
| Saltøerne | |
| Dss. De Kapverdiske Øer. "Vi fortsatte vores kurs herfra sydvest til syd lige ... Se artiklen | |
| salut | |
| (-ten, -ter): Affyring af kanoner med løst krudt for at hilde eller udøve ... Se artiklen | |
| salutere | |
| (vb): Processen med at affyre kanoner med løst krudt som hilsen eller ... Se artiklen | |
| salutflag | |
| (-et, -): Ordet er benyttet i lystsejlerlitteraturen, som tegn på en ... Se artiklen | |
| SAM | |
| Engelsk forkortelse for Scavenging Air Moisturing = nedsat ... Se artiklen | |
| sambuk | |
| (-ken, -ker): Termen er meget bred og dækker fra indiske småbåde til ... Se artiklen | |
| samkvemspas | |
| (-set, -): Myndighedernes tilladelse til at skibets besætning har samkvem med ... Se artiklen | |
| samle | |
| (vb): I udtryk som fx: samle sig til flåden.rally the ... Se artiklen | |
| samleled til kæde | |
| (-det, -): Samleleddet i smedet stål med midterstolpe. Samleleddet kan skilles ... Se artiklen | |
| samlingsbøjle | |
| (-n, -r): Sjækkel, der forbinder to ankerkædelængder. En kædelængde ... Se artiklen | |
| samlingsplads | |
| (-en, -er): I oversættelse er betydningen mødested for enheder af en flåde ... Se artiklen | |
| samlingsplan | |
| (-et, -er): Vandret og plans underlag hvorpå skabelonerne til spanter i fuld ... Se artiklen | |
| samløftsystem | |
| (-et, -er): Laste- og lossegrejssystem, hvor to kraner eller to bomme arbejder ... Se artiklen | |
| sammenføje | |
| (vb): I udtryk som fx: Sammenføje to stykker træ. dowelling ... Se artiklen | |
| sammenhekse | |
| (vb): Sammenføje ved hjælp af en sjækkel. [Benzon] Kilder |
|
| sammenknobe | |
| (vb): Ved stik eller knob at sætte to stykker tov sammen til et.b ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| sammenkobling | |
| (-en, -er): Fra en vagts udsejlede kurser og distancer at finde vagtens ... Se artiklen | |
| sammenlaske | |
| (vb): Sammenføje to stykker tømmer med en lask.scarf ... Se artiklen | |
| sammenlåsning | |
| (-en, -er): Sammenlåsningen i masten. En mast fremstillet af flere stykker ... Se artiklen | |
| sammenpinding | |
| (-en, -er): Aflæse værdierne, som pindene i et pindekompas indholder for hver ... Se artiklen | |
| sammensat | |
| I udtryk som: sammensat blok. En blok sammensat af to halvdele samlet ... Se artiklen | |
| sammenslå | |
| (vb): Sammenslå tovværk af et antal kordeler til en trosse.layin ... Se artiklen | |
| sammenstikke | |
| (vb): At binde to stykker tov sammen til et.bend two ropes togethe ... Se artiklen | |
| sampan | |
| (-en, -er): Løs betegnelse for forskellige sydøstasiatiske farvande. ... Se artiklen | |
| samsejling | |
| (-en, -er): Aftaler om at skibe fra forskellige rederier sejler på samme rute ... Se artiklen | |
| samsonpost | |
| (-en, -er): Rørformet pæl anbragt ved forkant eller agterkant af et skibs ... Se artiklen | |
| samsonstøtte | |
| (-n, -r): Dss. samsonpost - se ovenstående.Samson's post ... Se artiklen | |
| samtidig | |
| (adj): Anvendt i udtryk som fx samtidige stedlinjer og ikke-samtidige ... Se artiklen | |
| sand | |
| (-et, -): 1. Mineralpartikler af størrelse 0,063 til 2 mm i d ... Se artiklen | |
| sand | |
| (adj.): I udtryk som: sand retning. true direction // d ... Se artiklen | |
| sandbanke | |
| (-n, -r): Hævning i havbunden af en sandsamling.sand bank ... Se artiklen | |
| sandblæsning | |
| (-en, -er): Sandblæsning anvendes på ståloverflader for at rense dem for ... Se artiklen | |
| sandbor, sandbord | |
| (-et, -ene): Se også sandspor. En rende i bunden af skibet på begge sider af ... Se artiklen | |
| sandbordsgang | |
| (-en, -e): Det forløb, som sandsporet har imellem bund, køl og garnering. ... Se artiklen | |
| sandbordslem | |
| (-men, -me): Lem i kiming el. langs kølen, hvorigennem der er adgang til ... Se artiklen | |
| sandbordsplanke | |
| (-n, -r): Planker, der lægges over sandsporet. De kan tages op med håndkraft ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| sandbund | |
| (-en, -e): Havbund, der er dækket af sand. [SKT p.480] Kilder |
|
| sandbølge | |
| (-n, -r): sandvawe // A large wavelike sediment feature in very shallo ... Se artiklen | |
| sandbåd | |
| (-en, -e): BÃ¥d, der bringer sand til skibene i forbindelse med indtagelse af ... Se artiklen | |
| sanddag | |
| (-en, -e): NÃ¥r solens midtpunkt passerer iagttagerens meridian over polen, ... Se artiklen | |
| sandet | |
| (adj): [KortA - D/E] Kilder |
|
| sandfanger | |
| (-en, -e): "Et reservoir til opfangning af sandet kan også skabes ved at bygge ... Se artiklen | |
| sandglas | |
| (-set, -): Dss. sandur - et kegleformet glas med et lille udløbshul i toppen, ... Se artiklen | |
| sandgrund | |
| (-en, -e): [Röding] Kilder |
|
| sandgående | |
| (adj.): Om grundstødt skib, hvor bundsandet samler sig omkring det, så ... Se artiklen | |
| sandhest | |
| (-en, -e): Pram, som i havne blev benyttet til transport af ballastsand, ... Se artiklen | |
| sandindvinding | |
| (-en, -er): [DFT14/3 1991] Kilder |
|
| sandkiste | |
| (-n, -r): Oplagsplads for sand, som benyttes af sejlskibene til ballast eller ... Se artiklen | |
| sandklokke | |
| (-n, -r):Tiden målt direkte efter solens gang eller et ur visende sand tid, ... Se artiklen | |
| sandklokkeslæt | |
| (-tet, -): Tidspunktet i relation til solens bevægelser. Se også sandklokke. ... Se artiklen | |
| sandkyst | |
| (-en, -er): Sandgrund. [Saint] Kilder |
|
| sandpumper | |
| (-en, -e): Skib indrettet til at suge eller pumpe sand op fra havbunden til ... Se artiklen | |
| sandskude | |
| (-n, -r): Fartøjstype benyttet i skudefarten mellem Nordjylland og Sydnorge. ... Se artiklen | |
| sandspor | |
| (-et, -): Langskibs åbninger, kanaler, gennem bundstokkene nær ved kølen på ... Se artiklen | |
| sandsporslem | |
| (-men, -me): Planker eller lemme, der er lagt over sandsporet i lastrummets ... Se artiklen | |
| sandspån | |
| (-en, -er) (sandspåne): Ankeret fliges yderste kant på stokanker. ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| sandstrand | |
| (-en, -e): [KortA] Kilder |
|
| sandsuger | |
| (-en, -e): Fartøj indrettet til sugning af sand fra havbunden gennem rør til ... Se artiklen | |
| sandtid | |
| (-en, -er): Tiden regnet i forhold til den virkelige sol.apparent ... Se artiklen | |
| sandtigerhaj | |
| (-en, -er): Lat. Carcharius taurus. [Kattegatcenter] Kilder |
|
| sandtærning | |
| (-en, -er): Se santerning. woolding ... Se artiklen | |
| sandur | |
| (-et, -e): 1. Ur, der går ved gennemløb af sand. ... Se artiklen | |
| sandvaskning | |
| (-en, -er): Afvaske begroning på undervandsskroget med højtryksvand iblandet ... Se artiklen | |
| sandwich | |
| (-en, -er): Om forsk. pladematerialer sammensat af flere lag af forsk. ... Se artiklen | |
| sangara | |
| (?): Skibstype anvendt i Indiske Ocean før vor tidsregning. Typen er ... Se artiklen | |
| Sankt Andris Land | |
| Sankt andris Land er Benedichts navn for Halvøen Purbeck øst for Portland på ... Se artiklen | |
| Sankt Elms Ild | |
| "We saw a corposant at our main topmast-head".Saint Elmo's fire // ... Se artiklen | |
| Sankt Lucas | |
| Sankt eller S. Lucas er Benedichts navn for den spanske landsby og klostret ved ... Se artiklen | |
| Sankt Nikolaus = Nicolai = Nikolaj | |
| (proprium) : Helgen, der i levende live var biskop i 300-tallet i Myra i Lykien ... Se artiklen | |
| Sankt Peders Stol | |
| Erindringsdagen for Skt. Peder er den 22. februar. Oprindelig har betydningen ... Se artiklen | |
| Sankthans | |
| Sankthansaften er den 23. juni. Tradition med sankthansbål kendes tilbag ... Se artiklen | |
| sanse | |
| (vb) sandse: Stramme til om fx bændsel. Sansning kan udføres manuelt el. med ... Se artiklen | |
| sansestik | |
| (-ket, -): Løbestik. bill of an anchor.[Saint] Ov ... Se artiklen | |
| santerning, santærning, sandterning | |
| (-en, -er) 1. Surring. Svær surring eller bevikling omkring e ... Se artiklen | |
| santerningsknæ | |
| (-et, -): Knæ ved bovsprydet. [Benzon] Kilder |
|
| sap | |
| (-pen, -per): Se under sab. |
|
| Stikord | Beskrivelse |
| SAR | |
| Engelsk forkortelse for Search And Rescue. Også set som f ... Se artiklen | |
| SAR-fartøj | |
| (-et, -er): "Det store SAR-fartøj er mere velegnet til at gå ind til land. ... Se artiklen | |
| SARAH | |
| Engelsk forkortelse for Search and Rescue and Homing. Radi ... Se artiklen | |
| Sargassohavet | |
| Havområde i Nordlige Atlanterhav med centrum i den subtropiske hvirvelstrøms ... Se artiklen | |
| SART | |
| Engelsk forkortelse for Search And Rescue Transponder, der ... Se artiklen | |
| sarter | |
| (-en, -e?): Inddelingsenhed for orlogsskibe i 1600-tallet. Størrelsen afhang ... Se artiklen | |
| sarve | |
| (vb): Sarve et tov. Tovværk lagt om en sejsing. Også om omvikling af ... Se artiklen | |
| sarving | |
| (-en, -er): Flad og kraftig fletning af kabelgarn. De enkelte fletninger samles ... Se artiklen | |
| satellitfix | |
| (-et, -): Positionsbestemmelse på grundlag af signaler modtaget fra et ... Se artiklen | |
| satellitkommunikation | |
| (-en, -er): Radiokommunikation via satellitstationer, der videresender ... Se artiklen | |
| satellitnavigation | |
| (-en, -er): Det første satellitesystem var TRANSIT, der blev åbnet for ... Se artiklen | |
| satellitnavigator | |
| (-en, -er): Instrument, der kan beregne sin position vha. signaler fra ... Se artiklen | |
| satellitnødradiopejler | |
| (-en, -e): "Dette system [GMDSS] bliver gradvist indført fra næste år og ... Se artiklen | |
| Saturn | |
| Saturn: Planet med ringsystem med 3 hovedringe. Atmosfære af metan og ... Se artiklen | |
| sav | |
| (-en, -e): saw.[Röding] blokmagersav m ... Se artiklen | |
| save-all-sejl | |
| (-et, -): Læsejl rigget under mærssejl el. mesan. save-all-sail ... Se artiklen | |
| saxebuk | |
| (-ken, -ke) saksebuk: Rambuk til at banke pæle i undergrunden med. Selve ... Se artiklen | |
| saybolt | |
| (?): Enhed for viskositet opkaldt efter person. Angiver, hvor mange sekunder ... Se artiklen | |
| SBM | |
| Engelsk forkortelse for Single Buoy Mooring System, en for ... Se artiklen | |
| scancorrelation | |
| (-en, -er): Funktion i en radar, der viser billedet på en rasterscan-skærm, ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| scandicap | |
| (-pet, -): MÃ¥leregel fra 1973 vedtaget i Skandinavisk Sejlerforbund. ... Se artiklen | |
| scanner | |
| (-en, -e): Den roterende del af an radarantenne, hvorfra signalerne udsendes og ... Se artiklen | |
| scantling | |
| (-en, -er): Ordet har to betydninger: 1) udtryk for samlet styrke for ... Se artiklen | |
| scarab | |
| Engelsk forkortelse for scarab = submersible craft assisting repair an ... Se artiklen | |
| scepter | |
| (-pteret, -ptre): Lodrette støtter eller standere, der fx holder ... Se artiklen | |
| scepterklædning | |
| (-en, -er): En tynd bræddebeklædning som anbringes inden for ... Se artiklen | |
| Schagen | |
| Schagen eller Schaffuen eller Skaffuen er Benedichts navn for Skagen. Men de ... Se artiklen | |
| Schap Øen | |
| Schap Øen eller Scharep er Benedichts navn for den engelske Isle of Sheppey, ... Se artiklen | |
| Schardenborg | |
| Schardenborg er Benedichts navn for den engelsk klint Scarborough i Nordsøen. [BEN p.270] Kilder |
|
| Schatdavid | |
| (-en, -er): David, der bruges til udsætning af redningsbåde. Shat-daviden ... Se artiklen | |
| scherzerbro | |
| (-en, -er): "Knippelsbro er bygget som en dobbelt Scherzerbro - dvs. en ... Se artiklen | |
| schneekluth-dyse | |
| (-n, -r): "… har fået en særlig dyse monteret foran propellen. Typen er en ... Se artiklen | |
| Schottel Pump Jet | |
| (eng.): "En Schottel Pump Jet - SPI - er principielt en pumpe, hvor indsugning ... Se artiklen | |
| Schottel rudderpropeller | |
| (eng.): Sammenbygget ror-skrue-arrangement, hvor skruebladene roterer i en ... Se artiklen | |
| schoubynacht | |
| (-en, -er): Ældre benævnelse for en kontreadmiral. rear admiral ... Se artiklen | |
| Scorpius | |
| Latinsk navn for stjernebilledet Skorpionen på den sydlige halvkugle i ... Se artiklen | |
| scott-bov | |
| (-en, -e): "Skibene har fået den lodrette Scott-bov."scott-bow ... Se artiklen | |
| scow | |
| (-en, -er): Fladbundet pramfartøj uden dæk med rundbuet forende, ofte brugt ... Se artiklen | |
| SCR | |
| Engelsk forkortelse for Selective Catalytic Reduction = rà ... Se artiklen | |
| scrimshaw | |
| (eng.): Benstykker fortrinsvis fra havdyr men også elfenben har været anvendt ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| Sct. Clemens | |
| Helgen, der påkaldes af søfolk og ankersmede. Clemens blev martyr ved at ... Se artiklen | |
| sculler | |
| (-en, -e): Rofartøj til kapsejlads, hvor en roer betjener to årer. Scullere ... Se artiklen | |
| SDR | |
| Engelsk forkortelse for Special Drawing Rights. Anvendes v ... Se artiklen | |
| sea island | |
| (eng.): Kajkonstruktion uden direkte forbindelse med land, ved hvilken ... Se artiklen | |
| Sea-beggar | |
| (eng.): Hollandsk frihedskæmper under den spanske besættelse. Se ... Se artiklen | |
| seabee | |
| (eng.): Skibstype i lighed med et LASH-fartøj, hvor pramme stuves direkte ind ... Se artiklen | |
| seachest | |
| (eng.): Lille tank på bunden af skibet indeholdende sender/modtager til log og ... Se artiklen | |
| seaclutter | |
| (eng.): Forstyrrende ekkoer på et radarbillede forårsaget af ekkoer ... Se artiklen | |
| sealer | |
| (-en, -e): Malingstype, der forsegler anden maling eller underbehandling. "H ... Se artiklen | |
| SECA | |
| Fork. for engelsk: Sulphur Emission Control Area. "Lø ... Se artiklen | |
| securite | |
| (eng. / fr.): Udtrykket, kendingsordet, for sikkerhedssignaler udsendt per ... Se artiklen | |
| Sederø | |
| Sederø eller Sirø er Benedichts navn for Sejrø i Kattegat. [BEN p.271] Kilder |
|
| segregeret | |
| (adj): Adskilt. Brugt om bl.a. farligt gods og olie og om segregeret ballast. ... Se artiklen | |
| seiche | |
| (eng.): Engelsk udtryk. Meget lange bølger med lille bølgehøjde dannet ved ... Se artiklen | |
| seign, sein | |
| (-et, -): I sammensætning som seinbrev: "Signalbrev, som afgives til de ... Se artiklen | |
| seismikskib | |
| (-et, -e): Skib udstyret med seismisk udstyr anvendt i olieefterforskning. ... Se artiklen | |
| sejl - 2. | |
| (-et, -): Ofte også navn for hele skibet. sail.[Röding ... Se artiklen | |
| sejl - 1. | |
| (-et, -): De sejldugsstoffer, der sammensyede og på forskellig måde sættes ... Se artiklen | |
| Sejl og Motor | |
| Sejlbådsblad, der blev stiftet som KDYs klubblad fra 1901. Fra 1. 9. 1939 blev ... Se artiklen | |
| Sejl-tons-måleregel | |
| ST = (L x G x (L x kvrodSA)) : 150, hvor G er gird = største antræk med kæde ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| sejlads | |
| (-en, -er): 1. Navigeringen og hele processen med et skib unde ... Se artiklen | |
| sejladsanvisning | |
| (-en, -er): sailing directions.[D/E] "Sejlanvis ... Se artiklen | |
| sejladsbestemmelse | |
| (-n, -r): [KAP p.14, MarS] Kilder |
|
| sejladsforhold | |
| (-et, -): [NAV4 p.243] Kilder |
|
| sejladsforskrift | |
| (-en, -er): [DS p.1007] Kilder |
|
| sejladshindring | |
| (-en, -er): [BRE p.61, NAV1 p.59] Kilder |
|
| sejladslinje | |
| (-n, -r): "I båkelinjer, der afmærker sejladslinjer, består bagbåken af en ... Se artiklen | |
| sejladsmulighed | |
| (-en, -er): [DS p.1010] Kilder |
|
| sejladsoptimering | |
| (-en, -er): [SØF47/1990] Kilder |
|
| sejladsplanlægning | |
| (-en, -er): Den planlægning en navigatør skal foretage, inden hver sejlads ... Se artiklen | |
| sejladssikkerhed | |
| (-en, -er): Begreb, der omfatter skibets sødygtighed og evne til at klare en ... Se artiklen | |
| sejladstilladelse | |
| (-n, -r): "forhandlede deres sejladstilladelser", dvs. tilladelser til at ... Se artiklen | |
| sejladstilrettelægning | |
| (-en, -er): ruteplanlægning, rejseplanlægning. navigation procedure ... Se artiklen | |
| sejlanvisning | |
| (-en, -er): Dss. lodsbog.sailing directions // navigational assist ... Se artiklen | |
| sejlareal | |
| (-et, -er): Det samlede areal af et skibs sejl.sail area // spread ... Se artiklen | |
| sejlbalance | |
| (-n, -r): "Den nye faste yderkøl har forøget 'Dagmar's dybtgående med ... Se artiklen | |
| sejlbar | |
| (adj): 1. Sejlbart farvand er et farvand med tilstrækkelig va ... Se artiklen | |
| sejlbeskytter | |
| (-en, -e): Til sejlbåde: et slags hjul, der kan sættes rundt om et stag og ... Se artiklen | |
| sejlbjælke | |
| (-n, -r): En dæksbjælke lige foran stormasten, så den bliver en af skibets ... Se artiklen | |
| sejlbræt | |
| (-et, -er): Lechner-sejlbræt.sailboard // surfboard. ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| sejlbåd | |
| (-en, -e): sailing boat. [D/E, POL30/12 1989, YW8/1991 ... Se artiklen | |
| sejlcenter | |
| (-et, -e): Beregnet punkt for den resulterende vindkrafts påvirkning af et ... Se artiklen | |
| sejldug | |
| (-en, -): Vævet materiale af bomuld, hamp, hør, el. et kunststof som fx ... Se artiklen | |
| sejldugsdopper | |
| (-en, -e): Kvast af sejldugsstrimler, der som en slags blød pensel kan bruges ... Se artiklen | |
| sejldugslap | |
| (-pen, -per): I skibe med påholdende kaptajner blev mandskabet i ... Se artiklen | |
| sejldugslukaf | |
| (-et, -er): I sejlskibe et midlertidigt kammer af sejldug, der indrettes på et ... Se artiklen | |
| sejldæk | |
| (-ket, -): Det dæk på skibet, hvorfra sejlenehåndteres. [ABC] Kilder | |
| sejle | |
| (vb): 1. Bevæge sig i et fartøj ved hjælp af vindens kraft, ... Se artiklen | |
| sejlegenskab | |
| (-en, -er): Evnen til med et bestemt sejlareal at opnå en maksimal fart ved en ... Se artiklen | |
| sejler | |
| (-en, -e): 1. Sømand. sailor.[KAP p ... Se artiklen | |
| sejlerdag | |
| (-en, -e): Omtalenavn for Dansk Sejlunions årlige generalforsamling.[Bådbr ... Se artiklen | |
| sejlerferie | |
| (-n, -r): [HOR11/1989] Kilder |
|
| sejlergade | |
| (-n, -r): "Rent sejladsmæssigt starter turen i den afmærkede sejlergade, som ... Se artiklen | |
| sejlerskole | |
| (-n, -r): Undervisningssted for fritidssejlere i fag som navigation, ... Se artiklen | |
| sejlertøj | |
| (-et, -): Vindtæt og vandtæt tøj og eventuelt varmt tøj af forskellige ... Se artiklen | |
| sejlervest | |
| (-en, -e): En sejlervest har mindre opdrift end en redningsvest og sejlervesten ... Se artiklen | |
| sejlet | |
| (adj): I udtryk som fx: sejlet distance: Den længde, et skib har bev ... Se artiklen | |
| sejlevne | |
| (-n, -r): Skibets skrogform og rigningens indretning og størrelse bedømt ... Se artiklen | |
| sejlfanger | |
| (-en, -e): Tynde liner, der hænger ned på hver side af et bomsejl, så ... Se artiklen | |
| sejlfartøj | |
| (-et, -er): Fartøj, der fremdrives ved hjælp af sejl.sailing ves ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| sejlflade | |
| (-n, -r): Arealet af et eller alle et skibs sejl.sail area ... Se artiklen | |
| sejlflag | |
| (-et, -): Signalflag P sat ved afgang betyder alle mand om bord, skibet skal ... Se artiklen | |
| sejlforbud | |
| (-det, -): Myndighederne sforbud mod afsejling på grund af manglende ... Se artiklen | |
| sejlfærdig | |
| (adj.): Klar til afgang med ladning indtaget, mandskab klar og skib søklart. ... Se artiklen | |
| sejlføring | |
| (-en, -er): Sejlføringsevne. Udtryk for de aktuelle førte sejl. ... Se artiklen | |
| sejlgarderobe | |
| (-n, -r): Udtryk for et sejlskibs samlede mængde af sejl.sail equ ... Se artiklen | |
| sejlgarn | |
| (-et, -): 2-slået til 4-slået tjæret hampegarn. Den tyndeste garntype. Ti ... Se artiklen | |
| sejlhandske | |
| (-n, -r): Sejlamgerhandske. Redskab, der sættes over håndryg og rundt om ... Se artiklen | |
| sejlhorn | |
| (-et, -): Fedthorn. Kohorn fyldt med tælle, hvori sejlnålene blev stukket for ... Se artiklen | |
| sejljolle | |
| (-n, -r): Bredt begreb for mindre sejlbåde uden kahyt.dinghy ... Se artiklen | |
| sejlkajak | |
| (-ken, -ker): Fartøjstype. Fåborg sejlkajak: skrog af glasfiber, lg. 4,75 m, ... Se artiklen | |
| sejlkano | |
| (-en, -er): Kano, der kan føre mast og sejl. [H&S88 p.7] Kilder |
|
| sejlklar | |
| (adj): Klar til afgang. Siges om et skib, der er gjort søklar og har al ... Se artiklen | |
| sejlklub | |
| (-ben, -ber): [KAP p.9] Kilder |
|
| sejlkrigsskib | |
| (-et, -e): Orlogsskib, der fremdrives med sejl.sailing man-of-war ... Se artiklen | |
| sejlkrog | |
| (-en, -e): Redskab af form som en krog med et øje modsat. I øjet en kort ... Se artiklen | |
| sejlkvase | |
| (-n, -r): Transportfartøj med dam beregnet for fiskeladninger og fremdrevet ... Se artiklen | |
| sejlkøje | |
| (-n, -r): Opbevaringsrum for sejl. "… og for at de ikke skulle lide nogen ... Se artiklen | |
| sejlled | |
| (-et, -): Dss. sejlløb. "kartograf s'Grootens håndtegnede »Descriptio Reg ... Se artiklen | |
| sejllinjeskib | |
| (-et, -e): Orlogsskib af klassen linjeskibe fremdrevet ved sejl. s ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| sejlliste | |
| (-n, -r): Liste, der offentliggøres af et rederi eller agent med ... Se artiklen | |
| sejlloft | |
| (-et, -er): Rum, hvor sejl forarbejdes i land. sail-loft ... Se artiklen | |
| sejllomme | |
| (-n, -r): Smalle kanaler indsyet i et sejls kappe, baglig, og hvori indsættes ... Se artiklen | |
| sejllægger | |
| (-en, -e): Dss. ... Se artiklen | |
| sejllægter | |
| (-en, -e): Lægter, der kan fremdrives med sejl. [D/E] Kilder |
|
| sejllængde-måleregel | |
| Forkortes SL. MÃ¥leregel fra 1898, hvor: SL = (L + B + 3/4G + 1/4kvrod SA + ... Se artiklen | |
| sejlløb | |
| (-et, -): Afmærket farvand med bestemt dybde ledende over grunde, gennem sunde ... Se artiklen | |
| sejlmagasin | |
| (-et, -er): Sejllægger (gl.). |
|
| sejlmager | |
| (-en, -e): Også i ældre sprog kaldet en sejllægger. Håndværker, der syr ... Se artiklen | |
| sejlmagerarbejde | |
| (-t, -r): Arbejde udført i sejldug som sejl, presenninger, hætter etc. ... Se artiklen | |
| sejlmagerhandske | |
| (-n, -r): Redskab, der sættes på hånden, og som i håndfladen har en kraftig ... Se artiklen | |
| sejlmagerklædekølle | |
| (-n, -r): Ligner en almindelig klædekølle, men er mindre. Den bruges ved ... Se artiklen | |
| sejlmagerkrog | |
| (-en, -e): Bænkekrog. [Röding] Kilder |
|
| sejlmagernål | |
| (-en, -e): NÃ¥l med trekantet form benyttet ved sejlmagerarbejde.s ... Se artiklen | |
| sejlmagerpren | |
| (-en, -e): Dss. sejlmagersyl. [Benzon] Kilder |
|
| sejlmagersplejsning | |
| (-en, -er): Sejlmagersplejs, sejlmagerøjesplejs. Særlig måde at splejse på ... Se artiklen | |
| sejlmagerstopning | |
| (-en, -er): Stopning af en flænge i et sejl. "En almindelig Sejlmagerstopni ... Se artiklen | |
| sejlmagersyl | |
| (-en, -e): Pren af lille størrelse anvendt ved sejlmagerarbejdet. ... Se artiklen | |
| sejlmagersyning | |
| (-en, -er): Syning af sejl med brug af sejlhandske og sejlkrog. sa ... Se artiklen | |
| sejlmagersyring | |
| (-en, -e): En art fingerbøl uden bund, der anvendes ved syning af kraftigere ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| sejlmagersyring | |
| (-en, -e): [HAR] Kilder |
|
| sejlmagertakling | |
| (-en, -er): Syet takling. [, KUSK p.29JegerSejler] Kilder |
|
| sejlmagerværksted | |
| (-et, -er): [Röding] Kilder |
|
| sejlmanøvre | |
| (-n, -r): Ændre på sejlenes stilling eller mængden af sejl.work ... Se artiklen | |
| sejlmaskineri | |
| (-et, -er): "… og sejlmaskineri atter er særegent dannet efter Skibets Figur ... Se artiklen | |
| sejlmoment | |
| (-et, -er): Kraftmomentet, som et sejl har ved vindens kraft og den ... Se artiklen | |
| sejlmønster | |
| (-mønsteret, -mønstre): Planen, som skibene sejler efter. Det kan være ... Se artiklen | |
| sejlnåd | |
| (-den, -der): Sammensyningen af sejldugene. [SEH p.49, S&M] Kilder |
|
| sejlnål | |
| (-en, -e): Kraftig synål med trekantet spids. sail needle ... Se artiklen | |
| sejlorden | |
| (-en, -er): Det mønster, som en samling skibe placerer sig i under sejladsen. ... Se artiklen | |
| sejlordre | |
| (-n, -r): Ordre til afgang.sailing orders.[SØR p. ... Se artiklen | |
| sejlpind | |
| (-en, -e): Pinde af glasfiber, træ - ofte af ask - el. tilsvarende smidigt ... Se artiklen | |
| sejlplan | |
| (-en, -er): 1. Ruteplan for skibenes afgangs- og ankomsttider. ... Se artiklen | |
| sejlpose | |
| (-n, -r): Opbevaringspose til sejl.sail bag.[POL30 ... Se artiklen | |
| sejlpram | |
| (-men, -me): Pram fremdrevet med sejl. |
|
| sejlpres | |
| (-set, -): Vindens kraft på et sejl. [POS p.37] Kilder |
|
| sejlrejsning | |
| (-en, -er): "Sejlrejsningen var næsten den samme som for fregatterne, idet ... Se artiklen | |
| sejlrende | |
| (-n, -r): Afmærket løb over grunde eller ind til en havn fx.chan ... Se artiklen | |
| sejlretning | |
| (-en, -er): Den retning, som et skib stævner, kompaskursen, eller som ... Se artiklen | |
| sejlrulle | |
| (-n, -r): "I Skibe med Sejlrejsning angiver Sejlrullen og Skruens Hejsning og ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| sejlrute | |
| (-n, -r): Skibet rute fra afgangspunkt til ankomstpunkt. Også en anbefalet ... Se artiklen | |
| sejlskib | |
| (-et, -e): "Den 29. november 1955 havde jeg min sejltid - X talte som sejlskib ... Se artiklen | |
| sejlskibsmatros | |
| (-en, -er): Fuldt uddannet matros i et sejlskib. Titlen opnåedes efetr flere ... Se artiklen | |
| Sejlskibsrederiforening | |
| (-en, -er): Den Danske Sejlskibsrederiforening. The Dansih Associa ... Se artiklen | |
| sejlskibstid | |
| (-en, -er): Fra dampskibenes fremkomst og rigtig mange år derefter var det ... Se artiklen | |
| sejlskud | |
| (-det, -): Kanonskud affyret ved afgang. "kaldes et Kanon Skud der undertide ... Se artiklen | |
| sejlslup | |
| (-pen, -per): Dss. slup. [JUEL p.28] Kilder |
|
| sejlslæde | |
| (-n, -r): Beslag fastgjort i liget på et sejl, så slæden kan glide langs en ... Se artiklen | |
| sejlsport | |
| (-en, -): [KAP p.11] Kilder |
|
| sejlsten | |
| (-en, -e): Ordet set på et bykort over Haderslev 100-200 år gammelt. Også en ... Se artiklen | |
| sejlstiv | |
| (adj.): "Seilstiv. Siges et Skib at være, naar det i Forhold til Andre kan ... Se artiklen | |
| sejlstopning | |
| (-en, -er): Dss. sejlmagerstopning - se ovenfor.sail darning ... Se artiklen | |
| sejlsyning | |
| (-en, -er): "Ved Seilene samles Dugene ved at lægges over hinanden og ... Se artiklen | |
| sejlsærk | |
| (-en, -e): Dss. overtræk til et sejl. [D/E] Kilder |
|
| sejlsætning | |
| (-en, -er): "Efter sejlsætning og aftensmad tog Robert vagten …" ... Se artiklen | |
| sejltegning | |
| (-en, -er): Konstruktionstegning med rig og sejl indtegnet med mål på ... Se artiklen | |
| sejlteknik | |
| (-ken, -ker): [SES p.120] Kilder |
|
| sejltid | |
| (-en, -er): Tiden, som en sømand har været mønstret et eller flere skibe. ... Se artiklen | |
| sejltofte | |
| (-n, -r): Den tofte i et fartøj, hvori masten går ned til sit spor på ... Se artiklen | |
| sejltrim | |
| (-met, -): Små tråde, også kaldet ticklers, der sættes på sejlet, for at ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| sejlvej | |
| (-en, -e): Dss. sejlrute. Se ovenfor. route // lane. ... Se artiklen | |
| sejrværk | |
| (-et, -er): Dss. søur. [DNH p.36] Kilder |
|
| sejse | |
| (vb): "Ved Bændsler at befæste to Touge langs hverandre." seize ... Se artiklen | |
| sejsebolt | |
| (-en, -e): "Tykke Øiebolte, der staae i Bedingsknæerne og i de midterste ... Se artiklen | |
| sejsereb | |
| (-et, -): Surringsreb.lashing // knitle.[Saint] ... Se artiklen | |
| sejsing | |
| (-en, -er): Line til fastgørelse af noget. Bindebånd. Også sejldugsstrimler ... Se artiklen | |
| sekel | |
| (-kelet / -klet, -kler): Gl. navn for et hundrede år. century ... Se artiklen | |
| seksring | |
| (-en, -er): Båd fremdrevet med seks årer enten af to mand med hver to årer ... Se artiklen | |
| seksskåren | |
| (adj): Seksskåren gie har tovværket seks gange, tre op og tre ned, mellem de ... Se artiklen | |
| sekstant | |
| (-en, -er): Vinkelmålingsinstrument, der senere beskrives nærmere. refl ... Se artiklen | |
| sekstantdeviation | |
| (-en, -er): "Endvidere kan Kompasset blive behæftet med en Sekstantdeviation - ... Se artiklen | |
| sekund | |
| (-et, -er): Tidsrum på 1/60 minut eller varigheden af 9.192.631.770 ... Se artiklen | |
| sekundant | |
| (-en, -er) secondant: "kaldes almindelig i en Flode de toe Skibe der ere mig ... Se artiklen | |
| sekundglas | |
| (-set, -): Sandur med kort udløbstid på oftest 15 til 60 sekunder. Logglas ... Se artiklen | |
| sekundmeter | |
| (-en, -e): Enhed for måling af vindstyrke, nemlig det antal meter, vinden ... Se artiklen | |
| sekundslag | |
| (-et, -): Pendulur eller fjederdrevet ur, hvor pendul eller ... Se artiklen | |
| sekundviser | |
| (-en, -e): Urviser, der bevæger sig i sekundtakt eller viser sekundernes ... Se artiklen | |
| sekundær | |
| (adj): Sekundær faremærke. [Roro p.5] Kilder |
|
| sekundærhavn | |
| (-en, -e): Tidevandsudtryk for en havn, der er placeret under en primærhavn i ... Se artiklen | |
| sele | |
| (-n, -r): "Sehle til Tømmermanden, en Seyldugs Stoel eller Sæde hvorudi den ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| selling | |
| (-en, -er): Fartøjstype, der er en brændingsbåd benyttet i indiske farvande ... Se artiklen | |
| selvantændelig | |
| (adj): Selvantændelig materiale, der kan være stoffer, der udvikler varme, ... Se artiklen | |
| selvdokkende | |
| (adj.): Pontondok, hvor sektionerne kan adskilles og dokkes enkeltvis i resten ... Se artiklen | |
| selvejerskib | |
| (-et, -e): Skib, som ejes af føreren. "Men X befragter desuden to andre ski ... Se artiklen | |
| selvforskyldt | |
| Sejlforskyldt sygdom blev undertiden anvendt som et andet ord for en ... Se artiklen | |
| selvlosser | |
| (-en, -e): Skib, der med eget grej kan losse og laste en ladning, og også om ... Se artiklen | |
| selvlæns, selvlænsende | |
| (adj): Om fartøjer, der er indrettet, så vandet selv løber ud, fx gennem ... Se artiklen | |
| selvoprettende | |
| (adj): Siges om båd og flåde, der hvis kæntret vil vende sig og komme på ... Se artiklen | |
| selvrejsende | |
| (adj): Selvrejsende evne. Se ovenfor under selvoprettende. self-ri ... Se artiklen | |
| selvstagende | |
| (adj): Selvstagende master har enten form som fx et A, så understøttelsen i ... Se artiklen | |
| selvstyreanlæg | |
| (-getm -): Dss. autopilot.automatic steering.[NAV2 ... Se artiklen | |
| selvstyrer | |
| (-en, -e): Anlæg, der med input fra kompas eller gyrokompas og en ... Se artiklen | |
| selvstyring | |
| (-en, -er): Styring ved hjælp af maskinelt udført rortjenste. Ror og kompas ... Se artiklen | |
| selvtrimmende | |
| (adj): Selvtrimmende bulkcarrier. Skibe, hvor nederste del af lastrummets sider ... Se artiklen | |
| selvtændende | |
| (adj): Brugt i udtryk som: Selvtændende blus brugt som nødsignal. ... Se artiklen | |
| selvvende | |
| (adj.): Brugt i udtryk som: selvvende fok. Fokkesejl eller andet for ... Se artiklen | |
| selvvirkende | |
| (adj): Brugt i udtryk som: Selvvirkende røgsignal, nødsignal, der u ... Se artiklen | |
| semaforsignalering | |
| (-en, -er): Visuel signaleringsmetode med enten flag, klappe, luger etc. sat op ... Se artiklen | |
| semi-subfartøj | |
| (-et, -er): Fragtskib, der ved at fylde tanke kan sænke sin ladningsplatform ... Se artiklen | |
| semicontainerskib | |
| (-et, -e): Skibstype for skibe indrettet til at føre containere, men også ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| semidiameter | |
| (-en, -e): Halvdiameter. Anvendt i navigationen ved observationer af sol og ... Se artiklen | |
| semikølet | |
| (adj): Delvis nedkølet - anvendes om takrum i gastankskibe, hvor gassens ... Se artiklen | |
| semisubmersible | |
| (adj.): Delvis nedsænkbar. Om specialskibe, hvis lastedæk kan nedsænkes i ... Se artiklen | |
| sendeantenne | |
| (-n, -r): Antenne, hvorfra der på et skib sendes radiosignaler ud. Det er ... Se artiklen | |
| sendeoscillator | |
| (-en, -er): Radiobølgeproduserende enhed i et radaranlæg fx. tra ... Se artiklen | |
| sender | |
| (-en, -e): Radiosender. [NAV4 p.53, NAV4ny p.13 + 68] Kilder |
|
| sendestation | |
| (-en, -er): Radioanlæg eller radionavigationsanlæg, hvorfra der udsendes ... Se artiklen | |
| sendetransducer | |
| (-en, -e): Enhed i et ekkolod, hvor en enkelt enhed både kan sende og modtage ... Se artiklen | |
| seng | |
| (-en, -e): Seng til syge: [HAR, DMO] Kilder |
|
| sent, senter | |
| (-en, -e): Ved skibsbygningstegninger: "Foruden disse med Projections ... Se artiklen | |
| senteplan, senterplan | |
| (-et, -er): Plan så nær vinkelret på spanterne over så stort et forløb som ... Se artiklen | |
| sentermærke | |
| (-t, -r): Mærker, efter hvilke senterplankerne sættes op.surmark ... Se artiklen | |
| sentespring | |
| (-et, -): "Hvad Lang- og Tværsenter afvige i at være rette Linier." ... Se artiklen | |
| separationsdug | |
| (-en, -e): Anv. fx over korn lastet løst i rummet. separation mat ... Se artiklen | |
| separationsklædning | |
| (-en, -er): "Vort lukaf var under dæk forude under bakken. I midten var der en ... Se artiklen | |
| separationslinje | |
| (-n, -r): Linie, der asdskiller trafik i en retning fra trafik i en anden ... Se artiklen | |
| separationsmiddel | |
| (-dlet, -dler): [LAB p.143] Kilder |
|
| separationsnet | |
| (-tet, -): [SKT81 p.372] Kilder |
|
| separator | |
| (-en, -er): Maskine, der med centrifugalkraft kan adskille vand og olieholdige ... Se artiklen | |
| separering | |
| (-en, -er): Adskillelse af ladningspartier fra andre ladninger. se ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| september | |
| Årets 9. måned med 30 dage. Gl. dansk navn var Fiskemåned. Septem ... Se artiklen | |
| servante | |
| (-n, -r): Toiletmøbel med vask, men generelt uden rindende vand. "De nye Se ... Se artiklen | |
| servicefart | |
| (-en, -er): Den normale fart, som et skib kan holde gennem længere tid. ... Se artiklen | |
| servicegang | |
| (-en, -e): "Fra kontrolrummet til apteringen i forskibet via to servicegange, ... Se artiklen | |
| serving | |
| (-en, -er): Tovværk flettet af gammelt kabelgarn. De er tykkere end platting ... Se artiklen | |
| sesser | |
| (-en, -e): Om vikingeskibsbygning. "Der er altid en bestemt rytme i den måde ... Se artiklen | |
| settlingtank | |
| (-en, -e): Også settlingservicetank: Om en tank, som forbrændingsolien pumpes ... Se artiklen | |
| sfærisk | |
| (adj.): I udtryk som: sfærisk astronomi. spherical astrono ... Se artiklen | |
| shadedæk | |
| (-ket, -): Fragtskibstype, der byggedes på begge sider af år 1900. Typen har ... Se artiklen | |
| shanghaje | |
| (vb): Beruse el. bedøve folk og bortføre dem til skib el. under rusen få dem ... Se artiklen | |
| shanty | |
| (-en, -er) chanty (ikke-officiel form): Arbejdssang for skibsmandskabet, der ... Se artiklen | |
| shantymand | |
| (-manden, -mænd): Person blandt besætningen, der sang for på shanties under ... Se artiklen | |
| shappere | |
| (vb): Definitionen usikker, da jeg kun har kunnet finde nedennævnte citat. ... Se artiklen | |
| shelterdæk | |
| (-ket, -): Dæk over skibet hoveddæk af normalt mindre dimensioner i ... Se artiklen | |
| shelterdækker | |
| (-en, -e): Fragtskibstype, der i det meste af 1900-tallet i udstrakt grad blev ... Se artiklen | |
| sherussering | |
| (-en, -er): Vending for sejl (1641). [MHT4-1992] Kilder |
|
| ship-shape | |
| (adj): Adjektiv kendetegnende et skib med rigning i orden, opryddeligt på ... Se artiklen | |
| ship-to-ship | |
| Eng. for skib-til-skib. Processen, hvor der lastes - losse fra et skib til et ... Se artiklen | |
| shivre | |
| (vb): "Shivre om et Sejl, det Samme som at leve." [ILI p. 374] Kilder |
|
| shopprimer | |
| (-en, -e): Korrosionshindrende primer på basis af polyvinylbutyral og ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| short-sea | |
| (eng.): Fartsområde betegnede fx europæisk fart. Sejlads på kortere ... Se artiklen | |
| shuttle-tanker | |
| (-en, -e): Tanksskib, der i fast rute fragter olie fra en boring eller ... Se artiklen | |
| siccativ | |
| (-et, -er): Tørremiddel, der kan blandes i maling, cement og andre materialer, ... Se artiklen | |
| side | |
| (-n, -r): side // board.[Saint] blive kaste ... Se artiklen | |
| sideafmærkning | |
| (-en, -er): Farvandsafmærkning med bøjer, vagere, båker etc., der er ... Se artiklen | |
| sidebardun | |
| (-en, -er): "Naar de store Skibe bruge disse Barduner, da har Krydsstangen een ... Se artiklen | |
| sidebegrænsningsbåke | |
| (-n, -r): Båke opstillet ved siden af et sejlløb.lateral boundar ... Se artiklen | |
| sidebestemmelse | |
| (-n, -r): Sidebestemmelse af en radiopejling, der i sin pejleretningsangivelse ... Se artiklen | |
| sidebolt | |
| (-en, -e): Forstærkningen eller foringen ved et sejls stående lig. ... Se artiklen | |
| sidebue | |
| (-n, -r): Vandret buede brædder, der er hakkebrættets forlængelse i ... Se artiklen | |
| sidedrager | |
| (-en, -e): Lodrette dragere indsat parallelt med kølen i bundtanke eller ... Se artiklen | |
| sidefartøj | |
| (-et, -er): Låringsfartøj. Båd, der er placeret i klamper eller davider ved ... Se artiklen | |
| sidegalleri | |
| (-et, -er): Falsk sidegalleri. Gallerier, der kun rækker omkring et par meter ... Se artiklen | |
| sidegarnering | |
| (-en, -er): Beskyttelsesvæg opsat indvendigt i lastrum for at beskytte ladning ... Se artiklen | |
| sidehugning | |
| (-en, -er): "Spanternes Førlighed parallelt med Diametralplanet kaldes deres ... Se artiklen | |
| sidehøjde | |
| (-n, -r): Den lodrette afstand fra dækkets retlinie i borde (dæksbjælkernes ... Se artiklen | |
| sideklods | |
| (-en, -er): Kimklods. Klodser på beddingsvogn understøttende skibsbunden på ... Se artiklen | |
| sideklys | |
| (-set, -): Åbninger i skibssiden, gennem skanseklædning eller ved beslag ... Se artiklen | |
| sidekølplade | |
| (-n, -r): Kølplade parallel med centerkølplade i skibe, hvor kølen er ... Se artiklen | |
| sidekølsvin | |
| (-et, -): Indskudt kølsvin parallelt med centerkølsvinet i konstruktioner med ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| sidelys | |
| (-et, -): Sidelanterner - grøn om styrbord, rød om bagbord. side ... Se artiklen | |
| sideløfter | |
| (-en, -e): Gaffeltruck eller anden kørende løfteanordning, der kan gribe ... Se artiklen | |
| sidemarmering | |
| (-en, -er): Tjærede sejldugslapper eller læderlapper, der påsættes ... Se artiklen | |
| sideplade | |
| (-n, -r): Bundtankens sideplade mod skibssiden. side plate // mar ... Se artiklen | |
| sidepladeror | |
| (-et, -): Ror, hvor rorfladerne omslutter rorstammen og rorets beslag er skjult ... Se artiklen | |
| sideport | |
| (-en, -e): I moderne skibe porte, der anvendes ved lastning og losning. Fx for ... Se artiklen | |
| sidepropel | |
| (-len, -ler): Skibsskrue, der ikke sidder i skibets centerlinje, men sidder ... Se artiklen | |
| sideralspejl | |
| (-et, -e): "Drejes en parabel om sin lodrette akse gennem brændpunktet og ... Se artiklen | |
| siderampe | |
| (-n, -r): Til såkaldt retningsbestemt trafik på færge. Ofte anvendt på ... Se artiklen | |
| siderang | |
| (-en, -e): Et plankeforløb i sideklædningen på et træskib eller jernskib. ... Se artiklen | |
| siderisk | |
| (adj): Forbindelse med stjerner.sidereal.[KRO] ... Se artiklen | |
| sideror | |
| (-et, -): Vikingeskibsbygning. " Der findes dog sjældne eksempler på ... Se artiklen | |
| sideskinnekøl | |
| (-en, -e): Sideskinnekølen består af en langskibs lodret plade, der når fra ... Se artiklen | |
| sidesløjfe | |
| (-n, -r): Udtryk for antennes modtageforhold i radiopejleranlæg, deraf også ... Se artiklen | |
| sidespant | |
| (-et, -er): Isspant, mellemspant. Spant, der sættes mellem to andre spanter ... Se artiklen | |
| sidestringer | |
| (-en, -e): "Sidestringerne bestaar af enkelte Bulbvinkler med derover liggende ... Se artiklen | |
| sidestringer | |
| (-en, -e): Stringer langsgående ved skibssiden.side stringer ... Se artiklen | |
| sidestykke | |
| (-t, -r): I en sammensat mast. side piece // side fish ... Se artiklen | |
| sidesværd | |
| (-et, -): Kraftig plade, der på fladbundede sejlfartøjer sættes på den læ ... Se artiklen | |
| sidetakkel | |
| Store gier, der hænger i en hanger på hver side af stormasten og fokkemasten. ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| sidetalje | |
| (-n, -r): Talje til surring af kanoner. [Röding] Kilder |
|
| sidetank | |
| (-en, -e): Dss. vingetank. [ABC, LAB p.38] Kilder |
|
| sidetegning | |
| (-en, -er): "Skibets skrog set fra siden. Ofte er såvel gallionsfiguren som ... Se artiklen | |
| sidethruster | |
| (eng.): Mindre skibsskrue, der er anbragt i et tværskibsrør forude eller ... Se artiklen | |
| sidetryk | |
| (-ket, -): Sidetryk af vind og sø. [NAV1 p.28] Kilder |
|
| sidevold | |
| (-en, -e): Opdriftstanke på siderne af en flydedok.buoyancy tank- ... Se artiklen | |
| signal | |
| (-et, -er): 1. Kommunikation med forudbestemte koder, der af e ... Se artiklen | |
| signalbog | |
| (-bogen, -bøger): Bog, hvori alle signalforkortelser som brugt med lys, lyd ... Se artiklen | |
| signalbrev | |
| (-et, -e): Før de internationale signalsystemer blev udviklet gennem ... Se artiklen | |
| signalbræt | |
| (-brættet, -brædder): Bræt på hvilket signalkoder er vist med de respaktive ... Se artiklen | |
| signalere | |
| (vb): Anvende lys, lyd eller visuelle metoder til at kommunikere med ... Se artiklen | |
| signalering | |
| (-en, -er): Lydsignalering: signaleringsmetoder, der anvender hørbare ... Se artiklen | |
| signalfald | |
| (-et, -): "Signalfald. Smækkert Linegods, der skjæres over Skiver i Kna ... Se artiklen | |
| signalflag | |
| (-et, -): Særligt udformede flag, der anvendes ved signalering mellem skibe ... Se artiklen | |
| signalfløjte | |
| (-n, -r):"Foruden den sædvanlige Dampfløjte er i Lodsdamperen DELPHIN ved ... Se artiklen | |
| signalgivning | |
| (-en, -er): "... manglende brodisciplin, mangelfuld plotning af X efterfulgt af ... Se artiklen | |
| signalklåde | |
| (-n, -r) signalklode (gl.): "Signalkloder. Ere almindelige Kloder, som nogle ... Se artiklen | |
| signalkode | |
| (-n, -r): Runeskrift anvendt i breve som hemmeligt sprog (1543).co ... Se artiklen | |
| signallampe | |
| (-n, -r): Lampe indrettet, så lysstrålen kan tændes og afbrydes hurtigt, så ... Se artiklen | |
| signalmast | |
| (-en, -er): Mast, hvorfra der sendes signaler, eller hvorpå der sættes ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| signalport | |
| (-en, -e): Elektronisk kredsløb, hvor en elektrisk impuls under visse ... Se artiklen | |
| signalraket | |
| (-ten, -ter): Pyroteknisk signal i form af raket, der anvendes som nødsignal ... Se artiklen | |
| signalrå | |
| (-råen, -ræer): Vandret rundholt eller stålstang, med blokke eller skiver, ... Se artiklen | |
| signalspejl | |
| (-et, -e): Udstyr i redningsbåde og -flåder. Spejlet kan fange en solstråle ... Se artiklen | |
| signalstander | |
| (-en, -e): Signalflag med form som en stander, dvs. en mellemting mellem flag ... Se artiklen | |
| signalstation | |
| (-en, -er): Station, hvorfra der udsendes signaler i form af lyd, lys eller ... Se artiklen | |
| signalsystem | |
| (-et, -er): 1857 Commercial code på grundlag af Marryats. L. J. Rohdes i 1835. ... Se artiklen | |
| signalvimpel | |
| (-vimplen, vimpler): Signalflag af form som en vimpel. signal-pend ... Se artiklen | |
| sigt | |
| (-en, -er): Dss. sigtbarhed. [Röding] Kilder |
|
| sigtbarhed | |
| (-en, -er): Horisontal afstand til fjernest synlige genstand. Sigtbarheden til ... Se artiklen | |
| sigtbarhedsforhold | |
| (-et, -): [SØV p.4] Kilder |
|
| sigtdybde | |
| (-n, -r): Søvandets gennemsigtighed afhænger især af …transpa ... Se artiklen | |
| sigte | |
| (-t, -r): Et sigte til en pejlskive. sight vane.[R ... Se artiklen | |
| sigte | |
| (vb): Få eller have land eller andet inden for synsvidde. få i sigte ... Se artiklen | |
| sigtelinje | |
| (-n, -r): Den rette linje mellem iagttagerens øje og den søgte genstand. ... Se artiklen | |
| sigterør | |
| (-et, -): Del til en sekstant. Metalrør uden linser, der sidder nærmest ... Se artiklen | |
| sigtesprække | |
| (-n, -r): Sprækken på et pejldiopters lodrette lineal, opstander, nærmest ... Se artiklen | |
| SIGTTO | |
| Forkortelse for Society of International Gas Tanker & Terminal Operato ... Se artiklen | |
| Sigurdsons dybdemåler | |
| "Sigurdsons dybdemåler. Apparatet bestaar af et Tilløbsrør af Metal, aabent ... Se artiklen | |
| sikker-passage | |
| (-n, -r): De forhold, metoder og processer, der anvendes, når to skibe skal ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| sikkerhed | |
| (-en, -er): Sikkerhed for menneskeliv til søs. Udtryk med ordet sikkerhed ... Se artiklen | |
| sikkerhedsafstand | |
| (-en, -e): Afstand fra faremomentet til sikkert område.safety dis ... Se artiklen | |
| sikkerhedsbelysning | |
| (-en, -er): Belysning fra kraftkilde, der er uafhængig af skibets normale ... Se artiklen | |
| sikkerhedsbesætning | |
| (-en, -er): Den mimimumsbesætning, der er nødvendig for at betjene skibets ... Se artiklen | |
| sikkerhedscertifikat | |
| (-et, -er): Et skib kan have forskellige sikkerhedscertifikater afhængig af ... Se artiklen | |
| sikkerhedsdæk | |
| (-ket, -): Ekstradæk indsat i en flydedoks sidevold for at begrænse de ... Se artiklen | |
| sikkerhedsfaktor | |
| (-en, -er): For materialers brudstyrker: Dss. sikkerhedskoefficient, der ... Se artiklen | |
| sikkerhedsforanstaltning | |
| (-en, -er): Forskellige indretninger eller procedurer, der skal overholdes for ... Se artiklen | |
| sikkerhedsforskrift | |
| (-en, -er): "Den bedste måde at undgå problemer under arbejdet med lasten ... Se artiklen | |
| sikkerhedsgruppe | |
| (-n, -r): Man havde i Sømandsloven af 1973 en bestemmelse om, at ... Se artiklen | |
| sikkerhedskoefficient | |
| (-en, -er): Dss. sikkerhedsfaktor. For brudspænding i materialer: maksimal ... Se artiklen | |
| sikkerhedskonvention | |
| (-en, -er): Dansk navn for den internationale International Convention ... Se artiklen | |
| sikkerhedskultur | |
| (-en, -er): "Opklaringsenheden arbejder for tiden på at definere konkrete ... Se artiklen | |
| sikkerhedsnet | |
| (-tet, -): Net, der bruges i forskellige situationer. Sikkerhedsnet skal ... Se artiklen | |
| sikkerhedsorganisation | |
| (-en, -er): Der er lovkrav om, at en sikkerhedsorganisation skal oprettes om ... Se artiklen | |
| sikkerhedsrute | |
| (-n, -r): Sejladsrute, som skibene skal følge for sikker transit. Der kan ... Se artiklen | |
| sikkerhedssignal | |
| (-et, -er): "Det radiotelefoniske s. består af ordet SECURITE." s ... Se artiklen | |
| sikkerhedsudstyr | |
| (-et, -): Bredt udtryk, der ofte dækker over personlige værnemidler som ... Se artiklen | |
| sikkerhedsudvalg | |
| (-et, -): I et skib er sikerhedsudvalget det øverste led i ... Se artiklen | |
| sikkerhedszone | |
| (-n, -r): Område rundt om et havanlæg som olieboringsplatform, hvor andre ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| sikringskabel | |
| (-kablet, -kabler): " Ved Minesikring modvirkes Induktion fra Jordmagnetfelt ... Se artiklen | |
| sild | |
| (-en, -): Fiskeart, der bl.a. kendes fra skibsfartens menuer som Brotsjösild. ... Se artiklen | |
| sildefisker | |
| (-en, -e): Sildefiskefartøj. Kendt fra 1400-tallet i mange former og især fra ... Se artiklen | |
| sildehugger | |
| (-en, -e): En sejlførende sildehugger. Enmastet jagt med dam anvendt i ... Se artiklen | |
| silderum | |
| (-met, -): "Silderum indbygges i Forenden af Lastrummet; det deles i 2 Rum for ... Se artiklen | |
| silt | |
| (-en, -): Også kaldet slik. Sand med kornstørrelse mellem 0,063 og 0,002 mm i ... Se artiklen | |
| simplexror | |
| (-et, -): "En særlig type balanceror er Simplex roret. Det er strømlineformet ... Se artiklen | |
| Simpsons formel | |
| Simpsons formel: "… tværsnitsarealer og kubikindhold udregnes efter Simpsons ... Se artiklen | |
| singels | |
| (eng.): Storkornet grus, der blev anvendt til ballast i sejlskibe. ... Se artiklen | |
| singledækker | |
| (-en, -e): Skibstype med et lastdæk, dvs. uden mellemdæk. Især brugt om ... Se artiklen | |
| SINS | |
| Engelsk forkortelse for Ships Inertial Navigation System. ... Se artiklen | |
| sintel | |
| (-?, -s): Kaldenavn for "jernkramper - sintels - fremstillet af flade udsmedede ... Se artiklen | |
| Sinus Codanus | |
| Østersøens latinske navneform, hvor første led betyder bugt eller fold og ... Se artiklen | |
| sinus-versusskala | |
| (-en, -er): Hjælpegraf udført på papir til brug ved udregningen af trekanter ... Se artiklen | |
| sinuskvadrant | |
| (-en, -er): Også kaldet rudetabel. Hjælpegraf til løsning af retvinklede ... Se artiklen | |
| sinusskala | |
| (-en, -er): Hjælpegraf udført på papir til brug ved udregningen af trekanter ... Se artiklen | |
| Sir William Parker anker | |
| Dss. Admiralty anchor. [MODEL p.56] Kilder |
|
| SIRENAC | |
| Engelsk forkortelse for informationssystemet. som havnestaterne bruger ved port ... Se artiklen | |
| sirene | |
| (-n, -r): 1. Fløjte. Redskab til frembringelse af lyd ved uds ... Se artiklen | |
| Sirius | |
| Hundestjernen, Alfa Canis Majoris på den sydlige halvkugle. Alfastjernen i ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| sirocco, scirocco | |
| -en, -er): Scirocco eller sirocco er en søndenvind, der kommer fra Nordafrika ... Se artiklen | |
| sisal | |
| (-en, -er): Fibre fra mellemamerikanske plantearter sisalhamp, aloe eller ... Se artiklen | |
| sitters | |
| (-en, -e): Krumbøjet tømmer, der ligger parallelt med bundstok og spanter, ... Se artiklen | |
| sittersstød | |
| (-et, -): Samling mellem to længder sitters. [Benzon] Kilder |
|
| sittersvæger | |
| (-en, -e): Planker i et træskibs indre klædning, der er lidt tykkere, hvor ... Se artiklen | |
| sjapis | |
| (-en, -): Sammenfrosne isnåle, der danner et tyndt lag grålig is. ... Se artiklen | |
| sjettedelsmoderation | |
| (-en, -er): Bedrageri med skibsmålingen til 1825: Danske skibe blev reduceret ... Se artiklen | |
| sjotting | |
| (-en, -er): Forvanskning af ordet skotting: "SÃ¥ kom Skottingerne, de egentlige ... Se artiklen | |
| sjov | |
| (sb. et sjov): I udtryk som: i sjov. I nødsituationer, hvor et nøds ... Se artiklen | |
| sjove | |
| (vb): Arbejde som havnearbejder på dagløn. Gammeldags udtryk. wo ... Se artiklen | |
| sjove med et anker | |
| Dss. arbejde med og håndtere ankergrejet. [SUN p.31] Kilder |
|
| sjover | |
| (-en, -e) gl.: sjouer, sjouger: Arbejdsmand på dagløn. Gammeldags udtry ... Se artiklen | |
| sjoverknob | |
| (-et, -): Sjoverknob, og taljerebsknob har i deres oversættelser ikke i alle ... Se artiklen | |
| sjoverlods | |
| (-en, -er): Kendt mand, der ikke er autoriseret som lods.unqualifi ... Se artiklen | |
| sjægt, sjægte | |
| (-en, -er): Limfjordsegnens betegnelse for kragejollen. [VerV2] Kilder |
|
| sjækkel | |
| (-klen, -kler): 1. Jernbøjle, der lukkes med en tværpind, de ... Se artiklen | |
| sjækle | |
| (vb): Sammenføje ved hjælp af en sjækkel. [EST] Kilder |
|
| sjækle et anker ud | |
| Afmontere kæde el. tov og lade ankeret hænge i en wire el. på anden måde ... Se artiklen | |
| sjæl | |
| (-en, -e): Indlæg af hampegarn i en kordel i en wire. heart ... Se artiklen | |
| Sjælland Rundt | |
| "Den første sejlads Sjælland Rundt arrangeredes af Kongelig Dansk Yachtklub i ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| skabelon | |
| (-en, -er) skabelun gl.: Model af en konstruktion udfærdiget i tynde brædder ... Se artiklen | |
| skabelonspant | |
| (-et, -er): Modelspant anvendt under bygningen til bøjning af rigtige spanter ... Se artiklen | |
| skabmand | |
| (-manden, -mænd): Dss. bådsmandsmath med ansvar for og udlevering af ... Se artiklen | |
| skade | |
| (-n, -r): Beskadigelse af materiel eller gods.damage // loss ... Se artiklen | |
| skadesløs | |
| (adj): I udtryk som fx: Holde skadesløs. [EL] Kilder |
|
| skaffe | |
| (vb): Dss. spise. eat.[HAR, KOF, Röding, ORL p.82 ... Se artiklen | |
| skaffebakke | |
| (-n, -r): Upræcist uden definition. Redskab anvendt i forbindelse med ... Se artiklen | |
| skaffebord | |
| (-et, -e): "Her staar Skaffebordene opstillet i tværskibs Retning, og mellem ... Se artiklen | |
| skaffebræt | |
| (-tet, -dde): "Høvlede brædder, som af Mandskabet paa et Krigsskib bruges som ... Se artiklen | |
| skaffegrej | |
| (-et, -): Tallerkner, ske, kniv og gaffel samt krus. mess kit ... Se artiklen | |
| skafile | |
| (vb): Vinden skafiler, dvs. vindens retning ændrer sig.the wind s ... Se artiklen | |
| skafot | |
| (-tet, -ter) skavot (gl.): Området foran for og på begge sider af halvdækket ... Se artiklen | |
| skaft | |
| (-et, -er): På åre. [ABC] Kilder |
|
| skafte | |
| (vb): Sætte et skaft på et værktøj.haft.[KOF] ... Se artiklen | |
| skage | |
| (vb): 1. Trække fra hinanden - om løberen i en talje, når d ... Se artiklen | |
| skagebåd | |
| (-en, -e): En båd fra Skagen, benævnt sådan i Stibolternes værk fra 1763 om ... Se artiklen | |
| skak | |
| (substantiv): I udtryk som fx: at ligge i skak. "Med Flaadens Hovedstyrke ku ... Se artiklen | |
| skakfart | |
| (-en, -er): "... og da naar jeg nævner Loxodromie eller Skakfart, nævner jeg ... Se artiklen | |
| skaksejler | |
| (-en, -e): Benævnelse på alle sejlskibe, der ikke er råsejlere, men fører ... Se artiklen | |
| skal-først | |
| (-): Udtryk for en træskibsmetode, hvor skroget bygges med plankerne ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| skalabelysning | |
| (-en, -er): scale illumination.[NAV4 p.94] For sek ... Se artiklen | |
| skalbyggemåde | |
| (-n, -r): Træskibsbygningsmetode, hvor man først samler bordklædningen, ... Se artiklen | |
| skaldyrsbanke | |
| (-n, -r): Forhøjning på havbunden, hvor vegetation, bundmaterialer, vand og ... Se artiklen | |
| skale | |
| (vb): Dss. skåle - lægge en stor skamfilingsskål pà ... Se artiklen | |
| skalke | |
| (vb): Lukke lugerne vandtæt ved at tætne rundt om lugeåbningens lugedæksler ... Se artiklen | |
| skalkehage | |
| (-n, -r): Det beslag eller knæ, der er fastgjort på lugekarmen med sin ... Se artiklen | |
| skalkejern | |
| (-et, -): Lang jernskinne, der placeres uden på lugepresenningen langs ... Se artiklen | |
| skalkekile | |
| (-n, -r): Trækiler, der indsættes i lugebeslagene for at holde lugepresenning ... Se artiklen | |
| skalkeklampe | |
| (-n, -r): Dss. skalkehage, se ovenstående. "Stærke Skalkeklamper, mindst 6 ... Se artiklen | |
| skalkeskrue | |
| (-n, -r): Del af lukkemekanismen på mindre luger, hvor et på lugekarmen ... Se artiklen | |
| skalkning | |
| (-en, -er): Den vandtætte lukning af en lugeåbning. Skalkningen er forskellig ... Se artiklen | |
| skalkonstruktion | |
| (-en, -er): Ved skalkonstruktion af et skib bygges først yderklædningen op, ... Se artiklen | |
| skallefisker | |
| (-en, -e): Fiskefartøj. "Redningsaktionen gjaldt en skallefisker, typist ... Se artiklen | |
| skalm | |
| (-en, -er): "kaldes smaae fiirkantede stykker Træe der sættes under Spiger ... Se artiklen | |
| skamfile | |
| (vb): 1. Beskadige ved friktion, hvor to materialer bevæger ... Se artiklen | |
| skamfilet | |
| (adj): "Ved 2 ulykker var slidte trosser en medvirkende faktor. I en af disse ... Se artiklen | |
| skamfiling | |
| (-en, -er): Slitage på rig eller sejl, fordi rig eller sejl berører en anden ... Se artiklen | |
| skamfilingsgast | |
| (-en, -er): "Matroser, der hver Morgen maae eftersee alt Takkelasien i et Skib, ... Se artiklen | |
| skamfilingskrans | |
| (-en, -e): Dss. fender. Snoede linestumper, der anbringes omkring ... Se artiklen | |
| skamfilingsskade | |
| (-n, -r): chafing damage. [Benzon, ABC, DSH, LAB p.51, ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| skamfilingsskinne | |
| (-n, -r): Træskinne eller metalskinne, der opsættes for at beskytte den ... Se artiklen | |
| skamfilingsspir | |
| (-et, -): Rundstok, der anbringes under en rå med patentsejl - ... Se artiklen | |
| skammel | |
| (skamlen, skamler): Skammel til en kanon er et stilleredskab: bed of a ... Se artiklen | |
| Skandinavisk Sejlerdag | |
| Sejlerdag er sejlverdenens betegnelse for en generalforsamling. or ... Se artiklen | |
| Skandinavisk Sejlerforbund | |
| "Skandinavisk Sejlerforbund - S.S.F. - stiftedes ved et møde i Oslo den 16/04 ... Se artiklen | |
| skandæk | |
| (-det, -): Øverste planke oven på skibssidens top. De er gerne kraftigere end ... Se artiklen | |
| skandæksstribe | |
| (-n, -r): Stribe malet på skibssiden ved skandækket for at gøre skibets ... Se artiklen | |
| skanse | |
| (-n, -r) gl. skandse: Skansedæk. En etage agter på det øverste dæk, der ... Se artiklen | |
| skansekanon | |
| (-en, -er): Kanon anbragt på skasedækket.gun of the quarterdeck ... Se artiklen | |
| skanseklædning | |
| (-en, -er): 1. Skanseklæde: En omkring 4 fod bred klædesdæ ... Se artiklen | |
| skanseklædningshavari | |
| (-et, -er): "I de senere år er en række mindre danske skibe blevet ramt af ... Se artiklen | |
| skanseklædningsstøtte | |
| (-n, -r): "Kl. ca. 2110, da X under en stiv V-lig kuling med svær sø befandt ... Se artiklen | |
| skanseløber | |
| (-en, -e) skansløber: En kort vid frakke af tyk vadmel eller sejldug, der ikke ... Se artiklen | |
| skansenet | |
| (-tet, -): Skansenet på handelsskibe. "Haves ofte paa Handelsskibe istedetfor ... Se artiklen | |
| skanseport | |
| (-n, -r): "Herved forstaaes Aabningerne i Skibets Sider for Kanonerne paa ... Se artiklen | |
| skansetrappe | |
| (-n, -r): På træskibe trappe, der er påsat ydersiden af skibet for ... Se artiklen | |
| skaphok | |
| (-ken, -ker): Usikker betydning. Kunne være stavevariant af skarphuk.[JM] ... Se artiklen | |
| skarp | |
| (-et, -): Dss. kugler til kanoner (1768). En kanons skarpe ladning enten kugle, ... Se artiklen | |
| skarp | |
| (adj): 1. Form. Brugt om et skibsskrogs form, smalt eller spid ... Se artiklen | |
| skarptank | |
| (-en, -e): Forpeaktank og agterpeaktank. Skarptankene er tanke bygget ind i ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| skarring | |
| (-en, -er): Udskæring i den tilbageblevne stump af en brækket mast og hvori ... Se artiklen | |
| skarvøkse, skarøkse | |
| (-n, -r) skarøkse: Økse med krumt blad, der står vinkelret på skaftets ... Se artiklen | |
| skatkammer | |
| (-kammeret, -kamre): Kaldenavn for navigationsbog eller lodsbog, der er en ... Se artiklen | |
| skavle | |
| (-n, -r): Isklump. [ISSY, BOW2] Kilder |
|
| skavmand | |
| (-manden, -mænd): ? [HAR] Kilder |
|
| Skaw Race | |
| Havkapsejlads, der arrangeres mellem Kongelig Norsk Seilforening, Göteborgs ... Se artiklen | |
| skebor | |
| (-et, -): HÃ¥ndbor benyttet fra vikingetiden til ... til boring for nagler, ... Se artiklen | |
| skeg | |
| (eng.): 1. Hælstøtte En forlængelse af kølen agterud unde ... Se artiklen | |
| skeide | |
| (-n, -r): Skibstype fra vikingetid oftest med omkring 60 årer.ske ... Se artiklen | |
| skeje ud | |
| (vb): FÃ¥ frivagt.knock off. "Efter udpurring og m ... Se artiklen | |
| skejsel | |
| (skejselen, skejsler): Dss. skysail. [DSF p.169 + 171] Kilder |
|
| skelet-først | |
| Udtryk for en træskibsmetode, hvor skroget bygges med spanterne placeret og ... Se artiklen | |
| skeletbundstok | |
| (-ken, -ke): Dss. knækbundstok. Bundstok, hvor der mellem materialerammen kun ... Se artiklen | |
| skeletbygningsmetode | |
| (-n, -r): "... ledes Heinsius til den slutning, at koggens bygmester som ... Se artiklen | |
| skeletkonstruktion | |
| (-en, -er): Dss. skeletbygningsmetode - se ovenfor. [DSF p.24] Kilder | |
| skerpentiner | |
| (-en, -e): Kanontype (1511). [FlFø p.129, ROY1 p.404] Kilder |
|
| skib | |
| (-et, -e): Generisk udtryk for utallige fartøjstyper, der er større end en ... Se artiklen | |
| skibbrud | |
| (-det, -): "Et Skib siges at lide Skibbrud, naar det sønderslaaes eller ... Se artiklen | |
| skibbrudden | |
| (-brudne): Skibbruden sømand.shipwrecked seaman // castaway ... Se artiklen | |
| skibbyggeri | |
| (-et, -er): 1. Skibsbygningsplads eller værft.s ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| skibbyggerværft | |
| (-et, -er): Sted eller plads, der er indrettet til bygning af skibe, dvs. ... Se artiklen | |
| skibbygmester, skibbyggermester | |
| (-mesteren, -mestre): "Forfatter eller Constructeur af et Skib. Bygmester." ... Se artiklen | |
| skibbygningsskole | |
| (-n, -r): Skole til uddannelse af skibsbyggere og skibsbygningsingeniører. Der ... Se artiklen | |
| skibmand | |
| (-manden, -mænd): Besætningsmedlem svarende til en tømmermand i 20. årh. ... Se artiklen | |
| skibmande | |
| (vb): Udbedre skade i et skibs rigning og efterse samme steds for skamfiling, ... Se artiklen | |
| skibmandsgarn | |
| (-et, -): Også gld. eller i dialektsprog kaldet skimmelsgarn. Garn snoet a ... Se artiklen | |
| skibmandsgast | |
| (-en, -er): "Kaldes de Matroser i et Krigsskib, hvilke efter Skibmandens ... Se artiklen | |
| skibmandsgods | |
| (-et, -): Ubrugeligt, gammelt tovværk, som garnen trækkes ud af og bruges til ... Se artiklen | |
| skibmandskunt | |
| (-en, -er): Samling af begge ender af kabelaringen, der ender i øjer. Øjerne ... Se artiklen | |
| skibmandsmath | |
| (-en, -er): En underofficier i orlogsskibe, der i rang står under skibmændene ... Se artiklen | |
| skibmandsmølle | |
| (-n, -r): Møllehjul el. vinde til fabrikation af skibmandsgarn om bord. Dss. ... Se artiklen | |
| skibmandsvifte | |
| (-n, -r): Skibmandsrulle. Et redskab af form som en valse på en aksel. Den ... Se artiklen | |
| skibningskåg | |
| (-en, -e): "Senere hen i tiden blev det dog ikke almindeligt med landsætning ... Se artiklen | |
| skibsadoption | |
| (-en, -er): Forbindelse mellem et skib og en skole arrangeret gennem Foreningen ... Se artiklen | |
| skibsansættelse | |
| (-n, -r): Ansættelse på samme skib med returnering til samme skib efter ... Se artiklen | |
| skibsartikler | |
| (gerne i pl.): Samling af regler, restriktioner, straffe og ordrer om et skibs ... Se artiklen | |
| skibsassistent | |
| (-en, -er): Skibsassistent er en forholdsvis ny stillingsbetegnelse og blev ... Se artiklen | |
| skibsbarn | |
| (-barnet, -børn): "Skibsfolket bestod af en skipper, en styrmand og en ... Se artiklen | |
| skibsbemandingsliste | |
| (-n, -r): Formular på hvilken alle mønstrede personer er opført. Medsejlende ... Se artiklen | |
| Skibsbevaringsfonden | |
| Oprettet i 1986 på foranledning af Handels- og Søfartsmuseet, nationalmuseet ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| skibsblad | |
| (-et, -e): Stedet hvor et skrib i registeret har alle sine data opført ... Se artiklen | |
| skibsbog | |
| (-bogen, -bøger): Skibsbøger kan dække et bredt udvalg af bøger om bord på ... Se artiklen | |
| skibsborde | |
| (-): "End Sværger og Bander nogen inden Skibsborde da skal han, om han er af ... Se artiklen | |
| skibsbro | |
| (-en, -er): 1. Træ- eller stenkonstruktion opført vinkelret ... Se artiklen | |
| skibsbrød | |
| (-et, -): Dss. skibskiks.hardtack / ship's biscuit. ... Se artiklen | |
| skibsbund | |
| (-en, -e): [NAV4 p.8, SKT81 p.22] Kilder |
|
| skibsbygger | |
| (-en, -e): Håndværker eller person med højere uddannelse, der deltager i ... Se artiklen | |
| Skibsbygger- og Maskinskolen | |
| Tidligere uddannelsessted under Søværnet oprettet tidligere end 1880: Skolen ... Se artiklen | |
| skibsbyggeri | |
| (-et, -): [Saint] Kilder |
|
| skibsbygmester | |
| (-en, -e): Person med skibbyggeruddannelse.shipwright. ... Se artiklen | |
| skibsbygning | |
| (-en, -er): shipbuilding.[Saint] Stålskibe ... Se artiklen | |
| skibsbygningskunst | |
| (-en, -er): ship-building.[Röding][Röding] har e ... Se artiklen | |
| skibsbygningsplads | |
| (-en, -er): "De steder, hvor der byggedes skibe, kaldte man ... Se artiklen | |
| skibsbygningsregister | |
| (-et, -e): Afdeling under skibsregistret, hvor skibe under bygning indtil ... Se artiklen | |
| skibsbygningsstål | |
| (-et, -): Stål af den ønskede kvalitet for skibsbygning. Skibsbygningsstål ... Se artiklen | |
| skibsbygningstegning | |
| (-en, -er): Ved skibsbygning tegnes forskellige tegninger som fx ved en ... Se artiklen | |
| skibsbåd | |
| (-en, -e): Fartøjstype. Båd, der tjener til dagligdags formål ved person og ... Se artiklen | |
| skibschef | |
| (-en, -er): Øverstebefalende med fuld myndighed over et orlogsskib og dets ... Se artiklen | |
| skibsconsumptiebog | |
| (-bogen, -bøger): Regnskabsbog for forbrug af varer, især fødevarer, der ... Se artiklen | |
| skibsdagbog | |
| (-bogen, -bøger): Se også dagbog. "Skibsdagbogen ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| skibsdoktor | |
| (-en, -er): Skibslæge, der iflg. dansk lov skal medfølge et skib under visse ... Se artiklen | |
| skibsdokument | |
| (-et, -er): Noget diffus benævnelse, der kan dække både officielel ... Se artiklen | |
| skibsdreng | |
| (-en, -e): Yngste besætningskategori på dækket. Titlen eksisterer ikke ... Se artiklen | |
| skibsdrift | |
| (-en, -er): "... rederiet X fik i maj sidste år inddraget sit certifikat for ... Se artiklen | |
| skibsekko | |
| (-et, -er): Ekko modtaget fra udsendt radarsignal og visende tilstedeværelsen ... Se artiklen | |
| skibselevator | |
| (-en, -er): "Indtil fornylig skulle alle skibe benytte Schiffshebewerk ... Se artiklen | |
| skibsfart | |
| (-en, -er): Bredt dækkende udtryk for forskellige forhold med et skibs ... Se artiklen | |
| Skibsfartsnævnet | |
| Skibsfartsnævnet er oprettet af staten for at sikre optimal brug af danske ... Se artiklen | |
| skibsflade | |
| (-n, -r): Skrogets yderform målt til spantets yderkant og kølens overkant. ... Se artiklen | |
| skibsforlis | |
| (-et, -): Skibsforlis kan være partielt eller totalt, hvor skibet synker, ... Se artiklen | |
| skibsformand | |
| (-manden, -mænd): vessel stevedore foreman. "X s ... Se artiklen | |
| skibsforsikring | |
| (-en, -er): Forsikring tegnet for erstatning i tilfælde af skibets forlis, ... Se artiklen | |
| skibsfører | |
| (-en, -e): 1. Højeste stilling på et skib. Stillingen kræv ... Se artiklen | |
| skibsførerbevis | |
| (-et, -er): Sønæringsbevis, som udstedes af myndighederne til en sømand, der ... Se artiklen | |
| Skibsførerforeningen af 1917 | |
| Stiftet 1917-03-23 i Marstal som interesseorganisation for ... Se artiklen | |
| skibsgagebog | |
| (-bogen, -bøger): Skibsbog med de mønstrede folks hyrer forlangt af i et ... Se artiklen | |
| skibshund | |
| (-en, -e): Hund med fast tilhørssted om bord. Skibshund kunne ikke længere ... Se artiklen | |
| skibshåndværk | |
| (-et, -): Udtrykket kan dække alle former for skibsbygning og ... Se artiklen | |
| skibsinspektion | |
| (-en, -er): Rederiafdeling, der tager sig af skibenes tekniske drift og ... Se artiklen | |
| skibsinspektør | |
| (-en, -er): Person ansat på rederi til at forestå den tekniske inspektion, og ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| skibsinventar | |
| (-et, -): Udstyr om bord på et skib dækkende møbler, redskaber og andre ... Se artiklen | |
| skibsjolle | |
| (-n, -r): Mindre fartøj, der kan hejses op i skibet og være anbragt i davider ... Se artiklen | |
| skibsjordstation | |
| (-en, -er): Radiostation anvendt i radionetværk mellem skib, satellit og ... Se artiklen | |
| skibsjournal | |
| (-en, -er): Se dagbog og sk ... Se artiklen | |
| skibsjunge | |
| (-n, -r): Dss. skibsdreng. "Drenge på 7 til 9 år, som tjener til opvartning ... Se artiklen | |
| skibskarl | |
| (-en, -e): Benævnelse på en krejler, der i Limfjordsområdet opkøbte fisk og ... Se artiklen | |
| skibskirkegård | |
| (-en, -e): Udtryk anvendt om område, hvor sunkne skibe befinder sig som vrag ... Se artiklen | |
| skibskiste | |
| (-n, -r): Sømandens private opbevaringsmøbel i de sejlskibe, hvor der ikke ... Se artiklen | |
| skibsklokke | |
| (-n, -r): Man kender skibsklokker fra 1514, hvor der er nævnt en klokke om ... Se artiklen | |
| skibsklub | |
| (-ben, -ber): Klub oprettet af og for besætningen på et skib. Klubben driver ... Se artiklen | |
| skibskok | |
| (-ken, -ke): Særlig uddannelse for faglærte kokke, hvor der underviser i fag ... Se artiklen | |
| skibskonstruktør | |
| (-en, -er): Ingeniøruddannelse for skibsbygningsarbejder. naval a ... Se artiklen | |
| skibskost | |
| (-en, -): Fødevarer, måltider, der tilberedes til søfolk. daily ... Se artiklen | |
| skibskreditfond | |
| (-en, -e): Finanseringinstitut, der udlåner penge til bygning og drift af ... Se artiklen | |
| skibsladning | |
| (-en, -er): Varer, der er beregnet til transport med et skib, er i et skibs ... Se artiklen | |
| skibsledelse | |
| (-n, -r): Kaptajn, maskinchef og eventuelt hovmester, 1. mester og ... Se artiklen | |
| skibslejlighed | |
| (-en, -er): Mulighed for transport med et skib for ladning eller person. ... Se artiklen | |
| skibslift | |
| (-en, -er): Elevator til løft af skibe på floder og kanaler, hvor skibet ... Se artiklen | |
| skibslinje | |
| (-n, -r): Neoide. De linjer, der afsættes på en konstruktionstegning som ... Se artiklen | |
| skibslys | |
| (-et, -): Dss. lanterner. [STCW p.14, EST] Kilder |
|
| Stikord | Beskrivelse |
| skibslæge | |
| (-n, -r): Læge, der arbejder på et skib.ship's doctor. ... Se artiklen | |
| skibslængde | |
| (-n, -r): Skibsts længde udtrykkes i flere mål: længde overalt, længde med ... Se artiklen | |
| skibsmagnetisme | |
| (-n, -r): Den magnetisme som skibsskroget har og som indvirker på skibets ... Se artiklen | |
| skibsmagt | |
| (-en, -er): "Skibsmagt kaldes det, naar et Fartøj har saamegen Fart, at det ... Se artiklen | |
| skibsmandskab | |
| (-et, -): De personer, der er påmønstret skibet, dvs. ansat om bord og ... Se artiklen | |
| skibsmanøvre | |
| (-n, -r): De bevægelser og drejninger, som skibets besætning fremkalder ved ... Se artiklen | |
| skibsmaskinist | |
| (-en, -er): Søfarende uddannet i disciplinen motorkundskab. Der findes ... Se artiklen | |
| skibsmekaniker | |
| (-en, -e): En skibsmekaniker udfører vedligeholdelses- og reparationsopgaver ... Se artiklen | |
| skibsmodstand | |
| (-en, -e): Den modstand et skib får ved sin fart gennem vandet frembragt af ... Se artiklen | |
| skibsmægler | |
| (-en, -e): Skibsmæglere varetager opgaver i forbindelse med klarering og ... Se artiklen | |
| skibsmæglerprotokol | |
| (-len, -ler): Skibsmæglerprotokollen blev udfyldt for enhver aftale mellem ... Se artiklen | |
| skibsmæglerprovision | |
| (-en, -er): Provisionen kan deles i to forskellige beregninger: 1. ... Se artiklen | |
| skibsmåler | |
| (-en, -e): Person, der er bemyndiget til at udføre skibes måling og ... Se artiklen | |
| skibsmåling | |
| (-en, -er): Se særlig artikel om skibsmå ... Se artiklen | |
| skibsnavn | |
| (-et, -e): Skikken med at give et skib et navn strækker sig tilbage til ... Se artiklen | |
| skibsofficer | |
| (-en, -er): Bemandingsgruppe, der omfatter kaptajn, styrmænd, maskinmestre, ... Se artiklen | |
| skibsorganisation | |
| (-en, -er): Et handelsskibs organisation er normalt opdelt i tre afdeliger: en ... Se artiklen | |
| skibspant | |
| (-et, -er): Sikkerhed for lån i eller gæld hos et skib. skibspantebrev kan ... Se artiklen | |
| skibspapirer | |
| "De vigtigste ere: Biilbrev eller Bygningsbrev, Maalebrev, Skjøde eller ... Se artiklen | |
| skibspart | |
| (-en, -er): Andel i et skibs værdi og dermed medbestemmelse om skibets brug og ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| skibsproviant | |
| (-en, -): De levnedsmidler, som tages om bord til forbrug på rejsen. ... Se artiklen | |
| skibspræst | |
| (-en, -er): Præst, der rejser emd skibet som mønstret besætningsmedlem og om ... Se artiklen | |
| skibsrapporteringssystem | |
| (-et, -er): Der findes forskellige regler i forskellige situationer, der ... Se artiklen | |
| skibsreder | |
| (-en, -e): person eller virksomhed, der ejer eller driver et eller flere skibe. ... Se artiklen | |
| skibsregister | |
| (-et, -e): Et lands myndighedsregister over skibe. I Danmark føres det af ... Se artiklen | |
| skibsregistrator | |
| (-en, -er): Lederen af et lands skibsregistrering.registrar of shi ... Se artiklen | |
| skibsregistrering | |
| (-en, -er): Registrering af skibe er et myndighedskrav i alle nationer. I ... Se artiklen | |
| skibsring | |
| (-en, -e): Fortøjningsring anbragt på kajer og kyster. mooring r ... Se artiklen | |
| skibsråd | |
| (-et, -): "Men befindes skibsrådet i kahytten at tilstede mere at drikkes ... Se artiklen | |
| skibssammenstød | |
| (-et, -): Kollision mellem to skibe. Man taler også om oversejling, når et ... Se artiklen | |
| skibssergeant | |
| (-en, -er): Underofficer i orlogsskibe i sejlskibstiden, der havde ... Se artiklen | |
| skibsside | |
| (-n, -r): Skibssiden består af yderklædning, spanter og inderklædning. I ... Se artiklen | |
| skibsskriver | |
| (-en,-e): Stilling i et krigsskib. Skriverens opgave var at føre regnskab over ... Se artiklen | |
| skibsskrog | |
| (-et, -): Den vandtætte del af et skib - fra køl til hoveddæk.h ... Se artiklen | |
| skibsskrubbe | |
| (-n, -r): "Een Skibsskrubbe, at skrubbe af et Skib neden under hvor det gaaer i ... Se artiklen | |
| skibsskrue | |
| (-n, -r): Fremdrivningsskruen for yderenden af skrueakslen. Maskinens kraft ... Se artiklen | |
| skibsskøde | |
| (-et, -er): Skibsskøde. Ved 1892-loven opnåede ejere af skibe eller del ... Se artiklen | |
| skibsspiger | |
| (-et, -): "Ere som en Mellemting imellem Boltene og Sømmene, hvad Nytten ... Se artiklen | |
| skibssymbol | |
| (-et, -er): Figuren, som et skibs ekko tegner på en radarskærm. "Med en ku ... Se artiklen | |
| skibssynsmand | |
| (-manden, mænd): Inspektør fra et forsikringsselskab eller en ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| skibstakkel | |
| (-en, -e): Skibets lossegrej med bomme, hangere, gerder, preventer, spil og ... Se artiklen | |
| skibsteknik | |
| (-ken, -ker): Læren om skibets konstruktion og behandling i forbindelse med ... Se artiklen | |
| skibstekniker | |
| (-en, -e): Faguddannet søfarende, der kan udføre arbejder af teknisk art ud ... Se artiklen | |
| Skibsteknisk Laboratoriums Prøvetank | |
| Vandfyldt tank, hvor strøm og bølgeforhold kan afspejle de naturlige forhold. ... Se artiklen | |
| skibstilsyn | |
| (-et, -): I Danmark dss. Statens Skibstilsyn ... Se artiklen | |
| Skibstilsynsrådet | |
| Rådgivende organ, hvor Søfartsstyrelsen har mulighed for at diskutere ... Se artiklen | |
| skibstjeneste | |
| (-n, -r): "Loven definerer ikke skibstjeneste, men begrebet må forstås i ... Se artiklen | |
| skibstrafik | |
| (-ken, -): Færdsel af skibe i farvandene i bredeste forstand. shi ... Se artiklen | |
| skibstvebak | |
| (-ken, -ker): Hårde dobbeltbagte små brød eller kiks. ship-bisc ... Se artiklen | |
| skibstype | |
| (-n, -r): Skibe inddeles i typer efter forskellige kriterier som ... Se artiklen | |
| skibstypeinspektør | |
| (-en, -er): "Skibstypeinspektørerne er jf. aftale med Hjemmeværnskommandoen ... Se artiklen | |
| skibstømmer | |
| (-et, -): Benævnelse for alt træ, der anvendes i et skibs skrog og rigning. ... Se artiklen | |
| skibstømmermand | |
| (-manden, -mænd): Træskibes bygningshåndværker. I nyere skibe en af ... Se artiklen | |
| skibstømmermandskunst | |
| (-en, -er): [Röding] Kilder |
|
| skibsur | |
| (-et, -e): Andet navn for skibets kronometer, men kan også betyde et ... Se artiklen | |
| skibsværft | |
| (-et, -er): Byggeplads for skibe. wharf.[HAR] ... Se artiklen | |
| Skibsværftsforeningen | |
| "... noterer årsberetningen fra foreningen, der sidste år skiftede navn fra ... Se artiklen | |
| skibsøl | |
| (-let, -): Øltype brygget på røget malt, der får røgsmagen fra ... Se artiklen | |
| skidtslæng | |
| (-et, -): Oftest kvadratisk sejldugstæppe med tovværk som lig rundt langs ... Se artiklen | |
| skidttakkel | |
| (-taklen, -takler): Dss. manteltalje. En talje bestående af to en-skivede ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| skifte | |
| (-t, -r): "Besætningen deles i fire Dele, Skifter, der benævnes 1ste, ... Se artiklen | |
| skifte | |
| (vb): I udtryk som: skifte ballastvand. "Man ønsker skibet bragt på ... Se artiklen | |
| skiftebjælke | |
| (-n, -r): Skærstok, der flyttes op af sit spor i lugekarmen, når lugehullet ... Se artiklen | |
| skifteskot | |
| (-tet, -ter): "I Fragtskibes Lastrum forsætter man undertiden Støtterne ca. ... Se artiklen | |
| skiftning | |
| (-en, -er): 1 Afløsning, afmønstring for ferie. "Førere ... Se artiklen | |
| skilbanke | |
| (-n, -r): "Tidligere, før man havde bradspilsbeddinger, var det tykke planker ... Se artiklen | |
| skildpadde | |
| (-n, -r): Redskab fastsiddende, hvormed et tov kan ledes fra en til en anden ... Se artiklen | |
| skildpaddeblok | |
| (-ken, -ke): Blok, der er formet med en rundtløbende rille på huset, så det ... Se artiklen | |
| skildpaddedæk | |
| (-ket, -): Et dæk, der har en buet overflade ud mod skibssiden. Et ... Se artiklen | |
| skildre | |
| (vb): Dss. male eller smøre. Fx skildres master og ræer med sort farve, der ... Se artiklen | |
| skillepunkt | |
| (-et, -er): Afmærkningsbøje der angiver stedet hvor et løb deler sig i to. ... Se artiklen | |
| skillevæg | |
| (-gen, -ge): -. [MÃ…L p.29] Kilder |
|
| skillezone | |
| (-n, -r): Område mellem to modsatrettede ruter i et trafiksepareringsområde - ... Se artiklen | |
| skimme | |
| (vb): Efter engelsk: skumme. Processen ved olieforurening, hvor den forurenende ... Se artiklen | |
| skind | |
| (-et, -): 1. Den del af et råsejl, der ligger yderst, når de ... Se artiklen | |
| skinkel | |
| (-klen, -kler): Et kort forfang af tov eller wire, i hvis ene ende er fastgjort ... Se artiklen | |
| skinkelblok | |
| (-ken, -ke): Blok, der sidder i enden af en skinkel - se ovenstående stikord. ... Se artiklen | |
| skinne | |
| (-n, -r): Skinne, der forbinder kølen med stråkølen.keel-staple ... Se artiklen | |
| skinnekøl | |
| (-en ,-e): Køl i et jernskib, der har form som en vandret jernskinne stående ... Se artiklen | |
| skinnestævn | |
| (-en, -e): Lodret eller næsten lodretstående stålskinne til hvis sider ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| skip distance | |
| (eng. udtryk): Den afstand omkring en radiobølgesendestation, hvor bølgerne ... Se artiklen | |
| skipper | |
| (-en, -e): 1. "En officer, der under kaptajnens kommando udru ... Se artiklen | |
| skipperby | |
| (-en, -er): Mindre byer, hvor lokale drev rederivirksomhed, skibsbygning, ... Se artiklen | |
| skipperkompagni | |
| (-et, -er): Forening for skibsførere.Company of Master Mariners ... Se artiklen | |
| skipperlabskovs | |
| (-en, -) gl. skipperlobescowes: Ret af kartofler og lidt kød skåret i ... Se artiklen | |
| skipperlav | |
| (-et, -): Faglig foreningen for skibsførere. shipmasters' associa ... Se artiklen | |
| skipperske | |
| (-en, -er): Sølvskeer i form af spiseskeer foræret til danske kaptajner som ... Se artiklen | |
| skipperskole | |
| (-n, -r): Skole, hvor der undervises til eksamenerne for kystskipper, ... Se artiklen | |
| skipperskrå | |
| (-en, -er): Tobaksprodukt, hvor tobaksbladene efter den første behandling med ... Se artiklen | |
| skipæn | |
| (- ?): Udskrivningskreds i middelalder. "For at skabe en retfærdig Fordelin ... Se artiklen | |
| skive | |
| (-n, -r): Skive i en blok. Cirkelformet træplade med akselhul i midten og en ... Se artiklen | |
| skive | |
| (vb): I udtryk som fx: Skive åren. Årebladets drejning mellem hvert ... Se artiklen | |
| skivgat | |
| (-tet, -ter): Hul i en mast, stang eller rå, hvor der i hullet er fastgjort en ... Se artiklen | |
| skjold | |
| (-et, -): 1. Skjold til kølhaling. "Skiold paa et Skib som K ... Se artiklen | |
| skjul | |
| (adj): I udtryk som fx:Fyret var skjult.the light was obscured ... Se artiklen | |
| skjulsejl | |
| (-et, -): Sejldugspresenning, der kan sættes over en redningsbåd. Sejldug ... Se artiklen | |
| skjønsning | |
| (-en, -er): ?. [HAR p.9] Kilder |
|
| sko | |
| (-en, -): 1. Sko i en pumpe. upper box of a pump ... Se artiklen | |
| sko et anker | |
| Dække fligene med en trækonstruktion, der gør dem bredere, for at opnå ... Se artiklen | |
| skodde | |
| (vb): Bevægelse med åre, hvorved fartøjet bevæges baglæns i forhold til ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| skofte | |
| (-n, -r): Skibskost, tvebak, grove beskøjter bagt af mel indeholdende klid ... Se artiklen | |
| skoknude | |
| (-n, -r): Også kaldet halvstik med to parter. Skoknudenavnet fordi det er ... Se artiklen | |
| skolefartøj | |
| (-et, -er): Fartøj eller skib anvendt til undervisningsformål på ... Se artiklen | |
| skoleskib | |
| (-et, -e): Særligt indrettet skib, hvor unge søfolk oplæres og samtidig ... Se artiklen | |
| skoleskibsafgift | |
| (-en, -er): Afgift betalt af søfartsbranchen, dvs. rederierne, for ... Se artiklen | |
| skomager | |
| (-en, -e): "Skomager, en svær Varpe- eller Fortøjningstønde."- ... Se artiklen | |
| skomagerløbeknob | |
| (-et, -): En skomagersplejs med den faste part ført gennem splejsens øje. ... Se artiklen | |
| skomagersplejs | |
| (-en, -e): En øjesplejs, hvor indstikkene er foretaget med hele tovet samlet ... Se artiklen | |
| skonnert | |
| (-en, -er) Skonner gl.: Sejlskibstype med fra to til syv master rigget med bom- ... Se artiklen | |
| skonnertbark | |
| (-en, -e): Sejlskibstype med tre master og skonnertrigget på de to agterste ... Se artiklen | |
| skonnertbrig | |
| (-gen, -ger): Sejlskibstype med to master og skonnertrigget på stormasten og ... Se artiklen | |
| skonnertrigning | |
| (-en, -er): "Skonnertriggede skibe har normalt to, tre eller fire master, men ... Se artiklen | |
| skonnertsejl | |
| (-et, -): Gaffelsejlet på bom på fokkemasten på en skonnert.sch ... Se artiklen | |
| skonrog | |
| (-gen, -ger): Dss. beskøjt. Hårdt, lyst eller mørkt skibsbrød, skibstvebak. ... Se artiklen | |
| skorsten | |
| (-en, -e): Udstødsrøret over dækshøjde i motorskibe og fyrets skorsten i ... Se artiklen | |
| skorstensbardun | |
| (-en, -er): Afstivningsline eller afstivningswire til en skorsten. ... Se artiklen | |
| skorstenskappe | |
| (-n, -r): Den yderste pladeklædning, som er synlig på en skibsskorsten. Selve ... Se artiklen | |
| skorstensmærke | |
| (-t, -r): Særligt bomærke, der sættes på skorstenen. Rederier kan for ... Se artiklen | |
| skorstenstrøje | |
| (-n, -r): Dss. skorstenskappe - skorstenens yderste klædning.funn ... Se artiklen | |
| skorte | |
| (vb.): Rationere, provianten, nedsætte fødemiddelmængden på en rejse. ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| skostang | |
| (-en, -stænger): Pumpestangen, hvortil pumpens sko er fastgjort. ... Se artiklen | |
| skostik | |
| (-ket. -): Dss. væverknob el. flagknob. Enkelt og dobbelt skostik. "Tampen ... Se artiklen | |
| skot | |
| (-tet, -ter) gl. skud, skod: Lodrette adskillelser i skibets aptering og skrog. ... Se artiklen | |
| skotdæk | |
| (-ket, -): "Skoddækket er det øverste Dæk, til hvilket de tværskibs ... Se artiklen | |
| skotkurve | |
| (-n, -r): "Skodkurven bestemmer et skibs vandtætte skodinddeling og udregnes ... Se artiklen | |
| skotline | |
| (-n, -r): Særlig bearbejdet plade i et nittet skibs klædning. Jeg er ikke ... Se artiklen | |
| skottehue | |
| (-n, -r): Skotsk hue. En flad rundpuldet hue uden skygge meget lig en ... Se artiklen | |
| skoubynakt, Schoutbynacht | |
| (-en, -er): Gl. for kontreadmiral indtil 1771. Titlen brugt i Norden og ... Se artiklen | |
| skove | |
| (vb): Skove et fad vil sige at tage det fra hinanden og stuve tøndestaverne i ... Se artiklen | |
| skoversejl | |
| (-et, -): Benævnelse for det største sejl i smakker og kuffer. m ... Se artiklen | |
| skovhjulstransducer | |
| (-en, -e): Lille skovlhjul, der er placeret under skibsbunden, og hvis ... Se artiklen | |
| skovl | |
| (-en, -e): Skovl på et skovhjul på et hjulskib.padle of a wheel ... Se artiklen | |
| skovleffekt | |
| (-en, -er): Effekten af skruebladets rotation på skibets kurs. En ... Se artiklen | |
| skovlhjul | |
| (-et, -): Hjul med skovlblade monteret på en vandret, tværskibs, roterende ... Se artiklen | |
| skovlsensor | |
| (-en, -er): "Man skulle hale op, og efter ca. to minutters indhivning gav ... Se artiklen | |
| skrabe | |
| (vb): Borttage begroning, gammel maling, rust eller snavs fra en overflade med ... Se artiklen | |
| skraber | |
| (-en, -e): Oprindeligt en trekantet jernplade med skarpe kanter og med en ... Se artiklen | |
| skrabning | |
| (-en, -er): "Skrabningen udenbords foretages ikke inden man fuldkomment er ... Se artiklen | |
| skral | |
| (adj): En skral bov under kryds.lean bow.[HAR] ... Se artiklen | |
| skraldeblok | |
| (-ken, -ke): Blok med bremse, når dens line er trukket stram. Frigøres med en ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| skraldestopper | |
| (-en, -e): Tovværksstopper med skralde benyttet i fritidsfartøjer. ... Se artiklen | |
| skralle | |
| (vb.): Om vinden, når den drejer, så man ikke kan holde sin tilsigtede kurs ... Se artiklen | |
| skranse | |
| (vb): Dss. skrænse. Fire lidt ud på en line eller trosse.ease of ... Se artiklen | |
| skrave | |
| (-n, -r): Lav buk med bred overflade. Bruges som arbejdsbænk ved musning, ... Se artiklen | |
| skridt for skridt motor | |
| Motor, der kan bevæge sig synkront med en anden bevægelig del som fx i et ... Se artiklen | |
| skridvinkel | |
| (-kelen, -kler): Vinklen som keglefladen af en udhældt bulkladning danner med ... Se artiklen | |
| skriver | |
| (-en, -e): Som en mellemting mellem en supercargo og en skriver er det engelske ... Se artiklen | |
| skrivestift | |
| (-en, -er): stylus. Skrivestift, som tegner på papirrulle i forskellige ... Se artiklen | |
| skrog | |
| (-et, -): Skibsskrog. Den beholderformede del af skibet. Skib uden opstående ... Se artiklen | |
| skrogbesigtigelse | |
| (-n, -r): Klassifikationsselskaberne kan efter anmodning fra rederierne ... Se artiklen | |
| skrogmodul | |
| (-et, -er): "Skibet ... skal transporteres i to dele på semisubmersible ... Se artiklen | |
| skrogovervågningssystem | |
| (-et, -er): Elektronisk overvågningssystem af skrogets påvirkninger fra vind ... Se artiklen | |
| skrogpåvirkning | |
| (-en, -r): Kræfterne, som vind og sø påvirker skibsskroget med. ... Se artiklen | |
| skrogside | |
| (-n, -r): De to langsgående sider af skroget. hull side ... Se artiklen | |
| skrogskal | |
| (-len, -ler): Dss. yderskroget, klædningen. Skrogskalbyggemåde vil sige, at ... Se artiklen | |
| skrogskævhed | |
| (-en, -er): Skroget er usymmetrisk omkring diametralplanet. Skrogskævhed har ... Se artiklen | |
| skrogtype | |
| (-n, -r): hull type. "... skemaer, hvor de forskel ... Se artiklen | |
| skrogvægt | |
| (-en, -e): Kan betyde alene vægten af selve skrogets metalvægt, men betyder ... Se artiklen | |
| skrolle | |
| (vb): Prale. Man skroller, når noget omtales som større eller bedre end i ... Se artiklen | |
| skrot | |
| (-tet, -): 1. Betegnelse for alle mindre metalgenstande, der blev sam ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| skrubbe | |
| (vb): Rengøre, lutre. hog a vessel.[Röding] ... Se artiklen | |
| skrue | |
| (-n, -r) skruv gl.: 1. Fæstnelse med skruer. screw ... Se artiklen | |
| skrue | |
| (vb): I udtryk som: skrue lasten sammen, med donkraft og andre tryk- ... Se artiklen | |
| skrueaksel | |
| (-akslen, -aksler): Akslen, propeller shaft // stern shaft, der f ... Se artiklen | |
| skrueblad | |
| (-et, -e): Metalblad formet som en mellemting mellem en vinge og et gevind på ... Se artiklen | |
| skruebrønd | |
| (-en, -e): Åbning fra hoveddæk ned gennem skibet udmundende i vandet lige ... Se artiklen | |
| skruedampfregat | |
| (-ten, -ter): Orlogsskib med dampmaskine, der trækker en skrue. "Nybygning ... Se artiklen | |
| skruedamppram | |
| (-men, -me): "Der vil dernæst blive anskaffet et hos os ganske nyt, men i ... Se artiklen | |
| skrueeffekt | |
| (-en, -er): Skruens effekt på skibets bevægelser. Enkeltskruede skibe har en ... Se artiklen | |
| skruefregat | |
| (-ten, -ter): Skibstype anvendt i overgangen mellem sejl og damp. ... Se artiklen | |
| skruefremdrevet | |
| (adj): Skib fremdrevet med maskine, der trækker en skibsskrue. sc ... Se artiklen | |
| skruegie | |
| (-n, -r): Svær talje anvendt til at hejse og fire skruen op eller ned i ... Se artiklen | |
| skrueis | |
| (-en, -): Isskosser af forskellig størrelse, der af vind og strøm presses ... Se artiklen | |
| skrueisvold | |
| (-en, -e): Skrueis, der ved kyster og havne danner en isvold på grund af ... Se artiklen | |
| skruekorvet | |
| (-ten, -ter): Skibstype anvendt i overgangen mellem sejl og damp. ... Se artiklen | |
| skruemanøvre | |
| (-n, -r):Skibets manøvrer ved hjælp af maskine og skrue.screw ma ... Se artiklen | |
| skruepropel | |
| (-len, -ler): Lidt dobbelt udtrykt, da skrue og propel begge relaterer til ... Se artiklen | |
| skrueramme | |
| (-n, -r): Ramme omkring skrueaksael og skrue uden for skrogets pladeklædning. ... Se artiklen | |
| skrueskib | |
| (-et, -e): Skib fremdrevet med en dampmaskine eller anden maskine, der trækker ... Se artiklen | |
| skruestigning | |
| (-en, -er): Den vejlængde som et skrueblads kant beskriver i fremadrettet ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| skruestævn | |
| (-en, -e): Den del af agterstævnen, hvorigennem skrueakslen passerer. ... Se artiklen | |
| skruetov | |
| (-et, -): Et tov, som man slår om en tung byrde, som man skal hæve eller ... Se artiklen | |
| skruetøj | |
| (-et, -): Samlingsbegreb for de dele af et mindre motorarrangement brugs til at ... Se artiklen | |
| skruevand | |
| (-et, -): Det vand, der af skruen presses bagud for omdrejningsretningen. "D ... Se artiklen | |
| skruevandshvirvel | |
| (-en, -er): Den hvirvel, som det skruevand, der har passeret skruen, danner i ... Se artiklen | |
| skrupper | |
| (-en, -e) ville i dag nok blive stavet skrubber: "Riseqviste, lagte imellem ... Se artiklen | |
| skræddertalje | |
| (-n, -r): Treskåren talje iflg. [KUSK p.18, PSØM p.64]. I [DMO] " Et Toug, ... Se artiklen | |
| skrækbændsel | |
| (-slet, -sler): "kaldes et Bendsel, der er paalagt paa den Maade at det kan ... Se artiklen | |
| skrække | |
| (vb): "det er paa eengang at fiire noget lidet af paa et Toug der staaer ... Se artiklen | |
| skrænse | |
| (vb) skrendse, skrændse: Fire langsomt af på tot trosse / fald, mens det ... Se artiklen | |
| skræverterminal | |
| (-en, -er): Opmarcheringplads og serviceplads for straddle-carriers i en ... Se artiklen | |
| skrævetruck | |
| (-en, -s): Dss. straddle carrier. Redskabsvogn, hvor føreren sidder højt oppe ... Se artiklen | |
| skråbøsse | |
| (-n, -r): Kanon, der benyttes til udskydning af kardæskeladninger. ... Se artiklen | |
| skrålle | |
| (vb): "Skraalle - hægre - siges om Land eller Andet, der paa Grund af Luftens ... Se artiklen | |
| skråstøtte | |
| (-n, -r): Skråstøtter til kølhaling eller masters indsætning. ... Se artiklen | |
| skråsæk | |
| (-ken, -ke): Lille sæk med træbund, hvori der er fyldt skrå. Skråsække ... Se artiklen | |
| skubbebåd | |
| (-en, -e): Pram eller lille båd, der på indre vandveje trækkes af mennesker ... Se artiklen | |
| skubbepram | |
| (-men, -me): " Der har været stille en periode i sejladsen med skubbeprammene, ... Se artiklen | |
| skubber | |
| (-en, -e): Slæbebåd, der er udstyret til at kunne manøvrere med pramme, der ... Se artiklen | |
| skubbeskib | |
| (-et, -e): "Pramtransporterne med det specielle tandstangskoblingssystem mellem ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| skud | |
| (-det, -): I udtryk som: grundskud.shot under water // ... Se artiklen | |
| skuddag | |
| (-en, -e): Ekstra dag indsat i den borgerlige kalender for at få året til at ... Se artiklen | |
| skude | |
| (-n, -r): Sejlskibstype af diffus definition, for typen skøjte er ... Se artiklen | |
| skudehandel | |
| (-handlen, -handler): Handel med egne varer med mindre fartøjer mellem visse ... Se artiklen | |
| skudeskipper | |
| (-en, -e): Fører af et mindre fartøj i lokal fart i Danmark, Østersøen og ... Se artiklen | |
| skudplade | |
| (-n, -r) Skiøtplade: Blyplade, der med et mellemlæg af sejldug eller andet ... Se artiklen | |
| skudprop | |
| (-ppen, -per) Skiøtprop: En blanding af talg og mos eller værk, der på en ... Se artiklen | |
| skudår | |
| (-et, -): År med 366 dage. Indtræffer hvert 4. år dog kun i de hele ... Se artiklen | |
| skueblinde | |
| (-n, -r) skuvblinde: Dss. bovenblinden. [KOF] Kilder |
|
| skuffelhjul | |
| (-et, -): Tidlige hjulskibes maskiner havde problemer med at komme over det ... Se artiklen | |
| skufning | |
| (-en, -er): "… fik giftig kemikalium i stedet for salt ved skufningen." ... Se artiklen | |
| skuldertank | |
| (-en, -e): Tank uner dækket i borde til ballast på bulkskibe. sh ... Se artiklen | |
| skulp | |
| (-en, -er): En kappe af træ, der har form som en udboret kegle. Den sættes ... Se artiklen | |
| skum | |
| (-met, -): Ved brandslukningsmiddel.foam. [BBS p.2 ... Se artiklen | |
| skumflade | |
| (-n, -r): Skum på overfladen af havet. [NauM p.34] Kilder |
|
| skumklædt | |
| (adj): I udtryk som: Skumklædte bølger. [NauM p.29] Kilder |
|
| skumme | |
| (vb): Skumme kedelvand.brining.[TUS p.102] Sku ... Se artiklen | |
| skummel | |
| (adj): Skummel himmel.murky sky // lowering sky // lurid atmospher ... Se artiklen | |
| skumring | |
| (-en, -er): Aftendæmring. [HAR, NAV1] Kilder |
|
| skumsprøjt | |
| (-et, -): [NauM p.30] Kilder |
|
| Stikord | Beskrivelse |
| skumtop | |
| (-pen, -pe): "Ved 19-20-tiden var der kommet kraftig nordgående strøm, ... Se artiklen | |
| skuresten | |
| (-en, -): Stor, flad sten, der benyttes sammen med sand til at skure et ... Se artiklen | |
| skurpram | |
| (-men, -me): Pram med et skur over, så varerne på prammen kan holdes tørre. ... Se artiklen | |
| skutle | |
| (vb): Bevæge et skib på beddingen ved at hoppe og løbe fra side til side for ... Se artiklen | |
| skuvblinde | |
| (-n, -r) skueblinde: Råsejl, der var sat på skuvblinderåen under ... Se artiklen | |
| skuvblinderakke | |
| (-n, -r): Rakken, der holder skueblinderåen til sprydet. sprit-sa ... Se artiklen | |
| skuvblinderå | |
| (-råen, -ræer): Råen under bovspryd og klyverbom.sprit-sail top ... Se artiklen | |
| skuvblindesejl | |
| (-et, -): "Skuvblindeseilet. Er ligeledes afskaffet; det var underslaaet ... Se artiklen | |
| skuvblindeskøde | |
| (-t, -r): Skødet til skueblindesejlet.sprit-sail top-sail sheet ... Se artiklen | |
| skuvblindetoplent | |
| (-en, -er): Toplenten, der holder råen på plads under sprydet.sp ... Se artiklen | |
| skuvblindetrisse | |
| (-n, -r): [ODS, Saint] Kilder |
|
| skuvblindeudhaler | |
| (-en, -e): Udhaler til skueblindesejlet.sprit-sail top-sail halyar ... Se artiklen | |
| skuvstræber | |
| (-en, -e): Rundholt, der i hver ende har en gaffel. Den anvendes til at holde ... Se artiklen | |
| skuvtang | |
| (-tangen, -tænger): Flade af 7 til 9 garn flettede tov eller sejsinger med en ... Se artiklen | |
| skvalp | |
| (-et, -): Søskvalp. Søernes slag op over skibet, så noget vand kommer ind ... Se artiklen | |
| skvalpe | |
| (vb): Bevægelsen og lyden af bølgernes slag og skvulpen mod skibssiden, ... Se artiklen | |
| skvalpeplade | |
| (-n, -r): Stålplader placeret i tanke i en sådan stilling, at væskens ... Se artiklen | |
| skvalpeskot | |
| (-tet, -ter): Ds. skvalpeplade men udbygget til at række fra forkant til ... Se artiklen | |
| skvulpebevægelse | |
| (-n, -r): "Skvulpebevægelser i tanken er mindre end skibets rulningsperiode." ... Se artiklen | |
| skværrigger | |
| (-en, -e): Uofficiel stavemåde for et sejlskib med råsejl, fra engelsk ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| skværtopsejlskonnert | |
| (-en, -er): Dss. topsejlsskonnert - en skonnert med to råsejl på fokkemasten. ... Se artiklen | |
| skvætbord, skvætgang | |
| (-et, -e / -en, -e) squætbord, sqvætbord: wash board // wash-strak ... Se artiklen | |
| sky | |
| (-en, -er): Fortætning af vanddamp, der optræder som svævende, små ... Se artiklen | |
| skybrud | |
| (-det, -): Regnvejr, hvor regnmængden i løbet af 30 minutter er større end ... Se artiklen | |
| skyde | |
| (vb) 1. I udtryk som: skyde ballast, dss. at losse ... Se artiklen | |
| skydedæksel | |
| (-et, -er): Dæksel, som bevæges i plan med hullet, som det skal dække fra ... Se artiklen | |
| skydedør | |
| (-en, -e): [ABC, SKT70 p.166] Kilder |
|
| skydegat | |
| (-tet, -ter): Runde huller i bakkens, skansens og tilsvarende steders skotter, ... Se artiklen | |
| skydekappe | |
| (-n, -r): Skydelem over en nedgangslejder. [H&S61 p.113] Kilder |
|
| skydeområde | |
| (-t, -r): Område, hvor der er restriktioner for den almindelige trafiks ... Se artiklen | |
| skydepram | |
| (-men, -me): |
|
| skydeskive | |
| (-n, -r): "Såfremt et skib kommer for nær slæbet (skydeskiven) om natten, ... Se artiklen | |
| skydeventil | |
| (-en, -er): "... og til master- og crossover ventiler benyttes fx ... Se artiklen | |
| skydække | |
| (-t, -r): Den del af himlen, der er dækket af skyer. Skydækket udtrykkes i ... Se artiklen | |
| skyggepind | |
| (-en, -e): Lodret metalpind, der erplaceret i centrum af et pejldiopter eller ... Se artiklen | |
| skykompas | |
| (-set, -ser): Kompastype, som bruges af piloter. twilight compass ... Se artiklen | |
| skylag | |
| (-et, -): [NauM p.11] Kilder |
|
| skylight | |
| (-et, -er): Lysåbning i dækket over et rum i skib.dead-light // ... Se artiklen | |
| skylleluftbrand | |
| (-en, -e): Brand forårsaget af "ved gennemslag af forbrændingsgas gennem ... Se artiklen | |
| skylleluftkasse | |
| (-n, -r): "Skylleluftkasserne udføres af støbejern. De danner i forbindelse ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| skypumpe | |
| (-n, -r): waterspout.[HAR, NauM p.57, VejretFEB/1990]] ... Se artiklen | |
| skysail | |
| (eng.): "... få gennemtestet det nye Skysails-system. Det vil, når alt ellers ... Se artiklen | |
| skysejl | |
| (-et, -) skysail: Sejl over røjl. Se ovenstående. skysail. ... Se artiklen | |
| skyskraber | |
| (-en, -e): Råsejl der føres på større sejlskibe over røjlen eller ... Se artiklen | |
| skysystemer | |
| Skyer inddeles i klasser og grupper efter deres højde og ... Se artiklen | |
| skytpram, skytspram | |
| (-men, -me): Stærktbygget fladbundet orlogsfartøj, der fremdrives ved roning ... Se artiklen | |
| skytprop | |
| (-pen, -per): Konisk prop af talg, som man på orlogsskibe af træ brugte til ... Se artiklen | |
| skyts | |
| (-et, -) Skiøt: Skibets bevæbning med kanoner og andre større våben. ... Se artiklen | |
| skytseddel, skytsseddel | |
| (-delen, -dler): Liste over et kanonmandskab og deres opgaver ved betjeningen ... Se artiklen | |
| skytskib, skytsskib | |
| (-et, -e): "Skytskibene vare en for den første Fjerdedel af det 18de Aarhu ... Se artiklen | |
| skytslanterne | |
| (-n, -r): "... og på hver side skytslanterner mellem stykkerne (kanonerne), og ... Se artiklen | |
| skytsport | |
| (-en, -e): Dss. kanonport. [MOR41] Kilder |
|
| skytsprop | |
| (-pen, -per) skiøtprop: Se under skudprop. |
|
| skytsrulle | |
| (-n, -r) gl. skiøtrulle, skytrolle: Registrering af et skibs mandskab med ... Se artiklen | |
| skæg | |
| (get, -): Tømmeret, der forrest i skibet forbinder forstævnen med undersiden ... Se artiklen | |
| skæl | |
| (-let, -): Navn for de begroninger, der er udvendigt på skibets undervandskrog ... Se artiklen | |
| skæppe | |
| (vb): I udtryk som: skæppe vand ind gl. skjeppe Vand ind, " a ... Se artiklen | |
| skær | |
| (-et, -): Klipper el. sten langs en kyst. HÃ¥rd solid masse af jordens ... Se artiklen | |
| skærbåd | |
| (-en, -e): Orlogsfartøj bygget 1786-87 og 20 m lang, 5 m bred for roning og ... Se artiklen | |
| skære | |
| (vb): I udtryk som: skære en ende i en talje - et fald - skære en ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| skærgang | |
| (-en, -e): Skærgangen eller bredelinjens sent.the extreme breadth ... Se artiklen | |
| skærgård | |
| (-en, -e): Havområde, der er overstrøet med småøer og evt. halvøer. ... Se artiklen | |
| skærgårdsfartøj | |
| (-et, -er): "... og den 6. juni (1716) skriver han til Kongen med henblik på ... Se artiklen | |
| skærgårdskyst | |
| (-en, -er): [EL] Kilder |
|
| skærline | |
| (-n, -r): 1. Skærline på vantet. Tov, der sættes på et van ... Se artiklen | |
| skærm | |
| (-en, -e): Elektronisk visning af billedet i en radar. Den oprindelige ... Se artiklen | |
| skærmbrækker | |
| (-en, -e): Kanontype (1511). [FlFø p.129] Kilder |
|
| skærpe | |
| (vb): Gøre bedre, indstille sejlene til at trække bedre, brase. "storbras ... Se artiklen | |
| skærstok | |
| (-ken, -ke): 1. Tømmerbjælker eller stålbjælker, der indsættes ... Se artiklen | |
| skærstokspor | |
| (-et, -): "Spor til langskibs og tværskibs Skærstokke skal være af Staal og ... Se artiklen | |
| skærtorsdag | |
| Torsdag før Påskedag. Maundy Thursday. Det danske, no ... Se artiklen | |
| skærtræ | |
| (-et, -er): Tværholt i hængekøje. Spredningsstok der anbringes i hver ende ... Se artiklen | |
| skævning | |
| (-en, -er) skevning: Smigen på en planke eller bræt.beveling ... Se artiklen | |
| skødbarm, skødsbarm | |
| (-en, -e): Underste hjørner af et råsejl, hvortil skøderne eller ... Se artiklen | |
| skødblok | |
| (-ken, -ke): Blok anvendt ved skødning af et sejl. De benævnes efter, hvilket ... Se artiklen | |
| skødbøjle | |
| (-n, -r): Jernbøjle, der er anbragt tværs over fx et dæk, så et skødes ... Se artiklen | |
| skøde | |
| (-t, -r): Tov eller talje, der spænder det nederste læ hjørne eller ... Se artiklen | |
| skøde | |
| (vb): Processen, hvorved et sejls læ hjørne eller agterhjørne placeres, så ... Se artiklen | |
| skødebolt | |
| (-en, -e): Ekstra forstærkning af sejldug i et sejl ved skødbarmen. ... Se artiklen | |
| skødegat | |
| (-tet, -ter): Hul i skibssiden, hvorigennem fokkeskøde og storskøde er ført. ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| skødeklampe | |
| (-n, -r): Klampe hvorpå et skøde gøres fast.chestree of the she ... Se artiklen | |
| skødeknob | |
| (-et, -): "Hvor et Underskjøde farer enkelt, der holdes det ved denne Knob fra ... Se artiklen | |
| skødeknægt | |
| (-en, -e): Ved stormasten og fokkemasten er placeret to knægte, hver med to ... Se artiklen | |
| skødelig | |
| (-et, -): Det ligtov, der på et sejl sidder ved sejlets skødehjørne. ... Se artiklen | |
| skødespil | |
| (-let, -): Spil til at hale et skøde med, hvis håndkraft ikke er ... Se artiklen | |
| skødeviser | |
| (-en, -e): "Disse stykker må formodes at være skødevisere, som sejlets ... Se artiklen | |
| skødevogn | |
| (-en, -e): [BÃ…D3/1992, POS p.109] Kilder |
|
| skødhorn | |
| (-et, -): Det hjørne af sejlet, hvor skødet er fastgjort. clew o ... Se artiklen | |
| skødknægt, skødsknægt | |
| (-en, -e): Beslag til fastgørelse af skøde. Klampe eller knægt anbragt ved ... Se artiklen | |
| skødrå | |
| (-råen, -ræer): Rundholt, der er fastgjort til et råsejls skødbarm for at ... Se artiklen | |
| skødsejl | |
| (-et, -): Trapezformet storsejl uden bom. [H&S61 p.68] Kilder |
|
| skødtold | |
| (-en, -er): I mindre fartøjer: rundtømmer, klampe, ved rorgænger, hvortil ... Se artiklen | |
| skøffelåre | |
| "Skøffelaare, en Aare med et noget krummet Blad." [ILI p. 375] Kilder |
|
| skøjsel | |
| (-slen, -sler): Dss. skyskraber, det øverste sejl på råsejlere over røjel. ... Se artiklen | |
| skøjselrå | |
| (-råen, -ræer): Råen til et skyskrabersejl.skyscraper yard ... Se artiklen | |
| skøjselstang | |
| (-stangen, stænger): Skyskraberstangen over røjelstangen. skyscr ... Se artiklen | |
| skøjte | |
| (-n, -r): 1. Pram. Ifølge [Röding] det generiske navn for fa ... Se artiklen | |
| skølping, skølp | |
| (-en, -er): 1. Fordybning i blokhuset, en fure, hvor indbænds ... Se artiklen | |
| skøns | |
| (adv.): I udtryk som: Komme skøns ind på kajen. Vinden kommer skøns i ... Se artiklen | |
| skørbug | |
| (-en, -): Sygdom pådraget pga. vitaminmangel. scurvy. ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| skøre | |
| (-n, -r): Skøre i tømmer er en revne eller splittelse. flaw // cre ... Se artiklen | |
| skøre | |
| (vb) gl. skiøre, skjørne: Få skade på grund af for stor kratpåvirkning og ... Se artiklen | |
| skørnagle | |
| (-n, -r): "Ere Nagler af Fyrretræ, som sættes tværs igjennem Kjølen eller ... Se artiklen | |
| skørne | |
| (vb): Slides blive svagt, om sejldug, der ved påvirkning af sol, væde og vind ... Se artiklen | |
| skørte | |
| (vb): Med et tov at forbinde en genstand, der skal flyttes, med det tov, der ... Se artiklen | |
| skørting, skjørting | |
| (-en, -er): Strop af smækker line, der lægges flere gange rundt om et emne, ... Se artiklen | |
| skål | |
| (-en, -e): Tømmerstykker, der er hulede på den ene side og omlægges for ... Se artiklen | |
| skålanker | |
| Dss. paraplyanker. Kilder | |
| skålanker | |
| (-ankeret, -ankre): Anker i form som en temmelig flad skål med ankerstokken ... Se artiklen | |
| skåle | |
| (vb): "Skaale en Mast eller Raae." [Röding] "det er at belægge en Mast ell ... Se artiklen | |
| skåling | |
| (-en, -er): Træstokke af forsk. form og ofte klædt opsat for at forhindre ... Se artiklen | |
| skåltomt | |
| (adj.): om skib, som er uden rejsning, aptering, ballast olgn. eller som er ... Se artiklen | |
| sladrekompas | |
| (-set, -ser) sladerer: Kompas, der hænger i kahytten og aflæses på ... Se artiklen | |
| sladresnor | |
| (-en, -e): Små stykker let tovværk, der opsættes i rigningen, så vindens ... Se artiklen | |
| slag | |
| (-et, -): 1. Dss. tørn eller kreds ved fx tovværksarbejde, n ... Se artiklen | |
| slagbedding | |
| (-en, -er) gl. slagbeding: Den del af en byggebedding, der rækker ned i vandet ... Se artiklen | |
| slagbov | |
| (-en, -e): Distancen mellem to vendinger med et sejlskib. board // ... Se artiklen | |
| slagbærer | |
| (-en, -e): Kimingsvæger. [FMK p.27 + 30f] Kilder |
|
| slagger | |
| (?): Småstykker af forsk. mineraler, vulkansk, lava, forbrændte koks. ... Se artiklen | |
| slagline | |
| (-n, -r): Tynd og stærk line, der er bestrøget med kridt og viklet op på en ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| slaglinje | |
| (-n, -r): Overgangen mellem bunden og bordlægningen på skibssiden på ... Se artiklen | |
| slagorden | |
| (-en, -er): For søslag. [Saint] Kilder |
|
| slagplade | |
| (-n, -r): Forstærkningsplade af jern eller stål i et kompositskib med ... Se artiklen | |
| slagpumpe | |
| (-n, -r): Pumpe, der betjenes ved håndkraft med en nikkestang, der vippes op ... Se artiklen | |
| slagpøs | |
| (-en, -e): Oftest en sejldugspøs, men i nyere tid også om en metal eller ... Se artiklen | |
| slagside | |
| (-n, -r): Skibets afvigelse fra det lodrette, langskibs plan. Forekommer når ... Se artiklen | |
| slagskib | |
| (-et, -e): Krigsskib af største størrelse med kraftigste skyts. ... Se artiklen | |
| slagstynder | |
| (-en, -e): "Træer man i de ældere Tiider brugte, som en Anden Oplæng af ... Se artiklen | |
| slagstænder | |
| (-en, -e): En støtte eller bjælke, der opsættes indvendigt ved skibssiden ... Se artiklen | |
| slagtønde | |
| (-n, -r): Se slagstynder.[JUEL p.64] "... kontraktmaterialet, der ... Se artiklen | |
| slagvand | |
| (-et, -): Vandet i rendestenene langs kølen, hvorfra det pumpes ud med ... Se artiklen | |
| slagåre | |
| (-n, -r): Agterste åre om bagbord. [ABC] Kilder |
|
| slak | |
| (adj): Gammeldags stavemåde for slæk. Bruges om et stykke tov, der ikke er ... Se artiklen | |
| slakke | |
| (vb): Dss. slække. [HAR, DMO] Kilder |
|
| slakre | |
| (vb): Ved slakring under roning rammer årerne vandet, så det sprøjter ind i ... Se artiklen | |
| slam | |
| (-met, -): Bundslam. [FOH p.60, K57 p.11] Kilder |
|
| slambrænder | |
| (-en, -e): Afbrændingsovn for slam, oliespild etc. Ofte et anlæg, der af ... Se artiklen | |
| slambrønd | |
| (-en, -e): Dss. slamkasse. [DS p.833] Kilder |
|
| slamming | |
| (-en, -er): "For at undgå den såkaldte slamming-effekt, hvor bølger til ... Se artiklen | |
| slamtank | |
| (-en, -e): Tank i skibets bund til opsamling af forskellige forureninger fra ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| slange | |
| (-n, -r): 1. Vandslange.water hose. ... Se artiklen | |
| slange | |
| (vb): Skyde en trosse op.fake down // French fake. ... Se artiklen | |
| slangekobling | |
| (-en, -er): Koblingsbeslag, der forbinder to slangelængder af en spuleslange ... Se artiklen | |
| slangelængde | |
| (-n, -r): Brandslanger har ofte en bestemt praktisk længde, så der med en ... Se artiklen | |
| slankhedstal | |
| (-let, -): Udtryk for et fartøjs bredde i forhold til længden. Tallet ... Se artiklen | |
| slap | |
| (adj): Det modsatte af tot. Om et tov eller en wire, der ikke er strammet til. ... Se artiklen | |
| slapflod | |
| (-en, -er): Den mindste flod i et tidevandssystem, som forekommer, når månen ... Se artiklen | |
| slapgårding | |
| (-en, -er): slab-line.[HAR, Saint, FUN] [Saint ... Se artiklen | |
| slapkiste | |
| (-n, -er): Dss. slopkiste. Det lille udvalg af forbrugsvarer som sæbe, slik, ... Se artiklen | |
| slapning, slapping | |
| (-en, -er): Gammelt tovværk, der anvendes til klædning af kraftigere tovværk ... Se artiklen | |
| slappe | |
| (vb): Gøre en slapning på et ankertov. Klæde et tov med gammelt tovværk ... Se artiklen | |
| slaptid | |
| (-en, -er): Dss. niptid. [MK25 p.197] Kilder |
|
| slav i lasten | |
| (-en, -ene): "Den Vinkel, som Skibets Side i Lasten og Dækket over dette ... Se artiklen | |
| slavehandler | |
| (-en, -e): Skib, der farer på Guinea og opkøber slaver for at bringe dem til ... Se artiklen | |
| slavehytte | |
| (-n, -r): Ekstra anbringelsesrum for slaver. Det opførtes af planker på ... Se artiklen | |
| slavekompas | |
| (-set, -ser): Ekstra kompasrose, der slavisk følger hovedgyrokompasset. ... Se artiklen | |
| slavesignal | |
| (-et, -er): Signal udsendt af en slavestation i et radionavigationssystem, hvor ... Se artiklen | |
| slaveskib | |
| (-et, -e): 1. skib, der transporterer slaver.sla ... Se artiklen | |
| slavestation | |
| (-en, -er): Se ovenstående under slavesignal.slave station // sat ... Se artiklen | |
| slejse | |
| (-n, -r): Fyrspids. Lang brækstang anvendt af fyrbøderne i dampskibene til at ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| slejse | |
| (vb): Brække slagger løse i et kulfyr til en dampkedel. slice ... Se artiklen | |
| slemholt | |
| (-et, -er): Inderforstævnen på småskibe, knæ på opklodsningen på kølen. ... Se artiklen | |
| sletrigget | |
| (adj): Se også under slettopper. Skonnertrig uden råsejl.fore-an ... Se artiklen | |
| sletskonnert | |
| (-en, -er) : "Skibet bygges som et enkeltdækket Skib og rigges som 3 mastet ... Se artiklen | |
| slette | |
| (vb): Glathugge et træskibs skrog under bygningen med en skarvøkse. [DMO] ... Se artiklen | |
| slettoppet | |
| (adj): Slettoppet skonnert, slettopskonnert. Skonnertrigning alene med bomsejl ... Se artiklen | |
| slewing rampe | |
| (-n, -r): Rampe, der kan drejes.slewing ramp.[SKT81 p.368 ... Se artiklen | |
| sliding tackle | |
| (eng.): [TUS p.134] Kilder |
|
| slidtræ | |
| (-et, -er): "Skibet er i rollen som grundgående bygget med slidtræ uden på ... Se artiklen | |
| slik | |
| (-ken, -): Bundart, meget blød mudder. Blød aflejring i dybhavet dannet af ... Se artiklen | |
| slikke | |
| (vb): Slikke en tank med en pumpe, optage de sidste dråber. strip ... Se artiklen | |
| sling, slæng | |
| (-et, -): Også benævnt en strop. " Flerbenet sling. Benene skal på to-ben ... Se artiklen | |
| slingerage | |
| (-n, -r): Skibet rulninger i søgang. [LAB p.114, NAV4ny p.94] Kilder |
|
| slingre | |
| (vb): Skibets bevægelser fra side til side i søen. Dss. rulle. rol ... Se artiklen | |
| slingrebardun | |
| (-en, -er): Støttetove, der principielt kan monteres på alle større ... Se artiklen | |
| slingrebræt | |
| Lister sat over et bord rundt kanten og på tvær og langs nogle steder for ... Se artiklen | |
| slingrebøjle | |
| (-n, -r): "Slingre Ringen som Kompassen hænger paa." "gimbals ... Se artiklen | |
| slingrebøtte | |
| (-n, -r): Slang for et ustabilte skib.[KEN p.152] også: "HELGA ha ... Se artiklen | |
| slingregrej | |
| (-et, -er): I den nedennævnte citat tænkes slingregrejer at indeholde ... Se artiklen | |
| slingrekøl | |
| (-en, -e): "Slingrekøl over ca. 35 % af skibets længde og af bulbplade, ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| slingrelampe | |
| (-n, -r): Petroleumslampe, der er ophængt kardansk, så den kan følgeskibets ... Se artiklen | |
| slingreplade | |
| (-n, -r): Langskibs plade parallel med kølen mellem bundstokkene for at ... Se artiklen | |
| slingresejl | |
| (-et, -): Sejl sat op for at støtte et skib eller fartøj i svær sø, så det ... Se artiklen | |
| slingreskot | |
| (-tet, -ter): 1. Langskibs skot opsat i et lastrum for at for ... Se artiklen | |
| slingretalje | |
| (-n, -r): Talje, der sættes på forskelligt opstående om bord i kraftig ... Se artiklen | |
| slingretank | |
| (-en, -e): Tanksystem, der er indrettet, så rulninger i søgang modvirkes. ... Se artiklen | |
| slingring | |
| (-en, -er): Se ovenstående under slingre. [Röding, Saint] Kilder |
|
| slip, slæbested | |
| (-pen, -per): 1. En skråplan uden opstående, der fører fra ... Se artiklen | |
| slipapparat, slippeapparat | |
| (-et, -er): Indretning, der kan benyttes til at frigøre en båds bådløbere i ... Se artiklen | |
| sliphage | |
| (-n, -r): "Det var overordentlig vanskeligt for dem at holde sig fast på det ... Se artiklen | |
| slippe | |
| (vb): Lade gå en trosse.slip // let go.[MarS] "Når ... Se artiklen | |
| slippeknob | |
| (-et, -): Knob, der let lader sig opgå ved at hale i den ene part af tovet. ... Se artiklen | |
| slippeled | |
| (-det, -): Led i en kæde, som kan opgøres, så kæden ikke længere er ... Se artiklen | |
| slipper | |
| (-en, -e): Ankerkædens forbindelse med skibet. "Ankerkæden forbindes i Agt ... Se artiklen | |
| slippestik, slipperstik | |
| (-ket, -): Knob med beknebet tamp. Med et ryk i tampen kan stikket opgås. ... Se artiklen | |
| slipstrøm | |
| (-men, -me): [SKT81 p.454] Kilder |
|
| sliptov | |
| (-et, -e): "… hvorefter kablet fires forsigtigt af i sliptovet og stedet ... Se artiklen | |
| sliptrosse | |
| (-n, -r): "Vi fik så kastet los, og det gik hurtigt, for vi havde i løbet af ... Se artiklen | |
| slipwire | |
| (-n, -r): [ABC] Kilder |
|
| slire | |
| (vb): Beknibe om et knob, der er trukket for fast sammen.jam ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| sliske | |
| (-n, -r) slidske, sledske (gl.): Slisker på et skibs side til benyttelse under ... Se artiklen | |
| slop | |
| (-pen, -?): Spildolie fra et skib. Olien samles i en sloptank, der skal tømmes ... Se artiklen | |
| slopkiste | |
| (-n, -r): Se ovenstående under ... Se artiklen | |
| sloptank | |
| (-en, -e): Tank til opsamling af rester efter tankrensning. Have slop om bor ... Se artiklen | |
| sloshing | |
| (eng.): Engelsk udtryk overtaget.sloshing. "Til ge ... Se artiklen | |
| slot | |
| (ten, -ter): 1. rum til 20-fods container.slot ... Se artiklen | |
| slotaftale | |
| (-n, -r): Samarbejde mellem rederierne om at stille lastrumskapacitet i ... Se artiklen | |
| slotcharter | |
| (-en, -e): Aftale som ovenstående. rederierne markedsfører sig selv, men ... Se artiklen | |
| slud | |
| (-et, -): Blanding af sne, hagl og regn. [HAR, DMO] Kilder |
|
| sluge ankeret | |
| Dss. at gå på pension (S). [SØKVI p.106] Kilder |
|
| slukke | |
| (vb): Om fyr, fx: Slukket båke. unlit beacon. Om bran ... Se artiklen | |
| slukningsanlæg | |
| (-get, -): Udtryk brugt om de mere tekniske slukningsforanstaltninger som ... Se artiklen | |
| slum | |
| (eng.): Middagret bestående af kød, kartofler og løg. "slum ... Se artiklen | |
| slump | |
| (sub.): Bygge på slump vil sige at bygge uden tegninger. build wi ... Se artiklen | |
| slup | |
| (-pen, -per): Lille enmastet fartøj med bomsejl. Det ligner en kutter, og er ... Se artiklen | |
| slupfører | |
| (-en, -e): Kvartermesteren, der styrer en slup.cockswain, master o ... Se artiklen | |
| sluplav | |
| (-et, -): Foreningen, der vedligeholder traditioner med bådoptog. ... Se artiklen | |
| sluproer | |
| (-en, -e): Rorsmand i en slup. [SUN p.29] Kilder |
|
| slupskib | |
| (-et, -e): Se ovenstående under slup. [HAR] Kilder |
|
| sluse | |
| (-n, -r): Aflukket aflangt vandbassin med bevægelige porte i hver ende, hvor ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| slusehavn | |
| (-en, -e): Havn anlagt med sluser for at regulere vandstanden i bassinhavnen ... Se artiklen | |
| slusemester | |
| (-teren, -tre): Opsynsmand og betjener af et sluseanlæg.lock keep ... Se artiklen | |
| slusesignal | |
| (-et, -er): Signaler med lys eller lyd om slusens åbning og lukning samt ... Se artiklen | |
| sluseventil | |
| (-en, -er): "Der er desuden sluseventiler i de tværskibs skotter fra tank til ... Se artiklen | |
| slutgat | |
| (-tet, -ter): Firkantet hul i en stangs fod, hvorigennem slutholtet placeres, ... Se artiklen | |
| slutholt | |
| (-et, -er): 1. Tømmerstok eller jerntap, der stikkes gennem e ... Se artiklen | |
| sluthoved | |
| (-et, -er): "Naglen opvarmes til rødvarme og indsættes i hullet, hvorefter et ... Se artiklen | |
| slutled | |
| (-det, -): Ankerkædens sidste led med hvilket den sidder fastgjort til skibet. ... Se artiklen | |
| slutstrygning | |
| (-en, -er): Maling - påførsel af det yderste lag maling. final c ... Se artiklen | |
| slutstykke | |
| (-t, -r): Kort tømmerplanke, der indsættes for at forlænge en anden planke. ... Se artiklen | |
| slutte | |
| (vb): I udtryk som: slutte linjen. Signal til orlogsskibe i formation ... Se artiklen | |
| slynge | |
| (-n, -r): For redningsaktion med helikopter.sling // rescue sling ... Se artiklen | |
| slyngestik | |
| (-ket, -): Slyngestik med opsejsing eller lærkehoved.lark's head ... Se artiklen | |
| slyngning | |
| (-en, -er): Med et reb krydse fra side til side mellem to andre, udspændte ... Se artiklen | |
| slyngningsline | |
| (-n, -r): Line brugt til slyngninger. Se ovenfor. line to snake tw ... Se artiklen | |
| slyngpsykrometer | |
| (-et, -e): Psykrometer med et håndtag påsat med en svirvel som mellemled, så ... Se artiklen | |
| slæb | |
| (-et, -): 1. I udtryk som fx: tage et skib på slæbetovet. ... Se artiklen | |
| slæbe | |
| (vb): I udtryk som: slæbe et skib.tow a ship ... Se artiklen | |
| slæbebom, slæberbom | |
| (-men, -me): Rundholt anbragt vinkelret ud fra et opankret skib og brugt til at ... Se artiklen | |
| slæbebåd | |
| (-en, -e): Skib, der er udstyret med kraftigt maskineri og udstryret med ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| slæbebådsassistance | |
| (-n, -r): Slæbebådens samarbejde med skibet under havneanløb, forhaling etc. ... Se artiklen | |
| slæbedamper | |
| (-en, -e) (slæber): "… og da vi havde været en uge på vej efter Rosario, ... Se artiklen | |
| slæbefisk | |
| (-en, -): "… en ny slæbefisk eller undervandsfartøj". En konstruktion, der ... Se artiklen | |
| slæbehul | |
| Hul i et træskibs skrog, igennem hvilket materialer til den fortsatte ... Se artiklen | |
| slæbelog | |
| (-gen, -ge): Distancemåler eller fart og distancemåler, der udsættes i en ... Se artiklen | |
| slæbelys | |
| (-et, -): Lanterner, der skal føres af et skib, der slæbes og af et skib, der ... Se artiklen | |
| slæbemodstand | |
| (-en, -e): Den modstand et skibskrog har ved at bevæge sig trukket gennem ... Se artiklen | |
| slæberbom | |
| (-men, -me): Bom, der fra et skib sættes ud til en eller begge sider og ved ... Se artiklen | |
| slæberende | |
| (-n,-r): 1. En tovende, der stikkes ud til et fartøj, inden ... Se artiklen | |
| slæbesko | |
| (-en, -): Et stykke træ, der befæstes under krigen og kølen af et skib, som ... Se artiklen | |
| slæbespil | |
| (-let, -): "Skibet har meget store slæbespil, der er i stand til at klare ... Se artiklen | |
| slæbested | |
| (-et, -er): 1. Rampe, der forløber ud i vandet, så mindre fa ... Se artiklen | |
| slæbesuger | |
| (-en, -e): Sandpumper, der kan suge sand fra bund under bevægelse. ... Se artiklen | |
| slæbetov | |
| (-et, e): Et kraftigt slæbetov, der forbinder to skibe. tow-cable ... Se artiklen | |
| slæbetrosse | |
| (-n, -r): Slæber. Trosse med god elasticitet. "Kl. ca. 2300 blev den puller ... Se artiklen | |
| slæbewire | |
| (-n, -r): "Forhaleren (messenger line) til slæbewiren blev sat på en spilkop ... Se artiklen | |
| slæde | |
| (vb): 1. Beddingsslæde. "En Maskine at trække Skibe paa Land ... Se artiklen | |
| slædestøtte | |
| (-n, -r): Støttebjælker, der er placeret lodret på afløbningspuderne og ... Se artiklen | |
| slæk | |
| (adj.): I udtryk som fx slæk tank. slæk trosse. slack cable // s ... Se artiklen | |
| slæng | |
| (-et, -): 1. Samling af flere enheder ladning i en håndterbar ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| slængknæ | |
| (-et, -): "Saaledes kaldes de Dæksknæer i et Skib, hvilke med den ... Se artiklen | |
| sløjfe | |
| (vb): "Sløyfe et Skib, det er at tage det øverste bort af et svært Skib og ... Se artiklen | |
| sløjfesikring | |
| (-en, -er): Minesikring, hvor et elektrisk kabel nedlagt på havbunden ved ... Se artiklen | |
| sløjknæ | |
| (-et, -) Sløyknæ (gl.): Fire krumtømmer, to på hver side, der forbinder ... Se artiklen | |
| slør | |
| Sejlads med sejlbåde på kurser fra halvvind til læns. Vinden kommer ind fra ... Se artiklen | |
| sløre | |
| (vb): At sejle med vinden ind agten fra og op til tre streger agten for ... Se artiklen | |
| sløring | |
| (-en, -er): Sejlende for en sløring, dvs. sejle for vinden. runni ... Se artiklen | |
| slørvind | |
| (-en, -e): "når vinden er agten for tværs, så alle sejl kan trække med ... Se artiklen | |
| sløysse et skib | |
| Dss. som er anført under sløyfe / sløjfe et skib, fra [KOF]. Her er -s- ... Se artiklen | |
| slå | |
| (vb): I udtryk som: sejlene slår.the sails flap // sai ... Se artiklen | |
| slå under | |
| (vb): I udtryk som: slå et sejl fra.unbend a sail ... Se artiklen | |
| slåning | |
| (-en, -er): Den metode, som tovværkets fibre er snoet på. "Standard slån ... Se artiklen | |
| smakke, smak | |
| (-n, -r): Handelsfartøj med to master og en kuflignende rigning med tre ... Se artiklen | |
| smakkejolle, smakjolle | |
| (-n, -r): Mindre enmastet sejlfartøj med fok, sprydstagesejl og eventuelt ... Se artiklen | |
| smakkesejl | |
| (-et, -): Skibstypens storsejl. Smakken var et jagtlignende fartøj, og ... Se artiklen | |
| smakluge | |
| (-n, -r): Forhøjet luge overtrukket med tjæret sejldug. Smakluger lægges på ... Se artiklen | |
| smaktov | |
| (-et, -e): Tov, der kastes fra et skib til et fartøj, så dette med tovet kan ... Se artiklen | |
| smalskib | |
| (-et, -e): Et smalt fartøj brugt i Holland, hvor slusernes maksimalbredde ... Se artiklen | |
| smeltehul | |
| (-let, -ler): Is med åbne huller, videreudvikling af smeltevandssøer. ... Se artiklen | |
| smeltevandssø | |
| (-en, -er): Vandfyldt areal oven på havis under optøning. snow w ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| smerskude | |
| (-n, -r): Små sejlskibe, jagter etc., beskæftiget i smørtrafikken fra ... Se artiklen | |
| smerte | |
| (vb): Bevikle tov el. wire med lærredsstof el. lign. samt en fedt el. ... Se artiklen | |
| smerting | |
| (-en, -er) smærting: Tjæret sejldug, som tovværk beklædes med, inden det ... Se artiklen | |
| smigstok | |
| (-ken, -ke): [Benzon] Kilder |
|
| Smith korrektion | |
| Korrektion i forb. med skibetskrogets formforandring opkaldt efter W. E. Smith: ... Se artiklen | |
| Smiths anker | |
| Ankertype. Stokløst patentanker med bred bundflade og kraftige flige. ... Se artiklen | |
| smuglerskib | |
| (-et, -e) Svig-Handler (gl.): Fartøj beskæftiget med illegal sejlads og ... Se artiklen | |
| smult | |
| (adj): I udtrykket: smult vande. Rolig, uden bølger om søens tilsta ... Se artiklen | |
| smyge | |
| (vb) smøge gl.: Smyge, eller smyge over, et reb over noget.put ov ... Se artiklen | |
| smækker | |
| (adj.): Betegnelse for tynde, bøjelige og føjelige liner, tove og trosser. ... Se artiklen | |
| smærting | |
| (-en, -): Se smerting. [KOF] Kilder |
|
| smætte | |
| (vb): Lægge et øje eller andet over noget som fx nokken af et rundholt. Dss. ... Se artiklen | |
| smøge | |
| (vb): Dss. smyge - se ovenstående. Bringe et øje på et tov eller en strop ... Se artiklen | |
| smøger | |
| (-en, -e): Betegnelse for en del fartøjstyper i 1600-tallet. "… 6 smøger ... Se artiklen | |
| smøgestrop | |
| (-pen, -per): Øje i et tov eller strop, som danner et øje, der kan smyges ... Se artiklen | |
| smøgskandæk | |
| (-ket, -): "Fartøjet har opstående, hvis højde måles; det opstående står ... Se artiklen | |
| smørbrik | |
| (-ken, -ker): Lille træklods med en hulning klædt med blik. Hulningen kan ... Se artiklen | |
| smørbræt | |
| (-tet, -ter): Træbakke, hvorpå smørbrikkens indhold vendes ud, og hvorfra ... Se artiklen | |
| smøre | |
| (vb): Smøre med talg og tælle: pay with tallow.[Röding] ... Se artiklen | |
| smørelse | |
| (-n, -r): Smørelse, salve (gl.). Uafkogt svinefedt eller flomme, hvormed ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| smøreoliepumpe | |
| (-n, -r): "2 vertikale skruepumper, hver med en kapacitet på ca. 220 m3 ... Se artiklen | |
| smørested | |
| (-et, -er): [ABC] Kilder |
|
| smøring | |
| (-en, -er): Vedligeholdelse af stående rigningsdele af træ med smøring med ... Se artiklen | |
| smørland | |
| (-et, -e): "Smørland, Taagebanker i Horisonten, der ofte kunne have en ... Se artiklen | |
| smørstikker | |
| (-en, -e): Tilnavn til den person på et orlogsskib, der foretager udmålingen ... Se artiklen | |
| små | |
| (adj): I udtryk som: Små sejl: [EST] Kilder |
|
| småbåde | |
| (pl. I sgl.: lille båd): Bred term for små fartøjer. [HAR] Kilder |
|
| småplaneter | |
| (pl.): Himmellegeme med en størrelse mellem planeter og meteoriter. ... Se artiklen | |
| småskibsfart | |
| (-en, -er): Rederierhverv og skibsdrift foretaget med mindre skibe, ... Se artiklen | |
| snabel | |
| (snablen, snabler): Forstævnen på en galej. "kaldes den Spidse som disse ... Se artiklen | |
| snapsjækkel | |
| (-sjæklen, -sjækler): Sjækkel, der kan åbnes og lukkes med en hånd. ... Se artiklen | |
| snau | |
| Dss. snov. Se snov.snow.[KOF] Skibstype. Fartà ... Se artiklen | |
| snaumast | |
| (-en, -er): Lille mast, der står agten for mesanmasten på en brig, der så ... Se artiklen | |
| sne | |
| (-en, -): nedbør af iskrystaller. snow. Precipitation of ice crys ... Se artiklen | |
| sneglelosser | |
| (-en , -e): "Sneglelosser graver sig ned i lasten centimeter for cm og skal ... Se artiklen | |
| snekavl | |
| (-en, -e): Eroderet is- og sneformation. [BalSice] Kilder |
|
| snekke | |
| (-n, -r) Snække (gl.): 1. Fartøjstype fra middelalderen, ca ... Se artiklen | |
| snelde | |
| (-n, -r): Trekantet tømmerstykke, der anbringes lodret oven på et spant ... Se artiklen | |
| snesejler | |
| (-en, -e): "Foran i bogen [fagforeningsbogen] var den stemplet med New York ... Se artiklen | |
| snesjap | |
| (-pet, -): Tyktflydende masse opstået som resultat af stærkt snefald i ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| snetykning | |
| (-en, -er): Kraftigt snefald, der nedsætter sigtbarheden.heavy sn ... Se artiklen | |
| snik | |
| (-ken, -ker): Nordsøfartøj brugt til fiskeri og østersfangst. Det er mindre ... Se artiklen | |
| snipejolle | |
| (-n, -r): Ældre relativ tung jolle, der kan sejles uden spiler. Lgd. 4,73 ( ... Se artiklen | |
| snirkel | |
| (snirklen, snirkler): Snirklen i viskeren. [HAR] Kilder |
|
| snit | |
| (-tet, -): Konstruktionstegning, der viser et vertikalt langskibs eller ... Se artiklen | |
| snitlinje | |
| (-n, -r): Snitplans skæringslinie med skibsformen.section line ... Se artiklen | |
| snitplan | |
| (-et, -er): Plan parallelt med diametralplanet.sectional plan ... Se artiklen | |
| snotter | |
| (eng.): En fortøjningsline mellem ankerkæde og pullert.snotter ... Se artiklen | |
| snov | |
| (-en, -er) snau: Tomastet skib med snovmast. Rigningen er meget lig en brigs, ... Se artiklen | |
| snovmast | |
| (-en, -er): Mindre dimensioneret spir end en mast. Snovmasten er anbragt agten ... Se artiklen | |
| snurrejolle | |
| (-n, -r): "Indtil kort efter århundredeskiftet (1899-1900) benyttede de ... Se artiklen | |
| snurrepibe | |
| (-n, -r): Dss. løbeøje: en øjesplejs i enden af et tov, hvorigennem den ... Se artiklen | |
| snurrevod | |
| (-det, -) gl. snurrevåd: Vod, hvor enten den ene ende forankres, mens ... Se artiklen | |
| snurrevodsfiskeri | |
| (-et, -er): "X var på snurrevodsfiskeri. Om bord var fire mand. Voddet var ... Se artiklen | |
| snække | |
| Dss. snekke. Se snekke. [KOF] Kilder |
|
| snævring | |
| (-en, -er): indsnævring i et løb eller i et farvand. narrows ... Se artiklen | |
| sodavaske | |
| (vb.): rengøre ved hjælp af søvand og vaskemidlet soda, natriumcarbonat. ... Se artiklen | |
| sofakøje | |
| (-n, -r): Sofa på passagerkammer, der om natten redes op som seng. ... Se artiklen | |
| sofavagt | |
| (-en, -er): Maskinmesterens vagt ved maskineri, der ikke kræver konstant ... Se artiklen | |
| soft nose | |
| (eng.): Forstævnsform.soft nose. "Skibet er bygget som ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| sol, solen | |
| (-en, -e): Stjerne, radius 700.000 km, rumfang 1,30 mil. gange Jorden. ... Se artiklen | |
| solarolie | |
| (-n, -r): Forskellige mineralolier med en vægtfylde på 0,825 til 0,83 og med ... Se artiklen | |
| SOLAS | |
| Engelsk forkortelse for Safety of Life at Sea, der er det ... Se artiklen | |
| solbillede | |
| (-t, -r): Billede af solen, som fx set i en sekstant. image of the ... Se artiklen | |
| solbølge | |
| (-n, -r): Elektromagnetiske stråler, der fra solen rammer jordens atmosfære ... Se artiklen | |
| soldag | |
| (-et, -): Dss. en samddag. Den almindelige dag på 24 timer. solar d ... Se artiklen | |
| soldatergat | |
| (-tet, -ter): Åbning midt i et mærs' ristværk, som soldater og andre ... Se artiklen | |
| soldatergevær | |
| (-et, -er): - [HAR] Kilder |
|
| soldatersko | |
| (-en, -): En type store klamper. [KOF] Kilder |
|
| soldateske | |
| (-n, -r) gl. Soldatesque: En gruppe soldater uden sømandsuddannelse, men med ... Se artiklen | |
| soldatæske | |
| (-n, -r): Afdeling soldater udkommanderet på et orlogsskib. " Besætningen ... Se artiklen | |
| soldæk | |
| (-ket, -): "Det er ligeledes på brodækket der er adgang til det nye ... Se artiklen | |
| soldøgn | |
| (-et, -): Også kaldet en soldag. Tiden mellem to på hinanden følgende ... Se artiklen | |
| solflodbølge | |
| (-n, -r): Tidevandskraft, der i lighed med måneflodbølgen påvirker ... Se artiklen | |
| solformørkelse | |
| (-n, -r): "Naar Maanen er i Konjunktion med Solen, altsaa ved Nymaane, og ... Se artiklen | |
| solgangsvejr | |
| (-et, -): Eller solgangsvind. Godt vejr med vind fra landet om natten og fra ... Se artiklen | |
| solgangsvind | |
| (-en, -e): Dss. solgangsvejr. Se ovenstående. [TS p.103] Kilder | |
| solhverv | |
| (-et, -): De to tidspunkter om året, hvor solen henholdsvis står højest og ... Se artiklen | |
| solhvervskolur | |
| (-en, -er): Den rektascensionscirkel, der går gennem solhvervspunkterne. ... Se artiklen | |
| solhvervspunkt | |
| (-et, -er): De punkter på ekliptika, der ligger midt mellem ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| solhvervssted | |
| (-et, -er): Dss. solhvervspunkt. Se ovenstående. [NAV1 p.184] Kilder |
|
| solhøjde | |
| (-n, -r): Solens vinkelafstand fra horisonten eller kimingen. alti ... Se artiklen | |
| soling | |
| (-en, -er): Tremands kølbåd, lgd. 8,15 m og br. 1,90 m. Vægt 1000 kg. Sej ... Se artiklen | |
| solkompas | |
| (-et, -er): Solkompas eller astrokompas. Kan man med et ur og sin position ... Se artiklen | |
| solnedgang | |
| (-en, -e): Tidspunktet, hvor solens midtpunkt passerer et steds horisont for ... Se artiklen | |
| solopgang | |
| (-en, -e): Tidspunktet, hvor solens midtpunkt passerer et steds horisont for ... Se artiklen | |
| solplet | |
| (-ten, -ter): "Solpletterne er magnetstorme på solens overflade. De ledsages ... Se artiklen | |
| solring | |
| (-en, -e): Optisk fænomen, hvor en lysende ring ses omkring solen. ... Se artiklen | |
| solsejl | |
| (-et, -): Presenning el. sejldug opsat om bord til beskyttelse mod solens ... Se artiklen | |
| solsejlsribbe | |
| (-n, -r): "Når vi kom på varmen, blev der rigget solsejl på over store dele ... Se artiklen | |
| solskive | |
| (-n, -r): Den figur som solen tegner på himlen, og som observeres. ... Se artiklen | |
| solstav | |
| (-en, -e): Dss. gnomon. [H&S45 p.112] Kilder |
|
| solsten | |
| (-en, -e): Solsten har to definitioner: 1) en oldnordisk pejlskive og 2) et ... Se artiklen | |
| solsystem | |
| (-et, -er): Solen med dens planeter og andre tilknyttede himmellegemer. ... Se artiklen | |
| soltag | |
| (-et, -e): Sejldugsdække udspændt på støtter og ribber over et dæk. ... Se artiklen | |
| soltal | |
| (-let, -): Tal fra 1 til 28, der angiver årets plads i solcyklusen, dvs. den ... Se artiklen | |
| soltelt | |
| (-et, -e): Dss. solsejl. Se ovenstående under solsejl og soltag. [KOF] Kilder |
|
| solvents | |
| Flygtige væsker inden for petrochemicals. De transporteres i en s ... Se artiklen | |
| solvind | |
| (-en, -e): Stråling fra solen fra partikler, der frigøres fra solens ... Se artiklen | |
| solår | |
| (-et, -): Dss. det almindelige år på 365 / 366 dage. solar year ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| Somalistrømmen | |
| Havstrøm i Det indiske Ocean. Under SV-monsunen fra maj til september drejer ... Se artiklen | |
| somerslukning | |
| (-en, -er): Sommerslukning af fyr på høj nordlig bredde, hvor nætterne er ... Se artiklen | |
| sommerfribord | |
| (-et, -): Et skibs minimumsfribord til sommerlastevandlinjen. summ ... Se artiklen | |
| sommerfugl | |
| (-en, -e): Slang eller talesprog eller øgenavn om småskibe i sejlskibstiden, ... Se artiklen | |
| sommerlastelinje | |
| (-n, -r): "Sommer-Lastelinien angives ved Overkanten af den Linie, der gaar ... Se artiklen | |
| sommermærke | |
| (-t, -r): Lastelinjemærke, der på skibssiden viser, hvor langt ned, skibet ... Se artiklen | |
| sommersolhverv | |
| (-et, -): Det tidspunkt på året, hvor solen står højest på himlen, dvs. ... Se artiklen | |
| sommertank | |
| (-en, -e): Mindre og gerne smallere tank i skibets side i toppen af en større ... Se artiklen | |
| sommertid | |
| (-en, -er): Klokkesletsfunktion, hvor urene stilles en time frem i forhold til ... Se artiklen | |
| sonar | |
| (-en, -er): SONAR Eng. fork. for Sound Navigation and Ranging. "Sonaren leve ... Se artiklen | |
| SOS-signalet | |
| "S.O.S. Signalets Historie Paa Radiokonferencen, der blev afholdt i B ... Se artiklen | |
| spaderor | |
| (-et, -): Et balanceror, hvor der ikke er et leje under roret, der således ... Se artiklen | |
| spage | |
| (-n, -r): Håndspage. Trækstængerne, bommen, der bruges til at dreje et ... Se artiklen | |
| spaltekorrosion | |
| (-en, -er): Tildækningskorrosion. Korrosion i sprækker i metallets ... Se artiklen | |
| spandkædemaskine | |
| (-n, -r): "X var oprindelig en selvsejlende spandkædemaskine, men er nu også ... Se artiklen | |
| spanier | |
| (-en, -e) Spanjer (gl.): Lille vindfløj, der kan opsættes på dækket, så en ... Se artiklen | |
| spanker, spankermast | |
| (-en, -e): Agterste og fjerde mast på en fore-and-aft-rigget skonnert. ... Se artiklen | |
| spansk toplent | |
| (-en, -er): Slingretoplenter, der sættes på berginerå og blinderå som ... Se artiklen | |
| spansk vinde | |
| (-n, -r): Omkring et emne, der skal trækkes stramt til, lægges et ... Se artiklen | |
| Spanske Sø, Den | |
| Dss. Atlanterhavet. "20. juni kom vi ud i Atlanterhavet eller den spanske sø ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| spant | |
| (-et, -er): Skibets skelet. De formskårne tømmere, der i tværskibssnit ... Se artiklen | |
| spanteafstand | |
| (-en, -e): "Normal spanteafstand 760 mm, forude ifølge klassen 685 mm og i ... Se artiklen | |
| spantebuk | |
| (-ken, -ke): "Bukke, der bruges til at reise Spanterne, ved Hjælp af Tallier, ... Se artiklen | |
| spantedistance | |
| (-n, -r): "Spantedistancen bliver 18'' fra Agterstævnen til agterste ... Se artiklen | |
| spantefod | |
| (-en, -fødder): Nederste ende af et spant. "På kølen står en skibstømre ... Se artiklen | |
| spantehorn | |
| (-et, -): Lister af fyrretræ, der sømmes fast over de faste spanter, mens de ... Se artiklen | |
| spanteklampe | |
| (-n, -r): Klampe, der sættes tværs over to tømmerstykker af et spant - ... Se artiklen | |
| spantelag | |
| (-et, -): "Spantelag. De hele Spanter i et Skib bestaae af tvende Lag Trà ... Se artiklen | |
| spanteliste | |
| (-n, -r): "Spanteliste udføre som skematisk tegning uden skala. Begge ... Se artiklen | |
| spanteloft | |
| (-et, -er): Dss. afslagningsloft. Værksted på et værft, hvor spanternes form ... Se artiklen | |
| spantemellemrum | |
| (-met, -): Mellemrummet mellem to nabospanter.frame space ... Se artiklen | |
| spantenåd | |
| (-en, -er): Samlingssøm mellem de to lag tømmer i et træskibsspant - de ... Se artiklen | |
| spanteplan | |
| (-et, -er): Planer parallelt med middelspantplanet. For middelspantet: ... Se artiklen | |
| spanterejsning | |
| (-en, -er): Montering af spanter på skibets køl. Spanterejsningen er ofte en ... Se artiklen | |
| spanteribbe | |
| (-n, -r): Hjortspringbåden: Spinkel ribbe brugt på samme måde som et spant. ... Se artiklen | |
| spanterids | |
| (-et, -): Tegning, hvorpå man kan se spanternes form. Tværskibs plan, hvor ... Se artiklen | |
| spantesnit | |
| (-tet, -): Dss. spanteplan. [SKT81 p.125] Kilder |
|
| spantestøtte | |
| (-n, -r): Støtter på en bedding, der stilles skråt op mod det eller de ... Se artiklen | |
| spantesystem | |
| (-et, -er): Der findes to spantesystemer: tværskibs og langskibs. Den ... Se artiklen | |
| spantetal | |
| (-let, -): "Afstande af alle tværskibs Konstruktionsdele: Spantevinkler, ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| spanthorn | |
| (-et, -): Små trin af vandrette tværtømmerpinde, der spigres til et spants ... Se artiklen | |
| spantrum | |
| (-met, -): Mellemrum mellem spanter i vikingefartøjer og ældre bådtyper fra ... Se artiklen | |
| spardæk | |
| (-ket, -): Øverste dæk, når dette ligger højere end normalt og ofte er ... Se artiklen | |
| spardækker | |
| (-en, -e): Skib med spardæk over hoved- eller målingsdækket. En awningbåd ... Se artiklen | |
| sparet hyre | |
| Den hyresum, som skibsrederen har sparet, hvis skibet sejler med færre ... Se artiklen | |
| specialfartøj | |
| (-et, -er): Benævnelse anvendt på skibe, der ikke tilhører ... Se artiklen | |
| specialkort | |
| (-et, -): Søkort med stor målestok. [NAV1 p.46] Kilder |
|
| specialtankskib | |
| (-et, -e): Dss. kemikalietankskib.special tankship // chemical tan ... Se artiklen | |
| speditør | |
| (-en, -er): Erhvervsdrivende, der foretager toldbehandling og anden ... Se artiklen | |
| speedbåd | |
| (-en, -e): Mindre fartøj, der kan sejle hurtigt. Hastighedsgrænsen er ... Se artiklen | |
| speedbådskørekort | |
| (-et, -): Bevis for bestået prøve i sejlads, der giver ret til at føre ... Se artiklen | |
| speenkop | |
| (-pen, -per) spændkop: "Et lignende, men ikke så langt tømmer som et ... Se artiklen | |
| spejder | |
| (-en, -e): Mindre velsejlende fartøj, der ved en flåde af krigsskibe bruges ... Se artiklen | |
| spejl | |
| (-et, -e): 1. Som i agterspejl. " kaldes heele Samlingen af TÃ ... Se artiklen | |
| spejlbjælke | |
| (-n, -r): Også kaldet hækbjælke. De horisontale tømmerstykker i ... Se artiklen | |
| spejlbue | |
| (-n, -r): 1. Agterspejlets buede stykke. upper r ... Se artiklen | |
| spejlbugt | |
| (-en, -er): Den horisontale bugt, som spejlets agterflade har, og som forløber ... Se artiklen | |
| spejlgattet | |
| (adj.): Om agterpartiets form på fartøjer, når disse har en plan afskåret ... Se artiklen | |
| spejlkløvet | |
| (adj): Kileformet udbygget planke af stamme. Topvinklet ca. 11 grader. ... Se artiklen | |
| spejlknæ | |
| (-et, -): Knæ, der sættes mellem spejl og bjælker i agterskibet. ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| spejlkvadrant | |
| (-en, -er): Refleksionskvadrant. Vinkelmålingsinstrument af tidlig type, ... Se artiklen | |
| spejlliste | |
| (-n, -r): Lister, der er sat tværs over agterspejlet og alene tjener til at ... Se artiklen | |
| spejloktant | |
| (-en, -er): Hadleys oktant. Måleinstrument til højdemåling af himmellegemer. ... Se artiklen | |
| spejlport | |
| (-en, -e): Kanonport i et skibs agterspejl. [TUS p.213] Kilder |
|
| spejlsenter | |
| (-en, -er): To eller tre tværsenter, der er formet efter spejlets agterflade. ... Se artiklen | |
| spejlskib | |
| (-et, -e): Skib med agterspejl. square-sterned vessel.[R ... Se artiklen | |
| spejlskrue | |
| (-n, -r): Til en kanon. [HAR] Kilder |
|
| spejlspant | |
| (-et, -er): Det agterste spant i et træskib med fladt spejl. Det dannes af ... Se artiklen | |
| spejlstøtte | |
| (-n, -r): "De Støtter, der fra Bedingen reises imod det paa Bygningen opsatte ... Se artiklen | |
| spejlvendt | |
| (adj): Omvendt, så venstre side bliver højre side. Udtrykt anvendt i ... Se artiklen | |
| spek | |
| (-et, -) spæk: [Röding] Kilder |
|
| spentvant | |
| (-et, -er): Gl. stavemåde: spentvant - spend vanter. Betydning: et par vanter. ... Se artiklen | |
| sperlingkasse | |
| (-n, -r): Sperling er en fiskeart, Trisopterus esmarkii. Torskefisk ca. 12-15 ... Se artiklen | |
| Spica | |
| Stjernen Alfa Virginis. Spica er latin for aks. Stjerne i stjernebilledet ... Se artiklen | |
| spids | |
| (-en, -er): 1. Små trekantede sejl ført over bredfokkeråen ... Se artiklen | |
| spidsbøje | |
| (-n, -r): En ankerbøje, som er tildannet spids i begge ender - sammensat ... Se artiklen | |
| spidse | |
| (vb): I udtryk om vind som: Spidse op, dvs. vinden drejer mere forlig ... Se artiklen | |
| spidseffekt | |
| (-en, -er): Største effekt, som kan måles i fx et radaranlægs signaler. ... Se artiklen | |
| spidsgatter | |
| (-en, -e): Bådform med spids stævn. sharp-sterned boat ... Se artiklen | |
| spidsgattet | |
| (adj.): Om agterendens form i fartøjer, når den er afrundet. "Redningsbaad ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| spidsrod | |
| (-en, -): Løbe spidsrod.run the gauntlope // run the gauntlet ... Se artiklen | |
| spidsrøjl | |
| (-en, -er): Trekantet sejl fra øverste rå til fløjknappen. tria ... Se artiklen | |
| spidssejlsrig | |
| (-gen, -ge): "Fartøjer, der har Spidssejlsrigning, har kun en Mast og hertil ... Se artiklen | |
| spidssejlstakling | |
| (-en, -er): Dss. ovenstående.sliding Gunter's rig. ... Se artiklen | |
| spidstønde | |
| (-n, -r): Farvandsafmærkningsbøje, der er formet som en spids tønde ... Se artiklen | |
| spiger | |
| (spigeret, -spigre): Store søm fra er fra to tommer til tolv tommer lange. ... Se artiklen | |
| spigerhud | |
| (-en, -er): "Spiger Huud, kaldes naar man i den almindelige Træe Forhuudning ... Se artiklen | |
| spigerprop | |
| (-pen, -per): Koniske træpinde, der bankes ind i gamle sømhuller. ... Se artiklen | |
| spigre | |
| (vb): Sømme. nail // spike.[Röding, Saint] ... Se artiklen | |
| spil | |
| (-let, -): Redskab eller maskine, hvormed der kan produceres en større kraft ... Se artiklen | |
| spilaksel | |
| (-akslen, -aksler): [Benzon] Kilder |
|
| spilbom | |
| (-men, -me): Vindebom. Træspir, der stikkes vandret ind i huller radielt ... Se artiklen | |
| spildevandsanlæg | |
| (-get, -): Skibsbaseret anlæg for spildevandsrensning. sewage tre ... Se artiklen | |
| spildevandsudledning | |
| (-en, -er): Udledning af spildevand fra et skib. Udledning af spildevand er ... Se artiklen | |
| spildolie | |
| (-n, -r): Brugte olier fra maskineri om bord. [ABC, OLI p.21] Kilder |
|
| spildvarme | |
| (-n, -): Den del af en maskines energi, der ikke kommer til udnyttelse. "Aks ... Se artiklen | |
| spiler | |
| (-en, -e): Forsejl på kapsejladsfartøjer og andre lystfartøjer. Spileren ... Se artiklen | |
| spilerblok | |
| (-ken, -ke): Blok der sidder lidt over forstaget.spinnaker block ... Se artiklen | |
| spilerbom | |
| (-men, -me): [KAP p.111] Kilder |
|
| spilerfald | |
| (-et, -): [KAP p.15, Spiler] Kilder |
|
| Stikord | Beskrivelse |
| spilerpose | |
| (-n, -r): "Når spileren skal tages ned, så slipper gasten det læ skøde, ... Se artiklen | |
| spilerskøde | |
| (-t, -r): Dss. spilergaj (guy) el. luv skøde.spinnaker sheet ... Se artiklen | |
| spilerstage | |
| (-n, -r): Stage, der holder en spilers nedre ende udspilet. Spilerstagen er i ... Se artiklen | |
| spilfisk | |
| (-en, -): [Benzon] Kilder |
|
| spilfod | |
| (-foden, -fødder): [Benzon] Kilder |
|
| spilgat | |
| (-tet, -ter): Hullerne øverst på capstantromlen eller i bradspillet, hvori ... Se artiklen | |
| spilhoved | |
| (-et, -er): Spilkrone. De frie endestykker af hovedakslen i et bradspil. ... Se artiklen | |
| spilhus | |
| (-et, -e): Dækshus, hvor lossespillene er opstillet på toppen. Husene har ... Se artiklen | |
| spilhvalp | |
| (-en, -e): "Spilhvalper eller Klamper paa Gang- og Bratspillet."wh ... Se artiklen | |
| spiljagt | |
| (-en, -er): Skibstype, orlogsskib, fra 1600-tallet. [JUEL p.14] Kilder |
|
| spilklampe | |
| (-n, -r): I et nikkespil de træklamper, der holder spilakslen på plads ved at ... Se artiklen | |
| spilkontroller | |
| (-en, -e): Betjeningskonsol med håndgreb for lossewirernes indhaling og ... Se artiklen | |
| spilkop | |
| (-pen, -per): Tromle på et spils aksel. På spilkoppen tages tørn med trosser ... Se artiklen | |
| spilmand | |
| (-manden, -mænd): Den person, der betjener skibet lossespil. winc ... Se artiklen | |
| spilnål | |
| (-en, -e): [Benzon] Kilder |
|
| spilpande | |
| (-n, -r): [Benzon] Kilder |
|
| spilring | |
| (-en, -e): På håndbetjente capstanspil den nederste kabelarring hvori ... Se artiklen | |
| spilrum | |
| (-met, -) spillerum: Det slip, der er ved master og mastekrave fx, hvor kilerne ... Se artiklen | |
| spilspage | |
| (-n, -r): Vippearmene på et hånddrevet spil, eller reservekraftkilden på et ... Se artiklen | |
| spilspor | |
| (-et, -): Skoen, hvori spilaksen drejer.the step of a capstan ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| spilstamme | |
| (-n, -r): Den vandrette hovedaksel i et bradspil. main-piece ... Se artiklen | |
| spiltromle | |
| (-n, -r): Spillets største tromle, som dampkraften eller el-kraften arbejder ... Se artiklen | |
| spiltræk | |
| (-ket, -): (JM) Dss. pæletræk. [Workboat 4/1995] Kilder |
|
| spinasse | |
| (-n, -r): Skibstype anvendt i orlogsflåden efter 1520.- ... Se artiklen | |
| spinde | |
| (vb): I udtryk som: spinde skibmandsgarn af kabelgarn ved at sno dem ... Se artiklen | |
| spindel | |
| (spindlen, spindler): Spindel til en vindfløj. [HAR] Kilder |
|
| spindeldavid | |
| (-en, -er): Dss. Columbusdavid. [ABC] Kilder |
|
| spir | |
| (-et, -) spiir: Rundholt af mindre dimensioner end master og større bomme. ... Se artiklen | |
| spiralkrog | |
| (-en, -e): "Stagfokken... Den vandrer ved Hjælp af Karabinhager paa ... Se artiklen | |
| spiralprøve | |
| (-n, -r): For bestemmelse af et skibs styrekarakteristika.spiral t ... Se artiklen | |
| spirituskompas | |
| (-set, -ser): Gammeldagsnavn for et spritkompas, dvs. et vædskekompas. ... Se artiklen | |
| spirpind | |
| (-en, -e): Prop, der isættes et hul efter et udtaget søm eller nagle, der ... Se artiklen | |
| spirtalje | |
| (-n, -r): Lille talje, der bruges til at udsættet og indhale læsejlsspirene ... Se artiklen | |
| spirtønde | |
| (-n, -r): Afmærkningsbøje i form af en flydebeholder med en stage - et spir - ... Se artiklen | |
| spisebakke | |
| (-n, -r): Træbakke, hvorfra et antal, gerne otte mand, spiser deres måltider ... Se artiklen | |
| spjæld | |
| (-et, -): Afspærringsindretning for væske eller luft.butterfly v ... Se artiklen | |
| splejs | |
| (-en, -e) spleds, spledsning gl.: Sammenfletning af to stykker tov eller wire. ... Se artiklen | |
| splejse | |
| (vb): 1. Sammenflette to tovværksender eller en ende ind i et ... Se artiklen | |
| splejsehammer | |
| (-hammeren, -hamre): Hammer, der har en flad bane og i den anden side af ... Se artiklen | |
| splejsehorn | |
| (-et, -) Spleshorn, Spledshorn (gl.): Konisk, spids træ- eller jernstang på ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| splejsenål | |
| (-en, -e): Lang stumpspidset nål med øje. Gennem øjet kan dele af tovværket ... Se artiklen | |
| splejserør | |
| (-et, -): Tyndt rør med åbning i begge ender. Den forreste ende er skråt og ... Se artiklen | |
| splejseskrue | |
| (-n, -r): En slags skruetvinge, hvormed en wirebugt på en svær wire kan ... Se artiklen | |
| splejsning | |
| (-en, -er): Funktionen, hvorved man fletter et tovs kordeler ind i et andet ... Se artiklen | |
| splidstok | |
| (-ken, -ke): Dss. krogklemme. Redskab til ophængning af krogfiskeriets kroge, ... Se artiklen | |
| splint | |
| (-en, -er): 1. Lille træstykke eller en stærk spåne, der ri ... Se artiklen | |
| splinternet | |
| (-tet, -): Et af tovværk flettet net, der spændes op på et orlogsskib for at ... Se artiklen | |
| split | |
| (-ten, -ter): Tynd jernkile eller stang, der anvendes til at sikre bolte, ... Se artiklen | |
| splitbolt | |
| (-en, -e): En bolt, der holdes fast med en split.forelock bolt // ... Se artiklen | |
| splitfilm | |
| (-en, -): Splitfiber, polysplit, filmtape alle synonymer for et kunstfiber ... Se artiklen | |
| splitflag | |
| (-et, -): Flag med tunger i den frie ende. I Danmark to tunger, I andre ... Se artiklen | |
| splitpram | |
| (-men, -me): Pram benyttes ved uddybningsarbejder.split barge ... Se artiklen | |
| splitship | |
| (eng.): "… princippet i split ship, hvor de to lægter-halvdele er delt på ... Se artiklen | |
| splittrailer | |
| (-en, -e): Fartøj der fra gravemaskine lastes med sand, som sejles væk i ... Se artiklen | |
| splitwinch | |
| (-en, -er): "Under udsætning af redskaberne gik linerne til den ene trawlskovl ... Se artiklen | |
| SPM | |
| Engelsk forkortelse for. [SOMO p.88] Kilder |
|
| SPMT | |
| Eng. fork. for -. "Desuden har X pga. sin versalitet m ... Se artiklen | |
| sponson, sponsontank | |
| (-en, -e): Tank eller luftkammer påsat uden på siden af et skib for at ... Se artiklen | |
| spor | |
| (-et, -): Udskæring til foden af en mast eller anden akseende. Fx som i: ... Se artiklen | |
| sporvognssaddel | |
| (-sadlen, -sadler): Enkelt sæde, der kan fastgøres i sædehøjde på en ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| spotladning | |
| (-en, -er): Ladning anbragt ét sted om bord, hvor den skal forblive under ... Se artiklen | |
| spotmarked | |
| (-et, -er): Fragtmarked, hvor skibet sluttes for enkeltrejser. [DkSøf-1994] ... Se artiklen | |
| spotprompt | |
| (adj): Pludselig opstået situation i en havn eller område, der gør, at ... Se artiklen | |
| spotrate | |
| (-n, -r): Fragtrate, der fastsættes på daglig basis efter udbud og ... Se artiklen | |
| spout | |
| (eng.) = (-en, -er): Rørledning gennem hvilken faste bulkladninger som korn og ... Se artiklen | |
| spreader | |
| (eng.): Stålramme, der på en gantrykran er monteret for enden af kranwirerne ... Se artiklen | |
| sprede | |
| (vb): I udtryk som fx: Sprede is. [ISSY] Kilder |
|
| spredholt | |
| (-et, -er): "Et aflangt Stykke Træ med flere Huller, hvori Toughanefødder ... Se artiklen | |
| spring | |
| (-et, -): 1. Skibsskrogets vandrette bue. Skibets flugt langs ... Se artiklen | |
| springanker | |
| Mindre anker, der anvendes, hvis der forventes pludseligt dårligt vejr, så ... Se artiklen | |
| springdæk | |
| (-ket, -): Falsk dæk, som det i artiklen påstås, at større sejlførende ... Se artiklen | |
| springe | |
| (vb): I udtryk som: springe en mand fra råen.duck a ma ... Se artiklen | |
| springflod | |
| (-en, -er): "De tre dage før og efter nymåne og fuldmåne..."spr ... Se artiklen | |
| springkiste | |
| (-n, -r): Beholder anbragt på dækket med alskens krudt og metalstumper. ... Se artiklen | |
| springkurve | |
| (-n, -r): Dækkenes skæringslinier med diametralplanet. En langskibs kurve. ... Se artiklen | |
| springline | |
| (-n, -r): "Spring-Linen paa et Roer, kaldes et svært Toug der stikkes igiennem ... Se artiklen | |
| springmåtte | |
| (-n, -r): Måtte, der som beskyttelse lægges over fx ankertrosser, finkenet, ... Se artiklen | |
| springpert | |
| (-en, -er): Lodrette reb, der holder en vandret fodpert under en rå i passende ... Se artiklen | |
| springskøde | |
| (-t, -r): Skøde, der er fastgjort i skonnertsejlets agterste nederste hjørne ... Se artiklen | |
| springtid | |
| (-en, -er): Største tidevandsforskel, der indtræffer i månens andet og ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| springtov | |
| (-et, -e): Fortøjningstov, der anvendes til at fortøje to skibe side om side. ... Se artiklen | |
| sprinkleranlæg, sprinklersystem | |
| (-get, -) / (-et, -er): "Sprinkler- og water mist-anlæg er fast installerede ... Se artiklen | |
| spritkompas | |
| (-set, -ser): Kompas, hvor kompaskoppen er lukket vandtæt med et glaslåg og ... Se artiklen | |
| spryd | |
| (-det, -): 1. Som i bovspryd. Rundholt, der fra forstævnen ra ... Se artiklen | |
| sprydbardun | |
| (-en, -er): Bardun, der går fra bovsprydet og nedefter til forstævnen. ... Se artiklen | |
| sprydrejsning | |
| (-en, -er): Bovsprydet stilling i forhold til vandret. bowsprit ri ... Se artiklen | |
| sprydrig | |
| (-gen, -ge): Sprydstagerigning. Rigning for sprydsejl. sprit rig ... Se artiklen | |
| sprydsejl | |
| (-et, -): 1. Sejl sat over eller under bovsprydet. Se også ... Se artiklen | |
| sprydstage | |
| (-n, -r): Sprydtræ, klyvertræ. [Röding] Kilder |
|
| sprydstagehal | |
| (-et, -): Rigningsdel på jolle. Ophalerline til sprydstagen. Halet sidder på ... Se artiklen | |
| sprydstrop | |
| (-pen, -per): En strop om masten, hvori underenden af et spryd befæstes. ... Se artiklen | |
| sprydtræ | |
| (-et, -er): Dss. flynderblokdead eye of a hammock's crowfoot ... Se artiklen | |
| sprøjtemaleanlæg | |
| (-get, -): [ABC] Kilder |
|
| sprøjteprøve, sprøjtningsprøve | |
| (-n, -r): Prøve for vandtæthed. spray test of a tank or other wa ... Se artiklen | |
| spule | |
| (vb): Vaske skibet med vand fra en slange. Vask af skibets sider og dæk ved at ... Se artiklen | |
| spuleaggregat, spuleapparat, spulemaskine | |
| Mere eller mindre automatisk nedvaskningsanlæg for tanke. washing ... Se artiklen | |
| spulefelt | |
| (-et, -er): "... et 12 hektar stort areal til såkaldt spulefelt til opbevaring ... Se artiklen | |
| spulehul | |
| (-let, -ler): [SKT81 p.332] Kilder |
|
| spuleledning | |
| (-en, -er): "Spuleledningen udføres af galvaniseret 2½'' Rør anbragt i den ... Se artiklen | |
| spulepumpe | |
| (-n, -r): Pumpe, der suger søvand og fordeler det i spulevandsledningen til ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| spulesystem | |
| (-et, -er): " Til april overtager det canadiske rederi så en isbrydende bulk ... Se artiklen | |
| spulevand | |
| (-et, -): [ABC] Kilder |
|
| spulevandsledning | |
| (-en, -er): Saltvandsledning. [ABC] Kilder |
|
| spuleåbning | |
| (-en, -er): Dss. spulehul. Se ovenstående. tank washing hole // tank ... Se artiklen | |
| spuling | |
| (-en, -er): Se også rengøring. (1797) ... Se artiklen | |
| spunding, spunning | |
| (-en, -er) Spønning, spunning (gl.): Fals eller fordybning af trekantet snit ... Se artiklen | |
| spundingslinje | |
| (-en, -er): "Spundingslinien - Spundingnes Inderkant - er Berændsningslinien ... Se artiklen | |
| spundingsplanke | |
| (-n, -r) (spunningsplanke): "Spundingsplanke. Herved kan forstaaes en Pla ... Se artiklen | |
| spunds | |
| (-en, -er): Lille træprop, som anvendes til at udfylde mindre fejl og skader i ... Se artiklen | |
| spunning | |
| (-en, -er) gl.: Se ovenstående under spunding. "En Fordybning, gjort paa l ... Se artiklen | |
| spunsvæg | |
| (-gen, -ge): [H&S69 p.28, KbhH1/1990, LAB p.132] Kilder |
|
| spydring | |
| (-gen, -ge): "Var i 18 dage af denne rejse i følge med den amerikanske klipper ... Se artiklen | |
| spygat | |
| (-tet, -ter) Spyegat (gl.): 1. Afløb i skibssiden for søvan ... Se artiklen | |
| spygatsklap | |
| (-pen, -per): En læderklap, ofte afstivet ved messingkant eller -ring, der er ... Se artiklen | |
| spygatsmarmering | |
| (-en, -er): En tud sat på spygattets yderside, og som skal gøre samme ... Se artiklen | |
| spygatsprop | |
| (-pen, -per): Prop der fra indersiden sættes i et spygat for at forhindre ... Se artiklen | |
| spygatsrør | |
| (-et, -): Blyrør eller kobberrør, der monteres i et spygat på et træskib ... Se artiklen | |
| spæ, spæde | |
| (vb): I udtryk som: spæ en pumpe = hælde lidt vand i en pumpe fra tryksiden, ... Se artiklen | |
| spække | |
| (vb): Forarbejde tovværk, så det bliver flosset op. Gøres især på ... Se artiklen | |
| spændholt | |
| (-et, -er): Små tømmerstykker, der lægges tværs over bunden af et ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| spændtov, spændtrosse | |
| (-et, -e): Langskibsstøttetov i ægyptiske både. Tovet spænder for- og ... Se artiklen | |
| spændvant | |
| (-et, -er): To hovedvanttove, der forsynes med øjer i den ende, der lægges ... Se artiklen | |
| spån | |
| (-en, -er): Splinter, der kan springe fra siden af master og stænger, når ... Se artiklen | |
| spånæske | |
| (-n, -r): "Det er bestemmelsen, der skal forhindre, at spånæsker og ... Se artiklen | |
| squat | |
| (-tet, -??) (eng.): Forøgelse af dybgang agter ved høj hastighed set i ... Se artiklen | |
| SRC | |
| Engelsk forkortelse for Short Range Certificate. VHF-cert ... Se artiklen | |
| SSAS | |
| Eng. fork. for Ship Security Alarm System, der er et overf ... Se artiklen | |
| SSN | |
| Engelsk forkortelse for Safe Sea Net. Grundlaget er EUs ov ... Se artiklen | |
| SSO | |
| Engelsk forkortelse for Ship Security Officer. "Tidlig ... Se artiklen | |
| ST-thrust | |
| (-en, -er): Agtertværskibsskrue. Engelsk forkortelse for stern thrust ... Se artiklen | |
| stab | |
| (-en, -e): "Et Krigsskibs Besætning er sammensat af mange, tildels meget ... Se artiklen | |
| stabel | |
| (-belen, -bler): 1. Bankestok. Den plads, hvor man kølhaler e ... Se artiklen | |
| stabelafløbning | |
| (-en, -er): "Svanekes drenge blev kort tid før sendt til skovs for at indsamle ... Se artiklen | |
| stabelbedding | |
| (-en, -er): "En Beding, hvorpaa Skibe bygges. Dens Hæld mod Søen er ½ Tomme ... Se artiklen | |
| stabelblok | |
| (-ken, -ke): Blok opbygget af træklodser og anbragt i en doks bund som ... Se artiklen | |
| stabelklods | |
| (-en, -er): Tømmerblokke, der er placeret i en byggebedding eller doks ... Se artiklen | |
| stabelstad | |
| (-staden, -stæder): Havn, hvor varer lastes og losses og opmagasineres for ... Se artiklen | |
| stabelvægt | |
| (-en, -e): Varepartis vægt, som det befinder sig på lageret for transport. ... Se artiklen | |
| stabilisator | |
| (-en, -er): Anordninger i et skib, der nedsætter skibets bevægelser på grund ... Se artiklen | |
| stabilisatorfinne | |
| (-n, -r): Finne eller vinge, der stikkes ud fra skibssiden under ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| stabilisatorklods | |
| (-en, -er): "Matroserne måtte jo fra tid til anden flytte de store jernklodser ... Se artiklen | |
| stabilitet | |
| (-en, -er): "... idet bogen stort set beskriver alle emner inden for emnet ... Se artiklen | |
| stabilitetsarm | |
| (-en, -e): Stabiliteten beregnes ved hjælp af en krafts størrelse og dens ... Se artiklen | |
| stabilitetsberegning | |
| (-en, -er): Beregning af et skibs stabilitets, hvilket kræver aflæsning af ... Se artiklen | |
| stabilitetsflade | |
| (-n, -r): Ved hjælp af stabilitetsfladen kan man få et samlet indtryk af et ... Se artiklen | |
| stabilitetsforhold | |
| (-et, -): "Stabilitetsforholdene er ikke her i landet fastlagt ved offentlige ... Se artiklen | |
| stabilitetsgrundlag | |
| (-et, -): Beregning af skibets stabilitet foretaget på grundlag af ... Se artiklen | |
| stabilitetskriterium | |
| (-kriteriummet, -kriteriummer): "Skibenes tværskibs stabilitet har da også i ... Se artiklen | |
| stabilitetsmargen | |
| (-en, -er): "Det kræves desuden, at der træffes foranstaltninger, således at ... Se artiklen | |
| stabilitetsmoment | |
| (-et, -er): Der findes et statisk og et dynamisk stabilitetsmoment. Det ... Se artiklen | |
| stabilitetsoplysning | |
| (-en, -er): "Ligeledes kræves det, at føreren skal være forsynet med ... Se artiklen | |
| stabilitetsreserve | |
| (-n, -r): Den stabilitet et skib har, når der er indtruffet en hændelse, der ... Se artiklen | |
| stabilitetstværkurve | |
| (-n, -r): Ved beregninger af tværskibs statisk stabilitet anvendes ofte ... Se artiklen | |
| stabilitetsundersøgelse | |
| (-n, -r): Undersøgelse af et skibs stabilitet kan foretages på flere måder. ... Se artiklen | |
| stable | |
| (vb): Sætte oven på hinanden, fx containere. stack. ... Se artiklen | |
| stade | |
| (-t, -r): Bundgarnsstade. Et stade er normalt 42 favne (77 m), hvilket er den ... Se artiklen | |
| stadig | |
| (adj.): I udtryk som: stadigt vejr, dvs. et vejr med stabile forhold, ... Se artiklen | |
| stadimeter | |
| (eng): Afstandsmåler. Det engelske udtryk anvendes om mindre, håndholdte ... Se artiklen | |
| staffordhund | |
| (-en, -e): Porcelænsfigurer eller fajancefigurer af spanielhunde, der i par af ... Se artiklen | |
| stag | |
| (-et, -): Støttetove, der forover støtter master og stænger. Stag ligger på ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| stagblok | |
| (-ken, -ke): Blok brugt i den faste talje, der bruges til at totne et stag. I ... Se artiklen | |
| stagbolt | |
| (-en, -e): Støttebolt. [Benzon] Kilder |
|
| stagbrog | |
| (-en, -er): Dss. stagstrop. To stropper, der på sejlskibe er ført ud over ... Se artiklen | |
| stage | |
| (-n, -r): 1. lang tømmerstok eventuelt med en krog i enden, e ... Se artiklen | |
| stage | |
| (vb): 1. Fremdriftsmetode for fartøj i lavvandede områder, h ... Se artiklen | |
| staget | |
| (adj): Masten er staget forefter / agterefter. Mastens hældning med det ... Se artiklen | |
| stagfok | |
| (-ken, -ker): Trekantet langskibs forsejl, der i mindre sejlfartøjer sættes ... Se artiklen | |
| stagkarnat | |
| (-et, -er): Navnet på det forreste stagtakkel.stay tackle ... Se artiklen | |
| stagknægt | |
| (-en, -e): "Ere tvende opstaaende Træer foranfor Fokkemasten paa Bakken eller ... Se artiklen | |
| stagkæbe | |
| (-n, -r): Kæbe boltet til mastens agterkant lige under stagets fastgørelse, ... Se artiklen | |
| staglig | |
| (-et, -): Det lig på et stagsejl, som løber parallelt med staget. ... Se artiklen | |
| stagmus | |
| (-en, -); En fortykkelse på et tov, der anvendes som stag, hvor dets ene ende ... Se artiklen | |
| stagnak | |
| (-ken, -ker): Specialtalje, der består af topblok, som er fastgjort med en ... Se artiklen | |
| stagpude | |
| (-n, -r): "Et stærkt Stykke Træ, som enten lægges i een Længde tværs over ... Se artiklen | |
| stagsejl | |
| (-et, -): Langskibs satte sejl, der farer på hjælpestagene eller på ... Se artiklen | |
| stagsejlsfald | |
| (-et, -): Tovet med hvilket et stagsejl hejses.staysail-halyard ... Se artiklen | |
| stagsejlsgivtov | |
| (-et, -): Tovet med hvilket stagsejlet gives op, dvs. slækkes af i skøder og ... Se artiklen | |
| stagsejlshals | |
| (-en -e): Det nederste forreste hjørne på et forsejl.staysail-ta ... Se artiklen | |
| stagsejlsnedhaler | |
| (-en, -e): Nedhaleren til et stagsejl. [Benzon] Kilder |
|
| stagsejlsskonnert | |
| (-en, -er): Skibstype af skonnertklassen, der fører stagsejl mellem masterne. ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| stagsejlsskøde | |
| (-t, -r): Skøde til et stagsejl. [Benzon] Kilder |
|
| stagsejlsslejder | |
| (-en, -e): Staget, som et stagsejls løjerter omslutter og som sejlet sættes ... Se artiklen | |
| stagsejlsstander | |
| (-en, -e): Stag eller lejder til et stagsejl. [Benzon] Kilder |
|
| stagsejlstakling | |
| (-en, -er): Rigningen til et stagsejl. stay-sail rig. ... Se artiklen | |
| stagtakkel | |
| (-taklet, -takler): Svær talje eller gie, der er fastgjort i et topreb omkring ... Se artiklen | |
| stagtakkelskinkel | |
| (-skinklen, -skinkler): "Fra Skibets Stagtakkelskinkel flagrede en Række ... Se artiklen | |
| stagtaljereb | |
| (-et, -): Surringerne mellemdukdshovederne på stagene.stay laniar ... Se artiklen | |
| stagvende | |
| (vb): Vending med et sejlskib, hvor forstævnen drejes op i vindretning, og ... Se artiklen | |
| stagvending | |
| (-en, -er): Funktionen at vende et sejlskibs sejlretning gennem vindøjet, så ... Se artiklen | |
| stagvis, stagsvis | |
| (adj.): Bruges om ankertovet, når dette står i en vinkel som et stag eller ... Se artiklen | |
| stagøje | |
| (-t, -r): Stagets øverste ende er sluttet med et lille splejset øje, som ... Se artiklen | |
| stakade, stakkade | |
| (-n, -r): Forsætning i søen med placerede pæle omkring. Mellem pælene ... Se artiklen | |
| stakke | |
| (vb): Stable containere. "Den kan håndtere op til 25 containere i timen og ... Se artiklen | |
| stallads | |
| (-et, -er): Stavevariant af stillads. Se stillads. ... Se artiklen | |
| stalle | |
| (vb): Vandstrøm, der bryder sammen om et sejlfartøj, så det mister fart. ... Se artiklen | |
| stamme | |
| (-n, -r): 1. Som i udtryk: mastestamme.main piec ... Se artiklen | |
| stampe | |
| (vb): Duve voldsomt i søen. "Stampe op og ned, dyppe op og ned, gaae med ... Se artiklen | |
| stampestag | |
| (-et, -): Et borgstag, der i et krigsskib under slag sættes foruden det faste ... Se artiklen | |
| stampesø | |
| (-en, -er): Kort og krap sø, der kommer i en sådan retning og periode, at ... Se artiklen | |
| stand | |
| (-en, -e): Urets stand. [NAV1 p.162, NAV6 p.198] Kilder |
|
| Stikord | Beskrivelse |
| standard | |
| (-en, -er): I mindre korrekt sprog ofte forvansket til stander. MÃ¥l for ... Se artiklen | |
| standardatmosfære | |
| (-n, -r): Et bestemt lufttryk i atmosfæren udtrykt i mm, mb eller hP etc. som ... Se artiklen | |
| standardbreddeparallel | |
| (-len, -ler): Breddeparallel anvendt i søkortkonstruktion som udgangspunktet ... Se artiklen | |
| standardcerteparti | |
| (-et, -er): Et certeparti, der for en given fart eller ladningsart generelt ... Se artiklen | |
| standardcontainer | |
| (-en, -e): Containere holder visse standardmål, så de kan passe ned i alle ... Se artiklen | |
| standarddeplacement | |
| (-et, -er): "Standarddeplacement angiver vægten af hele skibet bemandet og ... Se artiklen | |
| standardhavn | |
| (-en, -e): I forbindelse med tidevandsberegninger en havn, hvortil en ... Se artiklen | |
| standardklassebåd | |
| (-en, -e): "Standardklassebåde er at finde i langt de fleste klasseløb i ... Se artiklen | |
| standardkompas | |
| (-set, -ser): Skibets hovedkompas. [FKT p.78] Kilder |
|
| standardmærkning | |
| (-en, -er): Kaldes den afmærkning af bomme, kroge m.m. hvor der på genstanden ... Se artiklen | |
| standardparallel | |
| (-len, -ler): Den breddeparallel i et søkort efter Mercators projektion, ... Se artiklen | |
| standardreglement | |
| (-et, -er): Almindeligt reglement for en havn.standard regulation ... Se artiklen | |
| standardtid | |
| (-en, -er): Dss. et lands, en tidszones, normaltid.standard time ... Se artiklen | |
| standart | |
| (-en, -er): Fane, det personlige flag for et statsoverhoved eller andre ... Se artiklen | |
| standby | |
| I skibsversionen udtryk for at mandskabet skal være klar til at tørne til ved ... Se artiklen | |
| stander | |
| (-en, -e): 1. Stag, hvorpå forsejl eller signalflag eller an ... Se artiklen | |
| standerkompas | |
| (-set, -ser): Kompas, der er anbragt på et stativ, en pæl eller tilsvarende. ... Se artiklen | |
| standerlig | |
| (-et, -): Den del af et flag, hvori det hejses og nedhales, den kant, der er ... Se artiklen | |
| standermand | |
| (-manden, -mænd): Officer, der har grad og myndighed til at sætte egen ... Se artiklen | |
| standerskib | |
| (-et, -e): Orlogsskib, hvis chef har grad og myndighed til at sætte egen ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| standkøje | |
| (-n, -r): Senge, der kan opsættes i sejlskibe til brug for syge og sårede. ... Se artiklen | |
| standplads | |
| (-en, -er): Det rumfang, der er afsat til en container på et containerskib. ... Se artiklen | |
| standse | |
| (vb): Standse farten. [HAR] Kilder |
|
| stang | |
| (stangen, stænger): I de større sejlskibe som brig, bark og fuldskib er ... Se artiklen | |
| stange | |
| (vb): Stange ål, dvs. ro dårligt. [KUSK p.261] Kilder |
|
| stangfelt | |
| (-et, -er): På et flag opdelt i flere felter det felt, der er tættest på ... Se artiklen | |
| stangkrejer | |
| (-en, -e): Rennæsanceskibstype, orlogsfartøj, med stor mærsekurv med plads ... Se artiklen | |
| stangkøje | |
| (-n, -r): Formodentligt stavefejl for standkøje. Se denne ovenfor. ... Se artiklen | |
| stangmagnet | |
| (-en, -er): Magnet, der er formet som en cirkulær stang og gerne malet rød og ... Se artiklen | |
| stangpasser | |
| (-en, -e): Passer med to lodrette ben og en mellemliggende vandret ... Se artiklen | |
| Star-kontraror | |
| (-et, -): Varemærke for et ror, der er konstrueret, så dets form forbedrer ... Se artiklen | |
| starte | |
| (vb): "En båd starter,.. når nogen del af dens skrog, besætning eller udstyr ... Se artiklen | |
| starteglider | |
| (-en, -e): "I hovedledningen for starteluft anbringes en automatisk virkende ... Se artiklen | |
| startluft | |
| (-en, -): Komprimeret luft, der sætter en dieselmotor i gang. Startluften ... Se artiklen | |
| Statens Istjeneste | |
| "Statens Istjeneste råder i dag over tre isbrydere, de to største, DANBJØRN ... Se artiklen | |
| Statens Skibstilsyn | |
| Organisation under skiftende ministerier for søfarten. Oprettet som ... Se artiklen | |
| station | |
| (-en, -er): Skib, båd, fly el. ethvert sted, der kan sende og modtage signaler ... Se artiklen | |
| stationpointer | |
| (-en, -e): Navigationsinstrument, hvormed pejlinger udsættes på et plan, fx ... Se artiklen | |
| stationsleder | |
| (-en, -e): Øverste ansvarlige for en stations arbejde som fx en radiostation, ... Se artiklen | |
| stationsskib | |
| (-et, -e): "Svitzer har skiftet stationsskib på stationen i Esbjerg. Dér er X ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| statisk stabilitet | |
| (-en, -er): Statisk stabilitet er den stabilitetsligevægt, som skibet under ... Se artiklen | |
| stativ | |
| (-et, -er): Stativ til motoropbygning. "Stativerne udføres af støbejern. De ... Se artiklen | |
| Statsforhyringskontor | |
| "Ved lov nr. 76 af 31. marts 1937 om forhyring og mønstring af skibsmandskab ... Se artiklen | |
| statshavneadministration | |
| (-en, -er): Under statshavneadministrationen i Frederikshavn, SHAF, hører ... Se artiklen | |
| statsrekvisition | |
| (-en, -er): Ordning for offentligt tilskud til rederier for omkostningerne ved ... Se artiklen | |
| statsskib | |
| (-et, -e): Alle skibe ejet af staten eller en under af staten kontrolleret ... Se artiklen | |
| stav | |
| (-en, -e): De buede brædder til fremstilling af fade. [Röding] Kilder |
|
| stavantenne | |
| (-n, -r): Radioantenne af facon som en stiv pisk.whip aerial ... Se artiklen | |
| stavhæk | |
| (-ken, -ke): Agterstævnstype på fiskerbåde af traditionel træbygget form. ... Se artiklen | |
| stavnbo | |
| (-en, -er): "... da Angrebet altid skete ved, at Skibene roede med Stævnene ... Se artiklen | |
| STC | |
| Engelsk forkortelse for sensitivity time control, dss. sig ... Se artiklen | |
| STCW | |
| Eng. fork. for Standards of Training, Certification and Watchkeeping ... Se artiklen | |
| STCW-konventionspåtegning | |
| (-en, -er): "STCW-konventionspåtegning: Sønæringsbevis eller ... Se artiklen | |
| sted | |
| (-et, -er): Ordet anvendes i forbindelse med et skibs plads på vandet i fx: ... Se artiklen | |
| stedbælte | |
| (-t, -r): Område, inden for hvilket et skibs position er beregnet, og hvor ... Se artiklen | |
| stedforandring, stedsforandring | |
| (-en, -er): Den distance, som et skib har flyttet sig udtrykt i sømil og ... Se artiklen | |
| stedlinje | |
| (-n, -r): En linje på jordens overflade, som går gennem skibets plads kaldes ... Se artiklen | |
| stedlinjekort | |
| (-et, -): Søkort, hvor der kun er indtegnet breddeparalleler med ... Se artiklen | |
| stedlinjemetode | |
| (-n, -r):Astronomisk navigationsmetode, hvor observationer af himmellegemer er ... Se artiklen | |
| stedlinjepunkt | |
| (-et, -er): "Af den ved observationen bestemte ligehøjdecirkel beregner man et ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| stedlinjeretning | |
| (-en, -er): Retningen udtrykt i grader af en stedlinje.direction o ... Se artiklen | |
| stedpolygon | |
| (-en, -er): Den figur, som et antal stedlinjer for et skibs position danner, ... Se artiklen | |
| stedsangivelse | |
| (-n, -r): Give et steds beliggenhed ved bredde og længde eller relativt i ... Se artiklen | |
| stedsbestemmelse | |
| (-n, -r): Udfindingen af skibets plads på jorden ved hjælp af observationer, ... Se artiklen | |
| stejl | |
| (adj): I udtryk som: stejl kyst.steep shore // shore st ... Se artiklen | |
| stejleplads | |
| (-en, -er): Plads, hvor fiskerne tørrer garn. Pladsen kan være udstyret med ... Se artiklen | |
| stel | |
| (-let, -): Som i et stel sejl, der er et eksemplar af hvert sejl, der bruges ... Se artiklen | |
| stemme | |
| (vb): 1. samle jernplader langs kant ved at banke æggen af en ... Se artiklen | |
| stemmejern | |
| (-et, -): "Bedel, Hugge- eller Slag-jern." [Röding] Kilder |
|
| stemmer | |
| (-en, -e): Dss. stemmejern. Værktøj som en fladægget mejsel, der kan holdes ... Se artiklen | |
| stemning | |
| (-en, -er): Forsegling til vandtæthed af kanter på sammennittede jernplader i ... Se artiklen | |
| stempel | |
| (stemplet, stempler): 1. Slangudtryk for ledighedsdage, idet ... Se artiklen | |
| stempelpumpe | |
| (-n, -r): [SKT81 p.307] Kilder |
|
| stempelslag | |
| (-et, -): "De sidste sømil var skibet dog kun kravlet langsomt frem for små ... Se artiklen | |
| stempeltræk | |
| (-ket, -): Motorreparation, hvor et stempel i motoren trækkes ud af cylinderen ... Se artiklen | |
| stemplingsliste | |
| (-n, -r): Liste over sikkerhedsvægt, der skal stemples i bomme, blokke og ... Se artiklen | |
| sten | |
| (-en, -e): Mineralklumper af en vis størrelse, større end sand. Diameter fra ... Se artiklen | |
| stenanker | |
| Sten med enten et hul igennem til ankerlinen, eller en indretning, hvor et ... Se artiklen | |
| stenbro | |
| (-en, -er): Anlægsbro opført af sten. [KOB] Kilder |
|
| stenfisker | |
| (-en, -e): Person, der med grab tager sten op fra havbunden til brug ved ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| Stenfiskernes Sammenslutning | |
| Stenfiskernes Sammenslutningen er en forening, der blev oprettet i 1935 på ... Se artiklen | |
| stenglacis | |
| (-en, -er): Rampe af sten ved havne-, dige- og havbygninger. revet ... Se artiklen | |
| stenkastningsmole | |
| (-n, -r): [HAV p.87] Kilder |
|
| stenkiste | |
| (-n, -r): [HAR] Kilder |
|
| stenkulspram | |
| (-men, -me): Pram ammet = målt til at holde et vist kvantum kul. ... Se artiklen | |
| stenkulstjære | |
| (-n, -r): Pyroleum lithanthracis. Udvindes som biprodukt ved fremstilling af ... Se artiklen | |
| stenpram | |
| (-men, -me): Pram med åbent lastrum benyttet til at transportere sten i. ... Se artiklen | |
| stenrev, stenrevle | |
| (-et, -): Langstrakt stengrund i havet. [HAR, KOF] Kilder |
|
| stenrøse | |
| (-n, -r): "... sand giver god ankerbund, medens blødt dynd, rent fjeld og ... Se artiklen | |
| stensætning | |
| (-en, -er): [5011, D/E] Kilder |
|
| stepsignal | |
| (-et, -er): I navigationen elektrisk signal, der afgives i trin med intervaller ... Se artiklen | |
| stereografisk projektion | |
| Kortprojektion, hvor der projiceres fra et punkt, der ligger diametralt modsat ... Se artiklen | |
| sternthruster | |
| (-en, -e): "Der er desuden installeret en stern- og en bovthruster." ... Se artiklen | |
| stevedor | |
| (-en, -er): 1. Havnearbejder, der stuver ladning i lastrum. ... Se artiklen | |
| stevedoreformand | |
| (-manden, -mænd): Leder af havnearbejderne i et gæng eller for alle et skibs ... Se artiklen | |
| stevedoreudgift | |
| (-en, -er): Betalingen til stevedoren og hans folk for udført laste- og ... Se artiklen | |
| sti | |
| (-en, -er): 1. Aflukke til fx får og grise ombord: fåresti, ... Se artiklen | |
| stift skib | |
| Et skib med stor GMt, hvor det store oprettende moment med stor kraft virker ... Se artiklen | |
| stige | |
| (vb): I udtryk som: stigende vande, i tidevandsfarvand om perioden fr ... Se artiklen | |
| stigrør | |
| (-et, -): Rør i vandledningssystemet om bord, hvor vandet skal ledes op gennem ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| stik | |
| (-ket, -): 1. Knob. hitch // clinch. ... Se artiklen | |
| stikbjælke | |
| (-n, -r): Dss. stikplanke. Kort bjælke, der placeres vinkelret på ... Se artiklen | |
| stikbovt, stikbolt | |
| (-en, -er): Tovende, som bruges til at fastgøre et sejl med ved at stikke det ... Se artiklen | |
| stikbåke | |
| (-n, -r): Dss. prikker. "Landgrunden mellem Fanø Sandende og Nordby Havn er ... Se artiklen | |
| stikke | |
| (vb): I udtryk som: stikke ankertovet fra sig. slip the ... Se artiklen | |
| stikke ankertovet på | |
| "Stikke Ankertovet udi Røringen." bend the cable to its anchor // cli ... Se artiklen | |
| stikke et anker fra sig | |
| Dss. give et anker fra sig. [ENK, KUSK, Marnav1/1993 p.9] "Stikke Tovet paa ... Se artiklen | |
| stikke et anker ud | |
| Dss. at ankre. [EST] Kilder |
|
| stikke ud på et anker | |
| Fire ankerkæde eller ankertov ud. veer out // stick out. De ... Se artiklen | |
| stikkel | |
| (stiklen, stikler): "En lille Jern- eller Trænagle, der holder Bolten i en Hex ... Se artiklen | |
| stikkøje | |
| (-n, -r): Stikkøje. Køje, der er delvis placeret under el. ud i anden ... Se artiklen | |
| stikledning | |
| (-en, -er): Sideledning på et rørsystem. [SKT-81 p.312] Kilder |
|
| stikline | |
| (-n, -r): Tynd tjæret eller utjæret line af seks garn i tre eller fire ... Se artiklen | |
| stikpal | |
| (-en, -e): Stikpalen til et bradspil. "En kort fiirkantet Bom, der sættes i ... Se artiklen | |
| stikplanke | |
| (-n, -r): "En svær Fyrreplanke, spigret noget ovenfor Vandgangen paa hver Side ... Se artiklen | |
| stikskraber | |
| (-en, -e): Redskab, som bruges til at fjerne maling og rust med på ... Se artiklen | |
| stiksværd | |
| (-et, -): Sænkekøl. "Sværdet kan udføres efter to grundprincipper, nemlig ... Se artiklen | |
| stil | |
| (-en, -): Ny stil = gregoriansk kalender. Gammel stil = juliansk kalender. ... Se artiklen | |
| stilholt | |
| (-et, -er): Plankeende, der placeres tværs over rapperten agten i palerne, for ... Se artiklen | |
| stilkule | |
| (-n, -r) gl.: Kile til at vertikalstille fx kanoner med. Stavemåden forældet. ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| stilkøje | |
| (-t, -er): Splejsning, hesteskosplejsning, der har et øje tilstrækkeligt ... Se artiklen | |
| stille | |
| (adj): I udtryk som: om vinden. calm.[HAR, K ... Se artiklen | |
| stillebælte | |
| (-t, -r): Klimatisk bælte omkring ækvator, hvor vinden er svag og ... Se artiklen | |
| stillekile | |
| (-n, -r): Kile, hvormed en kanons højdeindstillinge reguleres. co ... Se artiklen | |
| stilleskammel | |
| (-skamlen, -skamler): Redskab af skammelform til brug ved højdeindstilling af ... Se artiklen | |
| stillestående | |
| (adj): Stillestående himmellegeme.stationary celestial body ... Se artiklen | |
| stillevande | |
| (?): Perioden i tidevandsfarvand mellem flod og ebbe, hvor vandstrømmen er ... Se artiklen | |
| stillevandskurve | |
| (-n, -r): Kurve for skibsskruens hestekraft i stille vand. Kurven opsættes ... Se artiklen | |
| stillevandsmoment | |
| (-et, -er):I forbindelse med beregninger for et skibs påvirkninger i ... Se artiklen | |
| stilling | |
| (-en, -er): 1. Ansættelsesstilling. Beskæftigelse, rang elle ... Se artiklen | |
| stillingsende | |
| (-n, -r): Det reb, der anvendes til at fastgøre en stilling på skibssiden. ... Se artiklen | |
| stillingshorn | |
| (-et, -): To tværbrædder, et i hver ende, påsat en stilling for at holde ... Se artiklen | |
| stillingskraft | |
| (-kraften, -kræfter): Kompassets indstilingskraft. "Vektorsummen af ... Se artiklen | |
| stillingsplanke | |
| (-n, -r): Arbejdsstilling til udenbords arbejde eller langs en lodret skibsdel. ... Se artiklen | |
| stillingsstik | |
| (-ket, -): Stillingsstikket anvendes til at sikre en stilling, der anvendes ved ... Se artiklen | |
| stillingstov | |
| (-et, -e): Tovet, som knobes til stillingen med et stillingsstik, og som ... Se artiklen | |
| Stinesmindevraget | |
| "I 1987 registrerede Nationalmuseets Skibshistoriske Laboratorium et vrag i ... Se artiklen | |
| stirrids | |
| (-en / -et, -er): I moderne skibe dss. pantry. pantry. PÃ¥ ... Se artiklen | |
| stiv | |
| (adj): I udtryk som: stift skib. Det modsatte af rankt. Et stift skib ... Se artiklen | |
| stivhed | |
| (-en, -er): Om et skibs stabilitet. stiff carrying. ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| stjerne | |
| (-n, -r): Himmellegemer. De inddeles til navigationsbrug efter størrelse i en ... Se artiklen | |
| stjernebillede | |
| (-t, -r): [HAR, NAV p.171] Kilder |
|
| stjernedag | |
| (-en, -e): Den tid, det tager jorden at rotere en gang omkring sig selv. Se ... Se artiklen | |
| stjernedøgn | |
| (-et, -): Tiden mellem to på hinanden følgende øvre kulminationer af ... Se artiklen | |
| stjernefinder | |
| (-en, -e): Hjælpemiddel til at finde en stjernes placering på himmelkuglen. ... Se artiklen | |
| stjernehøjde | |
| (-n, -r): Vinkelafstanden fra horisonten til en stjerne.altitude o ... Se artiklen | |
| stjerneidentifikation | |
| (-en, -er): Ved hjælp af højde og azimuth eller gennem stjernebillederne at ... Se artiklen | |
| stjernekigger sejl | |
| Sejl over månerækkersejlet. " Om der ogsaa fandtes Stjernekigger, hvad ældre ... Se artiklen | |
| stjerneknob | |
| (-et, -): Knob der bindes på tampen af et tov og dannes af form som en klump. ... Se artiklen | |
| stjernekort | |
| (-et, -): Kort, der gengiver stjernehimlen. [NAV1 p.171] Kilder |
|
| stjerneskud | |
| (-det, -): [HAR, AST p.87] Kilder |
|
| stjerneskåret | |
| (adj): Stjerneskåret sejl. Trekantede stagsejl, hvortil sejldugsbanerne er ... Se artiklen | |
| stjernetid | |
| (-en, -er): Tidsangivelse i forhold til jordens rotation i løbet af et ... Se artiklen | |
| stjerneår | |
| (-et, -): Tiden mellem Solen indtager samme position i forhold til en ... Se artiklen | |
| stjert | |
| (-en, -er) stjært, stært (gl.): 1. En stump reb. Et kort sty ... Se artiklen | |
| stjerteblok | |
| (-ken, -ke): Enkeltskivet blok indbændslet med en stjert. Med stjerten kan ... Se artiklen | |
| stjertekovs | |
| (-en, -e): Kovs med en stump tovværk fastgjort omkring kvsen med en ... Se artiklen | |
| stjertestopper | |
| (-en, -e) stjærtestopper, Stærtestopper (gl.): "kaldes Stopperne til ... Se artiklen | |
| stjertetalje | |
| (-n,-r) Stærte Tallie (gl.): Dss. skræddertalje. Lille talje, hvor den faste ... Se artiklen | |
| stjertetov | |
| (-et, -) stjærtetov: Fx et stump reb på en bøje. lanyard ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| stockholmtjære | |
| (-n, -r): Dss. finsk tjære. [KUSK p.266] Kilder |
|
| stok | |
| (-ken, -ke): 1. Om fx: ankerstokken.anchor stock ... Se artiklen | |
| stokanker | |
| Det traditionelle anker med tværgående stok lige under ankerringen. ... Se artiklen | |
| Stoke's anker | |
| Dss. AC14 (Admiralty). Stokes' anker, stokløst anker fremstillet fra 1966 a ... Se artiklen | |
| stokfisk | |
| (-en, -): Tørret fisk. [Röding, H&S90 p.140, H&S51 p.57] Kilder |
|
| stokke | |
| (vb): Forsyne et anker med stok, der lægges vinkelret på de to flige oppe ... Se artiklen | |
| stokke et anker | |
| Dvs. klargøre og påsætte en bevægelig stok på et stokanker for brug. [D ... Se artiklen | |
| stoksø | |
| (-en, -er): Sø dvs. bølger, der løber over revlerne langs strandkanten, og ... Se artiklen | |
| stol | |
| (-en, -e): 1. Bovsprydets stol. "To Træpullerter, der gaa ... Se artiklen | |
| stolpe | |
| (-n, -r): Lodret tømmerstang. [KortA] Kilder |
|
| stolpekæde | |
| (-n, -r): Kæde, hvor hvert led har midterstolpe. Dette isættes leddene for at ... Se artiklen | |
| stolpeskude | |
| (-n, -r): Definition ikke fundet, men skibe med samme navne som kildens ... Se artiklen | |
| stopanker | |
| (-keret, -kre): Anker, der udsat fra agterenden anvendes til at stoppe et skib ... Se artiklen | |
| stoppe | |
| (vb): 1. Standse, ophøre. stop. ... Se artiklen | |
| stoppedistance | |
| (-n, -r): Den distance som et skib ved fuld kraft frem bruger til at stoppe. ... Se artiklen | |
| stoppeklods for ankerkæde | |
| (-en, -er): Jernklods med midterrille, hvori ankerkæden passerer. Midt i ... Se artiklen | |
| stoppeplads | |
| (-en, -er): Midlertidig ankerplads eller nødhavn på en kyst uden egentlige ... Se artiklen | |
| stoppeprøve | |
| (-n, -r): Stoppeprøven som aflagt i kilden blev foretaget ved at slå stop på ... Se artiklen | |
| stopper | |
| (-en, -e): En stopper kan have forskellig form og være af forskelligt ... Se artiklen | |
| stopperklo | |
| (-kloen, -kløer): Jernkløer, der bruges som stoppere på en ankerkæde. ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| stopperknob | |
| (-et, -): Endeknob på tovværk. Knobet er en slags splejsning eller fletning ... Se artiklen | |
| stoppestik, stopperstik | |
| (-ket, -): Dss. knibestik. Stikket bindes med et rullestik og et halvstik som ... Se artiklen | |
| stoptov | |
| (-et, -e): Mindre ankertov eller svært kabeltov, der bruges ved fortøjningen ... Se artiklen | |
| stopvand | |
| (-et, -): Modstrøm af en sådan styrke, at det standser et skibs fremfart. ... Se artiklen | |
| stor | |
| (adj): Adjektivet brugt i mange sammenhænge. Af de væsentligste er: I forb ... Se artiklen | |
| storage-tanker drejepunkt | |
| "Planerne om at etablere et storage-tanker drejepunkt ved Frederikshavn er ... Se artiklen | |
| storbåd | |
| (-en, -e): Storbåd til handelsskib. Et sejlskibs største båd, der kan ... Se artiklen | |
| storcirkel | |
| (-cirklen, -cirkler): Den korteste afstand mellem to punkter på en ... Se artiklen | |
| storcirkelbue | |
| (-n, -r): Den figur en storcirkel eller en del af en storcirkel danner på et ... Se artiklen | |
| storcirkeldistance | |
| (-n, -r): Afstanden mellem to punkter målt langs en storcirkel. g ... Se artiklen | |
| storcirkelkort | |
| (-et, -): Kort projiceret efter centralprojektionsmetoden. PÃ¥ et ... Se artiklen | |
| storcirkelkurs | |
| (-en, -er): De enkelte kurser et skib må følge for at navigere langs en ... Se artiklen | |
| storcirkellinje | |
| (-n, -r): Den storcirkel, der er aftegnet i et storcirkelkort, og som skibet ... Se artiklen | |
| storcirkelminut | |
| (-tet, -ter): Bueminut på en storcirkel.great circle minute ... Se artiklen | |
| storcirkelpejling | |
| (-en, -er): Alle pejlinger er principielt storcirkelpejlinger, da både ... Se artiklen | |
| storcirkelrute | |
| (-n, -r): Rute over oceanerne, der følger en storcirkel og derved giver den ... Se artiklen | |
| storcirkelsejlads | |
| (-en, -er): Sejlads efter en storcirkel på jordoverfladen til forskel fra ... Se artiklen | |
| stordæk | |
| (-ket, -): Hoveddækket i et sejlskib, i citatet i en skonnert: dækket fra ... Se artiklen | |
| Store Bededag | |
| Kirkelig helligdag, der har sin oprindelse ved forordning af 27/3 1686, hvor ... Se artiklen | |
| storebonnet | |
| (-ten, -ter): På råsejlere er det storsejlets tilskudsstykke, der fastgøres ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| storebovenbrambardun | |
| (-en, -er): "Storebovenbram-Vantet og Bardunerne ere bindslede sammen saaledes, ... Se artiklen | |
| storebovenbrambras | |
| (-en, -er): "Hver Bras er med en Kuntsplidsning forenet med sin Toplent, Øiet ... Se artiklen | |
| storebovenbrambugline | |
| (-n, -r): "Vandrer med den ene Ende paa et Kortspryd, som staaer i Seilets ... Se artiklen | |
| storebovenbramdrejereb | |
| (-et, -): "Dersom Skibet fører Storebovenbram-Stang ledes Dreierebets ene Ende ... Se artiklen | |
| storebovenbramgivtov | |
| (-et, -e): "Skjødet og Givtouget gjøres samlede fast med et Skostik til ... Se artiklen | |
| storebovenbramjolle | |
| (-n, -r): "Dersom Skibet fører en Storebovenbram-Stang heises den i en Jolle, ... Se artiklen | |
| storebovenbramrå | |
| (-råen, -ræer): Råen i stormasten over bramsejlsråen og hvorpå røjlsejlet ... Se artiklen | |
| storebovenbramsejl | |
| (-et, -): Råsejlet, der føres på stormastens røjlrå også kaldet ... Se artiklen | |
| storebovenbramskøde | |
| (-t, -r): "Skjøde og Givtoug ere i Forening gjort fast med et Skostik til ... Se artiklen | |
| storebovenbramstag | |
| (-et, -): Stagets ene Ende ligger med et Smøgeøie paa Storebovenbram-Stagens ... Se artiklen | |
| storebovenbramstagsejl | |
| (-et, -): "Er det øverste Stagseil imellem Stor- og Forreisningen, det ... Se artiklen | |
| storebovenbramstang | |
| (-stangen, -stænger): "Paa denne Stang heises Storebovenbram-Raaen med sit ... Se artiklen | |
| storebovenbramvant | |
| (-et, -er): "Vantet og Bardunen er bindslet sammen saa at de danne et Øie, som ... Se artiklen | |
| storebrambardun | |
| (-en, -er): "Disse Barduner ligger med et Øie paa Toppen af Storebram-Stangen, ... Se artiklen | |
| storebrambras | |
| (-en, -er): "Øiet i Enden af Brasen naies paa Øiet af Krydsstænge-Staget, ... Se artiklen | |
| storebrambuggårding | |
| (-en, -er): Den ene Ende af buggaardingen staaer fast i en Løiert i ... Se artiklen | |
| storebrambugline | |
| (-n, -r): "Hver Bugline vandrer med sin Kous paa et Langspryd, som igjen med ... Se artiklen | |
| storebramdrejereb | |
| (-et, -): "Den ene Ende af Dreierebet ledes over en Skive i Toppen af ... Se artiklen | |
| storebramgivtov | |
| (-et, -e): "Givtouget er splidset sammen med Skjødet og knevlet til ... Se artiklen | |
| storebramrå | |
| (-råen, -ræer): "Denne Raa heises paa Storebram-Stangen i Dreierebet og ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| storebramsejl | |
| (-et, -): "Dette Seil er underslaaet Storebram-Raaen, har to Bugliner, to ... Se artiklen | |
| storebramstag | |
| (-et, -): "Staget ligger med et Smøgeøie om Toppen af Storebram-Stangen, ... Se artiklen | |
| storebramstang | |
| (-stangen, -stænger): "Saaledes kaldes denne Stang, naar Skibet fører ... Se artiklen | |
| storebras, storbras | |
| (-en, -er): Tov fastgjort til nokken på storråen og derfra ført til dæks ... Se artiklen | |
| storebuggårding | |
| (-en, -er): "Dersom Storseilet skal have tvende Buggaardinger, bør der være ... Se artiklen | |
| storebugline | |
| (-n, -r): Tov sat fast med en hanefod eller dobbelt hanefod på storsejlets ... Se artiklen | |
| storedrejereb, storedragreb | |
| (-et, -): Tov-, wire- eller kædetalje, hvori storråen hænger. Det er ... Se artiklen | |
| storefastestag | |
| (-et, -): "Er et tykt Toug, der dog ofte paa de nyere Skibe er ... Se artiklen | |
| storegivtov, stor givtov | |
| (-et, .-e): Tov, der er fastgjort i storsejlets underste hjørner og derfra ... Se artiklen | |
| storehals | |
| (-en, -e): "Den klædte Ende fastgjøres i en Æieskinne eller Øiebolt ... Se artiklen | |
| storekontrabras | |
| (-en, -er): "Storecontrabras. Den klædte Ende af Contrabrasen tages om ... Se artiklen | |
| storemærs | |
| (-et, -): Stormastens topendes udbygning til fastgørelse af vanter og stag for ... Se artiklen | |
| storemærsebras | |
| (-en, -er): Tov fastgjort til nokken på storemærseråen og derfra ført ... Se artiklen | |
| storemærsebuglline | |
| (-n, -r): Tov fastgjort med en hanefod til storemærsesejlets lodrette lig i ... Se artiklen | |
| storemærsedrejereb | |
| (-et, -): "Paa de større Skibe have Mærseræerne tvende Dreiereb, som med ... Se artiklen | |
| storemærsefald | |
| (-et, -): Tov og talje, der benyttes til løftning af storemærseråen. ... Se artiklen | |
| storemærsegivtov | |
| (-et, -e): Tov, der er fastgjort i storemærsesejlets underste hjørner og ... Se artiklen | |
| storemærsehanefod | |
| (-foden, -fødder): [MOR p.120] Kilder |
|
| storemærselæsejl | |
| (-et, -): Se under læsejl.main topgall ... Se artiklen | |
| storemærsenokpert | |
| (-en, -er): Dss. trædetov. Nokperterne har et øje i den ene ende, og det ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| storemærserå | |
| (-råen, -ræer): Stormastens næstnederste rå, der er fastgjort på ... Se artiklen | |
| storemærseskøde, storemærsskøde | |
| (-t, -r): Skødet, der er fastgjort i storemærsesejlets nederste hjørner og ... Se artiklen | |
| storemærsetoplent | |
| (-n, -r): Rigningsdel, der består af wire eller tov fastgjort til ... Se artiklen | |
| storemærssejl | |
| (-et, -) storemærsesejl: Storemærseråens sejl.main topsail ... Se artiklen | |
| storemærsstang | |
| (-stangen, -stænger): Stormastens forlængelse opefter. Stangen er fastgjort ... Se artiklen | |
| storenokgårding | |
| (-en, -er): "Storseilet paa de store Skibe have tvende Nokgaardinger paa hver ... Se artiklen | |
| storepyttingsvant | |
| (-et, -er): Storemærsets sideværts afstøtning nedefter. Det er fastgjort i ... Se artiklen | |
| storerakke | |
| (-n, -r): Rakken, der holder storråen til stormasten.main parrel ... Se artiklen | |
| stores | |
| (-en, -): Fællesbenævnelse for alt forbrugsudstyr til skibet bortset fra ... Se artiklen | |
| storeskyskraber | |
| (-en, -e): Sejl over røjlen på stormasten.main skyscraper // mai ... Se artiklen | |
| storeskøde | |
| (-t, -r) storskøde: Skødet, der benyttes til at justere storsejlets stilling ... Se artiklen | |
| storeslapgårding | |
| (-en, -er): "Disse Touge tjene til at hale Storseilet sammen med, naar det skal ... Se artiklen | |
| storesrum | |
| (-met, -): Rum til opbevaring af stores. [ABC] Kilder |
|
| storestagsejl | |
| (-et, -): Stagsejlet på stormasten. Sejlet farer med sine løjerter på ... Se artiklen | |
| storestagsejlsfald | |
| (-et, -): Faldet kaldes også for hundefokken og er en treskåren talje, hvis ... Se artiklen | |
| storestagsejlshals | |
| (-en -e): "Halsen har et splidset Øie i den ene Ende, den anden Ende stikkes ... Se artiklen | |
| storestagsejlsnedhaler | |
| (-en, -e): "Den klædte Ende af dette Toug sættes i Seilets Faldshorn, den ... Se artiklen | |
| storestagsejlsstander | |
| (-en, -e): "Naar Løierterne ere smøgede paa Standeren naies dets splidsede ... Se artiklen | |
| Storestrømsbroen | |
| Jernbanen til Masnedsund blev indviet 4. oktober 1870. En 182 m lang svingbro ... Se artiklen | |
| storestængebardun | |
| (-en, -er): Fast bardun, som store skibe har to af på hver side. De har øjet ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| storestængefastestag | |
| (-et, -): Staget har sit topøje smøget over storstangens topende, går udenom ... Se artiklen | |
| storestængestagsejl | |
| (-et, -): Næstnederste stagsejl på stormasten. Det farer med sine løjerter ... Se artiklen | |
| storestængestagsejlsfald | |
| (-et, -): "Den ene Ende af Faldet fastgjøres paa Toppen af Storstangen ovenfor ... Se artiklen | |
| storestængestagsejlsgivtov | |
| (-et, -e): "Paa de store Skibe har dette Seil tvende Par Givtouge. Midten af ... Se artiklen | |
| storestængestagsejlshals | |
| (-en, -e): "Storestænge-Stagseil har en Hals foroven og en Hals forneden. Den ... Se artiklen | |
| storestængestagsejlsnedhaler | |
| (-en, -e): "Den ene Ende fastgjøres i Seilets Faldshorn, den anden Ende ledes ... Se artiklen | |
| storestængestagsejlsskøde | |
| (-t, -r): "Midten af Skjødet fastgjøres i Seilets Skjødbarm, hver Ende ledes ... Se artiklen | |
| storestængevant | |
| (-et, -er): Storemærsstangs sideværts afstivning. Vantet er fastgjort ved ... Se artiklen | |
| storestængeæselhoved | |
| (-et, -er): "Det har sin Plads paa Toppen af Storstangen, som med sin ... Se artiklen | |
| storetalje | |
| (-n, -r): Talje, der er fastgjort i storemærset og ført langs vantet til ... Se artiklen | |
| storetoplent | |
| (-n, -r): Talje eller tov, der holde storråen på plads. Det er fastgjort ved ... Se artiklen | |
| storevant | |
| (-et, -er): Stormasten afstivning til siderne. Vantet er fastgjort ved ... Se artiklen | |
| storeæselhoved | |
| (-et, -er): "Dette Æselhoved sidder paa den fiirkantede Tap, som er i ... Se artiklen | |
| storis | |
| (-en, -): Drivisen dannet i de arktiske og de antarktiske have. fiel ... Se artiklen | |
| storkerede | |
| (-n, -r): Sjusket opkvejlet tovværk. [SLANG p.251] Kilder |
|
| storklyver | |
| (-en, -e): På skibe med to klyvere kaldes den største for storklyver. Det er ... Se artiklen | |
| storlast | |
| (-en, -er): Det største lastrum i et sejlskib foran for stormasten. ... Se artiklen | |
| storluge | |
| (-n, -r): I træskibe den største luge i hvert dæk.main hatchway ... Se artiklen | |
| storm | |
| (-en, -e): Blæsevejr. Kraftigere end hård kuling. Vind med en styrke på ... Se artiklen | |
| stormabe | |
| (-n, -r): Stormsejl på agtermasten. storm mizen stay-sail ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| stormast | |
| (-en, -er): Skibets højeste mast. I tremastede skibe er stormasten den ... Se artiklen | |
| stormastfløj | |
| (-en, -e): "Denne nytårsaften lod der sig oppe på vor stormastfløj se et ... Se artiklen | |
| stormdæk | |
| (-ket, -): Også kaldet orkandæk. Lettere bygget dæk over hoveddækket i ... Se artiklen | |
| stormdækker | |
| (-en, -e): Skibstype med stormdæk. Se ovenstående. Det lettere dæk betød ... Se artiklen | |
| stormflag | |
| (-et, -): Mindre flag end normalt ville være passende på en flagstang eller ... Se artiklen | |
| stormflod | |
| (-en, -er): Definitionen på en stormflod er forskellig i meteorologisk og ... Se artiklen | |
| stormfugl | |
| (-en, -e): Fugleart, Fulmarus glacialis, af familien Procellariidae. Der findes ... Se artiklen | |
| stormgaffel | |
| (-gaflen, -gafler): Mindre gaffel benyttet til mindre stormsejl.ad ... Se artiklen | |
| stormgaffelsejl | |
| (-et, -): Mindre gaffelsejl end det normale gaffelsejl.try-sail ... Se artiklen | |
| stormgelænder | |
| (-et, -e): HÃ¥ndliste langs opbygninger for at personer under storm og ... Se artiklen | |
| stormklap | |
| (-pen, -per): Blændklap. "Gode hængslede Stormklapper skal anbringes paa ... Se artiklen | |
| stormlejder | |
| (-en, -e) Storm Læder (gl.): Rebstige med trætrin eller tidligere også med ... Se artiklen | |
| stormmesan | |
| (-en, -er): Mindre mesansejl end brugt i mindre vind.mizzen ... Se artiklen | |
| stormomsust, stormomsuset | |
| (adj): Vindblæst. Udsat sted, hvor der intet læ findes, og vinden derfor har ... Se artiklen | |
| stormpullert | |
| (-en, -er): Særlig kraftig pullert til brug i storm.storm bollard ... Se artiklen | |
| stormsejl | |
| (-et, -): Mindre sejl og / eller stærkere sejl, der kan anvendes i stormvejr, ... Se artiklen | |
| stormtalje | |
| (-n, -r): Tajle, der for at støtte rorets bevægelse i stormvejr sættes på ... Se artiklen | |
| stormtændstik | |
| (-ken, -ker): Tændstikker, der er særlig robuste over for vindstød på ... Se artiklen | |
| stormvarsel | |
| (-selet, -sler): Meteorologisk advarsel udsendt i Danmark, når ... Se artiklen | |
| stormvejr | |
| (-et, -): Dss. storm, se ovenstående. [Saint] Kilder |
|
| Stikord | Beskrivelse |
| storrå | |
| (-råen, -ræer): Stormastens underste rå. Den hejses i sine drejereb og ... Se artiklen | |
| storsaling | |
| (-en, -er): Udbygningen omkring storstangens topende, hvorpå stangens ... Se artiklen | |
| storsejl | |
| (-et, -): Underste og største sejl på stormasten. I råsejlere er det ... Se artiklen | |
| storsejlsbom | |
| (-men, -me): "Saaledes kaldes Bommen, hvorpaa Storseils-Underliget paa Jagter, ... Se artiklen | |
| storsejlsbras | |
| (-en, -er): Bras på storsejlet. [H&S77 p.43] Kilder |
|
| storsejlsgaffel | |
| (-gaflen, -gafler): Gaffel som storsejlets overlig er fastgjort til i jagter, ... Se artiklen | |
| storskøde | |
| (-t, -r): "Den klædte Ende sættes i en Ringbolt udenbords, agterefter, ... Se artiklen | |
| storslup | |
| (-pen, -per): Skibstype med en mast med sluprigning. [Röding] Kilder |
|
| storstag | |
| (-et, -): Stormastens afstivning forefter. Staget er fastgjort til stormastens ... Se artiklen | |
| storstag | |
| (-et, -): Se også under "storestag-" for sammensætninger med "storstag-", ... Se artiklen | |
| storstang | |
| (-stangen, -stænger): Stormastens forlængelse. Storstangens underende er ... Se artiklen | |
| storstængebardun | |
| (-en, -er): Storemærsstangs afstivning agterefter. Bardunerne er fastgjort til ... Se artiklen | |
| storstængestag | |
| (-et, -): Storemærsstangs afstivning forefter. Staget er fastgjort til ... Se artiklen | |
| storstængevant | |
| (-et, -er): Storstangens sideværts afstivning, der er fastgjort omkring toppen ... Se artiklen | |
| stortoplente | |
| (-n, -r): Rigningsdel, der består af kæde, wire eller tov, der holder ... Se artiklen | |
| stortrøje | |
| (-n, -r): "En Kalmuks, vid og stor Overtrøie, som Søfolk bruge i ondt Veir." ... Se artiklen | |
| storvant | |
| (-et, -er): Stormastens sideværts afstivning, der er fastgjort omkring mastens ... Se artiklen | |
| stove | |
| (-n, -r): Svedekiste. Lukket kasse, der kan opvarmes eventuelt med damp. I ... Se artiklen | |
| straddlecarrier | |
| (-en, -er): Køretøjstype, der kan flytte containere anbragt mellem ... Se artiklen | |
| straffe | |
| (vb): Straffe med tamp eller kat. [HAR] Kilder |
|
| Stikord | Beskrivelse |
| straggler | |
| (?): "… de såkaldte stragglers - dvs agterudsejlede konvojdeltagere". ... Se artiklen | |
| strand | |
| (-en, -e): Landstrimlen nærmest vandkanten, når landet er forholdvis fladt og ... Se artiklen | |
| strandbred | |
| (-den, -der): Den del af landet ned mod vandet, som ikke overskylles ved ... Se artiklen | |
| strandbrydningszone | |
| (-n, -r): Området i havstokken, hvor bølgerne brydes. "Tilsandingsmåden på ... Se artiklen | |
| strande | |
| (vb): Forlise på en kyst. Når et skib ikke har vand under kølen, men sidder ... Se artiklen | |
| strandfoged | |
| (-en, -er): Embedsmand, der har opsyn med en strand og myndighed til at ... Se artiklen | |
| strandhavn | |
| (-en, -e): Havnetype. "Strandhavnen, som er den ringeste havn fra naturens ... Se artiklen | |
| strandhug, strandhugst | |
| (-en, -er): [DSØ p.6] Kilder |
|
| stranding | |
| (-en, -er): Stranding sker, når et skib kommer ind på en vanddybde, der er ... Se artiklen | |
| strandingskommissionær | |
| (-en, -er): Person, som i anledning af stranding yder forretningsmæssig og ... Se artiklen | |
| strandingslov | |
| (-en, -e): Lov, der indeholder bestemmelser og ejerskab, sikring, bjærgning ... Se artiklen | |
| strandingssted | |
| (-et, -er): Det sted på strand og kyst, hvor en stranding har fundet sted. ... Se artiklen | |
| strandkant | |
| (-en, -er): Landområdet nærmest vandkanten, bredden er ubestemt og afgøres ... Se artiklen | |
| strandret | |
| (-ten, -ter): "Strand-Rettighed, det er en Regale for den der eyer ... Se artiklen | |
| strandsætning | |
| (-en, -er): Skib, der sættes på grund på en strand. Det kan ske utilsigtet ... Se artiklen | |
| strandsætningssted | |
| (-et, -er): "Det norske Kystverket har offentliggjort en liste over 69 ... Se artiklen | |
| strandvasker | |
| (-en, -e): Lig af druknet person fundet i strandkanten.body washed ... Se artiklen | |
| strandvod | |
| (-det, -): Landdragningsvod. [OSA p.20 + 48] Kilder |
|
| strandæsel | |
| (-æslet, -æsler): Gammeldags for havnearbejder og transportarbejder, der i ... Se artiklen | |
| stratocumulus | |
| (-en, -er): Skytype også kaldet lagskyer, findes i 1-3 km's højder. Se under ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| stratsfarer | |
| (-en, -e): Stratsfarer er en betegnelse for skibe, der i 1600-1800-tallet ... Se artiklen | |
| stratus | |
| (-en, -er): Lagskyer af vanddråber og ofte med let nedbør i tilknytning, ... Se artiklen | |
| streg | |
| (-en, -er): 1. MÃ¥leenhed for vinkelmÃ¥l, hvor 360° = 32 ... Se artiklen | |
| stregangivelse | |
| (-n, -r): Angivelse af retning i kompasstreger.compass point notin ... Se artiklen | |
| streginddeling | |
| (-en, -er): Cirklen inddelt i streger, halve streger og kvarte streger af hhv. ... Se artiklen | |
| stregsektor | |
| (-en, -er): Ved radionavigationssystemet Consol udsendes radiosignaler i et ... Se artiklen | |
| stressfinder | |
| (-en, -e): Instrument, der kan beregne de kraftpåvirkninger, som et skibsskrog ... Se artiklen | |
| strikkestige | |
| (-n, -r): Dss. tovlejder eller rebstige. [Benzon] Kilder |
|
| stringer | |
| (-en, -e): "For at holde sammen paa Spanterne, hindre dem i at kæntre under ... Se artiklen | |
| stringerplade | |
| (-n, -r): Ekstra langskibs forbindelse i et stålskib. Den pladerække som ... Se artiklen | |
| stringervinkel | |
| (-en, -er): Vinkel med vandret flade mellem stringer og spant. str ... Se artiklen | |
| strippe | |
| (vb): Tømme et tanklastrum helt for de sidste dråber, der kan tømmes - ... Se artiklen | |
| strippeledning | |
| (-en, -er): Rørsystemet, som strippepumpe eller slikkepumpen anvender under ... Se artiklen | |
| strippepumpe | |
| (-n, -r): Også kaldet slikkepumpen. Pumpe, der anvendes til at suge den sidste ... Se artiklen | |
| strippesystem | |
| (-et, -er): "Da lastepumperne under losning ikke kan tømme tankene i ... Se artiklen | |
| strippingbrønd | |
| (-en, -e): "… i bunden af tankene at sætte en strippingbrønd og et ... Se artiklen | |
| strongpoint | |
| (-et, -er eller eng.): Duc d'alber og anslagspiller.strongpoint ... Se artiklen | |
| strongroom | |
| (-et, -): Særlig beskyttet, aflåst og sikret rum i skibet til særlig kostbar ... Se artiklen | |
| strop | |
| (-pen, -per): Et sammenbundet eller sammensplejset stykke tov, der danner en ... Se artiklen | |
| stroppe | |
| (vb): Belægge en genstand med en strop.strop.[Rö ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| struds | |
| (-en, -e): "Da nu saltet var losset, kom der en Struds paa Siden af os. En ... Se artiklen | |
| strut | |
| (-ten, -ter): Skråt fremadvisende vandrette salingshorn på masten ca. 1/3 ... Se artiklen | |
| strutstag | |
| (-et, -): Stag fra mastetoppen ført nedad og ud over et tværskibs vandret ... Se artiklen | |
| stry, stryg | |
| (?): Gammeldags for hampeblår og i forbindelsen strygarn. tow // ... Se artiklen | |
| stryge | |
| (vb): 1. Fire af. Generelt om alt, der ved hjælp af taljer og ... Se artiklen | |
| strygemagnet | |
| (-en,-er): Magnet, der i ældre tid benyttedes til at stryge tørkompassets ... Se artiklen | |
| stryger | |
| (-en, -e): En passende brise, som gør det muligt at sejle sin kurs med fulde ... Se artiklen | |
| stræber | |
| (-en, -e): Udspiler, adskiller. Tømmer eller tovværk, der anvendes til at ... Se artiklen | |
| stræde | |
| (-t, -r): Smalt farvand mellem to adskilte landmasser. En forholdsvis smal ... Se artiklen | |
| strækbov | |
| (-en, -e): Under krydssejlads med sejlskib kaldes det længste ben i et kryds ... Se artiklen | |
| strækbånd | |
| (-et, -): Dss. strækplade. Langskibs bånd, der på dæksbjælkernes overside ... Se artiklen | |
| strække | |
| (vb): Anvendelsen af kraft i en proces. I udtryk som: stræk faldet. ... Se artiklen | |
| strækning | |
| (-en, -er): Forløb, distance. strækning af skær.ledg ... Se artiklen | |
| strækplade | |
| (-n, -r): Dss. strækbånd. Se ovenstående. [SKT61 p.64] Kilder |
|
| strækreb | |
| (-et, -): Strækreb eller 4de reb. "Paa Mersseil, hvori der er 4 Rader Reebs ... Se artiklen | |
| strækskinne | |
| (-n, -r): Strækskinnerne består af to pladeskinner anbragt på omtrent ... Se artiklen | |
| stræktov | |
| (-et, -e): Reb, der i håndhøjde ved hjælp af sceptre trækkes langs ... Se artiklen | |
| stræktømmer | |
| (-et, -er): "Endelig fandtes af Interesse et Stykke Essing eller andet ... Se artiklen | |
| strø | |
| (-et, -er): Brædder, der bruges som stuvetræ mellem de enkelte ... Se artiklen | |
| strø | |
| (vb): I udtryk som: strø en last. Dss. trimme en ladning i et lastru ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| strøbolt | |
| (-en, -e): "I Træ, der boltes, kaldes de, der inddrives i dets Endeer: ... Se artiklen | |
| strøg | |
| (-et, -): Havstrækning. [Röding] Kilder |
|
| strøm | |
| (-men, -me): 1. Vandet bevægelse over grunden pga. vinden, jo ... Se artiklen | |
| strømanker | |
| (-ankeret, -ankre): "Naar man ligger til Ankers for eet Anker i Strømfarvand ... Se artiklen | |
| strømfarvand | |
| (-et, -e): Farvand, hvori der forekommer strøm.sea with a current ... Se artiklen | |
| strømforhold | |
| (-et, -): [NAV1 p.47 + 327] Kilder |
|
| strømfri | |
| (adj): I udtryk som: Strømfrit farvand.non-tidal waters // cu ... Se artiklen | |
| strømhvirvel | |
| (-hvirvlen, -hvirvler): Cirkulær havstrøm af en størrelse på mere end et ... Se artiklen | |
| strømkobling | |
| (-en, -er): 1. "At udregne Skibets virkelige Cours og Distance ... Se artiklen | |
| strømkonstruktion | |
| (-en, -er): Geometrisk konstruktion af et strømparallelogram, hvor strømmens ... Se artiklen | |
| strømkorrektion | |
| (-en, -er): Rettelse i sejladsplanlægningen for strøm, så kursen bliver ... Se artiklen | |
| strømkort | |
| (-et, -): Søkort der viser strømmens sætning og fart. I tidevandsfarvand har ... Se artiklen | |
| strømkæntring | |
| (-en, -er): Strømmens kæntring. Strømmens forandring af retning ved ebbe og ... Se artiklen | |
| strømlinje | |
| (-n, -r): Linje tegnet i et strømparallelogram for at finde kurs og fart i ... Se artiklen | |
| strømme | |
| (vb): I udtryk som: strømme bøjen. "At lade den ligge nogen Tid i V ... Se artiklen | |
| strømmåling | |
| (-en, -er): Måling af havstrømmes vandhastighed. Der er forskellige ... Se artiklen | |
| strømparallelogram | |
| (-met, -mer): Geometrisk figur, der tegnes for i strømfarvand at finde den ... Se artiklen | |
| strømpe | |
| (-n, -r): Hylster. I moderne kunsttovværk: Et hylster af flettet garn anbragt ... Se artiklen | |
| strømpecontainer | |
| (-en, -e): Beholder indeholdende en rørformet strømpe, der anbringes ... Se artiklen | |
| strømpille | |
| (-n, -r): Bropille i en strøm. pier. [DDL2 p.79, FISK ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| strømras, strømrase | |
| (-en, -er): Strømhvirvel, der opstår, hvor strømmende vand møder en ... Se artiklen | |
| strømret | |
| (adj): Ligge strømret vil sige at ligge med skibets diametralplan i samme ... Se artiklen | |
| strømsignal | |
| (-et, -er): Signal fra fx havnemyndighed, lodsstation, sluseværk, der viser ... Se artiklen | |
| strømskifte | |
| (-t, -r): Dss. strømkæntring.turn of the tide.[D ... Se artiklen | |
| strømsted | |
| (-et, -er): Et sted med meget stærk strøm i forhold til nærliggende ... Se artiklen | |
| strømsætning | |
| (-en, -er): Den afvigelse på et skibs kurs over grunden på grund af ... Se artiklen | |
| strømsø | |
| (-en ,-er): "Der er megen strømsø ved Jernhesten ud for Randers fjords ... Se artiklen | |
| strømtold | |
| (-en, -): Afgift et skib må betale for at benytte en ankerplads, ... Se artiklen | |
| strømtrekant | |
| (-en, -er): Se ovenstående om strømparallelogram.current diagram ... Se artiklen | |
| stråge | |
| (vb): Sigte langs nogle mærker, pejle, se om noget er overet med andet. At ... Se artiklen | |
| stråkøl | |
| (-en, -e): Forstærkning bestående af planker, der påsættes kølens ... Se artiklen | |
| strålegang | |
| (-en, -e): Lysstrålerne retning i forbindelse med fx en sekstant eller ... Se artiklen | |
| strålekegle | |
| (-n, -r): Lysudbredelse i form af en kegle. [NAV4 p.50] Kilder |
|
| strålepropeller | |
| (-en, -e): Fremdrivningsmetode, der ikke er en propel, men en ældre (1922) ... Se artiklen | |
| strålerør | |
| (-et, -): Strålerør som afslutning på en brandslange. Strålerøret, som ... Se artiklen | |
| strålespor | |
| (-et, -): Radarudtryk. Det spor et radarsignal efterlader på radarskærmen i ... Se artiklen | |
| strålevidde | |
| (-n, -r): Horisontal og vertikal strålevidde for en radars udsendelse af et ... Se artiklen | |
| strålingståge | |
| (-n, -r): Tåge dannet ved afkøling i atmosfærens underste luftlag i klare ... Se artiklen | |
| stråsæk | |
| (-ken, -ke): Madras til køje. Den er fyldt med halm eller strå og blev i ... Se artiklen | |
| STS | |
| Engelsk forkortelse for skiftning af ladning fra et skib til et andet. Oftest ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| studt | |
| Gl. stavemåde for stut - se denne. [KOF] Kilder |
|
| stuert | |
| (-en, -er): Afvigende staveform af stevedor. Se stevedor ... Se artiklen | |
| stuksvejsning | |
| (-en, -er): "Sammensvejsningen af to stykker jern kan udføres ved, at man ... Se artiklen | |
| stump | |
| (-en, -er): Resten af en brækket mast. Stumpmastet skib. standing ... Se artiklen | |
| stumpet | |
| (adj): I udtryk som: stumpede mærssejl. Dss. klodsrebede mærssejl. ... Se artiklen | |
| stumptønde | |
| (-n, -r): Afmærkningsbøje, der øverst har en flad form. can buo ... Se artiklen | |
| stundeglas | |
| (-set, -): Gl. for sandur eller timeglas. »Stundeglasse - 2 Ã 1, 1/2, ... Se artiklen | |
| stutflag | |
| (-et, -): Det almindelige dannebrogs form. square flag ... Se artiklen | |
| stutgarn | |
| (-et, -): "Gamle Kabelgarn, der kun have liden Styrke, hvorfor de ogsaa bruges ... Se artiklen | |
| stutlap, | |
| (-pen, -per): Dobbelt sejldug i et sejl. Fx i bugen på et mærsesejl ud for ... Se artiklen | |
| stutmatte | |
| (-n, -r): Matter, der lægges på mærseræer og underræer, der hvor råen ... Se artiklen | |
| stuttalje | |
| (-n, -r): Talje, der i dårligt vejr sættes på mærseråen, når sejlet er ... Se artiklen | |
| stuvblinde | |
| (-en, -er): Mindre sejl, der på sejlskibe i 1600- og 1700-tallet blev sat en ... Se artiklen | |
| stuve | |
| (vb): Om ladningens anbringelse på fornuftig og systematisk vis, så den ikke ... Se artiklen | |
| stuvearbejde | |
| (-et, -er): Stuveriarbejde, havnearbejderarbejde med at stuve en ladning i ... Se artiklen | |
| stuvefaktor | |
| (-en, -r): En stuvefaktor angiver det rumfang, som en enhed af ladningen i ... Se artiklen | |
| stuvegods | |
| (-et, -): Lidt uklart defineret udtryk. Ligner en sammenblanding af verbet ... Se artiklen | |
| stuveholt, stueholt | |
| (-et, -er): En fra tysk overtaget glose for stuvetræ. Se også stuvholt. ... Se artiklen | |
| stuvemetode | |
| (-n, -r): Arbejdsmetode anvendt ved stuvning. Fx kan det være placering af ... Se artiklen | |
| stuveplan | |
| (-en, -er): Stuvningsplan. Tegning af et skib i snit og plan, hvor lastrummene ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| stuver | |
| (-en, -e): Person, der stuver ladningen i et lastrum, så den ligger ... Se artiklen | |
| stuverknob | |
| (-et, -): Et overhåndsknob md udvendige tørn med tampen ført tilbage uden ... Se artiklen | |
| stuverum | |
| (-met, -): De rumfang i et lastrum, der er til rådighed for placeringen af et ... Se artiklen | |
| stuverumfang | |
| (-et, -): Stuverumfangsvægtfylde: [LAB p.22, SKT81 p.376] Kilder |
|
| stuverumsfaktor | |
| (-en, -er): Faktor for den vægt per rumfangsenhed, som en bestemt vareart ... Se artiklen | |
| stuvested | |
| (-et, -er): Udtryk i forbindelse med IMOs regler for transport af farligt gods, ... Se artiklen | |
| stuvetræ | |
| (-et, -): Dss. dunnage. Brædder og lægter, der anvendes til at sikre ... Se artiklen | |
| stuvflåde | |
| (-n, -r): Pram eller flåde af oftest smal bredde, der kan placeres mellem et ... Se artiklen | |
| stuvholt | |
| (-et, -er): "Brænde, Trækiler el. desl., som bruges til Lastens Forstøtning, ... Se artiklen | |
| stuvlask | |
| (-en, -er): Dss. stødlask i betydningen af stød = hvor to plankeender mødes. ... Se artiklen | |
| stuvning | |
| (-en, -er): Placering af ladning i et lastrum, så rummet bedst udnyttes, ... Se artiklen | |
| stuvningsenhed | |
| (-en, -er): Ladningsparti, der kan stuves som en enhed, fx en kasse, en sæk, ... Se artiklen | |
| stuvstød | |
| (-et, -): "Naar Enderne af tvende Træer, eller Planker ikke ere forenede ved ... Se artiklen | |
| stuvtalje | |
| (-n, -r): Dss. stuttalje og støttetalje. En talje, der i kraftig blæst og ... Se artiklen | |
| stykborer | |
| (-en, -e) støkboer (gl.): Langt smalt bor, som kanonkommandøren stikker ... Se artiklen | |
| stykfad | |
| (-et, -e): Lille tønde, der i stedet for øverste træplade har en ... Se artiklen | |
| stykgie | |
| (-n, -r): Svær talje, der ophænges med sin øverste blok på toppen af ... Se artiklen | |
| stykgods | |
| (-et, -): Mindre, emballerede ladningspartier som sækkegods, ballegods, ... Se artiklen | |
| stykgodsbefordring | |
| (-en, -er): Transport af stykgods.general cargo tranportation ... Se artiklen | |
| stykgodsbåd | |
| (-en, -e): Skibstype, der er velegnet til transport af stykgods. Den klassiske ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| stykgodsfart | |
| (-en, -er): Rutefart med stykgods.general cargo liner service ... Se artiklen | |
| stykgodsladning | |
| (-en, -er): Ladning bestående af forskellige, emballerede varepartier. ... Se artiklen | |
| stykgodslinje | |
| (-n, -r): Rutetrafik med skibe, der hovedsageligt tager stykgodspartier. ... Se artiklen | |
| stykgodsskib | |
| (-et, -e): Det samme som stykgodsbåd - se ovenstående. general c ... Se artiklen | |
| stykke | |
| (-t, -r): Dss. en kanon. I udtryk som: bagstykke.after- ... Se artiklen | |
| stykport | |
| (-en, -e) støkport: Kanonport. portlid // gun port.[S ... Se artiklen | |
| stykpram | |
| (-men, -me): Rofartøj, orlogsfartøj, udrustet med op til 20 kanoner. [ORM ... Se artiklen | |
| styktalje | |
| (-n, -r): "Kaldes de Tallier, med hvilke Kanonerne hales tilborde; der er een ... Se artiklen | |
| styrbord | |
| (ubøj. sb): Højre side af et skib set agtenfra i sejlretningen. ... Se artiklen | |
| styrbordstønde | |
| (-n, -r): Farvandsafmærkning: Bøje, der skal holdes om styrbord, når skibet ... Se artiklen | |
| styre | |
| (vb): ved hjælp af ror eller fremdrivningskraften at placere skibet i en ... Se artiklen | |
| styreaksel | |
| (-akslen, -aksler): Styreaksel, der styrer udstødsventilerne i en dieselmotor. ... Se artiklen | |
| styreanlæg | |
| (-get, -): Skibets styremaskine, selvstyrer, forbindelser fra bro til ror og ... Se artiklen | |
| styreapparat | |
| (-et, -er): Dss. styrestand med rat: "Styreapparat anbringes i Styrehuset ... Se artiklen | |
| styrebræt | |
| Tavlelignende bræt, hvorpå kursen kan skrives med kridt, så rorgængeren den ... Se artiklen | |
| styreegenskab | |
| (-en, -er): Skibets evne til at holde en kurs og til at lystre roret, når der ... Se artiklen | |
| styreevne | |
| (-n, -r): Evnen til at lystre roret. Særligt berørt i søvejsreglerne, hvor ... Se artiklen | |
| styrefart | |
| (-en, -er): Skibet mindste fart, hvor det vil lystre en rorkommando. ... Se artiklen | |
| styrehul | |
| (-let, -ler): Åbent rum forsænket i forhold til dækket, et åbent cockpit ... Se artiklen | |
| styrehus | |
| (-et, -e): Rum på en af et skibs øvre etager, hvorfra skibet kan manøvreres. ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| styrehustop | |
| (-pen, -pe): PÃ¥ toppen af styrehuset er anbragt antenner, hovedkompas, ... Se artiklen | |
| styrehytte | |
| (-n, -r): Dss. styrehus. [DkSkibsf3/1988] Kilder |
|
| styrejolle | |
| (-n, -r): "Disse Joller, som kaldes Styre-Joller, fordi de styrer Merset i ... Se artiklen | |
| styrekarakteristik | |
| (-ken, -ker): Styreevnen i forskellige situationer. PÃ¥ grundlag af et antal ... Se artiklen | |
| styrekompas | |
| (-set, -ser): Det foran rorgængeren opstillede kompas.[ABC, NAV2 p.12, NAV2 ... Se artiklen | |
| styrekæde | |
| (-n, -r): Kæde, der i ældre styreanlæg løb fra rattet på broen langs ... Se artiklen | |
| styreledning | |
| (-en, -er): "Drejes Roret alene ved Haandkraft, gaar Styreledningen, der ... Se artiklen | |
| styreline | |
| (-n, -r): På en båd, hvor rorpinden er tværsstillet, er der til hver ende ... Se artiklen | |
| styremand | |
| (-manden, -mænd): Dss. styrmand. [H&S46 p.88] Kilder | |
| styremaskine | |
| (-n, -r): "Elektrisk-mekanisk styremaskine anbringes på mellemdæk agter. ... Se artiklen | |
| styremoment | |
| (-et, -er): "Drejes et skibs ror ud, så det danner en vinkel a med skibets ... Se artiklen | |
| styreprøve | |
| (-n, -r): Prøve, der afholdes under et nyt skibs prøvetur eller efter ... Se artiklen | |
| styrerat | |
| (-tet, -): Rat opsat på kommandobroen eller i styremaskinrummet for ... Se artiklen | |
| styrerum | |
| (-met, -): Dss. styrehus, navigationsbro. "Styrerum udføres i hvidmalet ... Se artiklen | |
| styrestand | |
| (-en, -e): Den søjle, der er fastgjort til dækket i styrehuset, og hvorpå ... Se artiklen | |
| styrestang | |
| (-stangen, -stænger): Forbindelsesstænger mellem rat og ror. ste ... Se artiklen | |
| styrestang | |
| (-stangen, -stænger): Lang stang, et spir, der som en stage er rigget op i ... Se artiklen | |
| styrestreg | |
| (-en, -er): Markør i et kompas. Styrestregen og kompassets centrum skal være ... Se artiklen | |
| styresøjle | |
| (-n, -r): "Der opstilles en Styresøjle i Styrehuset og en anden direkte over ... Se artiklen | |
| styretabel | |
| (-len, -ler): Tabel over et skibs deviation på forskellige kurser hele cirklen ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| styretalje | |
| (-n, -r): Talje, der i sejlskibe og tidlige dampskibe kunne sættes på ... Se artiklen | |
| styrevirkning | |
| (-en, -er): Ved skruens styrevirkning forstås den indvirkning på skibets ... Se artiklen | |
| styreåre | |
| (-n ,-r): Åre anvendt som ror ved at udsætte åren i bådens agterende genenm ... Se artiklen | |
| styring | |
| (-en, -er): Processen ved hjælp af rat og ror at kunne dreje skibet i den ... Se artiklen | |
| styringsregel | |
| (-en, -er): Søvejsreglernes regler for, hvorledes et skib skal styre, når der ... Se artiklen | |
| styrke | |
| (-n, -r): "Orkanen når ikke fuld styrke." [EST] Kilder |
|
| styrkekontrol | |
| (-len, -ler): Betjeningsknap på en radar eller andet instrument, hvormed ... Se artiklen | |
| styrlastig | |
| (adj.): Styrlastighed. the difference.[KOF] ... Se artiklen | |
| styrlastighed | |
| (-en, -er): Dybgangsforskel for og agter. trim // rake of the hee ... Se artiklen | |
| styrlastighedstank | |
| (-en, -e): Skarptankene er tanke bygget ind i skibets forstævn og agterstævn, ... Se artiklen | |
| styrmand | |
| (-manden, -mænd) (gl.) styresmand // styrismand. Styrmænd findes på dansk ... Se artiklen | |
| styrmandsaspirant | |
| (-en, -er): Sømand, der har kontrakt med et rederi om i dettes skibe at ... Se artiklen | |
| styrmandseksamen | |
| (-en, -er): Styrmandseksamen har gennemgået en lang udvikling med meget ... Se artiklen | |
| styrmandsforening | |
| (-en, -er): Se under Dansk Styrmandsforening. ... Se artiklen | |
| styrmandskab | |
| (-et, -er) Styrmandsskab (gl.): Kunsten at bringe et skib sikkert over havet og ... Se artiklen | |
| styrmandskunst | |
| (-en, -er): Videnskaben at kunne udregne et skibs kurs og sejlads og finde dets ... Se artiklen | |
| styrmandskvittering | |
| (-en, -er): Styrmandens underskrift på kvittering for modtaget gods om bord. ... Se artiklen | |
| styrmandslærling | |
| (-en, -er): Dss. styrmandsaspirant. [ABC] Kilder |
|
| styrmandsskole | |
| (-n, -r): "Bogen spænder over tidsrummet fra vikingetiden til 1927, da man ... Se artiklen | |
| styrmandstelegrafist | |
| (-en, -er): Styrmand, der også har taget en telegrafistuddannelse og derefter ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| styrpligt | |
| (-en, -er): Agterste del af et fartøj, hvor rorpinden vandrer og rorgængeren ... Se artiklen | |
| styrtegods | |
| (-et, -): Ladning, der er uemballeret og ikke flydende, fx korn, malm og kul, ... Se artiklen | |
| styrtning | |
| (-en, -er): 1. Om søens tilstand. Høj sø, der vælter ind o ... Se artiklen | |
| styrtsø | |
| (-en, -er): Styrtesø. Stor bølge, der rammer et skib og vælter ind over ... Se artiklen | |
| stængebardun | |
| (-en, -er): Navnet på de barduner, der holder fastestangen på plads til ... Se artiklen | |
| stængegods | |
| (-et, -): Rigningsdelene omkring samlingen mellem mast og faste stang. ... Se artiklen | |
| stængehanger | |
| (-en -e): [Benzon] Kilder |
|
| stængepyttingsvant | |
| (-et, -er): Det vant, der fra sallingen går nedad og indad mod topmasten. ... Se artiklen | |
| stængesaling | |
| (-en, -er): Afsatsen opbygget på toppen af den faste stang til at få ... Se artiklen | |
| stængestag | |
| (-et, -): Stag, der går fra toppen af den faste stang ved salingen forefter ... Se artiklen | |
| stængestagsejl | |
| (-et, -): Stagsejl, der sættes på et stængestag.topmast staysai ... Se artiklen | |
| stængevant | |
| (-et, -er): "Touge, der tjene til Støtte til Siderne, for Stængerne; Bugten ... Se artiklen | |
| stængevindegie | |
| (-n, -r): "kaldes de Gier der bruges til at sætte Stængerne om houg og til at ... Se artiklen | |
| stængevindereb | |
| (-et, -): "kaldes tvende svære Touge hvormed Stængerne ophidses og stryges, ... Se artiklen | |
| stængeæselhoved | |
| (-et, -er): Æselhovederne paa de faste Stænger ligne dem paa Masterne, men de ... Se artiklen | |
| stængeæseløre | |
| (-t, -r): "Ere dannede som Æselhovederne paa Masterne. Deres Længde er 4 ... Se artiklen | |
| stænksejl | |
| (-et, -): Sejl udspændt i åbne både til beskyttelse af ombordværende for ... Se artiklen | |
| stævn | |
| (-en, -e): Skibet ender: forstævn og agterstævn. "The bow is the f ... Se artiklen | |
| stævnbevæbnet | |
| (adj): Have kanoner forude og eventuelt agterude i et orlogsskib, så det kan ... Se artiklen | |
| stævnbygning | |
| (-en, -er): Bygning af stævne på træskib. Indledende bygges kølen, se ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| stævne | |
| (vb) stevne (gl.): Retningen af den langskibs centerlinje: den retning skibet ... Se artiklen | |
| stævnknæ | |
| (-et, -): [FMK p.33] Kilder |
|
| stævnlask | |
| (-en, -e): Lasken, der forbinder stævnens enkelte dele.scarph of ... Se artiklen | |
| stævnretning | |
| (-en, -er): Dss. diametralplanets retning.centre line direction of ... Se artiklen | |
| stævnror | |
| (-et, -): Ror, der er anbragt i skibets diametralplan agten for agterstævnen ... Se artiklen | |
| stævnrør | |
| (-et, -): Skrueakslens gennemføringsrør i agterstævnen. "Stævnrør skal ... Se artiklen | |
| stævnrørstank | |
| (-en, -e): Tank, der er placeret omkring stævnrøret, hvor den medvirker til ... Se artiklen | |
| stævnskinne | |
| (-n, -r): "Stævnene samles til Kjølen ved Tapper i denne og ved ... Se artiklen | |
| stævntræ | |
| (-et, -): Træ anvendt til forskellige forbindelser i stævnene.st ... Se artiklen | |
| stævntræk | |
| (-ket, -): Mål for en slæbebåds evne til at trække på en trosse fra ... Se artiklen | |
| stævnåre | |
| (-n, -r): Dss. pligtåre. [ABC] Kilder |
|
| stød | |
| (-et, -): 1. Berøring af to legemer med en vis kraft. ... Se artiklen | |
| stødbolt | |
| (-en, -e): "Ere almindelige Klinkebolte, som gives dette Navn, fordi de staae ... Se artiklen | |
| støde | |
| (vb): Ramme. I udtryk som: støde på grund. strike agai ... Se artiklen | |
| stødgarn | |
| (-et, -): At sætte sejlene med stødgarn. Dvs. at gøre råsejlene fast på ... Se artiklen | |
| stødholt | |
| (-et, -er) støtholt: "Støtholtd et i et Spant, kaldes det øverste Træe af ... Se artiklen | |
| stødklampe | |
| (-n, -r): Træklampe, der er vinkelret afskåret i den ene ende, der kan tjene ... Se artiklen | |
| stødlap | |
| (-pen, -per): Sejldugsfordobling i mærsesejlets midte nederst. Det dækker ca. ... Se artiklen | |
| stødlask | |
| (-en, -e): Forbindelse mellem to plankers stød ved nitning.butt s ... Se artiklen | |
| stødmine | |
| (-n, -r): "Søminer antændes paa forskjellig Maade. Enten sker Tændingen ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| stødplade | |
| (-n, -r): "Stødforbindelserne lægges mellem Spanterne, anbringes symmetrisk ... Se artiklen | |
| stødsvejsning | |
| (-en, -er): [HIS1 p.1312] Kilder |
|
| stødtoneoscillator | |
| (-en, -er): Pejleudstyr med tilkoblet stødtoneoscillator. beat-fr ... Se artiklen | |
| støj | |
| (-en, -): Fx i udtryk som: pseudo-tilfældig støjkode. ... Se artiklen | |
| støjundertrykkelse | |
| (-n, -r): Funktion i flere elektroniske instrumenter som fx radaren, hvor ... Se artiklen | |
| størrelsesklasse | |
| (-n, -r): 1. Tilsyneladende størrelsesklasse. Stjerner inddel ... Se artiklen | |
| støt | |
| (adj): Stabilt, roligt, uændret. om en fade.be home ... Se artiklen | |
| støtholt | |
| (-et, -er): Det øverste tømmerstykke i et skibs spanter, der med hangeren ... Se artiklen | |
| støtte | |
| (-n, -r): Afstivning. dæksstøtte.stanchion between deck ... Se artiklen | |
| støtte | |
| (vb): Fastholde, forhindre i at bevæge sig. jam // wedge // proop ... Se artiklen | |
| støtteben | |
| (-et, -): Vandret ben, der kan skydes ind over kajkanten og modvirke skibets ... Se artiklen | |
| støttegerd | |
| (-en, -er): Ekstra gerd på en lossebom. [Röding] Kilder |
|
| støtteror | |
| (-et, -): Funktion i et selvstyreranlæg, hvor støtteror aktiveres i dårligt ... Se artiklen | |
| støtteskib | |
| (-et, -e): Fleksibel skibstype udviklet til Søværnet i begyndelsen af ... Se artiklen | |
| støttetalje | |
| (-n, -r): Talje, der påsættes et hængende legeme for at afstøtte dette ved ... Se artiklen | |
| støvle | |
| (-n, -r): 1. Støvle til en pumpe, er den del, hvori pumpeskoen glid ... Se artiklen | |
| støvregn | |
| (-en, -): [NauM p.76] Kilder |
|
| stå | |
| (vb): I udtryk som: stå, dvs. at standse med det igangværende arbe ... Se artiklen | |
| stående | |
| (adj): Som i: stående blok.standing block. ... Se artiklen | |
| ståldrager | |
| (-en, -e): Stålbjælke. [SKT81 p.86] Kilder |
|
| Stikord | Beskrivelse |
| ståldæk | |
| (-ket, -): Skibsdæk dannet af stålplader. steel deck // steel de ... Se artiklen | |
| stålemne | |
| (-t, -r): Stålmaterialerne til et stålskib dels i plader, skinner og ... Se artiklen | |
| stålhjerte | |
| (-t, -r): Centrumskordelen i en wire. [ABC] Kilder |
|
| stålkalv | |
| (-en, -e): Dss. stålhjerte i en wire. [ABC] Kilder |
|
| stålklædning | |
| (-en, -er): Skib, hvis yderskal er sammensat af stålplade. steel ... Se artiklen | |
| stållugedæksel | |
| (-dækslet, -dæksler): Stållugedæksler afløste i 1950'erne efterhånden ... Se artiklen | |
| stålskib | |
| (-et, -e): Skib fremstillet hovedsageligt af stål. Ved fremkomsten af skibe ... Se artiklen | |
| stålskot | |
| (-tet, -ter): Skot fremstillet af stål. [LAB p.29] Kilder |
|
| ståltovværk | |
| (-et, -): Dss. wire. [SKT81 p.269] Kilder |
|
| ståltrådstrosse | |
| (-n, -r): Dss. wire. "3 Stkr. Staaltraadstrosser a 100 Favne med store indsp ... Se artiklen | |
| stålwire | |
| (-n, -r): Wire fremstillet af stål. Der findes også wire af jern. ... Se artiklen | |
| sub sea lift | |
| (eng.): "De otte nybygninger bliver forberedt til dynamic positioning 2, mens ... Se artiklen | |
| subalternofficer | |
| (-en, -er): Officer i rang over en underofficer, men under en linjeofficer, ... Se artiklen | |
| subrefraktion | |
| (-en, -er): Vedrørende radiobølgers udbredelse: "Hvis brydningsforholdene ... Se artiklen | |
| suction | |
| (eng. sb): Sug, sugeeffekt, kanaleffekt. [SKT81 p.471 + 474] Kilder |
|
| Suederø | |
| Suerderø er Benedichts navn for Hallands Väderö i det sydøstlige Kattegat ... Se artiklen | |
| Suezkanalen | |
| Kanal bygget mellem Middelhavet og Rødehavet. Færdiggjort i 1869. Kanalen på ... Se artiklen | |
| suezkanalreglement | |
| (-et, -er): Reglement for passagen gennem Suezkanalen, hvor der kræves ... Se artiklen | |
| suezmax | |
| (adj): Skibe, hvis størrelse er maksimalt, så de kan passere kanalen. denne ... Se artiklen | |
| suezmålebrev | |
| (-et, -e): Målebrev, der er udført efter de i Kanalen gældende regler, der ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| sugekurv | |
| (-en, -e): Si eller sigtekasse, der omslutter sugerøret til en pumpe og ... Se artiklen | |
| sugeledning | |
| (-en, -er): Rørføring fra sugested i en tank eller rendesten til en pumpe. ... Se artiklen | |
| sugerør | |
| (-et, -): Pumpens sugerør. lower tube // apiring tube ... Se artiklen | |
| sugeventil | |
| (-en, -er): Ventil på en rørledning placeret mellem sugestedet i en tank ... Se artiklen | |
| sugning | |
| (-en, -er): Ved strøm og skruevand etc. [Komma] Kilder |
|
| sukkerslikkerknob | |
| (-et, -): Som et råbåndsknob, men den løse tamp går sammen og parallelt med ... Se artiklen | |
| Sumnerlinje | |
| (-n, -r): Stedlinje udregnet efter Sumnres metode. En astronomisk stedlinje ... Se artiklen | |
| sumptank | |
| (-en, -e): Tank anvendt til opsamling af kloakspildevand. holding ... Se artiklen | |
| sund | |
| (-et, -e): Smalt farvand mellem to landområder. strait ... Se artiklen | |
| sundhavn | |
| (-en, -e): Havnetype anlagt ved et sund.port placed along a sound ... Se artiklen | |
| sundhedsbevis | |
| (-et, -er): Sundhedspas. "Ansøgeren ... skal være i besiddelse af gyldigt ... Se artiklen | |
| sundhedserklæring | |
| (-en, -er): Erklæring om sundhedstilstanden i et skib.health decl ... Se artiklen | |
| sundhedslære | |
| (-n, -): Den viden om sygdom og sundhed, som en navigatør får på ... Se artiklen | |
| sundhedspas | |
| (-set, -): Dokument, der sikrer, at skibets afgangshavn var fri for smitsomme ... Se artiklen | |
| sundække | |
| (-t, -): "Sundække paa Baaden." Dss. solsejl.awning of a boat ... Se artiklen | |
| supercargo | |
| (-en, -er): Ladningsejerens eller befragterens opsynsmand om bord på et skib. ... Se artiklen | |
| superrefraktion | |
| (-en, -er): Afbøjning af radiobølger. "Aftager brydningsforholdet hurtigere ... Se artiklen | |
| supertyfon | |
| (-en, -er): Særlig kraftig orkan i Østasien. [NauM p.93] Kilder |
|
| supertønde | |
| (-n, -r): Bøje af meget stor størrelse. Kan være en LANBY = large n ... Se artiklen | |
| supramax | |
| (adj): Størrelsesangivelse på et skib, oftest af bulk- eller tankskibstypen. ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| sur | |
| (adj): "Tage sur." to [Saint] Kilder |
|
| surfbræt | |
| (-tet, -ter): Sejlbræt, der anvendes til vindsurfing også kaldet ... Se artiklen | |
| surfe | |
| (vb):1. Sejlads, hvor fartøjet kommer delvis ud af søen og kun har ... Se artiklen | |
| surge | |
| (vb) Engelsk glose, men bruges også på dansk. Vandret fremadrettet bevægelse ... Se artiklen | |
| surre | |
| (vb): Fastgøre ladningsdele eller udrustning på et skib, så det ikke flytter ... Se artiklen | |
| surre et anker | |
| Fastgøre et anker om bord med kæde el. i beslag. stow an anchor ... Se artiklen | |
| surrebom | |
| (-men, -me): Korte plankestumper, der placeres tværs over batteriportene, og ... Se artiklen | |
| surreline | |
| (-n, -r): Tovværk, der anvendes til at surre ladningsdele eller ... Se artiklen | |
| surresting | |
| (-et, -): "Selv det, at vi har maattet nøjes med Surresting i Riggen, hvor der ... Se artiklen | |
| surretov | |
| (-et, -e): Tov, der anvendes til fastgøring af ladning og udstyr i et skib. ... Se artiklen | |
| surring | |
| (-en, -er): Funktionen at sikre ladning mod forskubbelse under sejlads. Surring ... Se artiklen | |
| surringsbeslag | |
| (-et, -): Beslag som øjer og ringe i et skibs lastrum på dets bund eller i ... Se artiklen | |
| surringsbro | |
| (-en, -er): Konstruktion, der anbringes tværskibs mellem de enkelte sektioner ... Se artiklen | |
| surringsbånd | |
| (-et, -): "Vi fremstiller såvel standardsurringer som specialsurringer efter ... Se artiklen | |
| surringsfolk | |
| (-et, -): Havnearbejdere og stevedorer, der har som speciale at sikre især ... Se artiklen | |
| surringsgjord | |
| (-en, -er): "En redningsflåde i et fiskeskib er normalt placeret og surret ... Se artiklen | |
| surringsgæng | |
| (-et, -): Arbejdersjak, der kommer om bord under land for at foretage surring ... Se artiklen | |
| surringskrog | |
| (-en, -e): Krog, der kan sættes i et beslag, en wire, eller et ladningsparti ... Se artiklen | |
| surringsstrammer | |
| (-en, -e): En type vantskrue, hvor stramning kan foregå ved hjælp af en ... Se artiklen | |
| surringssæt | |
| (-tet, -) Udtryk dækkende forskellige surringsredskaber.span set ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| surringstov | |
| (-et, -e): Tov til at surre med [Röding] Kilder |
|
| surveyor | |
| (-en, -e): Engelsk udtryk for opsynsmand eller kontrollant af skib og ladning i ... Se artiklen | |
| surveyskib | |
| (-et, -e): Skib udstyret til at kunne udføre undersøgelser til søs for ... Se artiklen | |
| survival craft | |
| Eng. udtryk for overlevelsesfartøj = redningsbåd el. -flåde.sur ... Se artiklen | |
| survival room | |
| Eng. udtryk for overlevelsesrum el. rum for overlevende efter en ulykke. ... Se artiklen | |
| svaber | |
| (-en, -e): Kost med lange bløde fibre af gammelt tov eller bomuldsgarn og ... Se artiklen | |
| svabergast | |
| (-en, -er): Dækssvabrer. Også kaldt svaberkaptajn se nedenstående. ... Se artiklen | |
| svaberkaptajn | |
| (-en, -er): "kaldes den Mand der er sadt til at bevogte Svaberne, at tørre dem ... Se artiklen | |
| svabre | |
| (vb): Afvaske med en svaber. swab.[Röding, Saint] ... Se artiklen | |
| svaggerhals | |
| (-en, -e): Også stavet svakkerhals: Sværeste ankertrossestopper fastgjort til ... Se artiklen | |
| svaj | |
| (-et, -): Ligge for svaj. Se også nedenstående under svaje (vb.). ... Se artiklen | |
| svajbom | |
| (-men, -me) Svay-Bom, Sveibom (gl.): Under kølhaling krænges skibe over ve ... Se artiklen | |
| svaje | |
| (vb): Skibets bevægelser i det vandrette plan, kursændringer, under ... Se artiklen | |
| svaje for et anker | |
| 1. Skibets drejende bevægelser pga. vind og sø. Drejer s ... Se artiklen | |
| svajebassin | |
| (-et, -er): Havnebassin med tilstrækkelig størrelse til at et skib kan vende, ... Se artiklen | |
| svajenhals | |
| (-en, -e): Se nærmere forklaring under svayenhals ... Se artiklen | |
| svajepæl | |
| (-en, -e): Pæl som en duc d'albe rejst i en havn til brug for mindre skibes ... Se artiklen | |
| svajerum | |
| (-met, -): Drejecirkel. Den cirkel, som et skib, der svajer kompasset rundt, ... Se artiklen | |
| svajning | |
| (-en, -er): Drejninger, retningsændring for vind eller strøm eller tilsigtet ... Se artiklen | |
| svakkenhals | |
| (-en, -e): Stopper. Se nærmere forklaring under svaye ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| svale ned | |
| (vb.): Sammenføjningsmetode for tømmer. [H&S58 p.74] Kilder |
|
| svalebalje | |
| (-n, -r) Svale-Ballier (gl.): Balje med vand og en svaber også kaldet ... Se artiklen | |
| svalehaleforbindelse | |
| (-n, -r): Sammenføjning af tømmer med en svalehaleforbindelse.do ... Se artiklen | |
| svalejern | |
| (-et, -): "Stævnene samles til Kjølen ved Tapper i denne og ved ... Se artiklen | |
| svalerumpe | |
| (-n, -r): 1. Forbindelsen mellem to stykker tømmer ved udskæ ... Se artiklen | |
| svaleskinne | |
| (-n, -r): Forbindelse mellem køl og stævn.dovetail plate ... Se artiklen | |
| svalevand | |
| (-et, -): Dss. kølevand. [KØN p. 332, NauM p.129] Kilder |
|
| svalke | |
| (vb): Dss. skvulpe. "2-3 fod vand svalkede fra den ene side til den anden." ... Se artiklen | |
| svalker | |
| (-en, -e): Beruset person mønstret på et skib.drunken sailor ... Se artiklen | |
| svanehals | |
| (-en, -e): 1. drejeligt led i enden af en bom for dennes fast ... Se artiklen | |
| svanehalsbeslag | |
| (-et, -): Beslag, der forbinder bom og mast, og som tillader bommen at dreje i ... Se artiklen | |
| svanering | |
| (-en, -e): "Været oppe og skrue Svaneringen paa U-Mærs-Raa sammen, det er ... Se artiklen | |
| svansemester, svandsemester | |
| (-steren, -stre): "Formanden for Sjougerne paa et Skibsværft." Formanden for ... Se artiklen | |
| svarstander | |
| (-en, -e): Rødt og hvidt lodretstribet signalflag. Anvendes i signalering med ... Se artiklen | |
| svayenhals | |
| (-en, -e) svajenhals, svakkenhals: Stopper af tovværk, der anvendtes til at ... Se artiklen | |
| svebbe | |
| (-n, -r): En svebbe i et spant.shore in a frame.[B ... Se artiklen | |
| sveddannelse | |
| (-n,-r): Kondensvandsdannelse i et lastrum eller på ladningsdeles. ... Se artiklen | |
| svedekiste | |
| (-n,-r): Lukket rum, der kan tilføres ophedet vanddamp. I svedekisten placeres ... Se artiklen | |
| svedeklud | |
| (-en,-e): Stofstykke som fyrbøderne knyttede om halsen for at stoppe sveden i ... Se artiklen | |
| svejsesøm | |
| (-met, -): Svejselinjen langs de to emner, der er blevet sammensvejset. ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| Svendborg Skibsværft | |
| A/S Svendborg Skibsværft blev grundlagt i 1907 som et familieforetagende i ... Se artiklen | |
| Svendborg Sømandsskole | |
| Svendborg Sømandsskole blev grundlagt af Broderkredsen på Havet i 1906. Det ... Se artiklen | |
| svide | |
| (vb): Svide en ny klædning."To mand er i færd med at svide den nye klædning ... Se artiklen | |
| svidetrug | |
| (-get, -): Det kar eller trug, hvori arbejderne har deres ild, der anvendes til ... Se artiklen | |
| svigte | |
| (vb): 1. Svigte et sejl. Formindske et bomsejls størrelse ve ... Se artiklen | |
| svigtning | |
| (-en, -er): 1. Svigtning af et sejl. Se ovenstående under svi ... Se artiklen | |
| svigtningsbolt | |
| (-en, -er): Metalstok, der klædes med værk og læder og placeres tværs over ... Se artiklen | |
| svigtningsreb | |
| (-et, -): "Gaffelsejl og Svigtningsrebet..."balance-reefed trysail ... Se artiklen | |
| svigtsarving | |
| (-en, -er): En hanefod med tre til fem sarv-liner, der løber fra storråen ... Se artiklen | |
| svikke | |
| (vb): "Vi fik sat en solid Fortøjningswire op som Stag, hev Tot til Ankerspil ... Se artiklen | |
| svinebinde | |
| (vb): Fortøjning af et skib med fortrosser og forspring og agtertrosser og ... Se artiklen | |
| svineryg | |
| (-gen, -ge): 1. Del af fordækket ved boven i borde, hvor et s ... Se artiklen | |
| svineskind | |
| (-et, -): Nopret havoverflade (1850). [SLANG p.356] Kilder |
|
| svingbom | |
| (-men, -me): Sværgodsbom, hvor bommen svinges med vægten i fra udenbords ... Se artiklen | |
| svingbro | |
| (-en, -er): Bro, hvis gennemsejlingsfag kan dreje i det vandrette plan, så der ... Se artiklen | |
| svingdavid | |
| (-en,-er): David, der i sit fodbeslag kan rotere i det lodrette plan om sig ... Se artiklen | |
| svinge | |
| (vb): Dss. dreje, ændre sejlretning. Se også vende. ... Se artiklen | |
| svinger | |
| (-en, -e): Lydgiver til et ekkolod. Keramisk svinger. oscillator ... Se artiklen | |
| svinghjul | |
| (-et, -): Svinghjul til en patentlog, der udligner afvekslende ... Se artiklen | |
| svingning | |
| (-en, -er): rate of swing // rate of turn. kontinue ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| svingningsknude | |
| (-n, -r): Punkt i et skib, hvor vibrationer ikke mærkes. |
|
| svingningsperiode | |
| (-n, -r): [NAV2 p.86, NAV2ny p.108] Kilder |
|
| svingningsprøve | |
| (-n, -r): Prøve for et skibs evne til at dreje.turning test ... Se artiklen | |
| svingsværd | |
| (-et, -): Sænkekøl. "Sværdet kan udføres efter to grundprincipper, nemlig ... Se artiklen | |
| svip | |
| svip eller svebbe - se ovenstående under svebbe. [H&S74 p.127] Kilder | |
| svippe | |
| (vb): I udtryk som: svippe dæksbjælker, "en Talemaade i Skibbygning ... Se artiklen | |
| svirvel | |
| (-en, -er) også set som: swirvel, svivel: Fx på losseløber, hvor et ... Se artiklen | |
| svittingsring | |
| (-en, -e): Jernring, der er fastgjort omkring masten, som pyttingvantets ... Se artiklen | |
| svovle | |
| (vb): Svovling blev foretaget i vandtanke og vandfade, fordi man mente, at ... Se artiklen | |
| svovling | |
| (-en, -er): Se ovenstående under svovle.fumigation // sulphuring ... Se artiklen | |
| svær | |
| (adj): I udtryk som: sværanker, det største anker om bord. ... Se artiklen | |
| sværanker | |
| Benævnelse for de - oftest fire - kraftigste ankre på et orlogsskib. Kilder | |
| sværanker | |
| (-keret, -kre): Se også anker anchor ... Se artiklen | |
| sværd | |
| (-et, -): Sænkekøl, der er anbragt enten i en kølkasse midtskibs eller ... Se artiklen | |
| sværdkiste | |
| (-n, -r): Kasse opbygget omkring sænkekølshullet, hvorigennem sværdet kan ... Se artiklen | |
| sværgods | |
| (-et, -): Dss. sværvægtgods.heavy cargo // heavy load cargo ... Se artiklen | |
| sværgodsbom | |
| (-men, -me): Særlig kraftig bom, der bruges til lastning og losning af vægte, ... Se artiklen | |
| sværgodsskib | |
| (-et, -e): Skib indrettet til særlig tung ladning som fx lokomotiver. ... Se artiklen | |
| sværgodstransport | |
| (-en, -er): Transport af ladningesnheder tungere end normalt fx over 20-30 ... Se artiklen | |
| sværme | |
| (vb): Sværme om i søen. Sejle omkring uden fast mål. to scour t ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| sværmer | |
| (-en, -e): Sømand, der flakker om på søen og tager tilfældige hyrer. ... Se artiklen | |
| sværte | |
| (-n, -r): Kemikalium, der anvendtes til vedligeholdelse af skibes trædele som ... Se artiklen | |
| sværte | |
| (vb): "Sværtes: Bovsprydet, Buttelurer, Ankerstokke med Stræbere, Mærsene ... Se artiklen | |
| sværtov | |
| (-et, -e): "Kaldes Ankertougene til Adskillelse fra andre Touge i Skibet." ... Se artiklen | |
| sværvægtsbom | |
| (-men, -me): Dss. sværgodsbom. Bom, som kan løfte mere end skibets normale ... Se artiklen | |
| sværvægtscollo | |
| (-et, -i): Enhed, som ikke kan adskilles i mindre enheder og derfor kræver en ... Se artiklen | |
| svøb | |
| (-et, -): Svøb er fremstillet af ask eller eg eller andet egnet træ. De ... Se artiklen | |
| svøbe | |
| (-n, -r): Pisk. Her om et tov med tilspidset ende, der fås ved under drejning ... Se artiklen | |
| svøber | |
| (-en, -e): Smækkert tov, der sidder i den frie ende af en stopper, hvor ... Se artiklen | |
| svøbespant | |
| (-et, -er): Lettere spant, der benyttes i forskellige fartøjstyper bygget af ... Se artiklen | |
| svøbetømmer | |
| (-et, -): Faconbøjet let spant, som særligt i letbyggede fartøjer anbringes ... Se artiklen | |
| svømmekugle | |
| (-n, -r): Enhed i bestemte fabrikater gyrokompasser. I kuglen, der har en ... Se artiklen | |
| svømmer | |
| (-en, -e): Dss. flyder. "Svømmer med stage ved redningskrans."flo ... Se artiklen | |
| svømmevest | |
| (-en, -e): En redningsvest af mindre dimensioner og med mindre opdrift end en ... Se artiklen | |
| SWATH | |
| Engelsk forkortelse for Small Waterplane Area Twin Hull. " ... Se artiklen | |
| sweep | |
| (-et, -): 1. En radiel bevægelse af radarens signalstreg, der ... Se artiklen | |
| SWL | |
| Engelsk forkortelse for Safe Working Load. Denne betegnels ... Se artiklen | |
| sy | |
| (vb): Surre med garn, line eller tov. Føre samme line eller tov flere gange ... Se artiklen | |
| syd | |
| (ubøjl. sb): Retningen mod sydpolen. south.[HAR, ... Se artiklen | |
| Sydatlantiske Strøm | |
| Den Sydatlantiske Strøm løber mod øst, som udløber fra den sydgående ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| sydende | |
| (-n, -r): Særlig om magneters sydende (og nordende).south end ... Se artiklen | |
| sydflaske | |
| (-n, -r): Enhed i et gyrokompas' styresystem. [NAV2 p.83] Kilder |
|
| sydgående | |
| (adj): I udtryk som: Sydgående strøm.southbound // south-setting ... Se artiklen | |
| Sydhavet | |
| Dss. Stillehavet sydlige del. "… som var forbudt i Sydhavet." S ... Se artiklen | |
| sydhen | |
| Gammeldags udtryk i fx: Skibet var kommet sydhen = skibet var kommet længere ... Se artiklen | |
| Sydkorset | |
| Stjernebilledet Crux Australis på den sydlige himmel. Southern Cr ... Se artiklen | |
| sydkvadrant | |
| (-en, -er): Farvandsafmærkning efter kardinalsystemet har bøjerne mærket ... Se artiklen | |
| sydlig | |
| (adj): Retninger, der er mere end 90³ fra nord; alle retninger syd for ... Se artiklen | |
| sydlys | |
| (-et, -): Dss. nordlys, men på den sydlige halvkugle. southern li ... Se artiklen | |
| sydoster | |
| (-en, -e): "... stikke til søs for en Sydoster..." when running ... Se artiklen | |
| sydpol | |
| (-en, -): Den geografiske på 90 grader syd bredde. I forbindelse med ... Se artiklen | |
| sydvest | |
| (-en, -er): 1. Hovedbeklædning af vandtæt stof med bred skyg ... Se artiklen | |
| syg | |
| (adj): Specielt om søsyge. [Saint] Kilder |
|
| sygarn | |
| (-et, -): Tynd hampeline, der benyttes til at sy sejldug med. Kaldes mere ... Se artiklen | |
| sygdomsbehandler | |
| (-eren, -ere): "Sygdomsbehandler kursus til medicinkiste C." medic ... Se artiklen | |
| sygeafmønstring | |
| (-en, -er): En syg sømand har krav på behandling, og såfremt sygdommen ... Se artiklen | |
| sygehyre | |
| (-n, -r): Hyre under sygdom, hvor sømanden er afmønstret. wages ... Se artiklen | |
| sygekost | |
| (-en, -): Den diæt, som blev tildelt det sygemeldte mandskab. sic ... Se artiklen | |
| sygelukaf | |
| (-et, -er): Aflukke beregnet til isolation af de syge.sick-bay - a na ... Se artiklen | |
| sygeseng | |
| (-en, -e): Fast køje til forskel fra en hængekøje. Den faste køje kunne ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| syhandske | |
| (-n, -r): Læderstrimmel med indbygget fingerbøl i håndfladens midte og øje ... Se artiklen | |
| syledis | |
| (eng.): Radionavigationssystem. Et højpræcisions radiopositioneringssystem ... Se artiklen | |
| symbolkort | |
| (-et, -): Kort, der viser de i et søkort anvendte symboler og deres betydning. ... Se artiklen | |
| symmetristilling | |
| (-en, -er): Første / anden symmetristilling er begreber inden for magnetisme ... Se artiklen | |
| sympiesometer | |
| (-et, -e): Instrumentet består af et termometer, der anvendes til at korrigere ... Se artiklen | |
| syn | |
| (-et, -): Kontrol udført på et skib eller dele af et skib af ... Se artiklen | |
| syndflod | |
| (-en, -er): Stærk nedbør kaldes ofte for syndflod. Uprøcist slangagtigt ... Se artiklen | |
| syne | |
| (vb): I udtryk som fx: komme til syne. [EST] Kilder |
|
| synge | |
| (vb): Som i udtrykket: synge op. swing // tend // stem // range // ... Se artiklen | |
| syning | |
| (-en, -er): 1. Syning i sejldug foretages til søs med værktà ... Se artiklen | |
| synke | |
| (vb): 1. Forlise, gå til bunds. sink ... Se artiklen | |
| synkebedding | |
| (-en, -er): Skrå bedding med den ene ende gående ned i vandet. s ... Se artiklen | |
| synkefærdig | |
| (adj): Flydende genstand, der er så lidt sødygtigt og utæt, at det er ved at ... Se artiklen | |
| synkemaskine | |
| (-n, -r): "Synkemaskinen, som den kaldtes, er konstrueret af Henrik Gerner og ... Se artiklen | |
| synlig | |
| (adj): I udtryk som fx: blive synlig om fyrvinkler og fyrlysstråler. ... Se artiklen | |
| synlighedssektor | |
| (-en, -er): I søvejsreglerne om den gradbue, som en lanterne skal kunne ses i. ... Se artiklen | |
| synodisk omløb | |
| Tiden mellem nymåne indtræffer og næste nymåne indtræffer. Synodisk omløb ... Se artiklen | |
| synoptisk | |
| (adj): Udtryk brugt inden for meteorologien: "Skibene skal foretage observat ... Se artiklen | |
| synsgrænse | |
| (-n, -r): Et fyrs synlighed kan til brug i navigationen nedtegnes som en cirkel ... Se artiklen | |
| synslinje | |
| (-n, -r): Storcirkellinjer som det menneskelige syn udbredes efter. ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| synsmand | |
| (-manden, -mænd): Faguddannet person inden for skibsteknik, maskinlære, ... Se artiklen | |
| synsvidde | |
| (-n, -r): Den geografiske synsvidde er den største afstand fra hvilken et fyr ... Se artiklen | |
| syring | |
| (-en, -e): Et slags fingerbøl til sejlmagerarbejde.sail-maker's p ... Se artiklen | |
| system | |
| (-et, -er): I udtryk som fx: system A (IALA). Farvandsafmærkningssystem, ... Se artiklen | |
| sytov | |
| (-et, -e): Smækkert tov, der bruges til at forbinde to sværere tove med ... Se artiklen | |
| syvtal | |
| (-let, -): Metalbøjle eller krog formet som et syvtal og holdt med hånden i ... Se artiklen | |
| sækkebåndsknob | |
| (-et, -): Tyrkisk sækkebåndsknob. [KUSK p.22] Kilder |
|
| sækkegods | |
| (-et, -): Dobbeltvævet sækkegods betyder her stofmaterialet, som sække er ... Se artiklen | |
| sækkelærred | |
| (-et, -er): Groft vævet sækkelærred til fremstilling af sække. ... Se artiklen | |
| sænke | |
| (vb): I udtryk som: sænke til bunden.to the bottom ... Se artiklen | |
| sænkesværd | |
| (-et, -):leeboard, hvis det er sidesværd, og ... Se artiklen | |
| sænkning | |
| (-en, -er): Frembringe en åbning under vandoverfladen i et skib, så vand ... Se artiklen | |
| særk | |
| (-en, -e): Særk på sejl er et dække, der lægges på, når sejlet er ... Se artiklen | |
| sæsonmeddelelse | |
| (-n, -r): Navigationsefterretning, der bringes i Efterretninger for Søfarende, ... Se artiklen | |
| sætbord | |
| (-et, -): 1. En bred og tynd planke, der sættes langs siderne ... Se artiklen | |
| sætgang | |
| (-en, -e): Planke indvendig på lønningsstøtten ret oven på vaterbordets ... Se artiklen | |
| sæthage | |
| (-n, -r): Brækstang eller løftestang, hvis nederste ende har form som en ... Se artiklen | |
| sæthammer | |
| (-hammeren, -hamre): En rund træhammer med et kort skaft, hvormed sætjernet ... Se artiklen | |
| sætjern | |
| (-et, -): Sætjernene ved mastemagerpladsen. billiard. ... Se artiklen | |
| sætkølle | |
| (-n, -r): Trækølle, der er mindre end et kongeslag og bruges til ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| sætning | |
| (-en, -er): Strømmens sætning vil sige størmmens retning.settin ... Se artiklen | |
| sætport | |
| (-en, -e): Løse firkantede lemme, der passer i kanonportene på øverste ... Se artiklen | |
| sætskovl | |
| (-en, -e): squillagee // squeegee.[H&S 70 p.72, HAR, ODS] ... Se artiklen | |
| sætspån | |
| (-en, -er): "En let Træstang, bred og tynd i den Ende, hvormed Fugtigheden ... Se artiklen | |
| sætte | |
| (vb): I forskellige udtryk som: sætte af i en båd. Sæt af! ... Se artiklen | |
| sætte et anker i bund | |
| Dss. ankre. [SØV p.13] Kilder |
|
| sætte et anker under fart | |
| sætteri | |
| (-et, -er): Ankerplads, hvor ankeret sættes.anchorage ... Se artiklen | |
| sætteskipper | |
| (-en, -e): Eksamen og sønæringsbrev som sætteskipper giver ret til at føre ... Se artiklen | |
| sættetov | |
| (-et, -e): Tov, der på den yderste bøje for et udsat fiskegarn viser garnets ... Se artiklen | |
| sø | |
| (-en, -er): 1. Bølge. sea // surge // wave ... Se artiklen | |
| Sø- og Handelsretten | |
| Sø- og Handelsretten blev oprettet 1862-01-01 ifølge lov af februar 1861. I ... Se artiklen | |
| Sø-Restaurationens Forbund i Danmark | |
| Det officielle navn for Dansk Sø-R ... Se artiklen | |
| søakademi | |
| (-et, -er): marine academy.[Röding] "En ny ti ... Se artiklen | |
| søalmanak | |
| (-ken, -ker): Almanak, der er indrettet til brug ved navigationen med ... Se artiklen | |
| søanker | |
| Det af to ankre, der ligger fjernest fra land. sea anchor // ancho ... Se artiklen | |
| søartikel | |
| (-artiklen, -artikler): Søkrigsartikler. Reglement for opførsel, udførelse ... Se artiklen | |
| søartilleri | |
| (-et, -er): Bevæbningen med især tungere skyts på orlogsskibe. I ældre tid ... Se artiklen | |
| søassurance | |
| (-n, -r): Søforsikring. Forsikring af skib, ladning og mandskab. Normalt ... Se artiklen | |
| søatlas | |
| (-set, -ser): Bog, der indeholder et antal søkort.sea-atlas ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| søbagge | |
| (-n, -r): Dss. muddermaskine. [DHI2 p.42] Kilder |
|
| søbarometer | |
| (-metret, -metre): Barometer, der er indrettet til at modstå påvirkninger fra ... Se artiklen | |
| søbeklædning | |
| (-en, -er): Beklædning, der er velegnet til klimaet til søs, dvs. vandtæt og ... Se artiklen | |
| søben | |
| (-): Slangpræget udtryk for en søvant person, der ikke bliver søsyg af ... Se artiklen | |
| søbog | |
| (-en, -bøger): Søbøger er de officielt forlangte journaler om bord: ... Se artiklen | |
| søbrise | |
| (-n, -r): Kaldes også for solgangseffekt eller solgangsvind. Let vind, der ... Se artiklen | |
| søbåren | |
| (adj): "Kom med den største søbårne last …".transported by se ... Se artiklen | |
| sødag | |
| (-en, -e): " Sødage opgøres som det faktiske antal dage pågældende har ... Se artiklen | |
| sødrift | |
| (-en, -er): Drivende vrag eller vraggods. wreck or whatever is fou ... Se artiklen | |
| sødygtig, sødygtighed | |
| (Adj. + sb.): Sødygtig siges om et skib, når det tilstand og udrustning og ... Se artiklen | |
| sødygtig, sødygtighed | |
| (adj) + (-en, -er): Skibets evne til at modstå de kræfter, der påvirker det ... Se artiklen | |
| sødygtighedsattest | |
| (-en, -er): Attest udstedt efter et sødygtighedssyn. certificate ... Se artiklen | |
| sødygtighedserklæring | |
| (-en, -er): "Skibet, der er tilbageholdt af Søfartsstyrelsen, afventer en ... Se artiklen | |
| sødæmpning | |
| (-en, -er): Om sea clutter på en radar: Den funktion, der kan indstilles til ... Se artiklen | |
| søegenskab | |
| (-en, -er): Et skibs evne til at modstå havets påvirkninger fra bølger og ... Se artiklen | |
| søetat | |
| (-en, -er): Erhverv eller branche af søfolk omfattende alle officerer og alle ... Se artiklen | |
| søfarende | |
| (adj): Person, hvis erhverv udøves på et skib. Danmarks handelsflåde havd ... Se artiklen | |
| Søfarendes Øer, De | |
| Dss. Samoa. Anv. på gamle kort 1900-1910.Some islands in the Paci ... Se artiklen | |
| søfart | |
| (-en, -er): Oversættelse beror på kontekst. Udtrykket er meget bredt og ... Se artiklen | |
| Søfartens Arbejdsmiljøråd | |
| Selvejende institution oprettet i 1993. Dets beføjelser blev kundgjort i BEK ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| Søfartens Bibliotek | |
| Selvejende institution, der betjener danske søfarende med biblioteksservice i ... Se artiklen | |
| Søfartens Fremme, Foreningen til | |
| Se Foreningen ... Se artiklen | |
| Søfartens Fællesråd | |
| "Søfartens Fællesråd, tidligere Forhyringsrådet, er oprettet i medfør af ... Se artiklen | |
| Søfartens hygiejnekomité | |
| Komite til aktiv initiativtager og rådgiver i søfartshygiejniske forhold. ... Se artiklen | |
| søfartsafgift | |
| (-en, -er): Upræcist udtryk, der kan dække forskellige afgifter pålagt skibe ... Se artiklen | |
| søfartsavis | |
| (-en, -er): Avis, der udsendes til søfarnde om søfartemner. Søfartsaviser ... Se artiklen | |
| søfartsbetegnelse | |
| (-n, -r): En kuriøs betegnelse for det bogstav, som klassifikationsselskabet ... Se artiklen | |
| søfartsbog | |
| (-bogen, -bøger): I dag den søfarendes identifikationsdokument med hensyn til ... Se artiklen | |
| Søfartshistorisk Forening | |
| Forening for søfartshistorisk interesserede personer stiftet i 1951. Udsendte ... Se artiklen | |
| Søfartsklubben | |
| "Søfartsklubben i København er en selvejende institution, stiftet den 10. ... Se artiklen | |
| søfartskommission | |
| (-en, -er): "Den 25. januar 1947 nedsattes Søfartskommissionen af 1947, der ... Se artiklen | |
| søfartslovgivning | |
| (-en, -er): Love og bekendtgørelser, cirkulærer og andre myndighedsudstedte ... Se artiklen | |
| søfartslæge | |
| (-n, -r): Læge, der er specielt uddannet og udpeget til at tage sig af syge ... Se artiklen | |
| søfartsmuseum | |
| (-et, -er): Museums, hvis samlinger har fokus på søfartserhvervet. ... Se artiklen | |
| søfartsnation | |
| (-en, -er): Nationalnavnet for visse lande, hvor søfart spiller en væsentlig ... Se artiklen | |
| søfartsorganisation | |
| (-en, -er): Foreninger og lignende sammenslutninger som rederiforeninger og ... Se artiklen | |
| søfartspresse | |
| (-n, -r): Presse, skrevne eller talte, der som brugere har søfartserhvervets ... Se artiklen | |
| søfartspublikation | |
| (-en, -er): Udgivelse med maritimt indhold. shipping publication / ... Se artiklen | |
| Søfartsrådet | |
| "Søfartsrådet blev oprettet den 1. januar 1927 på initiativ af Dansk ... Se artiklen | |
| Søfartssamlingerne ved Svendborgsund | |
| Søfartssamlingerne ved Svendborgsund i Troense blev oprettet af Frode Stanley ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| søfartsskole | |
| (-n, -r): Navnet var først og fremmest knyttet til J. Lauritzens Søfartsskole ... Se artiklen | |
| Søfartsstyrelsen | |
| Styrelse under Erhvervsministeriet. Søfartsstyrelsen blev oprettet i 1988 ved ... Se artiklen | |
| søfartsuddannelse | |
| (-n, -r): Praktisk uddannelse til en maritim karriere inkluderer et ... Se artiklen | |
| søfast | |
| (adj): Dss. sødygtig. [Röding] Kilder |
|
| søfiskal | |
| (-en, -er): Embedsmand, der under krig udsendtes med flåden med den opgave ... Se artiklen | |
| søfløjte | |
| (-n, -r): Dss. bådsmandspibe. boatswain's whistle // call boatswa ... Se artiklen | |
| søfolk | |
| (plur., -ene): Dss. søfarende, personer med en søfartsuddannelse ansat om ... Se artiklen | |
| Søfolkenes Mindehotel | |
| Søfolkenes Mindehotel i Peder Skramsgade blev skabt efter et initiativ taget ... Se artiklen | |
| søforbindelse | |
| (-n, -r): Forbindelse mellem et skibs rørsystem via en ventil i ... Se artiklen | |
| søforhør | |
| (-et, -): Forhør afholdt under en retslig søforklaring, hvor de indkaldte ... Se artiklen | |
| søforklaring | |
| (-en, -er): Retlig undersøgelse af de juridiske konsekvenser af en hændelse ... Se artiklen | |
| søformue | |
| (-n, -r): Skibsrederens søformue består af skibet, dets udrustning, ... Se artiklen | |
| søforsikring | |
| (-en, -er): Forsikring af skib, udstyr, ladning og fragt i forbindelse med ... Se artiklen | |
| søforsikringskonvention | |
| (-en, -er): Aftale om regler og sædvaner, der følges inden for søforsikring. ... Se artiklen | |
| søfragtseddel | |
| (-seddelen, -sedler): Fragtbrev for forsendelse til søs af et vareparti. Sà ... Se artiklen | |
| Søfyrbødernes Forbund i Danmark | |
| "Efter tre forsøg på at danne en faglig sammenslutning af søfyrbødere siden ... Se artiklen | |
| søgang | |
| (-en, -e): Bevægelsen af havets overflade på grund af vindens påvirkning. ... Se artiklen | |
| søgat | |
| (-tet, -ter): Flodmunding [Röding] Kilder |
|
| Søgave | |
| Privat virksomhed stiftet af Bodil og Werner Bech i 1955. Firmaet tilbød, at ... Se artiklen | |
| søge | |
| (vb): I udtryk som: søge havn. touch at a port // call ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| søgelænder | |
| (-et, -e): Rækværk langs bådens side, ordet nærmest kun benyttet i ... Se artiklen | |
| søglitter | |
| (-en, -): Ekkoer, som skyldes radarsignaler, der rammer bølger og returneres ... Se artiklen | |
| søgræs | |
| (-set, -): Havplanter af klassen algae. Også generisk term for alle alger og ... Se artiklen | |
| søgående | |
| (adj.): "Søgående skib: et skib, der anvendes i fart uden for havne, åer, ... Se artiklen | |
| søhodometer | |
| (-et, -e): Hastighedsmåler for skibe - en log. [TAN2 p.51] Kilder |
|
| søhovedrulle | |
| (-n, -r): Hovedfortegnelse over orlogsflådes mandskab. main naval ... Se artiklen | |
| søhvirvel | |
| (-hvirvlen, -hvirvler): Strømhvirvel. [HAR] Kilder |
|
| søindrulleringschef | |
| (-en, -er): Embedsmand med ansvar for søindrulleringen. head of s ... Se artiklen | |
| søinventarium | |
| (-et, -er): Lister over udstyr i et orlogsskib.inventory of a wars ... Se artiklen | |
| søjle | |
| (-n, -r): "På underræerne var søjlerne til læsejlspirerne afmonteret." ... Se artiklen | |
| søkabel | |
| (-et, -er): Undersøisk kabel. [DS85 p.712] Kilder |
|
| søkadet | |
| (-ten, -ter): Elev under uddannelse til søofficer i orlogsflåden eller til ... Se artiklen | |
| søkant | |
| (-en, -er): Dss. kiming. [Styr p.91] Kilder |
|
| søkaptajn | |
| (-en, -er): Orlogsflåderang fra ældre tid, nu orlogskaptajn. cap ... Se artiklen | |
| søkarudse, søkarusse | |
| (-n, -r): Fiskeart. Lat. navn Carassius carassius crucian ... Se artiklen | |
| søkasse | |
| (-n, -r): "Problemer med skibets gear fik i første omgang skibet til at søge ... Se artiklen | |
| søkending | |
| (-en, -er): Ældre udtryk for at kende sin plads ved hjælp af lodskud. ... Se artiklen | |
| søkiste | |
| (-n, -r): 1. Dss. skibskiste. sea chest // sailor's chest ... Se artiklen | |
| søkjortel | |
| (-en, -er): Overtøj. Lang frakke med skøder anvendt af søfolk. »[Om ... Se artiklen | |
| søklar | |
| (adj): I udtryk som: gøre søklar.make ready for sea ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| søklaring | |
| (-en, -er): Dss. søklargøre. [ABC, SKR p.107] Kilder |
|
| søklæder | |
| (pl): Se ovenstående under søbeklædning. ... Se artiklen | |
| søknast | |
| (-en, -er): Dss. havbyld og saltvandsbyld. "Havbylder optræder som bekendt ... Se artiklen | |
| søkok | |
| (-ken, -ke): Søkokken eller skibskokken havde i en årrække en særlig ... Se artiklen | |
| søkommissariat | |
| (-et, -er): " Et Collegium, forenet med Admiralitets-Collegiet, hvorunder ... Se artiklen | |
| søkompas | |
| Se kompasartiklen. [Röding] Kilder |
|
| søkort | |
| (-et, -): Kort, der er fremstillet til brug for navigation af skibe. Søkort ... Se artiklen | |
| Søkortarkivet | |
| Søkortarkivet, SKA, blev grundlagt 25/10 1784 med direktør Poul Løvenørn ... Se artiklen | |
| søkortbog | |
| (-bogen, -bøger): a book or collection of charts, bearings, distances ... Se artiklen | |
| søkortkatalog | |
| (-et, -er): Trykt oversigt over en udgivers søkort. En oversigt over de ... Se artiklen | |
| søkortplotter | |
| (-en, -e): Instrument, der fremkom i rasterkortenes barndom omkring 1990-1995. ... Se artiklen | |
| søkortrettelse | |
| (-n, -r): De hydrografiske institutter udsteder officielle rettelser til ... Se artiklen | |
| søkrigsartikel | |
| (gerne i pl.): Reglement eller forordning udstedt af en bestemmende myndighed ... Se artiklen | |
| søkrigskommissær | |
| (-en, -er): "En Titel, der almindeligst gives til Søetatens Mynsterskrivere, ... Se artiklen | |
| søkvadrat | |
| (-en, -er): Ældre former: Søe-Quadraten, Søe-Quadranten. Tegning af et ... Se artiklen | |
| søkvæsthus | |
| (-et, -e): " En Bygning paa Christianshavn, hvis Bestemmelse er at tjene til ... Se artiklen | |
| søkyndig | |
| (adj): Person, der er kompetent til at bedømme maritime forhold og derfor kan ... Se artiklen | |
| søkyst | |
| (-en, -er): Dss. kyst. [HAR] Kilder |
|
| søkøbstad | |
| (-staden, -stæder): Dss. havneby med købstadsrettigheder.seaport ... Se artiklen | |
| sølimitdistrikt | |
| (-et, -er): "Danmark er, for Udskrivningens Skyld til Krigstjenesten, deelt i ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| søliv | |
| (-et, -): Livet om bord på et skib. [ABC] Kilder |
|
| sølov | |
| (-en, -e): I de fleste lande den overordnende regulerende lov for skibsfart, ... Se artiklen | |
| søluftfartøj | |
| (-et, -er): Flyvemaskine,d er kan lette fra og lande på vandet.se ... Se artiklen | |
| sølvflåden | |
| Den spanske årlige flåde, der bragte sølv og andre ædelmetaller fra Amerika ... Se artiklen | |
| søløjtnant | |
| (-en, -er): Laveste officersgrad af linjen i en orlogsmarine.lieut ... Se artiklen | |
| søm | |
| (-met, -): 1. Søm på kanten af et sejl. edging ... Se artiklen | |
| sømagasin | |
| (-et, -er): Udrustningsplads for krigsskibe, hvor en eller flere slags udstyr ... Se artiklen | |
| sømagt | |
| (-en, -er): Et lands bevæbning med søkrigskræfter. naval force ... Se artiklen | |
| sømand | |
| (-manden, -mænd) Søemand: Person med en søfartsuddannelse ansat om bord på ... Se artiklen | |
| Sømandens våde grav | |
| Den sømand, der døde om bord uden mulighed for en jordfæstelse på grund af ... Se artiklen | |
| sømandsbøn | |
| Sømandens Bøn blev hørt fremført på en af de sidste storebæltsfærger, ... Se artiklen | |
| Sømandsforeningen af 1856 | |
| Sømandsforeningen af 1856 stiftedes nævnte år af matros Peter Funk som en ... Se artiklen | |
| sømandshjem | |
| (-met, -): Herberg for søfolk, virker og drives i dag som hoteller, men ofte ... Se artiklen | |
| sømandsidræt | |
| (-ten, -ter): Idræt udøvet på amatørbasis af aktive søfolk fra alle ... Se artiklen | |
| sømandskab | |
| (-et, -) sjældent som sømandsskab: Faglig, kompetent og ansvarlig optræden i ... Se artiklen | |
| sømandsknob | |
| (-et, -): [KUSK p.13] Kilder |
|
| Sømandskoneforeningen af 1976 | |
| Foreningen var ved dens 25-års jubilæum i 2001 blevet landsdækkende med 12 ... Se artiklen | |
| sømandslov | |
| (-en, -e): Lov, der regulerer forholdene for søfolk på danske skibe, ... Se artiklen | |
| sømandsmission | |
| (-en, -er): Forening af kristne, der udfører missionsarbejde blandt søfolk i ... Se artiklen | |
| sømandsmæssig | |
| (adj): Om arbejde eller opførsel eller på anden vis om sølivet, når det ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| sømandspræst | |
| (-en, -er): Oftest præst ansat ved en sømandskirke. Mere bredt om en præst, ... Se artiklen | |
| sømandsskole | |
| (-n, -r): I dag også kaldet søfartsskole, der fungerer som grundskole for ... Se artiklen | |
| sømandsstiftelse | |
| (-n, -r): Sociale foreninger eller samfund, der yder økonomisk støtte i form ... Se artiklen | |
| sømandsvis | |
| (adj): Som skik og brug foreskriver ting og handlinger benyttet til søs. ... Se artiklen | |
| sømandsære | |
| (-n, -r): Begreb, der inkluderer godt sømandsskab og bistand til andre ... Se artiklen | |
| sømateriale | |
| (-t, -r): Materialer opgravet fra havbunden, særligt om sand, grus og sten. ... Se artiklen | |
| sømetal | |
| (-let, -ler): Messinglegering, der er tilsat 1-2 % tin og derved er blevet ... Se artiklen | |
| sømil | |
| (-en, -): Længdeenhed på 1852 meter fastsat på en international konference i ... Se artiklen | |
| sømine | |
| (-n, -r): Beholder med eksplosivt fyld og tændsats, der kan aktiveres manuelt, ... Se artiklen | |
| Sømændenes Forbund | |
| De første forsøg på at få oprettet en fagforening blev ikke blivende. I ... Se artiklen | |
| sømærke | |
| (-t, -r): Farvandsafmærkning med faste eller flydende mærker. De faste ... Se artiklen | |
| søndag | |
| (-en, -e): Ugens 7. dag siden 1/1 1973; tidl. ugens 1. dag. Planettegnet er ... Se artiklen | |
| søndagsbogstav | |
| (-et, -er): Søndagsbogstavet benyttes ved påskeberegningen. Årets første 7 ... Se artiklen | |
| søndenvind | |
| (-en, -e) sydenvind (gl.): Vind, der kommer fra syd.southerly wind ... Se artiklen | |
| Sønderborgs skibsbyggeri | |
| En oversigt over byens skibsbyggerier og skibsværfter findes i ... Se artiklen | |
| sønderslagning | |
| (en, -er): "Forulykkede ved Skibenes Sønderslagning - 85. Forulykkede ved e ... Se artiklen | |
| sønæring | |
| (-en, -er): Erhverv, hvor aktiviteterne inkluderer rederidrift, shipping og de ... Se artiklen | |
| sønæringsbevis | |
| (-et, -er): Myndighedsautorisation til at indtage visse stillinger på et skib ... Se artiklen | |
| sønæringslov | |
| (-en, -e): Lov, der regulerer aktiviteterne i shippingerhvervene. ... Se artiklen | |
| søofficer | |
| (-en, -er): Officer i en orlogsmarine.navy officer // naval office ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| Søofficersskolen | |
| Uddanner søofficerer til den danske marine og er beliggende i København. ... Se artiklen | |
| søområde | |
| (-t, -r): 1. Dss. søterritorium.territorial waters ... Se artiklen | |
| søopmåling | |
| (-en, -er): Undersøgelse af havdybder og andre forhold og farer til søs for ... Se artiklen | |
| søorm | |
| (-en, -e): Orm, der beskadiger skibet.Cappanus.[HA ... Se artiklen | |
| søpant | |
| (-et, -er): Søpanteret er en mulighed for rederen til at tage pant i godset ... Se artiklen | |
| søpanteret | |
| (-ten, -ter): Se ovenstående under søpant. maritime lien. ... Se artiklen | |
| søpas | |
| (-set, -): "Et Document, der beviser Skibets Identitet. Tyrkisk Søpas ... Se artiklen | |
| søpatent | |
| (-et, -er): [RingAndersen p.119] Kilder |
|
| søpoliti | |
| (-et, -): "... og det var derfor uundværligt for Gouvernementet at have til ... Se artiklen | |
| søprotest | |
| (-en, -er): Edsvoren erklæring afgivet af kaptajnen og eventuelt mandskabet ... Se artiklen | |
| søprøve | |
| (-n, -r): Dss. prøvetur. [SØF51/2003 p.17, MEDB-III-42] Kilder |
|
| søredningstjenesten | |
| "Søredningstjenesten var i 2003 involveret i sammenlagt 896 eftersøgnings-, ... Se artiklen | |
| sørefleks | |
| (-en, -er): Refleks fra bølger vist på et radarbillede.sea retur ... Se artiklen | |
| sørestauratør | |
| (-en, -er): Hovmester, der har kosten om bord i entreprise fra rederiet. ... Se artiklen | |
| søret | |
| (-ten, -ter): 1. Retten. Domstol i København, der dømmer som ... Se artiklen | |
| sørig | |
| (-gen, -ge): Olieboringsrig, der kan operere til søs. " Riggen er en af Mærsk ... Se artiklen | |
| sørulle | |
| (-n, -r): Betegnelse omkring 1900 for den liste over Søværnets ... Se artiklen | |
| sørulleringslov | |
| (-en, -e): Ældre lov for indkaldelse af soldater til orlogsflåden. ... Se artiklen | |
| sørøg | |
| (-en, -): Havtåge opstået ved fordampning fra havet op i en koldere luft. ... Se artiklen | |
| sørøver | |
| (-en, -e): Fribytter, korsar. Søfarende, der ernærer sig af overlagt røveri ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| sørøveri | |
| (-et, -): Angreb, erobring og plyndring af handelsskibe af kriminelle grupper. ... Se artiklen | |
| søs | |
| "Gaae til Søes, siges om et Skib der forlader sin Havn eller Anker Plads og ... Se artiklen | |
| søside | |
| (-n, -r): [HAR] Kilder |
|
| søsikkerhed | |
| (-en, -er): Søsikkerhed er et meget bredt dækkende udtryk, der dækker ... Se artiklen | |
| søsikkerhedskonference | |
| (-n, -r): Den første internationale konfrence for sikring af menneskeliv til ... Se artiklen | |
| søskade | |
| (-n, -r): Skade på skib eller ladning forårsaget af vejrliget, kollision ... Se artiklen | |
| søskib | |
| (-et, -e): Perfekt sødygtigt skib, der går let gennem søen og klarer svær ... Se artiklen | |
| søskik | |
| (-ken, -ke): Søskik og søbrug, søreglement. uses and customs of ... Se artiklen | |
| søskum | |
| (-met, -): Skumforekomsten på toppen af bølger, når vindstyrken når op på ... Se artiklen | |
| søskælv | |
| (-et, -): Dss. jordskælv, men observeret i søen. "HVIDBJØRNEN ... gik ta ... Se artiklen | |
| søslag | |
| (-et, -): Kamphandling mellem krigsskibe. sea-fight // action // e ... Se artiklen | |
| søsoldat | |
| (-en, -er): Der skelnes i orlogsvæsen mellem en marinesoldat, der er en til ... Se artiklen | |
| søspejl | |
| (-et, -): Søatlas over et enkelt farvand, hvor de betydeligste havne er ... Se artiklen | |
| Søsportens Sikkerhedsråd | |
| Råd, der skal arbejde for sikkerheden i forbindelse med fritidsfartøjer og ... Se artiklen | |
| søsprøjt | |
| (-et, -): Sprøjt fra sø og bølger. [SKT81 p.283] Kilder |
|
| søstad | |
| (-staden, -stæder): By med havn. sea-port // sea-town ... Se artiklen | |
| søstat | |
| (-en, -er): Stat, hvis grænse helt elelr delvis udgøres af et farvand. ... Se artiklen | |
| søsterblok | |
| (-ken, -ke): Toskivet, aflang blok, hvor skiverne står vinkelret på hinanden ... Se artiklen | |
| søsterkølsvin | |
| (-et, -): Dss. sidekølsvin. [TUS p.34] Kilder |
|
| søsterskib | |
| (-et, -e): " De tre søsterskibe er alle på godt 4.100 t.dw. med standpladser ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| søstridskræfter | |
| (-.): "... første gang siden WW2, at tyske søstridskræfter opererer uden for ... Se artiklen | |
| søstykke | |
| (-t, -r): Maleri med motiv af skibe eller andre marinemotiver. sea ... Se artiklen | |
| søstyrke | |
| (-n, -r): Et antal krigsskibe, der udgør en samarbejdende gruppe. ... Se artiklen | |
| søstyrtning | |
| (-en, -er): Kraftig sø, der bryder ind over skibet. a heavy sea b ... Se artiklen | |
| søstænk | |
| (-et, -): Søvand, der som stænk og dråber af vinden løsnes fra bølgerne og ... Se artiklen | |
| søstærk | |
| (adj.): Om person, der klarer søen med søgang og vippende bevægelser godt ... Se artiklen | |
| søstøvle | |
| (-n, -r): Vandtætte støvler, der gerne har højere ben end almindelige ... Se artiklen | |
| søsyge | |
| (-n, -r): Ondt af søen, som især uvante med søen fornemmer ved kvalme og ... Se artiklen | |
| søsæk | |
| (-ken, -ke): Ældre udtryk for en køjesæk. [H&S80 p.42] Kilder |
|
| søsætning | |
| (-en, -er): Se artiklen om afløb for detaljer. Kilder | |
| søsætte | |
| (vb): Lade et skib løbe i vandet. [KAP p.115, EST] Kilder |
|
| søtaktik | |
| (-ken, -ker): Videnskaben om at kunne dirigere en flåde til søs og gennem ... Se artiklen | |
| søterritorium | |
| (-toriumet, -torrier): Se også territorialfarvand. territorial wa ... Se artiklen | |
| søtogt | |
| (-et, -er): Ekspedition, sørejse. a naval expedition. ... Se artiklen | |
| søtransport | |
| (-en, -er): Transport af varer eller personer til søs. sea transp ... Se artiklen | |
| søtransportkonvention | |
| Konvention om transportforhold og ansvar ved søtransport. For øjeblikket - ... Se artiklen | |
| søtransportvæsen | |
| (-et, -er): Specielt om den til Søværnet i perioder tilknyttede ... Se artiklen | |
| søtræfning | |
| (-en, -er): Dss. søslag. [SKibeiSøen p.23] Kilder |
|
| søtøjhus | |
| (-et, -e): Bygning indrettet til udrustningsdele til en flåde, især om ... Se artiklen | |
| søtøjmester | |
| (-en, -e): Chef for marinens udrustningsafdelinger i ældre tid. d ... Se artiklen | |
| Stikord | Beskrivelse |
| søtønde | |
| (-n, -r): Frvandsafmærkning. Bøje emd form som en tønde.buoy ... Se artiklen | |
| søulykke | |
| (-n, -r): Ulykke, der er sket til søs og oftest om bord på et skib. ... Se artiklen | |
| søulykkesrapport | |
| (-en, -er): "Det konkluderer Opklaringsenhedens søulykkesrapport, der som m ... Se artiklen | |
| søur | |
| (-et, -e): Kronometer. sea watch.[Röding] ... Se artiklen | |
| søvagt | |
| (-en, -er): Døgnets inddeling i periode, så hver enkel sømand får passende ... Se artiklen | |
| søvand | |
| (-et, -): Det vand, der befinder sig i havet. Det kan både være ferskvand og ... Se artiklen | |
| søvant | |
| (adj): 1. Søstærk. Værende vant til søens forhold, skibets ... Se artiklen | |
| søvej | |
| (-en, -e): 1. sea route.[ABC, LAB p.171, SÃ ... Se artiklen | |
| søvejsregel | |
| (-reglen, -regler): Trafikregler for skibsfarten. De internationale ... Se artiklen | |
| søveksel | |
| (-en, -er): Dss. bodmeribrev. Gældsætning af skib og eller ladning for at ... Se artiklen | |
| søventil | |
| (-en, -er): Søforbindelse. Hane eller ventil i bunden af skibet forbundet til ... Se artiklen | |
| søvind | |
| (-en, -e): Dss. Søbrise - en vind, der blæser fra søen mod land. ... Se artiklen | |
| søværts | |
| (adj + adv): I forbindelse med søen: transport, ophold, begivenhed etc. ... Se artiklen | |
| søvæsen | |
| (-væsenet, -væsner): Alt hvad der vedkommer skibsfart og søhandel. ... Se artiklen | |