Ordbog

Resultat : 444 ord startende med v
Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
V
Signalflag V, firkantet hvidt flag delt fra begge hjørner med et diagonalt ... Se artiklen
vaccuumeter
(-metret, -metre): Logtype. Se Maritime Kontakt 25 p.77.
vacuumeter.  Kilder
vadested
(-et, -er): Lavvandet pasage i et vandløb.ford.[K ... Se artiklen
vadmel
(-et, -): Hattefilt eller deslignende til at lægge under forhudningen. ... Se artiklen
vage
(vb): Vage på søerne = ligge let på søerne og følge deres bevægelser uden ... Se artiklen
vager
(-en, -e): 1. Sømærke, der flyder med en bundforankring. Or ... Se artiklen
vagerbåd
(-en,-e): Inspektionsfartøj, der foretager vedligeholdelse og inspektion af ... Se artiklen
vagerdistrikt
(-et, -er) vagerdistrict gl.: "Kongerigets Farvande er inddeelte i 2 ... Se artiklen
vagerinspektør
(-en, -er): "Bestyrelsen af Sømærkerne i disse to Districter er overdraget en ... Se artiklen
vagerpenge
(kun pl.): Afgift, der betales af skibe, der anløber en havn og som bruges til ... Se artiklen
vagt
(-en, -er): Arbejdsperiode på skib. Vagten kan være treskiftet = fire timers ... Se artiklen
vagtafløsning
(-en, -er): relief of the watch.
[NAV4 p.235, ORL p.385]  Kilder
vagtalarm
(-en, -er): Alarmanlæg, der kræver, at vagthavende aktiverer en trykknap med ... Se artiklen
vagtbænk
(-en, -e): "... saa at den vagthavende Styrmand, for at have tilstrækkelig ... Se artiklen
vagtfolk
(-et, -): De personer i besætningen, der går vagterne.duty perso ... Se artiklen
vagtfri
(adj): 1. Om maskinrum, der kan fungere uden konstant manuel o ... Se artiklen
vagtglas, vagtsglas
(-set, -): Sandur, der er indrettet til udløb på 30 minutter, hvorefter det ... Se artiklen
vagtgående
(adj): Om besætningsmedlem, der arbejder i vagtskifter. watchgoin ... Se artiklen
vagthavende
(adj). Besætningsmedlem, der er ansvarlig for driften af et skib eller dele ... Se artiklen
vagthold
(-et, -): watch team // watchkeeping personnel. Vagtholdet t ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
vagtmand
(-manden, -mænd): watchman. Se også vagtsmand.  Kilder
vagtrulle, vagtsrulle
(-n, -r) vagtsrolle gl.: Vagtskiftetabel, hvor navnene og posterne for hvert ... Se artiklen
vagtsbænk
(-en, -e): Se også vagtbænk.
watch-bench.
[Saint]  Kilder
vagtsglas
(-set, -): Se også vagtglas ovenfor.
watch-glass.
[Saint]  Kilder
vagtskib
(-et, -e): Skib, der holder vagt på en position for trafik, vejr, fjender etc. ... Se artiklen
vagtskifte
(-t, -r): En vagt el. en vagts mandskab. watch. Fo ... Se artiklen
vagtskud
(-det, -): Kanonskud, der affyres på en red for at gøre opmærksom på, at nu ... Se artiklen
vagtsmand
(-manden, -mænd): Enkelt mand sat til at overvåge skibet i havn el. når ... Se artiklen
vagtsmandskab
(-et, -er): watchkeeping personnel.
[STCW p.15]  Kilder
vagtsmodtager
(-en, -e): »Radiomodtager, der kun modtager på den radiotelefoniske ... Se artiklen
vagtsordning
(-en, -er): watch arrangement.
[STCW p.4]  Kilder
vagtspenge
(-, -): Særlig aflønning eller ulempetillæg for mandskab, der udfører ... Se artiklen
vagtstavle
(-en, -er) vagttavle: Tavle, der er opsat på broen til notering af kurser, ... Se artiklen
vagttårn
(-et, -e): watch tower.
[KortA]  Kilder
vagtur
(-et, -e): 1. Kontrolur for vagtsmand. 2. Ur der benyttes ... Se artiklen
vaje
(vb) veie: Om flag etc., der er sat og bølger i vinden, så deres fulde ... Se artiklen
vajert
(-en, -er):Redskab til kontrol af spænding i rig. En stållineal med to ... Se artiklen
val, vald
val (-en, -er): Dss. kyst. Forekommer i ordet lægerval.coast ... Se artiklen
vale
(vb): Gl. for ikke at have styrefart og derfor slingrer på kursen. ... Se artiklen
vand
(-et, -): 1. Havvand. Det kan være fersk eller salt. Vægtfy ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
vandanker
(-ankeret, -ankre): Vandanker til båd, dss. vandbeholder.breaker ... Se artiklen
vandbakke
(-n, -r): Pissebakke. "Et med planker afskåret og tæt kalfatret område agten ... Se artiklen
vandballast
(-en, -er): Vand, der indtages af et tomt skib i dets bundtanke ofr at bibringe ... Se artiklen
vandballastpose
(-n, -r): Til anvendelse under flåder.water ballast bag ... Se artiklen
vandballasttank
(-en, -e): "Foruden de ovenfor nævnte Vandballasttanke i den dobbelte Bund ... Se artiklen
vandblæsning
(-en, -er): Om hydrojetsystemer som fremdrivningsmidler i lette, hurtiggående ... Se artiklen
vandbygningsvæsen
(-et, -er): Offentlig myndighede, der foretage udvikling og arbejder i ... Se artiklen
vandbåd
(-en, -e): Fartøj udstyret med vandtanke. Båd, der leverer vand til skibe. ... Se artiklen
vandbåren
(adj): Dss. flydende.
floating.
[SKT81 p.60, SØM22 p.66]  Kilder
vandcisterne
(-n, -r): Lille båd anvendt i 1800-tallet. Bådens lastrum var kalfatret og ... Se artiklen
vanddrukken
(adj): Om fartøj af træ, hvor træet har suget så meget vand til sig, at ... Se artiklen
vanddybde
(-n, -r): Vandets højde over bunden.depth of water. ... Se artiklen
vande
(vb): I udtryk som: 1. vande et skib, dvs. fylde vand i ... Se artiklen
vandebolt, vandbolt
(-en, -e): "Saaledes kalder Skibbyggeren det, naar enkelte Bolte maae slaaes ud ... Se artiklen
vander
"De Planker, som i Everter og lignende Fartøier, samt i Elbjoller, ligge langs ... Se artiklen
vandfad
(-et, -e): Tønde til opbevaring af ferskvand om bord. water cask ... Se artiklen
vandfald
(-et, -): Et lodret eller næsten lodret vandløb.waterfall ... Se artiklen
vandfaldskasse
(-n, -r): Kasse med en åben side og arrangement for at kunne hænge i en line. ... Se artiklen
vandfyldning
(-en, -er): Aktiviteter i forbindelse med et skibs forsyning med drikkevand, ... Se artiklen
vandfyldningsplads
(-en, -er): Vandfyldningssted.
watering place.
[HAR, KOF, Saint]  Kilder
Stikord Beskrivelse
vandfyldt
(adj): Vandfyldt skib.
flooded ship.
[KEN p.229, SKT70 p.185, EST]  Kilder
vandgang
(-en, -e): Dss. vandlinjen på skibets side. water line // flotson ... Se artiklen
vandgenerator
(-en, -er): Apparat, der kan omdanne saltvand til ferskvand. water ... Se artiklen
vandhimmel
(-en, -er): Mørke pletter og striber på lave skyer over et vandområde i et ... Se artiklen
vandindtrængning
(-en, -er): Utilsigtet indløb af vand i et fartøj gennem lækager eller ... Se artiklen
vandkam
(-men, -me): "Af større betydning for de søfarende [i Helsingør] var det, ... Se artiklen
vandkant
(-en, -er): "Vanding, Vandkant. Ved dette Ord forstaaer Skibbyggeren en M ... Se artiklen
vandkasse
(-n, -r): Vandtank. Metalbeholder, der tidligere anvendtes til opbevaring af ... Se artiklen
vandkikkert
(-en, -er): Stor tragt eller rør i hvis bund er sat et stykke klart glas. ... Se artiklen
vandkile
(-n, -r): Den udløftede og den nedsænkede vandkile. wegde // wat ... Se artiklen
vandkløver
"For at lette Vandets Tilløb til Skruen og for at formindske Rorstævnens ... Se artiklen
vandliniebælte
(-t, -r): Ydersiden af skibets skrog mellem dybeste og laveste dybgang. ... Se artiklen
vandliniepanser
(-eret, -re): Panserforstærket yderklædning omkring vandlinjen på et ... Se artiklen
vandlinje
(-n, -r) vandlinie gl.: Vandret linje på et skibs skrog, hvortil vandet når. ... Se artiklen
vandlinjekoefficient
(-en, -er): Cw = alfa. Forholdet mellem konstruktionsvandlinjens areal AWL, og ... Se artiklen
vandlinjetegning, vandlinjeplan
(-en, -er): "I diagramform vises en 7-8 af de kurver, som vises af ... Se artiklen
vandlys
(-et, -): Nødsignal, der tidligere blev anvendt som udstyr i redningsbåde. ... Se artiklen
vandløb
(-et, -): watercourse.
[ØST]  Kilder
vandløbshul
(-let, -ler): Dss. lemmergat. Huller hugget i spantet, så vand i sandsporene ... Se artiklen
vandmand
(-manden, -mænd): 1. Havdyr, øregople, Aurelia aurita. Dyre ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
vandmasse
(-n, -r): water mass.
[FOH p.46, NAV1 p.30, NAV4 p.37, SKT81 p.72]  Kilder
vandmodstand
(-en, -e): water resistance // resistance of the water.
[ABC, Röding]  Kilder
vandmølle
(-n, -r): water mill.
[KortA, OSD]  Kilder
vandnymfe
(-n, -r): water nymph // nereid.
[H&S67 p.11]  Kilder
vandose
(-n, -r): "Luften og Søen, der i uroligt Veir forene sig i en for Skibet ... Se artiklen
vandoverflade
(-n, -r): surface of the water.
[Röding]  Kilder
vandport
(-en, -e): Mellemste kanonport på underste batteri, der gøres så stor, at et ... Se artiklen
vandre
(vb): 1. Bevæge sig. run.[Saint ... Se artiklen
vandrebog
(-bogen, -bøger): "De kaldes vandrebøger, fordi de ikke må havne permanent ... Se artiklen
vandrende
(-n, -r): Dss. glammergat.
water channel.
[KollerupKog p.23]  Kilder
vandrespir
(-et, -): Forhøjelse af noget opretstående som fx et løftet agterdæk. ... Se artiklen
vandret
(adj): I udtryk som fx: vandret jern i forbindelse med deviation. ... Se artiklen
vandring
(-en, -er): fetching away.[Saint] stormasten ha ... Se artiklen
vandsejl
(-et, -): Lillesejl, der sættes under de almindelige undersejl for at fange ... Se artiklen
vandskorpe
(-n, -r): Havets overflade.
surface of the water.
[KOF]  Kilder
vandslange
(-n, -r): I ældre sejlskibstid kunne vandslangerne være af syet af lærred, ... Se artiklen
vandspejl
(-et, -): water level // water surface.
[FOH p.46, NauM p.142]  Kilder
vandstandsbræt
(-brættet, -brædder): Tømmerplade, der er inddelt eller mærket med ... Se artiklen
vandstandsforandring
(-en, -er): " Pga. vandstandsforandring skulle agterfortøjningen reguleres - ... Se artiklen
vandstandsforhold
(-et, -): havets vandstandshøjde. water level // water condition ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
vandstandsglas
(-set, -): Måler, der viser vandets højde i kedler til dampmaskiner. "Glas ... Se artiklen
vandstandsmåler
(-en, -e): 1. Instrument, der kan bestemme vandstandshøjden i ... Se artiklen
vandstandssignal
(-et, -er): tide level signal // tide signal.
[FISK p.156, KortA]  Kilder
vandstråle
(-n, -r): jet of water.
[Roro11 p.22]  Kilder
vandtid
(-en, -er): Gl. for højvande, men [ODS] dog med citater fra almanakker 1939. ... Se artiklen
vandtilstrømning
(-en, -er): "... at færgen i visse manøvreringssituationer ikke manøvrerer ... Se artiklen
vandtæt
(adj): I udtryk som fx: Vandtæt skot.water-tight. ... Se artiklen
vandudskiftning
(-en, -er): "… store afgravninger for at sikre vandudskiftningen." ... Se artiklen
vandvej
(-en, -e): Farvand, der er fremkommelig for skibe. waterway // by ... Se artiklen
vandvogn
(-en, -e): Slangudtryk for et skib, der ligger dårligt i søen og tager mange ... Se artiklen
vange
(-n, -r): 1. Vange på en kanonrapert. Sidestykket på en rapp ... Se artiklen
vant
(-et, -er): Masternes sideafstøtning med tove fra mastetoppen til røstet i ... Se artiklen
vantbolt
(-en, -e): shroud-stopper.
[Saint]  Kilder
vantbændsel
(-selet, -sler): Dobbelt bændsel.
shroud seizing.
[FMK p.85, KUSK p.54]  Kilder
vantjomfru
(-en, -er): deadeye for the shroud.
[FMK p.85]  Kilder
vantklåde
(-n, -r): shroud truck.
[HAR]  Kilder
vantknob
(-et, -): Knob, der benyttes til at sammenføje et sprunget vant. ... Se artiklen
vantlejder
(-en, -e): Den korte rebstige, der i sejlskibene førte fra dækket op over ... Se artiklen
vantnål
(-en, -e): Ved vikingeskibssejlads. "Mange steder i Norden er vanterne blevet ... Se artiklen
vantskrue
(-n, -r): Spændeskrue bestående af to gevindstykker (med øje i modsat ende) ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
vantslået
(adj.): Vantslået tovværk, firslået tovværk. Vantslået tov er slået ... Se artiklen
vantstopper
(-en, -e): Kort stykke tov med et knob i hver ende. Vantstopperen najes på to ... Se artiklen
vanttov
(-et, -e): De bærende tove i vantet, der går fra masteste- eller stangtop og ... Se artiklen
vantøje
(-t, -r): "Det Øie, der dannes af et Spend-Vant og som smøges over Toppen." ... Se artiklen
varde
(-n, -r): "Dagmærkerne ere Vartegn, reises paa Kysterne eller paa tørre ... Se artiklen
vardepenge
(pl.): Afgift, der erlægges til farvandsmyndigheden for vedligeholdelse af ... Se artiklen
vare
(vb) vahre: Vedligeholde. "... skibsbyggere, som blev udskrevet til at vare på ... Se artiklen
vare, varegods
(adj.) vahre (gl.): Reserveeksemplar af redskab eller udrustning. ... Se artiklen
vareanker
(-ankret, -ankre): Reserveanker.
spare anchor.
[Saint]  Kilder
varerorpind
(-en, -e): Reserverorpind.
spare tiller.
[Saint]  Kilder
varerundholt
(-et, -er): Reserverundholt.
spare topmast // spare yard etc..
[Saint]  Kilder
varerå
(-råen, -ræer): Reserverå. spare-yard.
[Röding]  Kilder
varesejl
(-et, -): Ekstrasejl, reservesejl.spare sail.[Sain ... Se artiklen
varestang
(-stangen -stænger): Reservestang = mastforlænger.spare top-mast ... Se artiklen
variation
(-en, -er): Variation i månebevægelsen. variation in the moon's ... Se artiklen
varmebehandling
(-en, -er): Varmebehandling eller en udglødning af kæde. anneali ... Se artiklen
varmelækage
(-n, -r): I gastankskibe: "Tankene er isolerede, dels for at reducere ... Se artiklen
varmesektor, varmsektor
(-en, -er): Meteorologisk udtryk for en skillelinie mellem to luftmasser, hvor ... Se artiklen
varmesnegl
(-en, -e): Varmeelement i en tank. "De fleste tankskibe, bortset fra ... Se artiklen
varp
(-en, -e): Varptrosse. Smækkert tov eller wire, der er isat et mindre anker. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
varpanker
Mindre anker, der udlægges fra fartøj og benyttes til at flytte et skib med. ... Se artiklen
varpanker
(-ankret, -ankre): Lille anker brugt til at varpe med. stream anch ... Se artiklen
varpankerstik
(-ket, -): "Saaledes kaldes en Maade, hvorpaa et Varp gjøres fast til Ringen ... Se artiklen
varpe
(vb): Metode til at flytte et sejlskib med, når der ingen vind er til at ... Se artiklen
varpeblok
(-ken, -ke): Kasteblok med jernskiver, der passer i en kanonport og anvendes ... Se artiklen
varpegods
(-et, -): De smækre tove, der benyttes ved varpning. warps ... Se artiklen
varpehul
(-let, -ler): Huller i handelsskibenes bastingage for og agter i skibet og ... Se artiklen
varpeklampe
(-n, -r): "To varpeklamper på boven og 2 varpeklamper på hækken, hver ... Se artiklen
varpeklys
(-set, -): Åbning i skibssiden, hvorigennem varpetrossen kan udstikkes. ... Se artiklen
varpekæbe
(-n, -r): Beslag i skibssiden og ledende ud gennem siden. Beslaget består af ... Se artiklen
varpenok
(-ken, -ker): Spilkoppen på enden af den vandrette ankerspilsaksel. Om ... Se artiklen
varperulle
(-n, -r): Horisontale og vertikale ruller eller skiver, som i store sejlskibe ... Se artiklen
varpetønde
(-n, -r): Fortøjningsbøje lagt ud som hjælp til skibe, der skal hales væk ... Se artiklen
varpewire
(-n, -r): Wire anvendt til varpning af et skib. warping wire ... Se artiklen
varpning
(-en, -er): Det at varpe, se ovenstående forklaringer.
warping.
[Saint]  Kilder
varselfyr
(-et, -e): Fyr, der advarer mod linjeføringen af undervandskabler, ... Se artiklen
varselsmelding
(-en, -er): Meteorologiske meldinger om forhold, der kan indebære en risiko ... Se artiklen
varsko
(vb): Melde, gøre opmærksom på noget, råbe op, give en advarsel. Fx i ... Se artiklen
vartegn
(-et, -): Sømærker opsat på klipper, skær og grunde. Dss. båker. ... Se artiklen
vase
(-n, -er): 1. En af pæle indrammet samling sten fra kysten ud ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
vaske
(vb) vadske gl.: "Skibet vadsker, vil sige tager Vand over eller sætter under. ... Se artiklen
vaskejolle
(-n, -r): Tørresnor til vasketøjet. Vaskejollen spændes vandret ud mellem to ... Se artiklen
vaskemaskine
(-n, -r): "Der er heatingcoils i rustfri stål i hver af tankene og der er ... Se artiklen
vasker
(-en, -e): Slangudtryk for sø, der overskyller dæk.heavy sea ... Se artiklen
vasketårn
(-et, -e): "… et nødventilationssystem med vasketårn til absorbering af ... Se artiklen
vaterblinde
(-n, -r): Dss. blindesejl.
studding sail.
[StilD]  Kilder
vaterbord
(-et, -): "De i Borde liggende sværere, i Almindelighed med Spygatter ... Se artiklen
vaterbordsplade
(-en, -er): Jernskibsbygning "Forbindelsen mellem Skibssiden og B ... Se artiklen
vaterline
(-n, -r): Tov, der hænger ud over skibssiden og ned til vandet, så både, der ... Se artiklen
vaterpas
1. Horisontal. Siges i sejlskibstiden om noget, der er vandret ... Se artiklen
vaterpasbolt
(-en, -e): "Saaledes kalder Skibbyggeren de Bolte, som sættes vaterpas ... Se artiklen
vaterpasskud
(-det, -): Skud med kanon, hvis løb er stillet vandret.point-blan ... Se artiklen
vaterpasstøtte
(-n, -r): Støtte, der efter spanternes rejsning under træskibsbygning ... Se artiklen
vatersejl
(-et, -) gl.: Trekantet sejl, der til begyndelsen af 1800-tallet brugtes under ... Se artiklen
vaterskout
(-en, -er): Mønstringsbestyrer. Vaterskoutembedet bestod i København fra 1695 ... Se artiklen
vaterstag
(-et, -): Stagene fra bovsprydets yderende ned til skægget. Bovsprydets ... Se artiklen
vedblive
(vb): I udtryk som: vedblive jagten på fjendtligt skib. ... Se artiklen
vede
(-n, -r): Sømærke. "… eller ved de yderste veder, dvs. sømærker, når ... Se artiklen
vedetbåd
(-en, -e): patruljebåd, let, hurtiggående forpostbåd, der er større og ... Se artiklen
vedhængning
(-en, -er): Vedhæng mellem skibsbund og havbund. adhesion between ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
vedligeholdelseschef
(-en, -er): Nyere stilling i et skib. Med en særlig organisationsform kan ... Se artiklen
Vega
Stjernen Alfa Lyrae i stjernebilledet Lyren på N-lige halvkugle. Størrelse ... Se artiklen
vegoil
Forkortelse for vegetable oil."Navigatør med erfaring ... Se artiklen
vejfærge
(-n, -r): "Rederiet X har med indkøbet og ombygningen af to tidligere svenske ... Se artiklen
vejledningsfartøj
(-et, -er): Fartøj, der medfører servicemedarbejdere, der kan vejlede skibe i ... Se artiklen
vejpunkt
(-et, -er): Drejepunkt eller position, der indgår som led i en sejladsrute. ... Se artiklen
vejr
(-et, -):Den meteorologiske tilstand af atmosfæren på et givent sted. ... Se artiklen
vejrdæk
(-ket, -): Øverste dæk, der udsat for vejrets påvirkninger. Ikke ... Se artiklen
vejrdæksluge
(-n, -r): Luge til lastrum eller andet underliggende rum fra vejrdækket. ... Se artiklen
vejrkort
(-et, -): Kort, der viser vejrforhold. Vejrkort er af betydning for ... Se artiklen
vejrkortmodtager
(-en, -e): Radio, der kan modtage og via en printer udskrive et vejrkort. ... Se artiklen
vejrlig
(-et, -): Andet udtryk for vejrets klimatiske tegn såsom regn, tåge, ... Se artiklen
vejrlys
(-et, -): Lysudladninger, der forekommer fra rånokkerne og mastetoppene i ... Se artiklen
vejrmelding
(-en, -er): Radioudsendelse med prognoser for det kommende vejr. w ... Se artiklen
vejrobservation
(-en, -er): "Vejrobservationer adresseret fra skib til de forskellige landes ... Se artiklen
vejrs
(ubøj.): I udtryk som: til vejrs = i rejsningen, i rigningen. ... Se artiklen
vejrskib
(-et, -e): Skib, der fra 1921 blev udlagt i Atlanterhavet og senere Stillehavet ... Se artiklen
vejrtæt
(adj): Dss. vandtæt.
weathertight.
[B-II-1-4, MÅL p.32]  Kilder
vejrvarsel
(-varslet, -varsler): Forudsigelse om vejret. Især brugt om tidligere tiders ... Se artiklen
vejviser
(-en, -e): 1. Lodsbog, eller søatlas i ældre tider. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
vejviserblok
(-ken, -ke): leading block.[HAR, Saint] "Fra det s ... Se artiklen
vejviserklåde
(-n, -r): Se vantklåde. shroud truc ... Se artiklen
vejviserkovs
(-en, -e): span-thimble.
[HAR]  Kilder
vejviserrulle
(-n, -r): "Ved en ulykke var det en medvirkende faktor, at en svejsning på en ... Se artiklen
vejvisterstrop
(-pen, -per): Line forbundet med rorpind eller rorkvadrant og forbundet i ... Se artiklen
vel
(adv): Udråb betydnede noget er færdigt, klart el. tilstrækkeligt. Alt vel! ... Se artiklen
velfærdsafgift
(-en, -er): Afgift betalt af søfarende, redere og staten til velfærdsarbejde ... Se artiklen
velfærdsforanstaltning
(-en, -er): welfare facility.
[H.Velf.1990, SKR p.26]  Kilder
velfærdsråd
(-et, -): Mest i bestemt form som Handelsflådens Velfærdsråd.Th ... Se artiklen
vellebom
(-men, -me): Bomsystem med en enkelt bom, der foroven er påsat et tværgående ... Se artiklen
velum
(latin, -i, neutrum): Navnet på visse antikke fartøjers storsejl eller ... Se artiklen
vendbar
(adj): I udtryk som fx vendbare propeller og vendbare skrueblade. ... Se artiklen
vende
(vb): Dreje, ændre sejlretning. go about // veer // put about ... Se artiklen
vende et anker
Dss. kippe et anker.
[ENK]  Kilder
vende med et anker
Dss. svaje for et anker (betydning 2).  Kilder
vendeblok
(-ken, -ke): Blok, der er anbragt for at ændre haleretningen for et tov. ... Se artiklen
vendeblære
(-n, -r): "Agter er placeret et bøjlearrangement, hvor en vendeblære for ... Se artiklen
vendehjul
(-et, -): På patentlugedæksel et hjulomsluttende en konisk skive, hvor akslen ... Se artiklen
vendekreds
(-en, -e): Vendecirklerne (gl.) Tropicus cancri og Tropicus capricorni, hhv. ... Se artiklen
venderejse
(-n, -r): Returrejse.
put back // turn back.
[Benzon]  Kilder
Stikord Beskrivelse
vendetermometer
(-et, -e): [1874] Termometer, der kan vise en temperatur fra et dybereliggende ... Se artiklen
vending
(-en, -er): Sejlskibets kursændring fra en hals til den anden hals. ... Se artiklen
venstreslået
(adj): Om tovværk. Dss. kabelslået.left-handed twisted rope // c ... Se artiklen
ventekaj
(-en, -er): Kaj i mindre travlt havneafsnit, hvor et skib kan ligge og vente ... Se artiklen
ventetidsbetaling
(-en, -er): "Såfremt frivagten eller dagmændene purres ud mellem kl. 21 og ... Se artiklen
ventil
(-en, -er): Ventiler i en maskine eller motors forbrændingssystem, ... Se artiklen
ventilationsventil
(-en, -er): ventilation valve. "Når vi kom på varmen ... Se artiklen
ventilator
(-en, -er): Luftpumpe i sejlskibe i 1700-tallet. Pumpen kunne udtrække luft ... Se artiklen
ventimeter
(-et, -e): Vindmåler, håndholdt. Instrumentet består af en lodret let konisk ... Se artiklen
Venus
Morgenstjernen, gl. dagfører. Planet, den ande ... Se artiklen
verdensakse
(-n, -r): Aksen, der går fra pol til pol.the earth's axis of rota ... Se artiklen
verdenshav
(-et, -e): Til verdenshavene regnes oftest Nordlige Ishav, Nordlige ... Se artiklen
verdenshjørne
(-t, -r): Retning og retningsnavn på jorden og på himmelkuglen. Dss. ... Se artiklen
verdenskrig, første
Krigen 1914 til 1918. The First World War // The Great War ... Se artiklen
verdensrum
(-met, -): space.
[NAV1 p.128]  Kilder
verdenstonnage
(-n, -): Mål for den samlede skibsflåde i verden udtrykt i en bestemt ... Se artiklen
veripossystem
(-et, -er): "… et universelt DGPS-system (Differentielle Global Positioning ... Se artiklen
vertikal
(-en, -er): Dss. azimuthcirkellinie.vertical // azimuth circle ... Se artiklen
vertikalintensitet
(-en, -er): Den lodrette komposant af magnetismeintensiteten. vert ... Se artiklen
vertikalring
(-en, -e): Ring i et gyrokompas.
vertical ring.
[NAV2 p.73]  Kilder
Stikord Beskrivelse
vest
(ubøj.): Den hovedkompasstreg, der ligger midt mellem nord og syd i den ... Se artiklen
vestenvind
(-en, -e): Vind, der blæser fra vest. Især brugt i forbindelse med ... Se artiklen
vestenvindsbælte
(-t, -r): Område, hvor vejret procentvis ofte har vestenvinde, og hvor lavtryk ... Se artiklen
vestenvindsdrift
(-en, -er): the zones with prevailing westerly winds.
[NauM p.143 + 145f]  Kilder
Vestersøen
Vestersøen er Benedichts navn for Det vestlige farvand regnet fra Holland, og ... Se artiklen
Vestervovvov
Synonym for Vesterhavet ved Jyllands Vetskyst.North Sea ... Se artiklen
vestflaske
(-n, -r): For gyrokompas.
west bottle in a gyro compass.
[NAV2 p.83]  Kilder
Vestgrønlandske Strøm
Strøm, der løber langs Grønlands vestkyst fra syd mod nord og er stærkest ... Se artiklen
vestgående
(adj): Vestgående strøm.
west bound current.  Kilder
vesthen
Gammeldags udtryk i fx: Skibet var kommet vesthen = skibet var kommet længere ... Se artiklen
vestindiefarer
(-en, -e): Sejlskib, der farer på Vestindien.Westindiaman ... Se artiklen
vestlig
(adj): I udtryk som: vestlig bredde.west latitude ... Se artiklen
vestover
(adv.): Bevægende sig i vestlig retning.towards the west // westw ... Se artiklen
vestpå
(adv.): Dss. vestover. westwards.
[EST]  Kilder
vestre
(adj): 1. Dss. vestlige: mod vest liggende. 2. ... Se artiklen
vetting
(Eng.): Syn udført af private organisationer og firmaer på vegne af ... Se artiklen
vevling
(-en, -er): Gammelt sprog. Se vævling.
ratline.
[DSH]  Kilder
VHF
Engelsk forkortelse for Very High Frequency. Betegner radi ... Se artiklen
viceadmiral
(-en, -er): Næsthøjeste admiralsgrad under en fuld admiral og over en ... Se artiklen
vicegeneraladmiral
(-en, -er): Gammel titel for en viceadmiral.
vice-admiral.
[CHR p.65]  Kilder
Stikord Beskrivelse
vidje
(-n, -r): Vidje eller prikker, sømærker af simpel form anvendt i små løb. ... Se artiklen
vifte
(-n, -r): 1. Garnredskab = skibmandsvifte. Redskab i form af e ... Se artiklen
vifteplade
(-n, -r): Konstruktion i cellesystemet for skibsbygning. Uden for tanken anv ... Se artiklen
vig
(-en, -e): Mindre, ret bred bugt. cove // bight.[HAR, KO ... Se artiklen
vigemanøvre
(-n, -r): Et skibs manøvrer for at undgå kollision med andet skib eller for ... Se artiklen
vigepligt
(-en, -er): Pligten til at gå af vejen for et andet skib. duty to ... Se artiklen
vigeregel
(-gelen, -gler): Reglerne i søvejsreglerne, der behandler reglerne for et ... Se artiklen
vikingeskib
(-et, -e): viking ship.
[HEST p.89]  Kilder
viktualie
(-n, -r): Provianten om bord på et skib.
victualling.
[Röding]  Kilder
viktualiepram
(-men, -me): Mindre fartøj, der forsyner orlogsskibe med proviant i havne og ... Se artiklen
villig
(adj): Fire villigt ud på en trosse. ease off // ease away.
[Saint]
 Kilder
vimpel
(-plen, -pler): Lang og smal flagtype, der både kan anvendes som ... Se artiklen
vimpelfald
(-et, -): Faldet, hvorpå og hvormed en vimpel sættes.halyard of ... Se artiklen
vimpelgast
(-en, -er): Besætningsmedlem med ansvar for arbejdet med vimpler. ... Se artiklen
vimpelmand
(-manden, -mænd): Søofficer, flagmand, der har ret til at føre orlogsvimpel ... Se artiklen
vimpelstok
(-ken, -ke): Rundstok, som en vimpels stående lig kan fastgøres til, så ... Se artiklen
vind
(-en, -e): Bevægelse af luften fremkaldt af forskelle i lufttryk i ... Se artiklen
vindafdrift
(-en, -er): Et skibs afdrift på grund af vindens sidepres.leeway ... Se artiklen
vindbane
(-n, -r): "Tilstanden af den fuldt udviklede sø et bestemt sted vil afhænge ... Se artiklen
vindbevægelse
(-n, -r): wind movement.
[NauM p.25]  Kilder
Stikord Beskrivelse
vindbyge
(-n, -r): squall.
[NauM p.56]  Kilder
vindbøjtel
(-telen, -tler): Posefløj.
pudding-vane.
[Benzon]  Kilder
vinddriver
(-en, -e): 1. Skib, der på grund af dårligt vejr anløber b ... Se artiklen
vinde
(-n, -r): Spil. winch // windlass.[ABC, DSK p.68, PSØ ... Se artiklen
vinde
(vb): 1. Vinde ind på, indhente, sejle fra.fore ... Se artiklen
vindebom
(-men, -me): De bomme, som gangspillet drejes med. boom of the cap ... Se artiklen
vindereb
(-et, -): Stængevindereb. Stærkt tov eller kæde, der bruges til at ophale ... Se artiklen
vindfang
(-et, -): "Skanseklædning 1,550 m høj over trædæk på forkant af ... Se artiklen
vindfang
(-et, -): "… bilskibe med stort vindfang."air resistance ... Se artiklen
vindfløj
(-en, -e): Dss. windex.
wind vane.
[POS p.119]  Kilder
vindgreb
(-et, -): Afstanden, som en konstant vindstyrke og vindretning virker over en ... Se artiklen
vindgrebsområde
(-t, -r): I forbindelse med bølger: område med maksimalt 30° ... Se artiklen
vindhastighed
(-en, -er): "Når luften strømmer hen over havoverfladen vil hastigheden ... Se artiklen
vindkast
(-et, -): Pludseligt vindstød af større styrke end øjeblikkets ... Se artiklen
vindkedel
(-delen, -dler): Del af redskaber, hvor en luftbeholdning er nødvendig for ... Se artiklen
vindmølleskib
(-et, -e): Specialskib, der er indrettet til at opstille og servicere ... Se artiklen
vindmåler
(-en, -e): Måleinstrument, der måler vindens hastighed og / eller retning. ... Se artiklen
vindpust
(-et, -): "Vind, der kommer, naar det er Stille, men som sjelden er varig." ... Se artiklen
vindpåvirkning
(-en, -er): "Når et skib udsættes for vindens kræfter, vil det, afhængig af ... Se artiklen
vindret
(adj.): Siges om skib til ankers, når vinden kommer ind fra ret for. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
vindretning
(-en, -er): wind direction.
[KortA, NauM p.26]  Kilder
vindrose
(-n,-r): compass card or for real wind: wind rose.
[NauM p.179]  Kilder
vindse
(-n, -r): Dss. vinde = spil. Spansk vindse.Spanish windlass // win ... Se artiklen
vindsejl
(-et, -): 1. Dss. kuldsejl. Sejldugspose åben i begge ender ... Se artiklen
vindskib
(-et, -e): Moderne handelsskibstype der helt eller delvis fremdrives med ... Se artiklen
vindskygge
(-n, -r): Det område med mindre vind på læsiden af et sejlfartøjs sejl. ... Se artiklen
vindskærm
(-en, -e): "Ind imellem var det muligt at fange lidt frisk luft ved hjælp af ... Se artiklen
vindspring
(-et, -): Pludselig forandring af vindretningen. sudden veering of ... Se artiklen
vindstille
(adj): calm.[KAP p.115] Ønske om mere vind ... Se artiklen
vindstuvning
(-en, -er): Forhøjet vandstand i et havområde med relativt snævre udløb på ... Se artiklen
vindstyring
(-en, -er): Automatisk styring af en båd ved a lade en indstillelig vindfløj ... Se artiklen
vindstyrke
(-n, -r): wind force.
[MarS, NauM p.26, NAV1 p.248, SKT81 p.433]  Kilder
vindstød
(-et, -): Kortvarig forøgelse af vindstyrken på mere end 5 m/sek. Forekommer ... Se artiklen
vinduespost
(-en, -er): I kahytten og gallerierne på et træskib.
munion.
[HAR]  Kilder
vindvarighed
(-en, -er): I forbindelse med bølger: tiden vinden blæser med samme styrke ... Se artiklen
vindværts
(Adj): Den periode, hvor sø eller tidevand løber mod vinden, og søerne ... Se artiklen
vindøje
(-t, -r): Den retning, hvorfra vinden kommer. point of the compass ... Se artiklen
vinge
(-n, -r): 1. Skrå sider, smallest øverst på et råsejl. Se ... Se artiklen
vingebjælke
(-n, -r): "Saaledes kales de tykke Bjelker, der ligge tværs ud igjennem ... Se artiklen
vingehus
(-et, -e): Opbygninger ved hjulkasserne på hjulskibe. På de vandrette dæk, ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
vingetank
(-en, -e): "Vingetanke for vandballast og/eller vegetabilsk olie og/eller ... Se artiklen
vinke
(verb.) "Da vi passerede Dover, kom en anden dansk skonnert på nordlig kurs, ... Se artiklen
vinkel
(vinklen, vinkler): Del af en cirkel defineret ved pejlingerne fra søen ind ... Se artiklen
vinkelfyr
(-et, -e): Fyr, der viser forskelligtfarvet lys i forskellige vinkler, hvorved ... Se artiklen
vinkelhøjde
(-n, -r): Dss. vinkel. "Maale vi Vinkelhøiden af en udenfor Skibet værende ... Se artiklen
vinkelklo
(-kloen, klør): Bredbladet vinkeljern med øje, der fæstnes i slinget, og ... Se artiklen
vinkellineal
(-en, -er): Også kaldet en trekant.
square-rule.
[HAR]  Kilder
vinkelmåler
(-en, -e): Vinkelmåler til tømmermanden.
bevel.
[HAR]  Kilder
vinkelskinne
(-n, -r): Metalskinne i form af en vinkel, oftest er skinnen vinklet 90 grader. ... Se artiklen
vinkelskraber
(-en, -e): gooseneck scraper.
[ABC, BOM p.195]  Kilder
vinterafmærkning
(-en, -er): Afmærkningsbøjer udlagt om vinteren i stedet for de normale for ... Se artiklen
vinterfastis
(-en, -): Fastis i fjorde og bugter, hvor isen ligger hele vinteren og er ... Se artiklen
vinterfribord
(-et, -): Fribordshøjden, der svarer til fribordet for vinterlastevandlinjen. ... Se artiklen
vinterhavn
(-en, -e): Særlig anvendt i sejlskibstiden træskibe blev lagt op om vinteren ... Se artiklen
vinteris
(-en, -): Is der er dannet over en vinter og er mellem 15 til 200 cm tyk. ... Se artiklen
vinterlastelinje
(-n, -r): "Vinter-Lastelinien angives ved Overkanten af en Linie, mærket V." ... Se artiklen
vinterleje
(-t, -r): Vinterhavn for sejlskibe i tidligere tider. winter harbour ... Se artiklen
vinterrig
(-gen, -ge): En rigning med passende for det hårde vintervejr, hvor ... Se artiklen
vintersolhverv
(-et, -): Ca. 22. december. Se nærmere ... Se artiklen
vintersømærke
(-t, -r): Særlig farvandsafmærkning med bøjer, der er simplere og mere ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
vintertid
(-en, -er): Den tid, hvor sejlskibe i ældre tid var lagt op. wint ... Se artiklen
vinterzone
(-n,-r): Verdenshavene er inddelt i områder, hvor de meteorologiske forhold ... Se artiklen
violinblok
(-ken, -ke): Toskivet blok hvor blokskiverne er af forskellig størrelse og ... Se artiklen
vippe
(-n, -r): Enkelt talejblok med en skive og en løber og brugt til at løfte ... Se artiklen
vippebevægelse
(-n, -r): Begreb brugt i forbindelse med et gyroskops bevægelser i planet. ... Se artiklen
vippebom
(-men, -me): Løftestang, hævestang.
lever.
[Röding]  Kilder
vippecenter
(-et, -e): Skibets omdrejningspunkt for bevægelser forårsaget af udefra ... Se artiklen
vippedavid
(-en, -er): luffing davit.
[SKT70 p.188]  Kilder
vippefyr
(-et, -): Tidlig form for et fyr, hvor en kurv eller kasse af jerntremmer blev ... Se artiklen
vippekran
(-en, -er): Kran, der har en vippearm til at løfte byrden med.li ... Se artiklen
vippetov
(-et, -e): whip fall.
[HAR, Saint]  Kilder
Virgo
Stjernebilledet Jomfruen. i dyrekredsen med bl.a. stjernen Spica.V ... Se artiklen
virre
(vb) tidl. stavet hvirre: "På samme måde er det forståeligt, at gasten på ... Se artiklen
Visby Søret
Middelalder søret, hvis regler for regulering af fragtmarkedet fik betydning ... Se artiklen
vise
(vb): Pege i en retning. grow.[Saint] tovet ... Se artiklen
viser
(-en, -e): Viser på rattet, der viser rorpinden og rorbladets stilling. ... Se artiklen
viserskud
(-det, -): point-blank range.
[Saint]
 Kilder
visitation
(-en, -er): 1. Undersøgelse eller kontrol af fx krudtmagasiner i et ... Se artiklen
visitere
(vb): Efterse, om et skibs dokumenter er i orden og opfylder de krav et land ... Se artiklen
viske
(vb): Viske en kanon. Rense et kanonløb indvendigt, inden ny ladning placeres ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
visker
(-en, -e): Kanonløbsrenser. Lille træklods, lidt mindre end kanonløbets ... Se artiklen
Vitby
Vitby er Benedichts navn for den engelske by på Nordsøkysten, Whitby.
[BEN p.277]  Kilder
Vitsted
Vitsted er Benedichts navn for Ystad på Skånes sydkyst.
[BEN p.278]  Kilder
VLCC
Engelsk forkortelse for very large crude carrier. Olietank ... Se artiklen
VLGC
Engelsk forkortelse for Very Large Gas Carrier.
[SØF12/2006 p.13 sp.3]  Kilder
VLOC
Engelsk forkortelse for Very Large Ore Carrier. "... h ... Se artiklen
Vmg
Forkortelse for beregnet krydseffektivitet på en sejlbåds fremdrift. ... Se artiklen
VOCC
Engelsk forkortelse for vessel-operating common carriers, ... Se artiklen
vodtov
(-et, -): "X var på snurrevodsfiskeri. Om bord var fire mand. Voddet var sat, ... Se artiklen
vogndæk
(-ket, -): Bildæk på en færge eller andet ro-ro-skib. car deck ... Se artiklen
vognskudblad, vognskudsblad
(-et, -e): Brædder med en tykkelse på 1/2 til 5/4 tommes tykkelse. Brædder ... Se artiklen
vogter
(-en, -e): Vogter eller våger. Kort vimpel, der sættes på et skib til ankers ... Se artiklen
void space
(eng.): "Den væsentligste stabilitetsforbedring i forhold til tidligere ... Se artiklen
Voith-Schneider propel
(-len, -ler): Fremdrivningssystem konstrueret af østrigeren Schneider omkring ... Se artiklen
vojebåd
(-en, -e): "I Klaus Bankes barndom var der ingen havn, kun en bro, som ... Se artiklen
voksende
(adj): I udtryk som: voksende bredde. meridional parts ... Se artiklen
vorp
(-en ell. -et, - ell. -er): Krumme vandrette tømmerstykker, der er tappet ind ... Se artiklen
vorster
(-en, -e): 1. Lille pude, der lægges under nakken af skødebl ... Se artiklen
vortexgenerator
(-en, -er): "... i en vindtunnel blev der lavet forsøg med at påsætning af ... Se artiklen
voyage cleaner
(eng.): Midlertidig mønstret person med arbejdsopgaver inden for vedligehold. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
voyagecharter
(-en, -e): "BIMCO har udviklet en særlig piratklausul til brug ved ... Se artiklen
vrag
(-et, -): Forlist skib eller dele deraf. Også om gammelt ubrugeligt skib. ... Se artiklen
vragbøje
(-n, -r): Bøje, der lægges ud ved et vrag for at advare skibene om faren. ... Se artiklen
vragfyrskib
(-et, -e): wreck marking vessel.
[NP735]  Kilder
vraggods
(-et, -): Dele af skib eller ladning, der er løsrevet fra helheden som følge ... Se artiklen
vraginspektør
(-en, -er): receiver of wreck.
[Benzon]  Kilder
vragkort
(-et, -): Kort, hvorpå vragpositioner er afsat.wreck chart ... Se artiklen
vragplyndrer
(-en, -e): wrecker.
[Benzon]  Kilder
vragtømmer
(-et, -): old timber.
[Röding]  Kilder
vragtønde
(-n, -r): "Foruden de omhandlede Sømærker betegenes endvidere alle Vrag, der ... Se artiklen
vrangbue
(-n, -r): "I klinkbyggede Fartøjer samles Bordklædningen over Skabeloner af ... Se artiklen
vredekogge
(-n, -r): Koggen: "Det var en Tidlang Hansestædernes typiske Fartøj, der - ... Se artiklen
vreden
(adj.): Et vredent skib er et umageligt skib, der i søgang har stødende og ... Se artiklen
vrekke
(vb): Ikke verificeret.
make the gammening.
[Saint]  Kilder
vridning
(-en, -er): Kraftpåvirkning hvor 2 snit i et legeme drejer sig i forhold til ... Se artiklen
vrikke
(vb): Bevæge en båd ved at stå agter og med en næsten lodret holdt åre, ... Se artiklen
vrikkegat
(-et, -): Dss. vrikkehul. Hul eller fordybning i agterspejlet på en båd, ... Se artiklen
vrikkehul
(-let, -ler): Hul i en båds agterspejl, hvorigennem vrikkeåren stikkes og ... Se artiklen
vrikkespil
(-let, -): Manuelt spil hvor kraften påvirker spillet gennem en lodret ... Se artiklen
vrikkeåre
(-n, -r): scull.
[Benzon, ABC]  Kilder
Stikord Beskrivelse
Vrkenay
Vrkenay (Urkenay) eller Vrbenay er Benedichts navn for Orkneyøerne nordøst ... Se artiklen
VRM
Engelsk forkortelse for variable range marker, der er en b ... Se artiklen
vrænge
(vb): Vride et bord i klædningen.-.[SømandFisker ... Se artiklen
VTS
Eng. forkortelse for vessel traffic service. Opsyns- og ko ... Se artiklen
vugge
(-n, -r): Leje for løs klyverbom ved siden af stævntømmeret.cra ... Se artiklen
vule
(vb): "Voule. For at forstærke en mast eller en rå omvindes den med tovværk, ... Se artiklen
vuling
(-en, -er) Vuvling: Surring, der lægges omkring bovsprydet lige uden for ... Se artiklen
vulingsgat
(-tet, -ter): Vulingshul. Hullet i skægget, hvor igennem den vuling, der ... Se artiklen
vulingsklampe
(-n, -r): Klampe på bovsprydet placeret lodret over vulingsgatternes ... Se artiklen
vulingsknæ
(-et, -): Gallionsknæ, pænknæ. Bjælke uden på forstavnstræet. Forbindes ... Se artiklen
vulingsstamme
(-n, -r): "Kaldes den Deel af Vulingen, som er imellem Vulingsgattet og ... Se artiklen
vulingstov
(-et, -): Tovet, som vulingen, der holder bovsprydet, udgøres af. ... Se artiklen
vurp
(-et, ell. -en, - ell. -er): Dss. vorp. Første, andet og tredje vurp. ... Se artiklen
vurst
(-en, -?): Fendering. "Aflange Pølser, tykkest paa Midten, klædte med Læder, ... Se artiklen
vædderskib
(-et, -e): "Nedenfor Vandlinien er Pandserskibenes Form ikke væsentlig ... Se artiklen
vædderstævn, vædringsstævn
(-en, -e): Spids, armeret stævn på antikkens og tidligt i panserskibstiden ... Se artiklen
væger
(-en, -e): Planker i et træskibs indvendige klædning, der er kraftigere end ... Se artiklen
vægt
(-en, -e): 1. Mængde målt i N. weight. The force exer ... Se artiklen
vægtergang
(-en, -e): "Gevælvten over Vægter-Gangen, en rund Udbygning over ... Se artiklen
vægtfylde
(-n, -r): Ældre begreb, der er udtryk for vægt divideret med rumfang. Nu ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
vægtgods
(-et, -): Ladning med så stor en vægtfylde, at skibet er trykket ned til sine ... Se artiklen
vægtstivhedsmoment
(-et, -er): Den del af det kraftmoment, der medvirker til at oprette et skib, ... Se artiklen
vægttonnage
(-n, -r): Et skibs tonnage eller størrelse udtrykt efter vægt.we ... Se artiklen
vække
(vb): 1. Purre ud. "... for efter nogen tid stak han hovedet i ... Se artiklen
vækkeklamai
(-en, -er): Værktøj af form som en mejsel med bred æg, brugt under ... Se artiklen
værft
(-et, -er): Skibsværft. dockyard.
[SKT81 p.57, EL]  Kilder
værk
(-et, -) verk, drev (gl.): Tætningsmateriale, tidl. også kaldt drev. Gammelt ... Se artiklen
værkekrog
(-en, -e): Krummet jernblad sat på skaft. Anvendes til at rive gammelt værk ... Se artiklen
værksted
(-et, -er): shed // workshop // workhouse.[HAR, Sa ... Se artiklen
værkstedsskib
(-et, -e): "Værkstedsskibet HENRIK GERNER, hvis Deplacement er ca. 460 t, løb ... Se artiklen
værnemiddel
(-delet, -ler): Personlige værnemidler er påbudt i forskellige ... Se artiklen
væskecontainer
(-en, -e): Container konstrueret som en tank.
liquitainer.
[SKT81 p.379]  Kilder
væskekompas
(-set, -ser): Magnetkompas, hvor kompaskoppen er fyldt med olie eller ... Se artiklen
væsketæt
(adj): effectively closed.
[SKT81 p.400]  Kilder
væverknob
(-et, -): Dss. enkelt skostik.
sheet bend // weaver's knot.
[KUSK p.17]  Kilder
vævle
(vb) vefle, væfle gl.: Efter et vants hovedtove er ansat at forsyne dem med ... Se artiklen
vævling
(-en, -er) vefling, væfling: Smækre liner, der med halvstik fastgøres ... Se artiklen
vævlingbændsel
(-selet, -sler): ratling seizing.
[PSØM p.42]  Kilder
vævlinggods
(-et, -): Treslået tjæret gods. 7-garns kordeler anv. til net og sytov. ... Se artiklen
vævlingstik
(-ket, -): clove hitch.
[KUSK p.56]  Kilder
Stikord Beskrivelse
våg
(-en, d-s- eller våger, også stavet som: vog og pl. voger): Vægtenhed = 3 ... Se artiklen
våge
(-n, -r): Åbning i isdække, hvor et skib kan sejle. Vågen kan være naturlig ... Se artiklen
våge
(vb): Våge på søen, "siges om et Skib eller Baad der har den gode Egen ... Se artiklen
våger
(-en, -e): Tændsats eller lunte klar til anvendelse.
match.
[Röding]  Kilder