| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| mærke | |
| (-t, -r): 1. iøjnefaldende genstand, der let kan genkendes og oftest er afsat i søkortet, og som sammen med endnu en genkendelig og genstand, når de ses i samme retning, danner en pejlretning, der er opnået uden brug af hjælpemidler og derved er uden instruments- eller observationsfejl. Genkendelig indretning på land eller forankret til søs og som identificeres på kortet og bruges til navigationsformål. Sømærke fx en bøje, der tjener til afmærkning af sejlløb, angivelse af vrag el. anden fareafmærkning. På kapsejladsbaner også bøjer, der afgrænser banen, vendepunkter etc. [KOF, Röding, Roro p.3, NP100] I navigationen to punkter overet. Sejle i et mærke. [NAV1 p.82+264, S&M, NP100] lukke et mærke, "siges naar man fra Søen ved at seyle forbie et Sted, bringer et Mærke man har havt paa Landet ind bag ved noget, saa det ikke meere er at see, eller at det kommer i lige Linie med et andet Mærke." [KOF] Genstand, der er iøjnefaldende og enten naturligt til stede eller anbragt på kysten, så skibene kan genkende den og benytte den til del af et mærke. Fx er båker også i gl. sprog kaldt for mærker. [Saint] Kapsejladsmærke: 2. mærker på ræer for at vise deres forskellige diametre. [HAR] mærke på tømmer. [HAR] 3. afmærkningsbøje. "Den 10. Juli kom vi ind til de Castries Bay, hvor vi maatte opholde os nogle Dage, da Isen endnu laa og drev paa Fladen og Mærkerne endnu ikke var udlagte." [SØL p.37] 4. Mærke på last. [LAB p.126] Kilder |
|