| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| mærs | |
| (-et, -): 1. Plankekonstruktion, der lægges over langsalinger og tværsalinger i mastens top for at yde arbejds- og håndteringsrum i godset, samt sørge for spredning af stængevantet og derved støtte stængerne. I middelalderen var der på stedet en mastekurv brugt til udkik og kamp. [KOF, Röding, Saint, DDV p.138, SøensF., VerV2] E. lat. merces = vare - hol. mars = kurv. Mærset dele i et 1700-tals skib er: randen. [KOF] knæene. [KOF] bjørnen. [KOF] dækket eller klædningen i mærset. [KOF] Mærsets dele i et 1900-tals skib er fra neden: På kindbakkerne, fastgjort på den faste mast, hviler de langskibslangsalinger, en på hver side af masten. Tværs på langsalingerne og nedfældet i disse ligger tværsalingerne. Oven på de to typer salinger ligger de vandrette mærsebrædder, afrundede fortil retvinklet tværskibs afskåret ved agterkanten. I mærsedækket er der afsat hul til masten og agten for den også en åbning, der tillader en mand at kravle igennem kaldet soldaterhullet. [HIS1 p.4111] De forskellige mærs kaldes: digt mærs, tæt mærs, med dæk. [Röding] fokkemærs, foremærs. [HAR, KOF, Röding, Saint] krydsmærs. [HAR, KOF, Saint] mesanmærs. [Röding] mærserand. [Röding] røstværkmærs. [Röding] storemærs. [HAR, KOF, Röding, Saint] hul til pyttingsskinnerne i mærset. [HAR] skuvstræber i mærset. [HAR] "Mærset gjøres bredest ved Agterkanten og tilspidses mod Forenden, for at Seilene kunne stilles bedre kant. Det bestaaer af en Bund af Fyrreplanker, som lægges tværskibs paa For- og Agterkanten, langskibs paa Siderne, og som forløbe hinanden med deres halve Tykkelse i de fire Hjørner. Imellem de langskibs Planker og Masten lades en større Aabning, Bjørnen, som undertiden er til at lukke med en Lem paa Hængsler. En Platrand af Eg lægges ovenpaa Bunden langs dennes Yderkant, og i denne udskæres for Pyttingvantet. Den forstærkes ved en Jernskinne paa Overkanten. Paa Bundens Overkant lægges Ribber af Egetræ. Mærset fastholdes til Salingernes Overkant ved Terser gjennem svære Kramper paa disse. I Bunden er et Hul til Borgen; paa Agterkanten en Lønning med Sceptere." [LUS p.87] "Som Ejendommeligheder ved det 17de Aarhundredes Skibe bør bemærkes de runde Mærs, Mærset paa Sprydet, det svære Blokværk og Mangelen af Bovensejl, undtagen paa Fortop og Stortop. De runder Mærs og Mærset med Stangen paa Sprydet brugtes endnu endel Aar ind i det 18de Aarhundrede." [JORD p.26] "Den her omtalte Tegning oplyser os endvidere om, at de cirkelrunde Mærs benyttedes ensnu i 1734. Det maa dog antages, at BLAA HEJREN har været et af de sidste paa denne gammeldags Maade taklede skibe; thi i 1737 approberedes et nyt Reglement for Krigsskibenes Takling... Det vides med Sikkerhed, at i Aaret 1740 blev Mærsene forfærdigede paa den Maade, som nutildags bruges, nemlig afskaarne paa Agterkant." [JORD p.124f] 2. Dss. bjærgemærs. Dss. redningskrans. [JM, Saint] Kilder |
|