Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
mønstring
(-en, -er): "Ved mønstringen, der foregår for mønstringsbestyreren, kontrolleres det pågældende skibs papirer, nationalitets- og registreringscertifikat, fartscertifikat m.v. og skibsbemandingsliste, og endvidere påses fyldestgørelsen af lovgivningens forskrifter om skibsførerens og skibsmandskabets forhold, særlig forskrifterne i mønstrings- og forhyringsloven, sønæringsloven og sømandsloven, samt de i medfør heraf udstedte administrative forskrifter.
Det påses, at skibet er bemandet med fører, befalingsmænd og underordnet mandskab efter lovgivningens bestemmelser, og at den enkelte person opfylder de foreskrevne lægeundersøgelser, synsprøver, fartstid, aldersbetingelser m.v. Ved udmønstringen udfyldes dertil bemandingsliste, afregningsbøger og søfartsbøger, og mønstringsbestyreren godkender tjenesteaftalen, der findes indført i såvel skibsbemandingsliste som afregningsbog, henholdsvis skibets og den søfarendes eksemplar af tjenesteaftalen."
[10180 p.152]
1950-forholdene: I København er udnævnt en særskilt mønstringsbestyrer. I Roskilde, Svendborg, Århus, Ålborg, Sønderborg og Rønne foretages mønstringskontrollen af udskrivningscheferne.
I resten af landet varetages mønstringsforretningerne af den tjenestemand, der foretager toldklareringen. [HHH57 p.203]
mustering.
[Röding]
blind matros. En blind eller understukken matros i en mønstring. Besætningsmedlem, der kun opstilles ved mønstring for at bringe mandskabsantallet op på et større sejlskib eller især krigsskib.
a false muset // a fagot.
[Röding]

I 1920'ernes begyndelse kom de første regler for minimumsaldre for antagelse af børn til arbejdsstillinger til søs. Piger var der ikke tænkt på i en sådan grad, at de var nævnt. Både ILO-konventionen og dansk lovgivning fulgtes pænt ad. Minimumsalderen var dengang 14 år, fyrbødere endda 18 år.
Minimumsalderen blev forhøjet til 15 år i den danske sømandslov i 1953, mens ILO først fik en konvention med 15-års grænse i 1973, ikraftsat 1976. ILO har stadig denne alder med tilføjelsen, at ingen børn i skolepligtig alder må stå til søs. I dansk lov gav sømandsloven i 1973 minimumsalderen 16 år, og nu blev kvinder for første gang direkte nævnt. De skulle være 18 år, mens fyrbødere nu skulle være 19 år.

Den første ILO-konvention blev vedtaget i 1920-07-09 og trådte i kraft 1921-09-27. I den udgave var minimumsalderen 14 år. Den blev matchet i den danske sømandslov af 1923-05-01, hvor ingen under 14 år måtte antages om bord, for fyrbødere endda 18 år.
Konventionen blev revideret i 1932 med samme alderskrav, og konvention nr. C-138 om minimumsalder på 15 år blev vedtaget 1973-06-26 og trådte i kraft 1976-06-19. I denne gældende konvention fastsætter § 2, stk. 3, at ingen i skolepligtig alder må mønstres, og ingen under 15 år må stå til søs.
Den danske lovgivning kom med sømandsloven nr. 229 af 1952-06-07, ikrafttrådt 1953-01-01, i § 10 med ny minimumsalder på 15 år, for kvinder dog 18 år og fyrbødere 19 år.
Fra sømandsloven af 1973, stadig § 10, og senest i LBK nr. 742 af 2005-07-18, sættes minimumsalderen for arbejde på danske skibe til 16 år for mænd.  Kilder