Ordbog, måne

Ordbog

Stikord	Beskrivelse
måne
	(-n, -r): 1. Himmellegeme. Biplanet, drabant eller satellit til Jorden. Jordens måne har bunden rotation, dvs. Månen vender altid samme side mod Jorden. Afstanden fra Jorden er 356.000 km i perigæum (55,9 jordradian) til 407.000 km i apogæum (63,8 jordradian), middelafstanden er 384.400 km. Månen danner en vinkel på 5° 8' 47,9" med ekliptika. Synodisk omløbstid er 29,5306 døgn, hvilket er tiden mellem to på hinanden følgende nymåner (eller fuldmåner). Siderisk omløbstid er 27,32166 døgn, hvilket er tiden for et omløb på himmelkuglen. Gennemsnitlige tid mellem to kulminationer er 24^t 50,5^m. Rumfang er 0,0123 af Jordens, diameteren 3476 km og massefylden 0,6 af Jordens. Tyngden ved overfladen er ca. 1/6 af Jordens. Højdeforskelle på overfladen op til 6 km. Ingen atmosfære. Overfladetemp. 200 til -100°. moon. [HAR, Röding, Saint] The only satellite of the Earth. Når månen viser mindre end halvdelen af sin skive, er den crescent. Når mere end halvdelen vises - altså mellem havlmåne og fuldmåne - siges den at være gibbous. månen er aftagende. the moon is waning. månen er tiltagende. the moon is waxing. Månens seglformede symbol er også tegnet for sølv. Gudinden Diana kaldes også for Luna. månen er oppe. the moon is up. månen går ned. the moon sets // the moon goes down // moonset. månens horn. cusp. [HAR] månen står op. the moon rises // monnrise. Månen går ned - eller står op, når den tilsyneladende overkant af måneskiven rører den astronomiske horisont, dvs. når månens zenithdistance er 90° 34' + månens halvdiameter + horisontalparallaksen. De 34' er horisontalrefraktionen. "I Tiden fra Nymaane til Fuldmaane, naar Maanen er tiltagende, har man de lyse Aftener; thi Maanen kulminerer daom Eftermiddagen, for hver Dag omtrent 50^m senere, og gaar i Regelen ned efter Solen... I Tiden fra Fuldmaane til Nymaane, eller med aftagende Maane, har man følgelig de lyse Morgener. Fuldmaanen kommer om Sommeren hos os ikke saa højt paa Himmelen som om Vinteren; thi naar Solen er nær ved Sommer-Solhvervspunktet,maa Fuldmaane, der jo ikke staar langt fra Ekliptika, staa i Nærheden af Vinter-Solhvervspunktet, følgelig have stor sydlig Deklination; om Vinteren derimod staar Fuldmaanen ikke langt fra Sommer-Solhvervspunktet." [NAV12 p.47f] E. stammen »måne« går tilbage til sanskrit, via græsk og lat. mensis = måned. Ordet lunar stammer fra lat. lucere = at lyse. [AST p.72, BOW1 p.367, GLOS, NAV1 p.129+292] 2. Instrument, en el. flere bevægelige skiver, der kan indstilles til at vise sol- og måneopgange, tidevand etc. (sidste citat fra 1884). Instrumentet kaldes også for et lunarium. volvelle // lunar disc. [BM+Greenw., OED] Kilder

Stikord

Beskrivelse

måne

(-n, -r): 1.
Himmellegeme. Biplanet, drabant eller satellit til Jorden. Jordens måne har bunden rotation, dvs. Månen vender altid samme side mod Jorden.
Afstanden fra Jorden er 356.000 km i perigæum (55,9 jordradian) til 407.000 km i apogæum (63,8 jordradian), middelafstanden er 384.400 km.
Månen danner en vinkel på 5° 8' 47,9" med ekliptika.
Synodisk omløbstid er 29,5306 døgn, hvilket er tiden mellem to på hinanden følgende nymåner (eller fuldmåner).
Siderisk omløbstid er 27,32166 døgn, hvilket er tiden for et omløb på himmelkuglen.
Gennemsnitlige tid mellem to kulminationer er 24^t 50,5^m.
Rumfang er 0,0123 af Jordens, diameteren 3476 km og massefylden 0,6 af Jordens.
Tyngden ved overfladen er ca. 1/6 af Jordens.
Højdeforskelle på overfladen op til 6 km.
Ingen atmosfære. Overfladetemp. 200 til -100°.
moon.
[HAR, Röding, Saint]
The only satellite of the Earth.
Når månen viser mindre end halvdelen af sin skive, er den
crescent.
Når mere end halvdelen vises - altså mellem havlmåne og fuldmåne - siges den at være
gibbous.

månen er aftagende.
the moon is waning.
månen er tiltagende.
the moon is waxing.
Månens seglformede symbol er også tegnet for sølv. Gudinden Diana kaldes også for Luna.
månen er oppe.
the moon is up.
månen går ned.
the moon sets // the moon goes down // moonset.
månens horn.
cusp.
[HAR]
månen står op.
the moon rises // monnrise.

Månen går ned - eller står op, når den tilsyneladende overkant af måneskiven rører den astronomiske horisont, dvs. når månens zenithdistance er 90° 34' + månens halvdiameter + horisontalparallaksen. De 34' er horisontalrefraktionen.

"I Tiden fra Nymaane til Fuldmaane, naar Maanen er tiltagende, har man de lyse Aftener; thi Maanen kulminerer daom Eftermiddagen, for hver Dag omtrent 50^m senere, og gaar i Regelen ned efter Solen...
I Tiden fra Fuldmaane til Nymaane, eller med aftagende Maane, har man følgelig de lyse Morgener.
Fuldmaanen kommer om Sommeren hos os ikke saa højt paa Himmelen som om Vinteren; thi naar Solen er nær ved Sommer-Solhvervspunktet,maa Fuldmaane, der jo ikke staar langt fra Ekliptika, staa i Nærheden af Vinter-Solhvervspunktet, følgelig have stor sydlig Deklination; om Vinteren derimod staar Fuldmaanen ikke langt fra Sommer-Solhvervspunktet."
[NAV12 p.47f]
E. stammen »måne« går tilbage til sanskrit, via græsk og lat. mensis = måned. Ordet lunar stammer fra lat. lucere = at lyse.
[AST p.72, BOW1 p.367, GLOS, NAV1 p.129+292]

2.
Instrument, en el. flere bevægelige skiver, der kan indstilles til at vise sol- og måneopgange, tidevand etc. (sidste citat fra 1884). Instrumentet kaldes også for et lunarium.
volvelle // lunar disc.
[BM+Greenw., OED] Kilder

Retur til hjemmesidens forside	Retur til Ordbogens forside
Liste over forkortelser og kilder	Jørgen Marcussen