| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| måned | |
| (-en, -er): Ved måned forstås, når andet ikke anføres, gerne en kalendermåned. Periode af et antal dage, gerne mellem 28 og 31, men inddelingen har til forskellig tid og i andre kulturer haft vekslende længder for at opfylde forskellige astronomiske krav til harmoni med en måne- eller solcyklus. Et antal måneder udgør et år. I den gregorianske kalender har året tolv kalendermåneder, heraf en måned med 28 dage, i skudår dog 29 dage, 4 måneder med 30 dage og 7 måneder med 31 dage. Kalendermåneder er altid et helt antal dage. Om gamle månednavne med mere se under kronologi. I middelalderen blev årets måneder inddelt i årstider. Island / Norge anvendte to årstider, mens resten af Norden delte i fire. De oldnordiske navne har været i brug i forsk. egne helt op i 1900-tallet. Den første forekomst af de danske navne er fra ca. 1530. Månedsnavnene findes også under kronologi. Foruden kalendermåneder findes også: Siderisk måned er tiden mellem samme position af Månen i forhold til en stjerne efter et omløb af Jorden = 27d 7h 43m 11,5s = 27,33165 døgn. Synodisk måned er tiden mellem to på hinanden følgende nymånetændinger = 29d 12t 44m 2,98s = 29,5305889 (og i 1900 var den på 29,5305886 og i 2100 er den 29,5305891) døgn og kaldes den synodiske måned. Det er den synodiske periode, der anvendes i kalendersammenhænge. Tropiske måned. Måneomløbet måles endvidere som den tropiske måned, der på grund af præcessionen er nogle få sekunder kortere end den sideriske måned. Kronologiske måned. Måneden opsiges. Opsigelse til fratræden ved en månedslutning. [KRO, NAV7 p.359, NMA, OCY] sige sin måed op, dvs. sige sin stilling op. "Sømandsloven sagde dengang, at en sømand kunne sige sin måned op i dansk havn, og yderreden var ikke dansk havn. Kom vi ikke i dansk havn, kunne de holde os i op til to år." [Borg p.10] samt "Marstal Museum årbog 2011" p.87. Kilder |
|