| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| omhoug | |
| (adv): Stænger og rær er omhoug, når de er anbragt i deres funktionsstilling. Gl. for om hov, se denne. [Saint, FOH p.312, TUS p.118, TUX] E: fra hollandsk: anbragt i rette højde. Omhoug. "Naar dette Ord har Hentydning paa et Skibs Stænger, da forstaaes derved, at disse, efter at Deres Takkelage er lagt paa dem, heises op til deres bestemte Høide, saa at Slutholtet, der stikkes igjennem deres Rodende, kan indsættes, og Stængerne altsaa komme til at hvile paa Langsalingerne. Stor- og Forstangen sættes omhoug i Stængevinderebene, Krydsstangen og de øvrige Stænger sættes omhoug i deres Joller. At sætte Underræerne omhoug er at heise dem op i Dreierebene og Toplenterne, til de ere lige for Svigtningen, og da at stille dem i Braserne og Toplenterne. Ordet omhoug bruges ikke om Mærseræerne, da disse kun lettes i Dreiereb og Toplenter omtrent een Fod ovenfor Æselhovederne for at rakkes." [FUN] Kilder |
|