Stikord | Beskrivelse |
---|---|
overhale | |
(vb): 1. Vedligeholde, fx en blok el. et spil. Reparere el. grundigt undersøge et emne. [KOF, S&M, SøFolk, VerV2, EL] overhale riggen [Benzon] 2. Hale tovværket i en talje gennem blokkene, så disses indbyrdes afstand forøges. Hale et tov i den modsatte retning af den, hvor tovet i fx en talje skal anvendes normalt. [HAR, Saint, DSH, ORL p.421, TUX] 3. Krænge. Om en hurtig krænging, slagside, af et fartøj på grund af vejrpåvirkning. [SøFolk] 4. Sejle forbi et andet skib. [Benzon] "Det er en gammel vittighed, at en sejlskibsskipper stikker en tamp tovværk ud agter til en damper, som han overhaler, men det skete ihvertfald under vor rejse ud gennem Kanalen. Såvidt jeg husker, var det s.s. DANERY, som måtte døje den tort, som den vel nok senere har forvundet." [ID3483 p.47] 5. Overhale og undersøge et andet skib. Stoppe og undersøge et andet skibs papirer (1800-tals betydning). [TUX, DMO] Kilder |