Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
astrolab
(-en, -er) astrolabium, astrolabus: Også kaldet »den astronomiske ring«. Instrument til måling af himmellegemers højde. Flere typer af forsk. konstruktion blev anv. ca. 1300-1700. Nævnt som opfinder har været Hipparch(us) (gr. 160-125 f.Kr.). Den maritime astrolabium består af en graddelt cirkelskive i metal med en holdering øverst. Gradskalaen kan event. udskiftes efter observatørens breddeposition. Vinkelret på instrumentplanet er anbragt en centreret, drejelig sigteanordning, hvorigennem lysstrålens retning fra himmellegemet kan bestemmes.
astrolabe.
Der findes også astrolabier for søbrug med udskiftelige breddeskalaer.
Astronomiske astrolabier er konstrueret med koncentriske cirkelringe på en globuslignende grundramme, der afbilder himmelkuglen.
spherical astrolabe // armillary sphere.
E. gr. astrer + lambano/labin = stjerne + tage.
[BOW2, CHS p.3, DNH p.35f, FALC, GEOM p.43, HS52 p.108, HS44 p.135, OSS, RandierK128, SAL, SØK p.25, TAN1 p.48]
En tidlig beskrivelse af astrolabiets brug findes i Blundeville: Mr. Blundevil His Exercises, containing Eight Treatises, 1636, som findes på H&S. Som indledning til læsningen af Blundevilles tekst kan læses David Waters tekst om samme emne i The Art of Navigation in England in Elizabethan..., 1958 / 1978.
"5. september fandt piloterne med astrolaben af solhøjden, at vi nu allerede var kommet på 1° sydlig bredde og således, Gudskelov, var kommet 15 mile ind i verdens sydligste del."
[COR p.60]  Kilder