Ordbog, pejleskive, pejlskive

Ordbog

Stikord	Beskrivelse
pejleskive, pejlskive
	(-n, -r): Instrument, der består af en plan graddelt plade, der kan ophænges vandret = kardansk. På pladen er anbragt et drejeligt diopter, gennem hvilket genstande kan pejles. Pejlskive benyttes, når udsynet fra kompasset ikke tillader pejling 360° rundt. pelorus // dumb compass // bearing dial. [TMO] anfører som oversættelse bearing-compass, hvilket ikke er fagligt korrekt. Pejlskiven virker som et sigteapparat. Det består af en kardansk ophængt, gradinddelt skive, der har en fast nulpunkt forefter parallelt med skibets diametralplan. Oven på skiven er en drejeligt sigteanordning, et diopter. Den pejlede genstands retning aflæses på gradskiven relativt til skibets diametralplan. Skibets styrede kurs adderes til den aflæste vinkel, hvorved fås den devierende pejling til objektet. Pejlskivens opfindere var de to englændere Matthew Curling Friend¹⁾ og William Browning²⁾. De fik patent No. 2652 i 1854. De opkaldte instrumentet på engelsk efter Hannibals³⁾ navigatør, som var med på hans rejse fra Italien til Karthago i 201 f.Kr. Ordet "pelorus" var dog allerede kendt i Royal Navy, der havde et skib med det navn, nemlig en brig på 308 tons bygget 1808, og det behøver ikke at have været det første skib med det navn. De kan også have fået navnet - med samme oprindelse - fra det nordøstligste punkt på Sicilien, Capo Peloro eller Pelorus (også i dag kaldet Capo di Faro). Nogle år senere konstruerede en anden englænder en pejlskive, og han kaldte sin for palinurus, hvilket var navnet på grækeren Aeneas' navigatør⁴⁾. Den sidstnævnte konstruktion fik ikke succes, og i dag er det hovedsageligt Friend's konstruktion, der efterlignes. Sperry overtog pelorus stand som holder for deres gyrorepeater, der derfor blev kaldt pelorus repeater og senere kun pelorus, hvorfor navnet kan knyttes til to forskellige instrumenter. ¹⁾ * 21/1 1792, i RN fra 1806; løjtnant 1815-1816; han konstruerede en meridian linje i Ramsgate 1820, og fra 1832 blev han havnekaptajn m.m. i Hobart Tasmanien, hvor han omkring 60-årsalderen blev totalt blind. Han døde som Commander i England i 1871. ²⁾ William Browning var instrumentmager i London, Minories, hos hans familiefirma Spencer, Browning & Rust, senere Spencer, Browning & Co. ³⁾ Hannibal fra Karthago var undervejs til Afrika kommet ind i strømhvirvlerne i Messinastrædet - Charybdis - og da navigatøren oplyste Hannibal om, at beliggenheden af nogle pynter i det fjerne var på Sicilien, troede Hannibal ham ikke og dræbte ham. Da det senere viste sig, at navigatøren havde ret, angrede Hannibal og gav ham en æresbegravelse. Samtidig omdøbte han den Siciliens E-ligste pynt, der strækker sig mod NE 12 km N for Messina til Capo Pelorus. Det er det nuværende Kap Faro = Capo di Faro. Pynten hed muligvis en gang "Capo da Pelorias" efter en græsk gudinde, der var en nymfe. Hun er bl.a. vist på mønter fra Mesinaområdet slået omkring 400-300 f.Kr. Historien er en slags vandrehistorie, der er knyttet til både flere herskere og flere ofre, men den er da meget god, selv om endog romerne var klar over dens fiktive karakter. Punktet hed Pelorus længe før Hannibals flugt. Der er desuden ikke nævnt nogen lods med dette navn forbundet med Hannibal i nogle af de antikke forfatteres værker. Strabo nævner historiens emne i sin Geographica skrevet omkring år nul, men historien er med andre personer, nemlig hærchefen Megabates, og navigatøren Salganeus, og den foregår på andre steder. Senere i sin historie har Strabo en fortælling, hvor personen hedder Pelorus og dræbes på samme måde, men denne anden historie nævner ikke hverken Hannibal eller stedet. Historikeren Valerius, år c.45, fortæller legenden om Pelorus' drab, men det er usandsynligt at Hannibal kom forbi Messinastrædet på vej fra Afrika - på flugt for romerne - på vej til Tyrkiet. Navnet stammer formentligt fra et tempel bygget på stedet, der er en udløber af en bjergkæde på Sicilien kaldet Peloritaniske Bjerge. Templet indviet til gudinden Pelorias. Thukydides er iflg. Paulys Real-Encyclopädie der Classischen Altertumswissenschaft, 37. halvbind, 1937 sp.397f det ældste vidne om sagen. Han levede ca. 460-400 f.Kr. Han skrev sit historieværk om perioden 431-411 f.Kr., hvor navnet forekommer for den lave pynt med bjergene bag. Navnets etymologi er kompleks med både det græske ords adjektiviske og substantiviske form og stavet Peloron - Peloris med flere varianter, men hvor Peloros er den normgivende substantiviske form. ⁴⁾ Aeneas, der var søn af Anchises og gudinden Aphrodite, var trojansk hærfører. Hans bedrifter er fortalt af Homer i Iliaden og af Virgil i Aeneid. Han sejlede ud efter oraklets spådom for at finde et verdensrige. Hans navigatør faldt under vagten i søvn og blev skyllet overbord, hvor han var tre dage om at nå kysten, hvor han blev dræbt af indfødte. Aeneas besøgte ham i Underverdenen og lovede ham, at pynten, hvor ulykken skete, skulle blive opkaldt efter ham. [JON vol.XII 1959 p.311, NAV2ny p.33, OCD, Pauly, KONOW p.341] JON-noten har de kendte data om historien. Kilder

Stikord

Beskrivelse

pejleskive, pejlskive

(-n, -r): Instrument, der består af en plan graddelt plade, der kan ophænges vandret = kardansk. På pladen er anbragt et drejeligt diopter, gennem hvilket genstande kan pejles. Pejlskive benyttes, når udsynet fra kompasset ikke tillader pejling 360° rundt.
pelorus // dumb compass // bearing dial.
[TMO] anfører som oversættelse bearing-compass, hvilket ikke er fagligt korrekt.
Pejlskiven virker som et sigteapparat. Det består af en kardansk ophængt, gradinddelt skive, der har en fast nulpunkt forefter parallelt med skibets diametralplan. Oven på skiven er en drejeligt sigteanordning, et diopter. Den pejlede genstands retning aflæses på gradskiven relativt til skibets diametralplan. Skibets styrede kurs adderes til den aflæste vinkel, hvorved fås den devierende pejling til objektet.

Pejlskivens opfindere var de to englændere Matthew Curling Friend¹⁾ og William Browning²⁾. De fik patent No. 2652 i 1854. De opkaldte instrumentet på engelsk efter Hannibals³⁾ navigatør, som var med på hans rejse fra Italien til Karthago i 201 f.Kr. Ordet "pelorus" var dog allerede kendt i Royal Navy, der havde et skib med det navn, nemlig en brig på 308 tons bygget 1808, og det behøver ikke at have været det første skib med det navn.
De kan også have fået navnet - med samme oprindelse - fra det nordøstligste punkt på Sicilien, Capo Peloro eller Pelorus (også i dag kaldet Capo di Faro).

Nogle år senere konstruerede en anden englænder en pejlskive, og han kaldte sin for palinurus, hvilket var navnet på grækeren Aeneas' navigatør⁴⁾. Den sidstnævnte konstruktion fik ikke succes, og i dag er det hovedsageligt Friend's konstruktion, der efterlignes.

Sperry overtog pelorus stand som holder for deres gyrorepeater, der derfor blev kaldt pelorus repeater og senere kun pelorus, hvorfor navnet kan knyttes til to forskellige instrumenter.

¹⁾ * 21/1 1792, i RN fra 1806; løjtnant 1815-1816; han konstruerede en meridian linje i Ramsgate 1820, og fra 1832 blev han havnekaptajn m.m. i Hobart Tasmanien, hvor han omkring 60-årsalderen blev totalt blind. Han døde som Commander i England i 1871.

²⁾ William Browning var instrumentmager i London, Minories, hos hans familiefirma Spencer, Browning & Rust, senere Spencer, Browning & Co.

³⁾ Hannibal fra Karthago var undervejs til Afrika kommet ind i strømhvirvlerne i Messinastrædet - Charybdis - og da navigatøren oplyste Hannibal om, at beliggenheden af nogle pynter i det fjerne var på Sicilien, troede Hannibal ham ikke og dræbte ham. Da det senere viste sig, at navigatøren havde ret, angrede Hannibal og gav ham en æresbegravelse. Samtidig omdøbte han den Siciliens E-ligste pynt, der strækker sig mod NE 12 km N for Messina til Capo Pelorus. Det er det nuværende Kap Faro = Capo di Faro. Pynten hed muligvis en gang "Capo da Pelorias" efter en græsk gudinde, der var en nymfe. Hun er bl.a. vist på mønter fra Mesinaområdet slået omkring 400-300 f.Kr.
Historien er en slags vandrehistorie, der er knyttet til både flere herskere og flere ofre, men den er da meget god, selv om endog romerne var klar over dens fiktive karakter.

Punktet hed Pelorus længe før Hannibals flugt. Der er desuden ikke nævnt nogen lods med dette navn forbundet med Hannibal i nogle af de antikke forfatteres værker. Strabo nævner historiens emne i sin Geographica skrevet omkring år nul, men historien er med andre personer, nemlig hærchefen Megabates, og navigatøren Salganeus, og den foregår på andre steder. Senere i sin historie har Strabo en fortælling, hvor personen hedder Pelorus og dræbes på samme måde, men denne anden historie nævner ikke hverken Hannibal eller stedet. Historikeren Valerius, år c.45, fortæller legenden om Pelorus' drab, men det er usandsynligt at Hannibal kom forbi Messinastrædet på vej fra Afrika - på flugt for romerne - på vej til Tyrkiet.

Navnet stammer formentligt fra et tempel bygget på stedet, der er en udløber af en bjergkæde på Sicilien kaldet Peloritaniske Bjerge. Templet indviet til gudinden Pelorias.

Thukydides er iflg. Paulys Real-Encyclopädie der Classischen Altertumswissenschaft, 37. halvbind, 1937 sp.397f det ældste vidne om sagen. Han levede ca. 460-400 f.Kr. Han skrev sit historieværk om perioden 431-411 f.Kr., hvor navnet forekommer for den lave pynt med bjergene bag. Navnets etymologi er kompleks med både det græske ords adjektiviske og substantiviske form og stavet Peloron - Peloris med flere varianter, men hvor Peloros er den normgivende substantiviske form.

⁴⁾ Aeneas, der var søn af Anchises og gudinden Aphrodite, var trojansk hærfører. Hans bedrifter er fortalt af Homer i Iliaden og af Virgil i Aeneid. Han sejlede ud efter oraklets spådom for at finde et verdensrige. Hans navigatør faldt under vagten i søvn og blev skyllet overbord, hvor han var tre dage om at nå kysten, hvor han blev dræbt af indfødte. Aeneas besøgte ham i Underverdenen og lovede ham, at pynten, hvor ulykken skete, skulle blive opkaldt efter ham.

[JON vol.XII 1959 p.311, NAV2ny p.33, OCD, Pauly, KONOW p.341]
JON-noten har de kendte data om historien.
Kilder

Retur til hjemmesidens forside	Retur til Ordbogens forside
Liste over forkortelser og kilder	Jørgen Marcussen