Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
polakke
(-n, -r) polakkerskib gl.: Sejlskibstype fra Middelhavsregionen. Tre pælemaster uden mærs, salling eller æselhoved, hvorfor bovsprydet også er i et stykke. Takkelagen kaldes for polakkerigning. Der er derfor i en passende højde på pælemasterne lagt et vanttovsøje, hvorfra vanter og stag går til dæks. Da der ikke er mærs etc., så har typen intet stængevindereb, pyttingtov eller stængevant. For at komme til tops i masterne er der anbragt en stormlejder langs den øverste del over vantøjet. Typen fører råsejl. Rigningstypen anvendes også på andre middelhavsfartøjer.
"Et Slags Skibe, Brigger eller Skonnerter, der ere meget almindelige i Middelhavet. Forskjellen mellem disse og andre Skibe er, at Master og Stænger ere eet Stykke Træ; de have intet Mers og Bovenræerne løbe ned til Underræerne, hvor og Skjøderne staae faste." [DMO]
polacre.
[HAR, KOF, Röding, DSF p.159, MarK12 p.100]
E. ikke medtaget i [ODS]  Kilder