| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| portolankort | |
| (-et, -): Dss. kompaskort eller paskort. Grafisk, geometrisk fremstilling af en portolans informationer. Portolankort er platte søkort, og de er uden gradnet og uden dybder, og deres kystlinjer har hverken overensstemmelse med retninger eller afstande. Portolankort kan have vindroser eller kompasroser, men de kan også være uden. Italiensk: cartas rumadas. Portolankort er opstået samtidig med eller meget kort tid efter de første portolaner. Den tidligst kendte dokumentation for brugen af portolankort til søs er fra 1270, og det ældste eksisterende portolankort er fra c.1275, mens det ældste daterede portolankort er fra 1311. Det tidligste kort kaldes for Carta Pisana på grund af dets findested, Pisa. Yderligere oplysninger under portolankort. [Kilder som for portolan] Portolankort, som der findes godt 600 stykker af, er konstrueret på baggrund af pejlinger og afstande og iflg. Nørlund og Bramsen er det ikke en projektion. Bl. andet er mange af dem tegnet i to forskellige målestokke, fordi de er sammenstukne af flere forskellige forlæg og er tit forkortet i nord-syd-retning. Kortkonstruktørerne tog ikke hensyn til jordens kugleform. Endvidere er mange af portolanerne konstrueret over to forskellige metoder: Middelhavet som sagt med pejling og afstand, mens Asien og fjernere områder blev taget fra Ptolemæus-manuskripter, hvor der var anvendt en af hans projektioner. Ptolemæuskortet blev ofte revideret ud fra de religiøse middelalderkort, så resultatet er ret umuligt at typebestemme. [Hodgkiss p.104ff, HIK p.34f] De kaldtes tidligere i Danmark for kompaskort, men betegnelsen er ikke så fyldestgørende, da ordet kun relaterer sig til de på kortet aftegnede kompasser, som ikke findes på alle portolankort. Benedicht har i sin læsekortbog en opskrift på et kompaskort, som han kalder paskort. Det er konstrueret som portolankortene, og Benedicht viser en model med alle kompasroserne i cirkel omkring centrum for kortet. [Benedicht p.188ff] Opfindelsen af portolankortet fandt sted samtidig med fremkomsten af kompasset, da man før dets fremkomst ikke havde meget brug for kortene, da næsten al trafik da foregik som kystnær sejlads, og til det var de forud for kortet gående portolanbøger med nedskrevne kurser og distancer tilstrækkelige. Kortenes overlagte kompasroser med forlængede streger for hoved- og mellemstreger har intet med kortets konstruktion at gøre. De er kun til for at lette navigatørens aflæsning af kurser, da han ikke havde vor tids mange parallellinealer og kurslinealer til hjælp. Kompaskransen blev konstrueret ved at man trak en stor cirkel lige inden for papiret eller pergamentets ramme og på cirkelbuen afsatte 16 punkter, der hver får 22,5° mellemrum begyndende med nord øverst eller nederst på kortet. Fra hver af disse trækkes linjer til alle de øvrige punkter. Derved fås en streg for hver 11,25°, hvilket er en kompasstreg, som der er 32 af på 360°. Som udviklingen fortsatte, så kom der på de senere portolankort bredder og længder på rammen, men det var efter den før omtalte kvadratiske platkortmetode, og kompasroserne og deres forlængede streger kunne derfor ikke vise den kompaskurs, loxodromen, som man skulle følge, for kortet var ikke konformt. Et portolankort, der rækker ud over Middelhavet, har ofte to målestokke: en større for Middelhavet og en mindre for Atlanterhavsområdet. [Nørlund p.10] Normalt taler man ikke om projektioner, når det drejer sig om portolankort, der er konstrueret efter afstande, pejlinger og kurser, men det er nødvendigt at have en terminologi, når man analyserer portolaner, og der er derfor portolankort, som er blevet beskrevet ud fra projektioner. Et af de bestemte kendetegn ved et portolankort er den akse gennem Tanger, Jerba, øen ved Tunis' østkyst, og Alexandria, der giver horisontallinjen på portolanen. For at få denne linje lagt i kortet har konstruktøren benyttet sit kendskab til en af den stereografiske projektions særkender, nemlig at en breddeparallel tegnet fra et perspektivpunkt på klodens modsatte side bliver en ret linje. Og derved er kortets grundstruktur lagt. I en stereografiske projektion bliver alle andre cirkler på jorden overført som cirkler på kortet, men det kan man ikke se på portolankort over mindre områder. [JM] Kilder |
|