| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| projektion | |
| (-en, -er): Afbildning. Forskellige definitioner findes og definerer alle i bredeste forstand en gengivelse af jordoverfladen på en plan flade ved hjælp af en matematisk eller geometrisk metode. I navigationen defineres egentlige projektioner som rent geometriske projektioner, hvor man fra et valgt projektionspunkt afbilder Jordens overflade på et plan eller en flade, der kan udfoldes til et plan. Trækkes der linjer, sestråler, fra projektionspunktet gennem punkter på Jordens overflade, vil punkternes skæring med kortplanet danne billedet af det valgte stykke af Jorden. [NAV8 p. 15] Hos Snyder defineres projektion som: En kortprojektion er en matematisk udtrykt metode til at transformere, overføre, overfladen af Jorden, der regnes for at være en ellipsoide, kugle eller anden regelmæssig forms overflade. Overførslen etablerer en punkt-til-punkt overensstemmelse fra kuglen til kortplanet. [Snyder p.13] Grundegenskaberne kan være vinkeltro, " No projection can be both equal-area and conform, and projections which are neither equal-area nor conformal are sometimes called aphylactic (Lee 1944; Snyder 1987, p. 4) Fra: http://mathworld.wolfram.com/topics/MapProjections.html Gnomonisk eller azimuthalt projektionspunkt eller centralprojektion Projektionspunktet befinder sig i jordens centrum. Mercatorkort tegnes efter den cylindriske centralprojektion, Storcirkelkort, Det formodes, at det er den ældste projektion, da det menes, at Thales, 624-546, udviklede den 600 år f.v.t. [BOW1 p.78f] Stereografisk projektionspunkt Projektionspunktet ligger på den modsatte side af jordens overflade i forhold til kortplanets tangeringspunkt. Den stereografiske projektion anvendte astronomen Hippark, 160-125 f.Kr., til et stjernekort og foreslog det samme brugt for jorden. Det er en simpel projektion, der kan konstrueres alene med passer og lineal. [DaSøSø2 p.449f, Steers p.6]. Stereografiske kort er vinkeltro, konforme, og enhver cirkel, der ikke går gennem projektions-punktet, aftegnes som en cirkel. Den kendes især fra polarprojektionen, men også ækvatorial-tangeringen kendes fra mange atlas, da den giver et kort, hvor alle meridianerne er cirkelbuer, der samles i polerne, og ækvator er en ret linje og alle breddeparalleller er cirkler, hvoraf dog kun en del kan ses på kortet, der viser en halv klode. [DaSøSø2 p.449] Orthografisk projektionspunkt Orthografisk projektionspunkt tænkes at ligge uendeligt langt ude i verdensrummet, så sestrålerne kan betragtes som parallelle. Projektioner efter dette projektionspunkt er ikke konforme eller arealtro. Det bruges ikke direkte i navigationen, men kan anvendes til at forklare den sfæriske trekants løsning, der er grundlaget for de astronomiske stedsbestemmelser i navigation. De bruges af astronomer til stjernekort. [BOW1 p.80] Egentlige og uegentlige projektioner Ved egentlige projektioner forstås rent geometriske projektioner, hvor man fra et enkelt valgt projektionspunkt trækker rette linjer gennem punkter på jorden til et plan. Sestrålernes skæring med billedfladen, altså kortet, udgør billedpunkterne. [NAV1 p.41] Ved en uegentlig projektionsmetode, eng. non-perspective projection, forstås en projektion, hvor man matematisk har beregnet punkters beliggenhed således, at de krav, der stilles til kortet opfyldes. De kaldes også for projektioner, fordi de har en egentlig projektion som grundlag. Mercators projektion er en uegentlig, fordi den er matematisk beregnet. [NAV1 p.43, Hodgkiss p.35] Både kegleprojektion med to standardbreddeparalleller og Mercator cylinderprojektion er eksempler på uegentlige projektioner. Kegleprojektionen giver med god tilnærmelse et storcirkelkort, hvor storcirkler er lige linjer. Kilder |
|