Stikord | Beskrivelse |
---|---|
azimuth | |
(-en, -er): Pejling, især af himmellegemer. Azimuth er den vinkel, en vertikal el. højdecirkel danner med 0-meridianens plan. Regnedes tidl. fra N el. S mod Ø el. V. I dag anv. 360°-notation. Astronomer anv. def. vinkelafstand målt med uret langs horisonten fra referencepunkt (fx N) til skæringen med storcirklen (fork. Zn i formler) gennem zenith og et himmellegeme. Formlen for en azimuth er: Zn = v x 180° = tan-1 (sin LHA : (cos LHA x sin b - cos b x tan d)) + p x 180°, hvor b er bredden, d er deklinationen, begge med nord + og syd -, LHA er den lokale timevinkel vest. [NAV1-2004 p.375] [JoNav, vol. 22, no. 2, Apr. 1969, p.261] Azimuth anv. også på engelsk om en strøms retning, den flyder imod og regnes gerne fra nord. E. arab. as-sumit = vej el. retning. [AstroAlm., ATT, DMO, FILE, GLOS, NAV1 p.141, NAV4 p.117, OSS, SAL, SCH] tage en azimuth: [ENK] Kilder |