| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| rakke | |
| (-n, -r): "En maskine, hvormed råen er holdt fast til masten, og som tillige letter op- og nedhaling af råen. Der er forskellige typer rakker. De kan bestå af 3 rækker runde trækugler, som kaldes rakkekloder, og som er gennemboret i midten, så de kan trækkes på et tov, der kaldes rakketovet. Mellem hver over hinanden liggende 3 kloder er der på hver side sat en flad træplade, der er lige så høj som de 3 kloder tilsammen; denne træplade kaldes for rakkeslæden og er gennemboret på tre steder; derved kan der vekselvis gennem pladerne og kloderne trækkes tre rakketove. Det midterste af disse rakketove har i hver ende en kovs, de to andre har i den ene ende en strop og den anden ende blot tampen af tovet. Skal rakken nu tages i brug, så placeres den med sin midte agten om masten, og tovenderne tages rundt om masten med flere rundtørne, og den øverste tamp føres over råen og den underste under råen og gennem kovsen på klodemidterrækken og med nogle tørner rundt om en af rakkeslæderne, der har udskæringer til samme, hvorefter enderne fastgøres. Rundtørnene på råen sejses sammen med merling, og stropøjerne bindes med skibmandsgarn fast til råen. På den midterste slæde, på mastens agterkant, er der foroven og forneden også fastgjort to tove, hvoraf det ene fører opad og det andet nedad; det førstnævnte kaldes for rakkeophaleren, og det sidstsnævnte for rakkenedhaleren. Begge enderne tjener til at lettet op- og nedhalingen af rakken, der ofte kan beknibe sig mod de rundt om masten liggende vulinger og jernbånd." [Röding] Så store rakker benyttes kun i store skibe og især i krigsskibe. "Rakke, en Samling af Rakke-Klodder og Slæder, hvorigiennem er trokket en Trosse, saa at de udgiøre ligesaamange Ledder som der er Slæder, den er til at tages rundt omkring en Mast eller Stang, for at holde Raaen fast og tet til Masten, eller Stangen, enten Raaen hidses op eller ligger nede, da Rakken altiid følger med." [HAR, KOF, Röding, Saint] E. I den tyske tekst er mellemlægspladen kaldt Schleten - Rackschleten, og ordet er ikke at finde i de gængse moderne ordbøger, men Brdr. Grimms værk har følgende forklaring: "hölzerne Stangen, Bäume u. ähnl. a) im Seewesen heiszen Schleten oder Rackschleten die senkrecht zwischen den Kloten eines Racks angebrachten Holzplatten [BOBRIK] 550a." Oversættelsen rakkeslæde er også anvendt af [Röding] som stikord og oversættelse til dansk. rakke "Et Toug, der befæster Midten af en Raa til Masten eller Stangen." [DMO] bramrakke. [Saint] fast rakke. [FMK p.83] fokkerakke. [Saint] løs rakke. [Röding] mesanrakke. [Saint] mærserakke. [Saint] ophaler til storerakke og fokkerakke. [Saint] slæderakke. [FMK p.83] storerakke. [Saint] tovrakke. [Röding] "Rakke af Toug, eller Toug-Rakke, kaldes en Rakke som har ingen Klodder eller Slæder og alleene er giort af et dobbelt Toug overklædet med Læder, disse Rakker bruges til Bram-Ræerne og til Mærse-Ræerne paa smaae Skibe." [KOF] rakke til bom og gaffel. [HAR] rakke til underrå. [HAR] tønderakke, der er en lodret tønde, der omslutter masten. Den kan være foret med lodrette trælister for at modvirke skamfiling af metal mod masten. "Mærserakker ere Jerntønderakker. Om Fastestangen anbringes et cylinderformet, bevægeligt Jernhylster af lidt større indvendig Diameter end Stangens Diameter; det er i to Stykker, der samles ved Hjælp af Øjne og Bolte. Fra den forreste Halvedel af Hylstret udgaar en horisontal, kort Jernarm. Fra Midten af Mærseraaen udgaar agterefter en kort Bøjle med Hul og Hvirvel; Armen fra Rakken stikkes ind i Hullet, og en Møtrik sættes for." [BARDEN p.88] [FMK p.83, IMK, p.869] "En nat, medens jeg var syg, da det blæste med stiv kuling, og vi gik for bramsejl, røg store overmærserakke, så råen kom til at hænge alene i drejerebet. Da det var umuligt at hale det ind til stangen ved hjælp af braserne, måtte man sætte taljer over på mesanen, således at man kunne få sejlet firet ned." [Larsen 2001 p.39] Fastgøringsbeslag el. bøjle for rå eller gaffel. Kan være af tov el. wire el. en ring omkring mast. [KUSK p.123, SøensF, SØF 31/1994] Kilder |
|