Stikord | Beskrivelse |
---|---|
rang | |
(-en, -): 1. Indplacering af krigsskibe efter størrelse. Hver størrelsesklasse kaldes en rang. Det var i sejlskibstiden oftest kanonernes antal, der afgjorde, hvilken rang et skib blev indplaceret i. De største skibe var af første rang. England anvendte gerne 6 størrelser, hvor første rang havde 100 kanoner og derover. Mindre nationer havde oftest kun første, anden og tredje rang. [Röding] skib af første rang. [Röding] skib med 100 kanoner. [HAR] skib med 90 kanoner. [HAR] skib med 70 til 80 kanoner. [HAR] inkluderer også skibe med 64 svære kanoner. skib med 60 til 64 kanoner. [HAR] skib med 36 til 50 kanoner. [HAR] mindre fregatter. [HAR] "Han lægger kursen et par streger til styrbord og skærer ind gennem den svenske linie, hvorved han afskærer de syv rangskibe - der så får alt, hvad de kan tåle, og lidt til." [MHT2/1991 p.29] 2. Plankerække, plankegang i klædning. Den enkelte vandrette række tømmer i yderklædningen. [ABC, KUSK p.71, EST, SKT70 p.150, DMO] Benævnelser på et træskibs range nævnt fra kølen og opefter på udvendige side: Langs kølen ligger kølrangen Kølrangen, kimingsrangene og barkholtsrangene er kraftigere end resten af rangene. Den indvendige hud i træskibet hedder garneringen, [BV-datablad] En pladerang, der ikke strækker sig fra stævn til stævn. [SOT p.267] [SOT p.313] Kilder |