| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| Redningsvæsenet | |
| I 1850 til 1852 opførte staten 21 redningsstationer langs Jyllands Vestkyst, hvilket var begyndelsen til det offentlige redningsvæsen efter der i mange tilfælde havde været tale om private redningsoperationer fra beboernes side langs de danske kyster. Loven angående redningsvæsenet blev udstedt den 26/3 1852. Fra begyndelsen var der stationer langs Vestkysten og på Bornholm, og fra 1860 kom der redningsstationer i Kattegatsområdet Redningsvæsenet blev styret fra indenrigsministeriet til 1896, derefter af landbrugsministeriet til 1906, hvor det kom under marineministeriet, fra 1950 under forsvarsministeriet. De tidligste redningsstationer var begrænset på grund af manglende kommunikation til nærområdet og kunne kun bistå nødstedte i kystnær afstand. Fra 1920 blev motorrredningsbådene indført og med skibsradioinstallationer lidt senere blev hjælp over længere afstande mulig. Efter Anden Verdenskrig blev der etableret en eftersøgnings- og redningstjenste under Søværnet. Med døgnbemanding og kommunikationslinjer kunne redningsaktioner nu iværksættes døgnet rundt over alt i de danske farvande. [TfR1/1997 p.7] "Redningsvæsenet blev oprettet ved lov af 26. marts 1852, men allerede i 1847 fik station Flyvholm som en af de allerførste en redningsbåd skænket af frimurerlogen i København... Stationen nedlægges nu efter knap 150 års virke." [TfR2/1995 p.5] "Ledelsen af Redningsvæseney varetoges indtil udgangen af marts 1928 under Marineministeriets overtilsyn af to bestyrere, en for Det Nørrejydske Redningsvæsen og en for Bornholms og Møens Redningsvæsen. Fra 1. april 1928 varetages ledelsen af een bestyrer med kontor i København... Den 31/3 1954 fandtes under Redningsvæsenet ialt 55 redningsstationer og 3 bistationer." [10180 p.176] Redningsvæsenets historie fandtes i nr. 4 1990 af TfRedn. Ordliste. Den tilsvarende engelske institution: [ABC, SKT81 p.156] Kilder |
|