Stikord | Beskrivelse |
---|---|
rejsning | |
(-en, -er): 1. Om masterne og det opstående. Takkelage. Master og rundholter som spryd, der står op the [KOF, Saint, MM4/1992 p.425, DSH, POS p.91, SØK p.54] rejsningen = rigningen. [HAR] løbende rejsning. [HAR] stående rejsning. [HAR] for høj rejsning. [Saint] høj rejsning. [Saint] krejertrejsning. [Saint] skyde efter rejsningen. [Saint] 2. Bundstokkenes rejsning. [Saint] Også om skibets spring: "Skibets Spring eller hvad det er høiere for og agter, end midtskibs." [DMO] 3. Om himmellegemer, der står op eller nærmer sig deres kulmination i meridianen. De har ingen rejsning, når de er i meridianen. [KOF] Kilder |