Stikord | Beskrivelse |
---|---|
rigning | |
(-en, -er): Sætte rigning: "Det gode Veir benyttedes blandt andet til at sætte den staaende Rig, der ikke havde Vantskruer men de gammeldags Jomfruer med 6-skaarne Talliereb. Vi satte alle Vant med 2 Undertallier og 1 Toptallie paa hvert Spænd om Styrbord og Bagbord samtidig. Tallierebene seisedes og bændledes med Begfuxe lavede paa Reisen, hvorefter Maatterne af Skibmandsgarn neiedes paa." [H&S90 p.147] Rigningsmateriale i byggekontrakt for sletskonnertrigning: "Mast og Rigning. Pælemaster af Oregon-pine eller Lærk. Rundholter af Lærk. Staaende Rigning af bedste Jern sat paa Skruer, der anbringes 3 Spænd Vant. Vævlinger mellem to af Vantene. Løbende Gods af bedste Hamp eller Manilla. Blokke af passende Størrelse og i fornødent Antal. Lossewire af bedste bøjelige Staal af tilstrækkelig Længde og forsynet i Forparten med 1 Meter lang Kæde med Krog. Topreb af Wire med Manillaløber i Agterhaand." [Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj] Den stående rigning i en skonnertbrig består af følgende dele: ved bovspryd vaterstag, jagerforhaler, klyverforhaler, pyntenetstok, klyverstag, jagerstag. Fra bovspryd til fokkemast fokkestag, stængestag, klyverlejder, jagerlejder (også kaldet bramstag), røjlstag. Sideafstøtning af fokkemast består af røstjern, fokkevant, stængebardun, brambardun, røjlbardun, pyttingsvant. Fra mærset og opefter: mærsevant og stængepyttingsvant. Fra stængesalingen er stængevantet sat. Mellem fokkemast og stormast er storstag, storestængestag, store bramstag og store røjlstag sat. Sideafstøtning af stormasten: røstjern, storvant, en eller to store stængebarduner, store brambardun. Stængegodset er samlingen af store bramstang med store røjlstang. Kilder |