| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| ror | |
| (-et, -): Skibet styreredskab, der siden vikingetidens slutning har siddet i skibets eller fartøjets ende, normalt i agterenden. Det traditionelle ror består af: en i vandet nedsænket rorflade, roret drejelige ophængsmekanisme og en forbindelse mellem rorflade og rorgænger i form af fx rorkvadrant og kæder til et rat, eller fra ror til en styremaskine til en rorgænger. [Röding] ror, rorblad. [KOF] rat. styresystemet. "Efter det Sted, paa hvilket Roret er anbragt skælner man mellem Agterroret, almindelig kaldet Roret, og Forroret, ogsaa kaldet Bovroret." [KONOW p.198] Den tidligste afbildning af et skib med agteror siges at være på siden af døbefonten i sort Tornaimarmor opstillet i Winchester Cathedral 1155-1165. [JM bogID=4942 p.17] "Roret, Agterroret bestaar af en i Vandet nedsænket plan Flade, Rorbladet, der kan have forskellig Form, og som er befæstet til en lodret eller skraatstillet Akse, Rorstammen, der agter i Diametralplanet er ført ind i Skibet gennem Rorhullet. Roret har paa Forkant Tapper, Rortapper, som vandrer i Rorløkker, der sidder paa Agterstævnen. Stopklamper paa Agterstævnen forhindrer Roret i at drejes udover 35° til Siderne. Det forhindres paa forskellig Maade i at løftes op og bæres af en enkelt Tap, Bæretappen. Rorstammen er ofte ført vandtæt op gennem Rorhullet, og det drejes som Regel ved Hjælp af en paa Rorstammen, inde i Skibet anbragt Rorpind eller Kvadrant. Hvis Kvadranten er anbragt udenfor Skibet, kaldes den Yoke." [TOP p.9f] I [HAR] specificeres de engelske udtryk, så selve det nedsænkede ror kaldes for the rudder, mens styrepinden hedder the tiller og rattet the steering-wheel. Tilsammen kaldes roret, rorpinden eller rattet the helm. "Roret udføres af en Smedejernsramme med 2 Plader efter særlig approberet Tegning. Rorstammens Diameter 8'' afdrejes 1/16'' fra Kvadrantens O K til Overenden." [ISBJØRN 1923, ID:7375 p. 11] Fra specifikationen til et 1954-motorskib: "Roret konstrueres som helsvejst Simplex ror med horisontal koblingsflange i overensstemmelse med klassens fordringer og til rederiets godkendelse. Det skal kunne dreje 35° til hver side... Rorbærer ved styremaskine og vandtæt pakdåse arrangeres. Ror prøves med ½ atmosfæres vandtryk og behandles indvendigt med Bitumastic Solution. Vandtæt rortrunk stor nok til at tillade udtagning og indsætning af ror. Den nederste del af rortrunken lukkes med en plade i to dele, punktsvejst til klædningen. Øjebolt anbringes i rorstamme, desuden hul i rorplads for løftning af roret samt slids på agterkant for nødstyring." (1954) [10542 p.30] Rorets dele på et træskib rorstamme. "Et solidt Stykke Træ, der gaaer ind iSkibet, igjennem et Hul i Gillingen og op igjennem Rorkisten. Stammens Forkant er forgynget og Rortapperne ere der befæstede." [HAR, KOF, DMO] opklodsningen. "Ere Planker, befæstede paa Stammens Agterkant, omtrent saa høit op som til Skibets dybeste Vandlinie, for at danne det egentlige Ror." [HAR, KOF, DMO] planken agter på roret. [KOF] koppen. "Er Stammens øverste Ende, hvori Hullet til Rorpinden er anbragt. Ofte er der endnu et Hul til en Vare-Rorpind." [KOF, DMO] rorets underkant. [HAR] rorets underste agterkant. [HAR] skønsningen på forkanten. [HAR] Rorets dele, følgende kan indgå i et rorsystem på stålskibe: boss. bæretap. hæl. [Saint] sko. rorblad. rorkobling. rorløkke. rorstamme. [ABC] [SOT p.236] Rortyper: agterror. [8067Devel.R.] balanceror. [ABC] Beckerror. [ABC] dyseror. [ABC] enkelt pladeror. [ABC] forror. Ror i skibets forende. Nogle færger og nogle orlogsskibe, der sejler skiftevis med hver ende fremefter, har forror for bedre manøvrering ved sejlads uanset forendens placering. Et forror har en låsemekanisme, når det vender forefter under almindelig gang for at undgå, at roret slår utilsigtet ud til siden. [KONOW p.199] halvbalanceror. [ABC] horisontalror. [HIS2 p.1214] semiellipseror. [BÅD9/1993] sideror. [8067Devel.R.] spaderor. [ABC] stævnror. [8067Devel.R.] føre roret til luvart. [Saint] give lidt ror. [Saint] "Hale Roeret op."Lægge rorpinden til luvart, så skibet falder af for vinden. [Röding] helt ned med roret. [Saint] helt op med roret. [Saint] hænge roret. [Saint] lette på roret. lette roret. [Saint] lystre roret. [Saint] lystrer ikke roret. the [Saint] lægge roret om, støde igen. Føre rorpind eller rat fra stb. til bb. eller modsat. [Röding] læg roret stbd. / bb. [TUS p.291] løj på roret. [Saint, TUS p.291] mand til rors. [Saint] midtskibs med roret. [Saint] ned med roret. [Saint] op med roret. [Saint] roret bagbord. [HAR] roret er i læ, under stagvending. [Saint] roret er i læ. [HAR, KOF] roret fisker. Roret rammer havbunden. [Röding] roret helt i læ. [HAR] roret i borde. roret i læ. [HAR, Röding] roret i læ, rorpinden lægges helt til læ side. [KOF] roret midtskibs. [Röding] roret midtskibs. [HAR, KOF] roret om bagbord. [Röding] roret op, op med roret. [HAR] roret styrbord. [HAR] roret til luvart. [Röding] roret til luvart om bord, rorpinden lægges helt til luv side. [KOF] skibet lystrer ikke roret vel. [Röding] Skibet lystrer roret. [Röding] skibet lystrer roret godt. [Röding] stå til rors. [Saint] til rors. varsko ved roret . [Saint] [ABC, BÅD9/1993, KAP p.16, NAV2 p.142, SKT70 p.148, TUS p.89ff, i NEP1/1992 p.39 + MM4/1992 p.390] "Rorets-Takling er saaledes: Cirkel-Linen indbændes først med den ene Ende i den ene Øiebolt Agter paa Skibet, saaledes: At Hierte-Bændselet lægges i Kryds og Ende-Bændselet lige frem. Derefter stikkes den igiennem det underste Huld paa Roret, og indbændes med den anden Ende, i den anden Øiebolt, ligesom ommelt. Og klædes med Læder saa vidt den har Vandring i Roret. Spring-Linen stikkes først igiennem Roret i det øverste Huld, og indbændes derpaa i Øie-Bolten, paa samme Maade som Cirkel-Linen, ifald den farer op paa Siden af Skibet. Men farer den ind i Arkeliet, som ved nogle Skibe, da tager man Rundslag med den i Øie-Bolten, og der Bændsel paa. Denne klædes ogsaa med Læder til Fornødenhed. Øie-Bolten hertil staaer paa Laaringen af Skibet, og Hullet naar den farer i Arkeliet, staaer Agter i Gillingen af Skibet. Roer-Skinklerne indbændes hver paa sin Side i Jern-Kiædernes Kouser som hænger ved Roret, paa samme Maade som Cirkel og Spring-Linen. Roer-Tallierne hages hver i sin Skinkel og farer op paa Siden af Skibet, fasthaget med sin anden Hage i sin Øiebolt og Løberen ind over Rehlingen, hvor den fastgiøres om et Krydsholt. Rat-Linen indbændes paa Roer-Pinden, paa samme Maade, som Cirkel-Linen. Grund-Tallien sættes fast med begge Enderne paa Roer-Pinden, efter at den har skaaren igiennem en Blok paa hver Side i Borde, saaledes, at den løbende Part bliver for ved Roer-Pinden." [Gynt p.85-87] "TWIST-Flow-roret er i høj grad baseret på den store bulb, der omkranser selve rorfladen. Effekten af udformningen er, at propellerslaget ikke rammer roret nær så kraftigt som ved andre rortyper. Det betyder, at man ved langt højere fart end normalt kan svinge roret ud i kraftige rorvinkler - uden at man f.eks. oplever stalling." [SØF46/2003 p.10 sp.4] Roret i træskibe "Styreapparat. Roret i Træskibe bestaaer af en Stamme af Eg, til hvilken de øvrige Tømmere, Paalægget, ere laskede og boltede. Disse ere for endeel af Fyrretræ, for ikke at gjøre Roret tungere, end at det bekvemt kan hænges. Til Roret boltes Rorhagerne, som gribe om dets 2 Sider. Stammens øverste Deel, Rorkoppen, gjøres gjerne cylindrisk, og Rorets Form forneden er da en saadan, at Hagernes Centerlinie falder sammen med Rorkoppens, hvorved denne intet Spillerum behøver i Rorhullet. Selve Roret er da halvrundt paa Forsiden, og en tilsvarende Udskæring er foretaget i Stævnen. Roret aftager i Tykkelse mod Bagsiden og er ofte forsynet med et Par Revler, som skulle forhindre det fra at slaae. Det kobbres paa samme Maade som Skibsbunden og har paa Agterkanten et Beslag med 2 Ringe til Rorkjættingerne." [LUS p.79] Roret i jernskibe "Jernskibenes Ror, bestaaer af en udsmedet Jernramme. Tapperne udhugges i denne, eller ogsaa gjøres de af Staal og indstikkes i Stammen. Det klædes paa begge Sider med Jernplader, som nittes til Rammen med dobbelt forsænkede Nagler. For at give Anlæg for Pladernes Ender ere Mellemstykkerne befæstede til Rammen. Som oftest udfyldes Roret med en Træsort af ringe Vægtfylde, hvorved det bliver lettere, end naar det, som ellers, er fyldt med Vand." [LUS p.80] Ved roret er ordineret på den øverste skanse styrmand Cornelius, på den store skanse styrmand Paul, for kahytten under skansen styrmand Solve. Ved kullerstokken: 1 quartermester og 4 gode matroser." [MHT 1/1995 p.10] "En dag, mens det endnu var dårligt vejr, stod jeg til rors, da en svær sø lagde sig på roret med det resultat, at jeg, der klamrede mig til rattet, blev slynget med rundt og havnede forslået nede i læ. [Brett p.3] Kilder |
|