Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
sejl - 1.
(-et, -): De sejldugsstoffer, der sammensyede og på forskellig måde sættes på sejlskibets opstående for at frembringe fart ved hjælp af vindens kraft.
sail.

INDHOLD
1. Sejlet og dets dele
2. Sejltyper
   2a. Råsejl
   2b. Stagsejl
   2c. Gaffelsejl
   2d. Særlige sejltyper
3. Udtryk med -sejl-

Fremdrift
Sejl tjener til ved vindens kraft at fremdrive et fartøj. For at kunne dette skal et sejl "fange" vinden. Det sker ved at sejlets flade spændes ud ved hjælp af rundholter og stag, så sejldugens flade er i en vis større eller mindre vinkel tværs på vindretningen.

For at kunne manøvrere sejlet i forskellige stillinger og sætte det - hejse det - eller bjærge det - nedtage det - er det forsynet med en del liner og reb, der indgår i den løbende rigning.
[DSH]

Et sejl rebes, dvs. dets udspændte areal formindskes ved at sammenfolde en del af sejlet. Processen kaldes for rebning og anvendes, når vinden er for stærk til, at det fuldt udspændte sejl kan klare presset, uden at skib eller sejl skades.
[Kusk Sejl p.20, K113 p.97]

1. SEJLET OG DETS DELE

Materialer
Sejl er sammensyede baner eller bredder, broge, af sejldug, duge, canvas eller cloths. Sejldug kan være af forskellige egnede stoffer. Hamp og bomuld samt kunststoffer er de almindeligste. Her gås ud fra et hampesejl anvendt i et klassisk sejlskib.
[LEV p.50]

Forstærkninger - bolte
For at forstærke sejlet er det være forsynet med ekstra sejldugsbaner, bolter, lining, der påsættes i fx vandrette bælter til rebstreger, eller i lodrette baner langs sideligene. Forstærkninger blev også syet på rundt kanten. De kaldes for oven for foringen, tabling, og langs sideligene, sidebolten, for lining [FUN-I-p41, KOF p.135 sp.2].

Sejl forstærkes på mange steder efter det træk eller slid, der er på stedet. En af forstærkningerne på råsejlets nederste del er bugstregen, tabling in the bunt of a sail, der går tværs over sejlet, og en forstærkning på midten af sejlets nederste del kaldes for stutlap, der skal forhindre skamfiling fra mærs eller anden fast rigningsdel [FUN-I-p.41, KOF p.135 sp.2].
Se også nedenfor under rebning.

Sammensyning
Iflg. [LEV p.51] benyttede flåden vokset sygarn, twine, mens handelsflåden brugte sygarn dyppet i tjære blødgjort med en olie. Se også under sygarn.

Sejldugsbanernes sammensyningerne kaldes nåder, og deres bredde er gerne 1,25 tommer, hvilket betyder, at de er syede enten med flad nåd, hvor de to sejldugsbaner er lagt et stykke ind over hinanden, så begge kanter sys fast med en søm, eller gennemsyet nåd, hvor den flade nåd er forsynet med en tredje søm ned midt mellem de to kantsømme [FUN-I-p41]. Sømbredden var for engelske skibe for de største sejl 1,5 tommer ned til 1 tomme for de mindste [BTS p.255]. Der gik 108-116 sting per yard sejlsøm, ydersømmene dog 68-72 sting.

Ligene
Langs sejlkanten sættes tovværk, lig boltropes // leech, af ligline eller ligtrosse. På råsejl og læsejl syes ligene på sejlenes agterkant. På gaffelsejl og stagsejl syes ligene på bagbords side i Danmark og England, men ikke alle nationer følger denne sædvane [HIS pkt.4121].

Rebning
Råsejl og bomsejl er forsynet med bolter tværs over sejlets bredde i en eller flere højder. Disse sejlsdugsbælter kaldes for rebbolte, rebbånd eller rebstreger, reef band. Langs dem føres tværs over sejlets forside en rebline, og ved hvert rebningspunkt - et lille syet hul i sejlet - stikkes en bugt af reblinen gennem hullet, så der dannes et øje på agterkanten.

Tværs over sejlets agterkant føres en rendingsline gennem de små øjer, og samlingspunkterne bændsles. På forsiden af sejlet sættes på rebningslinen nogle ophalerliner eller rebknyttelser - en kort stump line - der kan bindes rundt om den bjærgede del af sejlet og fæstnes i øjet på sejlets modsatte side. Nogle sejl har knyttelser, reef points, på begge sider af sejlet. Se under rebning.
[Thal p.85]
Der er andre måder at forsyne sejl med rebningsmidler på.

sejlet mellem rebene.
reef of the sail.
[HAR]

Sejlplaner
Sejlarrangementer eller sejlplaner for skibene er meget varierede gennem tid, og skibstypernes mangfoldighed gør det umuligt at være præcis i en oversigtsartikel. Derfor bør nedenstående angivelse af sejl, der hører til en bestemt skibstype, tages som eksempel på en mulig sejlplan. Det systematiske ved navngivningen af sejl, er dog i næsten alle tilfælde opretholdt. De enkelte sejlskibes sejlplaner må findes under skibstyperne.
Et af hvert til et skib hørende sejl kaldes samlet for et stel, suite of sail [FUN-I-41, Röding].

2. SEJLTYPER

Sejlene deles i typer efter deres form og ophængningsmetode i
2a) råsejl
2b) stagsejl
2c) bomsejl og gaffelsejl
2d) Særlige sejltyper
De navngives, efter hvilken mast de placeres på, og på den enkelte mast, efter hvilken rækkefølgehøjde de anbringes i.

2a. Råsejl

Råsejl er firkantede eller trapezoide sejl, hvis overkant er udspændt på en rå, hvortil de fæstnes med sejsinger med omkring en fods afstand. Sejsingerne kaldes for rope lashings [MASTp.13].
Iflg. [K113 p.95] fæstnes de til et stræktov langs råen.
Fra ca. 1820 blev de fæstnet til råens langsløbende sejlbøjler, jackstag, jack-stays [Kusk Sejl p.15, MAST p.13].
Hvis sejlets sider skråner indad mod toppen, siges formen på engelsk at være et goring sail.
Ræerne navngives efter de sejl, de bærer.
Råsejlenes lig
Råsejlets lig er: øverst rålig, head leech, der ender i nokløjerterne. Overkantens sejldug kan være ombøjet, så den ligger dobbelt for at styrke sejlet. Denne ombukning kaldes for en brog eller en råbolt [FUN-I-p.42].

Langs underkanten sidder underliget, foot rope, og langs siderne de stående lig, leech rope, fra nokløjerterne til skødbarmene.
Sejlets underkant danner en opadgående bue, som underliget følger fra siderne ind mod midten. Denne bue kaldes for gillingen, roach i [K063 China p.38, K113 p.95].

Sejlets rigningsdele
Efterfølgende eksempel er ikke dækkende for alle tidsaldre eller for alle konstruktioner, men er generelt for en stor del af sejlskibenes sejlsystemer.

I nokbarmen af råsejl sættes rebtaljer til sejlets ophaling ved rebning. Disse taljer kaldes for jeers = tackles used for swaying, hoisting or striking the foresail, mainsail and mizen = equivalent of halyards for other sails [CLF p.04.04].
På de stående lig sættes buglinernes hanefødder fast, så en af sejlets sider kan hales forefter for at fange vinden. På underliget fastgøres buggårdinger, slapgårdinger og dæmpgårdinger.

På de underste råsejl, der ikke under sig har en rå, kaldes de nederste hjørner for skødbarme, clews, heri sættes stropper eller øjer til skøder. Med skødet,sheet, hales sejlets læ hjørne agterefter. I det luv nederste hjørne sættes halsen tack, hvormed sejlets hjørne hales forefter. De øvre sejl har i de nederste hjørner et skøde i hver side, hvormed de ansættes til nokken på den understående rå.

Fra hver af de nederste hjørner er på bagsiden af sejlet trukket et tov til op midt på råen mellem nok og mast. Tovet kaldes et givtov, clew line, og det anvendes til at hale sejlets nederste hjørne op til råen med, når sejlet skal bjærges. Overmærsesejl har intet givtov, da dette sejl ikke trækkes op, men dets rå sænkes ned til underkanten. Det samme gælder for andre råsejl på ræer, der hejses.

På sejlskibe op til 1800-tallets sidste halvdel var sejlene også forsynet med bugliner, bowline. Senere var kun de største og nederste sejl forsynet med bugliner. Buglinerne var fastgjort i råsejlets sidelig med en hanefod på to eller på tre steder. Fra liget førte buglinen forefter. Buglinerne blev anvendt til at strække sejlets forreste sidelig indefter og forefter under bidevindsejlads. Herved kunne sejlet bedre fange vinden.

På råsejlets forside er omtrent midt på underliget i hver side anbragt et tov, buggårding, buntline, der på sejlets forside fører op til råen inde ved masten. Hermed kan sejlets underkant ved bjærgning trækkes op til råen. Gårdingen kan også være ført ned langs sejlets forside, gennem en klåde på underliget og op langs sejlets agterkant til råen.
På de største sejl er der også to nokgårdinger, også kaldet dæmpgårdinger, der er anbragt i sideliget, cirka på sejlets halve højde, og fører op til masten over råen. Deres funktion er at trække sideliget ind langs råen. Nokgårdingerne har samme funktion som buggårdingerne.
Slapgårdingerne i hver side på et undersejl er fastgjort i en buglineløjert og går langs sejlets agterkant til råen. Deres formål er at samle sejlet ved råen under bjærgning og pakning. De mindste sejl har ikke gårdinger.
[K113 p.96f]

Det bjærgede sejl pakkes, furl, langs råen og bindes derefter fast med et antal sejsinger rundt om råen. Processen kaldes at beslå sejlet. For at beskytte sejlet kan det i sammenpakket tilstand dækkes med en særk, sail cover.
[CLF 04.11, VEJ]

Røjlerne kom først i brug i de to sidste årtier i 1700-tallet, jf. [BTS p.252 sp.2]

Råsejlenes benævnelser
Råsejlene, square sails, benævnes efter den mast, de sidder på, samt ef rækkefølgen i højden. De underste sejl: fokken, storsejlet og mesansejlet, kaldes som gruppe for undersejlene, the courses. Oversejlene, top sails and topgallant-sails, er så alle de råsejl, der sidder over undersejlene.
[HAR, Röding, CLF p.04.10]
(HAR) forklarer, at i danske skibe er undersejlene kun storsejlet og fokken, mens engelske skibe bruger courses om yderligere mizen course og sprit-sail course, hvilket også er tilfældet i (CLF).
Desuden forekommer hos [Röding] vinterbramsejl, winter topgallant-sails og stopsejl, drag sail, der sættes sammen med et drivanker for at stoppe skibets fart.
[Röding]

På fokkemasten hedder sejlene fra neden:
fok, fokkesejl, undersejl på fokkemasten.
fore-sail // fore course.
[HAR, Röding, Saint]
formærssejl.
fore top-sail.
[HAR, Röding, Saint]
Fra midten af 1800-tallet blev de store mærssejl og ofte også bramsejl delt op i to på grund af en generel mandskabsreduktion, så de færre folk ikke kunne håndtere de store tunge, enkelte sejl.
[SSR p.87]
   foreundermærssejl fore lower-topsail.
[SSR, VEJ]
   foreovermærsesejl fore upper-topsail.
[SSR, VEJ]
De engelske udtryk kan også være med modsat rækkefølge: upper fore-topsail.
[PAS]

Under mærssejlene kunne påsættes bonnetter - mindre sejl i hele sejlets bredde og med en højde, der kunne nå fra underkant af sejlet og ned til toppen af understående sejl. Den kaldtes på engelsk for save-all.
[KUSKp.216]
Iflg. [Steel plate XXXII] er sejlet save all et trapezformet topsejl til en slup, mens det i [HAR] findes under trekantet Seil over Bredfokken.

forebramsejl.
fore topgallant sail.
[HAR, Röding, Saint]
   foreunderbramsejl fore lower-topgallant sail.
[PAS]
   foreoverbramsejl fore upper-topgallant sail.
[PAS]
[Röding] kalder bramsejl for gallant-sails.

forebovenbramsejl = forerøjel.
fore royal // fore topgallant royal sail.
[HAR, Röding, Saint]
Den sidste oversættelse er speciel.
[FUN-I- p.130, KOF, PAS, Saint, VEJ]
fore skysel.
fore skysail.
[PAS]
fore skyskraber.
fore skyscraper.
[HAR]

På stormasten hedder råsejlene fra dækket opefter:
storsejl.
main sail.
[HAR, Röding, Saint]
store mærsesejl, store mærssejl.
main top-sail.
[HAR, Röding, Saint]
   store undermærssejl main lower-topsail.
[SSR, VEJ]
   store overmærsesejl main upper-topsail.
[SSR, VEJ]

store bramsejl.
main topgallant sail.
[HAR, Röding, Saint]
   store underbramsejl main lower topgallant sail.
[SSR, VEJ]
   store overbramsejl main upper topgallant sail.
[SSR, VEJ]

store bovenbramsejl = store røjel.
main royal // main topgallant royal sail.
[HAR, KOF, Röding, Saint]
På visse, men få, skibe kunne der endnu højere oppe på for- og stormast være et eller flere sejl kaldet:
store skysel.
main skysail.
[PAS, SSR, VEJ]
skyskraber.
skyscraper.
[HAR, Saint].
Det er vist som et trekantsejl i to halvdele - en på hver side af en topmast i [Steel pl. 38].
Iflg. [CLF p.04.10] er skyskraberen et trekantet sejl sat oven over skyselen.
Hvis sejlet er firkantet, kaldes det moonsail.
Et trekantet sejl sat oven over månesejlet ville hedde stargazer.
Disse benævnelser er ikke gennemgående. [HAR] bruger om trekantet sejl over skyskraberne: moon-rigger.

Det kollektive navn for alle letvejrssejlene oven over månesejlet var jolly jumpers.
månerækker.
moonraker // moonsail.
[PAS, SSR, VEJ]

På agtermasten, mesanmasten, er sejlene forskellige, efter hvilken skibstype der er tale om. På et fuldrigget skib hedder råsejlene:
mesanen = berginesejl.
mizen // cross-jack.
   Det sættes fra bergineråen.
[HAR, PAS, Röding, Saint]
krydssejl.
mizzen top-sail.
[HAR, Röding, Saint],
der sættes fra krydsråen.
[Saint, Schn p.111]
   underkrydssejl mizzen lower top-sail.
[SSR, VEJ]
   overkrydssejl mizzen upper top-sail.
[SSR, VEJ]
[Röding] har videre en hel mesan.
triangular mizzen,
halvmesan.
four-sided mizzen og
løbende mesan.
long boom mizzen-sail.

boven krydssejl.
mizzen topgallant sail.
[HAR, Röding, Saint]
bovenkrydsbramsejl.
mizzen topgallant royal sail.
[Röding]
krydsrøjel = bovenbovenkrydssejl.
mizzen royal.
[HAR, VEJ]
krydsskysel.
mizzen skysail.
[PAS]
På mesanmasten er der også nederst og agten for masten et bomsejl, der kaldes mesanen.

På topsejlsskonnerter er fokkemasten udstyret med et, to eller tre råsejl. Nedenfra kaldes de med to sejl for:
topsejl fore top-sail.
[SSR, VEJ]
bramsejl fore topgallant sail.
[SSR, VEJ]
Med tre sejl kaldes de for:
undertopsejl fore lower top-sail.
[5945, VEJ]
overtopsejl fore upper top-sail.
[5945, VEJ]
bramsejl fore topgallant sail.
[SSR, VEJ]

På engelsk kaldes undersejlene på de tre master kollektivt for courses.
[SSR]
Et topsejl, hvis sider skrår indad mod topliget, kaldes for en goring [CLF p.04.10]

I [HAR] nævnes under fokke:
bredfok.
square-sail // cross.-jack.
[HAR]

Bonnetter
De nederste sejl kunne forlænges nedad mod dækket ved påsejsing af bonnetter bonnets - sejlbredder, der dækkede fra sejlets underlig og ned til lønningen. Også bomsejl og stagsejl kunne have bonnetter. Enkelte tilfælde af yderligere en højdesektion til påsætning under bonnetten kaldtes på eng. for drabbler.
I [HAR] kaldes bonnetterne for 1ste Bonnet = the bonnet, og 2den Bonnet for button of the bonnet eller drabler.
"Bonnet" er også anvendt om en lodretgående sejldugsstrimmel, der i sejlet midte dækker en åbning nødvendig ved visse topsejlspatentrebningssystemer.
[MAST p.130+156]
På Columbus' tid havde sejlene ikke reb til formindskelse af arealet. I stedet blev bonnetter og "drabler" påsat i godt vejr. Bonnetternes højde var omtrent en tredjedel til en fjerdedel af det regulære sejls højde, og "drableren" omtrent samme størrelse eller lidt mindre [7508 p.31, StilD-II-p.95].

Bovspryd
Fra ca. 1600 til 1715 havde skibene kun et blindesejl under bovsprydet, men over bovsprydet på en lille mast endnu et råsejl, der kaldtes for bovenblinden eller Bøyten Blinden, sprit top-sail.
[HAR, Röding, Saint]
Under bovsprydet var fra ca. 1600 anbragt et eller to råsejl, blindsejl, vaterblinden og stuvblinden.

Bovsprydets råsejl blev efterhånden forenklet til et enkelt sejl, der gik af mode omkring 1800.
[BTS p.21+44, KOF, SEHA p.21, StD-2 p.96].

Sejlene under bovsprydet kaldtes senere for:
blindesejlet el. blinden el. vaterblinden.
sprit-sail.
[Röding, Saint]
skuvblinden = bovenblinden, der fastgøres på skuvblinderåen under klyverbommen.
sprit top-sail.
[HAR, KOF]

Det samme navn benyttedes altså for sejlet over sprydet og senere for det sejl, der blev sat på rå nummer to under sprydet.
[SEHA p.21+87]

Blindesejlet havde også andre navne:
sprydsejl.
spritsail - spritsail course.
[DMO, HAR, Saint, VSO]
E. fra holl. schuifblinde = skubbeblindesejl.

Et særligt sejl, som jeg ikke har fundet dansk navn for er nævnt i [CLF p.04.10]:
"Jimmy green or jamie green. Four-sided fore-and-aft sail set under the bowsprit and jib-boom by clippers in light airs. The upper side is attached to a rope running from the end of the jib-boom to the cat-head, the lower end stretched down to the tip of the dolphin striker."

2b. STAGSEJL

Stagsejl, staysail, kendes på små fartøjer fra slutningen af 1400-tallet. På større skibe indførtes de omkring 1660 [DSF p.146].
[HAR]
Alle stagsejl mellem masterne var indtil 1760 trekantede. Først derefter fik man firkantede stagsejl, jf. [BTS p.252 sp.2].
Stagsejl sættes langsskibs med forkanten langs et stag = lejder. De forreste stagsejl er oftest trekantede af form og har en smal underkant og en meget spids topvinkel.
Mellemstagsejlene var især i ældre tid trapezformede, men kan også være trekantede, hvad der var udviklingen efter 1800.
Et stagsejl, hvor trekantsspidsen blev afskåret på den korte side, så sejlet blev et firkantet stagsejl, kaldes for staysail with nock [K063 China p.38].

Stagsejlet har i øverste hjørne mellem standerlig og stående lig eller agterliget faldshornet, head, eller faldsbarmen, hvori faldet, der ledes til masten. I samme hjørne er nedhaleren fastgjort. Den ledes langs staget til dæks.
Nederste hjørne ved staget kaldes halsbarmen, tack, og det løse agterste hjørne, hvor skøderne sidder: et, der går til styrbord, og et til bagbord, kaldes skødbarmen clew.
Liget langs sejlets fod kaldes underliget.
[K113 p.95]

Stagfokken har gerne kun et skøde, der sideskiftes ved vendinger.
Mellemstagsejlene havde i flådeskibe ofte to skøder, mens handelsskibe ofte kun havde et skøde, hvilket nødvendiggjorde sejlets nedhaling for skift af skødeside ved vendinger.

Forsejlene er med løjerter fastgjort langs stagene fra jagerbom, klyverbom og bovspryd til fokkemasten. De tidligste skibe førte ikke så mange forsejl, som de senere gjorde.

Forsejlene, head-sails, kaldes fra forrest og agterefter for:
jager.
flying jib // small jib.
[HAR, Saint]
klyver.
outer jib // jib.
[5945, HAR, SSR]
bøjtenklyver = yderklyver.
outer jib // jib.
[KOF, Saint]
bindenklyver = inderklyver.
inner jib.
[KOF, SSR p.100]
[KOF p.135 sp.1] kalder denne for mellemklyver og siger, den ikke findes på eng. skibe.
Samme sejl kaldes fore topmast stay-sail hos [Saint].
dagligklyver.
incal jib.
[HAR]
for mellemstagsejl sidder som det næstforreste stagsejl hos [Röding] og oversættes: fore topmast middle stay-sail.
bovenklyver.
middle-jib.
[HAR]
fore stængesejl = stagsejl = forestængestagsejl.
fore topmast stay-sail // fore-top-stay-sail.
[5945, HAR, KOF, Röding, SSR p.100, VEJp.34 + 36]
[KOF p.135 sp.1] siger, sejlet ikke føres på franske skibe.
stagfok = for stagsejl = fokkestagsejl.
fore stay-sail.
[HAR, KOF, Röding, Saint, VEJ]

Stagsejlene mellem fokkemast og stormast kaldes:
store stængestagsejl = store stagsejl.
main stay-sail.
[HAR, KOF, Röding, Saint]
store stængestagsejl.
main top-mast stay-sail // main top stay-sail.
[HAR, KOF, Röding, Saint, SSR]
Her er der stor forskel i rigningerne faste parter, og begge navne kan være korrekte, afhængigt af, om staget går til et mærs eller til en bramsaling.

mellem stængestagsejl = flyeren.
main middle stay-sail // flyer.
[HAR, KOF, PAS]
mellemstagsejl, dss. ovenstående. Det sidder på et stag mellem fokkemastens mærs og stormastens salling. Staget sidder over storestængestag, men er mindre dimensioneret.
main middle stay-sail // flyer.
[Röding]
store bramstagsejl = store bram-stængestagsejl.
main topgallant stay-sail.
[HAR, KOF, Saint, SSR]
store bovenbramstagsejl = store røjlstagsejl.
main royal stay-sail.
[HAR, Saint, SSR]
flyver sidder over bramstængestagsejlet på et stag fra fokkemastens salling til næsten fløjknappen på stormasten.
spindle stay-sail.
[Röding]

Stagsejlene mellem stormasten og mesanmasten, mesanstagsejlene, kaldes fra neden:
kryds stængestagsejl = aben; nederste sejl på fuldrigget skib. mizen top-mast stay-sail.
[HAR, Röding, VEJ]
Om sejlnavnet abe se under a01-ord, abe.
mesan stagsejl; nederste sejl på barkskibe.
mizen top-mast stay-sail.
[KOF, SSR, VEJ]
   [KOF p.135] benævner mesanstagsejlet som = aben, mizen stay-sail.
   [HAR] kalder gaffelaben for main try sail eller spencer.
mesan stængestagsejl.
mizen spencer. Ovennævnte eng. navn var ikke almindeligt på alle skibe.
[SSR p.92, VEJ]
Over dette sejl og under det næste kunne der i visse skibe være endnu et stagsejl, der på eng. hed mizen middle-staysail.
[SSR p.92]
mesan stængestagsejl = Boven-Kryds-Stænge-Stag-Sejl = Bovenkrydsstagsejl.
mizen top-gallant stay-sail.
[HAR, Röding, SSR p.92]
mesan bramstagsejl.
mizen royal stay-sail.
[SSR, VEJ]
flyvert, der sidder over krydsbramstængestagsejlet på et stag fra midten af storstangen til næsten mesanmastens fløjknap. Det er det mindste stagsejl.
mizzen spindle stay-sail.
[Röding]

Der er i kilderne nogen forskel på stagenes føring. Nogle går fra stormærs til mesansaling, mens andre går fra næsten stormastens fod til mesansalingen. Derfor varierer sejlenes navne også, men hovedsystemet er, at sejlet kaldes efter stagets navn, der igen har navn efter, hvor det ender i toppen.

På en brig kaldes stagsejlene fra neden af for:
store stængestagsejl.
main stay-sail.
[SSR p.93, VEJ]
   [FUN] har her navnet store stagsejl.
knækstagsejl.
main middle stay-sail // middle stay-sail.
[SSR]
   [KOF p.135, fig. 229-10] har også knækstagsejl på tremastet fregatrigget skib med overs.
mizen top-stay-sail.
   [FUN] har et storestængestagsejl, hvor [VEJ] har store knækstagsejlet.
   mizen top-mast stay-sail.
[Saint] formodentlig ukorrekt.
På de engelske og danske tegninger er der afvigelser mellem stagenes forløb og sejlenes visning.
store bramstagsejl.
main topgallant stay-sail.
[SSR, VEJ]
store røjlstagsejl = store bovenbramstagsejl.
main royal stay-sail.
[SSR]

På skonnertbrig kaldes mellemstagsejlene fra neden af:
stagsejl.
stay-sail.
[SSR, VEJ]
store stængestagsejl.
main top-mast stay-sail.
[SSR, VEJ]
store bramstagsejl.
main topgallant stay-sail.
[SSR, VEJ]

For firemastede skibe er der yderligere navne for stagsejlene mellem anden og tredje mast, der indledes med kryds, jigger, og mellem tredje og fjerde mast, der indledes med -mesan, mizen.

Yderligere navne, der har været brugt om stagsejl:
abe.
mizen stay-sail.
[Saint]
stormabe.
storm mizen stay-sail.
[Saint]
mellemknægtstagsejl.
mizen middle stay-sail.
[Saint] formodentligt menes knækstagsejl.
bovenknægtstagsejl.
mizen topgallant stay-sail.
[Saint] formodentligt menes knækstagsejl.
Knækstagsejlene var en tidlig type. De var firkantede med et temmeligt langt mastelig.
[StilD-II-p.98]

På en tomastet skonnert er der kun et mellemstagsejl = mellemstængestagsejl.
middle stay-sail.
[Saint, VEJ]

Som gruppe kaldes alle sejlene på og agten for stormasten for agtersejl, after-sails.
[Röding]

2c. GAFFELSEJL

Gaffelsejl, gaff-sail, sættes mellem nederst en bom, forrest en mast med masteringe, og øverst en gaffel. Der findes rigninger - især på ældre skibe - hvor gaffelsejlets underkant er uden bom.
Sejlets form er firkantet med en ret vinkel mellem underkant og forkant. Vinklen mellem forkant og overkant er større end 90°, og agterkanten er længere end forkanten. Sejlet er bredere for neden end for oven, og underliget har en nedadgående bue, der kaldes kappen, roach [GAF p.55 sp.1].
Langs overkanten sidder gaffelliget og på forkanten masteliget med kværkkovsen foroven. Agterliget går fra skødbarmen opefter til nokkovsen på faldshornet.
Bemærk, at på et bermudasejl kaldes sejlets del i nærheden af agterliget for kappen. Se fx sejllomme.
[K113 p.95]

Indtil ca. 1790 var mesangaffelsejlet sat på en latinerrå, jf. [BTS p.252 sp.2]

Snautypen - også stavet snov - blev ertstattet af barken, der havde et større bomsejl på mesanmasten.
Gaffelsejlets inderste og øverste hjørne, hvor gaffellig og mastelig mødes, kaldes kværken, throat, og agterste øverste hjørne kaldes for faldshornet, peak.
Nederste og inderste hjørne kaldes for halsbarmen, tack.
Nederste agterste hjørne hedder skødbarmen, clew, og fra den strækkes sejlet agterud langs bommen.

Sejlet sættes ofte ved at gaflen hejses op, så sejlet spændes ud. Når et sådant sejl er pakket, ligger gaflen oftest oven på og langs bommen. Men der er andre gaffelsejl, hvor gaflen er fast, og sejlet trækkes ind langs mast og gaffel og pakkes og surres om disse to rundholter.

Gaffelsejlet er typisk for en bark og brig og anbragt på mesanmastens bom og gaffel, og det hedder:
bommesan = mesan.
boom-sail, eller
barksejl = mesan.
boom-sail
[FUN-I-p.130]
[HAR] bruger overs. spanker for bommesan.
bomsejl i almindelighed.
boom-sail
[HAR, Röding]
hvor det dog også kaldes brigsejl.
brig's main sail.
bomsejl.
bermudos-sail.
[HAR]
krydsgaffelsejl.
gaff top-sail.
[Röding]
snovsejl.
snow sail.
[Röding]

Gaffelsejl kan også sættes fra fokkemasten, som anført i [HAR], der oversætter til fore try-sail // fore spencer.

Over gaffelsejlet kan der på enten en gaffel eller en rå eller som stagsejl være anbragt et gaffeltopsejl, gaff topsail // mizen topsail, mellem gaffel og mast.
[DUD p.47, FUN-I-p.130, HAR, Saint, VEJ]

En skonnert kan have et storsejl som gaffelsejl og på formasten et skonnertsejl som gaffelsejl.
[VEJ]

2d. SÆRLIGE SEJLTYPER

Læsejl
Læsejl, studding sail, kendes fra omkring midten af 1500-tallet. De er omtalt første gang 1549 [DSF p.146].
[HAR]
I [StilD-II-p.96] gives begyndelsesdato for brugen i danske skibe til 1660.
Se i separat tekst om læsejl omkring 1768.
Ligene kaldes det samme som for råsejl i øvrigt.

Læsejl sættes fra læsejlsspir, der trækkes ud langs ræerne, så de rækker ca. en fjerdedel længere ud, end råen gør. Fra læsejlsspirets nok hænger en vandret læsejlsbom el. læsejlsrå, langs hvilken læsejlets toplig er udspændt. Læsejlets underlig er udspændt til den understående læsejlsbom. Undersejlenes læsejl er skåret trekantede nedad og undervinkelpunktet er fastgjort omkring lønningen.
[VEJ-tavle XIII]

underlæsejl.
lower studding-sail.
[HAR, KOF, Röding, Saint]
bovenbramlæsejl.
skyscraber.
[Röding], der her må have glemt noget af navnet.
bovenbramlæsejl oversættes til:
royal studding-sail hos [HAR].
bovenlæsejl.
topmast studding-sail.
[Saint]
bramlæsejl.
topgallant studding-sail.
[HAR, Röding, Saint]
for-læsejl.
fore studding-sail.
[Röding]
jib-o-jib = jobtopsejl, læsejl, der førtes på røjlstaget.
jib-o-jib // jib topsail.
[KUSKp.216]
Jamie Green, der var af samme form som et bramlæsejl og vandrede på et løbestag fra kranbjælken til klyverringen.
Jamie Green.
[KUSK p.216]
krydslæsejl.
mizzen topmast studding-sail.
[Röding]
mærselæsejl.
top-mast studding-sail.
[HAR, Röding]
[K063 China p.35] kalder sejlet for Jimmie Green og anbringer det som et blindesejl under bovsprydet - under jibboom.
store læsejl.
main studding-sail.
[Röding]
vandsejl var navnet på læsejl, der blev sat under undersejlenes læsejl og altså langs skibssiden til vandkanten, water sails.
[Röding]

Andre sejlnavne
agtersejl.
after sail.
[Saint]
bonet, bonnet.
bonnet.
bovensejl.
upper-sail.
[Saint]
bovensejl.
top-sail.
[HAR]
gieksejl.
long boom-sail.
[Röding]
jagtsejl.
sloop's main sail.
[Röding]
kulsejl.
wind sail // ventilator.
[Saint]
latinsejl, latinersejl, latinsk sejl.
lateen sail.
[HAR, Saint]
   Latinersejlet var typisk mesansejlet på sejlskibe indtil 1760-1780, hvor det blev afløst af gaffelsejlet, der ikke skulle nedtages, når skibet vendte halse. Det blev anvendt senere på Middelhavet, på Østen og også i europæiske farvande til galejer.
[StilD-II p.96]
luggersejl, firesidet råsejl, hvor sejlet foroven er højere i den ene side end i den anden. Det sættes på en skråtstillet rå og bruges kun i små fartøjer.
lugsail.
[D/E, Röding, Steel pl. 38]
bomsejl.
shoulder of mutton sail // leg of mutton sail
[Steel pl. XXXVIII]
Spidst bådsejl, der vandrer på masten.
sliding gunter sail
[HAR E/D p.117, Steel pl. XXXVIII]
papegøjesejl, der sættes på en lille rå fra agterkant af mesanmastens gaffel. Sejlets underkant er udspændt på et rundholt, der ser ud til at være trimmet næsten tværskibs.
ring-tail // driver.
[HAR] bruger på dansk desuden navnet driver.
[HAR, KOF p.135, fig.228-t, Saint]
ruesejl.
lateen sail // mizzen.
[Röding]
røgsejl.
smoke sail.
[Saint]
råsejl.
square sail.
[Saint]
smakkesejl.
smack-sail of a Dutch smack.
[Röding]
solsejl.
awning.
[Saint]
sprydsejl = spridsejl (gl.), der sættes på et rundholt diagonalt på sejlet.
spritsail.
[FUN-I-41]
sprydstagssejl el. latinersejl med et lille lodret forlig settee sail.
[Steel plate XXXVIII]
stormsejl.
storm sail // try-sail.
[Saint]
   eller stormsejl som forsejl.
storm jib
[Steel pl. XXXIV]
topsejl, sejl ført i små fartøjer med mast uden stænger over det underste sejl.
top-sails.
[Röding]
undersejl.
course.
[Saint]
varesejl.
spare sail.
[Saint]
vatersejl, der blev sat under mesanbommen som ekstrasejl i fint vejr.
water sail.
[HAR, KOF p.199, KUSK p.216, Saint]
Se også ovenstående om vandsejl fra [Röding].
[K063 China p.35] anbringer vatersejlene udenbords og under læsejlene på storsejlet og fokken og kalder dem for watersails // flying kites.
På mesansejlets agterkant anbringer [K063] en forlængelse agterud langs agterliget, men ellers som en bonnet, og kalder det for et papegøjesejl, ringtail; og under bommen agten for stævnen endnu et lille sejl, der også kaldes for watersail end of spanker.
[HAR E/D p.115]
firliget sejl af egen dannelse.
shoulder of mutton-sail.
[HAR]

3. UDTRYK MED SEJL

Udtrykket om et sejl, der er opgivet i bugen og skøderne er halede - goose-wing. One of the clews or lower corner of a ship's mainsail or foresail when the middle part is furled up to the yard. [HAR E/D p.59SOED, 5104Tudor-p295]
alle sejl et skib kan bære.
a press of sail.
[HAR p.9]
baksejl.
sail laid back // sail taken a-back.
[Saint]
beslå et sejl.
furl a sail // hand a sail.
[Saint]
beslå sejl.
stow, furl or hand the sails.
[Röding]
bjærge sejl.
take in sail // take off sail // shorten sail.
[EL, Saint]
bjærge et sejl.
take in a sail.
[Saint]
brase et sejl.
brace a sail.
brase et sejl fuldt.
fill a sail.
[D/E]
dybden af et sejl = højden på et sejl.
drop of a sail.
[HAR]
forcere sejl.
press sail // crowd sail // carry a press of sail.
[Saint]
fraslå sejl.
unbend sails.
[D/E]
fulde sejl.
taught sail // sail which draws // all sails set.
[D/E, Saint]
sejl, der ikke er fuldt trækkende.
slack sail.
[Saint]
fylde sejlene.
fill the sails.
[Röding]
god sejler, om skib, der er velsejlende.
[H&S64-43]
god sejllægger.
[H&S77-81]
godt stående sejl.
well trimmed sails.
[Saint]
gøre sejl bi // bringe sejl bi = sætte sejl.
make sail.
[Röding]
gøre sejl fast.
stow a sail.
[EL]
gøre sejl los.
unfurl a sail // loose a sail.
[D/E, Saint]
gå med små sejl.
go under small sail.
[Saint]
" Gaae med smaae Seyl, kaldes naar et Skib løber med faae Seyl til, for ikke at skyde formegen Fart."
run under easy sails.
[KOF]
gå sejl. " I det 4. glas kappede vort tov og gik sejl østen over, som var huldert og bulder ..." (1710).
[MHT1/1995 p.7]
gå til sejls.
[DNH p.41]
gå under sejl.
get under sail // be under sail.
[D/E, Saint]
gå under sejl.
set sails.
[Röding]
" Gaae underseyl, det er at lette det Anker et Skib ligger for og sette Seylene til for at seyle i hendsigt til at fuldføre sin Bestemmelse."
go under way // go under sail.
[KOF]
hale et sejl ned.
haul down a sail.
[D/E]
halv stang, sejl på.
sail half-mast up.
[Saint]
hejse et sejl.
set a sail // hoist a sail.
[D/E]
kantsætte sejl.
trim a sail.
[D/E]
lade alle sejl stå bi.
let all sails out.
[Röding]
lade et sejl falde.
let fall a sail.
[Saint]
levende sejl.
shivering sail.
[Saint]
ligge for mærssejl.
go under topsails.
[Saint]
lægge sejl
lægge sejlene om, vende, så vinden kommer ind på den modsatte side af skibet.
shift the sails.
[Röding]
med alle sejl til.
all sails out // all sails standing // all sails set.
[Saint]
mindske sejl.
shorten sail.
[D/E, Saint]
opgive et sejl.
clue up a sail // haul up a sail in the brails.
[Saint]
presse sejl.
[TUS p.311]
rebe sejl.
reef sail.
[D/E]
sejle mod eller ligge over.
stand to // stand in.
[Röding]
sejlet er bak.
the sail is aback.
[D/E]
sejlet er beslået.
the sail is in.
[HAR]
sejlet er blæst ud af liget.
sail blown from the bolt-rope.
[Röding]
sejlet er fulde.
the sail is full.
[Röding]
sejlet er ikke fuldt af vind.
slack sail.
[HAR]
sejlet er levende.
the sail is shivering // sail is alive.
[D/E, HAR]
sejlet er tilsat. Sejlene er hejst i faldene, og skøderne er halede, og sejlene er stillet med braser og bugliner.
the sail is set.
[DMO]
sejlet lever.
the sail is all in the wind.
[HAR]
sejlet på stang. Siges om råsejl, når de er brast bak og ligger an mod mast og stænger eller fordi vinden er kommet ind forfra med samme effekt.
sail against mast and topmast.
[DMO]
sejlet trækker.
the sail draws.
[HAR]
sejlene var frataget.
[H&S57 p.112]
sejlet er opgivet i bugen og skøderne er halede.
goosewing.
[HAR]
sejl i top.
sail a-trip // sail quite up.
[Saint]
sejl og trejl. Dss. tovværk og takkelage.
rigging of a ship.
[H&S56 p.141, Röding]
sejlklar, være.
be ready for sailing.
[Saint]
skøre et sejl.
split a sail.
[D/E]
slet stående sejl.
sails not trimmed shipshape.
[Saint]
slå et sejl fra.
unbend a sail.
[Saint]
slå et sejl under.
bend a sail.
[Saint, LEV p.53]
slå sejlene død an. Dvs. fastgøre sejlenes overlig så tæt som muligt til ræerne.
bend the sails close to their yards.
[Röding]
solsyet sejl. Sejldugsbanerne ligger i et bermudasejl som stråler fra en sol med udgangspunkt i skødbarmen.
[JegerSejler]
sejlet er på stang.
the sail is flat aft.
[HAR]
styre et sejl på den anden side. Et gammelt udtryk brugt på små fartøjer om at vende eller lægge et sejl om [til den anden side].
shift or change any sail.
[Röding]
stå blindt om sejl, der dækker for hverandre.
sails overlap each other or becalm each other.
[Röding]
sætte et sejl kant.
trim a sail.
[Saint]
sætte sejlene efter vinden.
trim the sails.
[Röding]
sætte sejl til.
make sail.
[Saint]
tilsætte et sejl.
set a sail.
[Saint]
to streger i sejlet.
[Skibeisøen p.56]
være under sejl.
be under sail.
[Saint]
være under sejl, have sejlene sat, være let og gøre fart gennem vandet.
be under sail.
[KOF]  Kilder
Retur til hjemmesidens forside Retur til Ordbogens forside
Liste over forkortelser og kilder Jørgen Marcussen