Stikord | Beskrivelse |
---|---|
bak | |
(-ken/-ker) bakke: Sammensætninger med bak-, bakke-, baks- kan i nogle tilfælde være at finde under et af alternativerne. 1. Løftet dæk el. halvdæk i skibets forreste del. På renæssanceskibe også en fortlignende opbygning benyttet som kampplatform. Bakdæk er det seneste årh. anv. til anbringelse af ankerspil og fortøjningsgrej. Rummet under baksdækket blev op til ca. 1920 anv. som beboelse for mandskabet, hvilket ofte også blev benævnt »foran for masten«. Nu anvendes rummet til storesanbringelse, og der kan være placeret nødgeneratorer og pumper i det. [Hempel p.26] [SOT p.281] "Bakken, Baksdækket. Er et kort Dæk, som er ovenover øverste Batteri paa Linieskibene og ovenover Batteridækket paa Fregatterne. Bakkens Længde paa disse Skibe er fra Forstevnen til henimod Forkanten af Forlugen paa 2det Dæk, hvor den staaer i Forbindelse med Skandsen ved Kobryggerne. De mindre Krigsskibe og Fartøier, saavelsom forskjellige Coffardiskibe, have vel ogsaa en Bakke, men den er meget kort og forsynet med en Opgangstrappe fra Dækket." [FUN] Ordene anv. om både rummet under dækket og yderdækket over baksrummet, idet [DST p.75] ordet Om udtrykket [DST] har syn. [SCHN] def. bakken som: »fra Kulen og forefter.« [HAR] har på mindre skibe udtrykket [ABC, BOM, FOLK, FUN, HAR, IMK, KOF, LAB p.41, MED, MOL, OSD, Röding, SKT70 p.170, WOL] lukket bak: Dvs. bakkens dæk med ankerspil m.m. er vejrbeskyttet lukket med en overbygning. Typen er meget anvendt på moderne skibe i polardrift og på passager- og fiskeskibe. [JM, SØF 1/1995] under bakken: Udtryk der dækker hoveddækkets rum afskærmet af baksdækket. Indtil ca. 1920 blev området anv. til mandskabsbeboelse. Det engelske udtryk for mandskabs vedkommende er 2. Spisehold bestående af gerne otte mand, Schneider [SCHN] def. "sædvanlig 10, hvilke altid spise sammen paa hele Reisen". Hoveds. anv. i marinens fartøjer, fx bådsmandsbakke, skibsmandsbakke. For officerer tales om messehold. [Saint] har yderligere, at en spisebakke kan hedde [HAR, KOF, MOL, ODS, ORL p.82, Röding, Saint, SCH, SMY] "At fordeele Folkene til Bakkerne." [Röding] "Ethvert Skibs Mandskab er deelt i flere saadanne Bakker, for Ex.: I Baadsmands- og Baadsmandsmaths-Bakker, Skibmand- og Skibmandsmaths-Bakker, Matrosbakker, Chalouproer Bakker osv. De bedste Folk sættes i Baadsmands-Bakke, da de skal bruges til Veirs. Ligeledes i Skibmandsbakke, da de skal forfærdige Matter, Seisinger, Raabaand, Platting osv." [SCHN] bakkekammerat. [Röding] sygebak. [Röding] Bakke. "Arealet mellem to kanoner, hvor det til en bakke hørende mandskab opholder sig, og hvor deres hængekøjer rigges op." [Röding] 3. Landingsplads, fx ankerbakken: »Bakke« indgår i enkelte navne på grunde i Danske Farvande, fx Skallebakken, el. for høj strandbred: havbakke og strandbakke. E. »bakke« og »banke« har samme bet. -kk- er assimilation af -nk- [NMA1 p.305] [H&S 71 p.96] 4. Redskab, opsamlingsbeholder, specielt beholder i el. hvorpå måltidet serveres, spises el. hentes. [KALK, SøensFolk, Moth-Søkrigsart.] spisebakke. [Röding] 4a. Beholder til opsamling af spild, fx spildolie i maskinrum. [LAB p.90] 4b. Beholder til opbev. af fiskekroge på liner, fiskebakke. » At fiske med bakker« [ODS/Pol 1901]. 4c. Fiskeredskab. Langline med kortere liner med kroge påsat. [HAFI p.120, ODS] 5. Båke, sømærke. »Kongen gaf siden Ordre til at optage alle Bakker paa sine Strømme og ingen Fyr mere at tænde«. Kilder |