Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
skib
(-et, -e): Generisk udtryk for utallige fartøjstyper, der er større end en båd. I sejlskibstiden ofte benævnelsen på større fuldrigget skib, Efter dampskibets fremkomst også brugt om sejlskib, mens dampskibe blev benævnt på anden vis som fx dampskib el. hjuldamper.
ship // vessel.
[HAR, DMO, KOF, Saint]
ship: includes every description of vessel used in navigation not propelled by oars.
[Temp. p.378]
vessel: includes any ship or boat, or any other description of vessel used in navigation.
[Temp. p.378]
"et almindeligt Navn paa et Fartøy til at gaae over Søen med at regne fra Iagter af til de største Orlog Skibe, men egentlig bemærker det Ord Skib et Fartøy med Tre Master og Fregats Takkelasie, alle andre Fartøyer tager deres Navn efter deres Dannelse og Tiltakling." [KOF]
Her er en mere uddybende artikel om skib og dets engelske oversættelse.

"... en kendelse, som De forenede Staters højesteret afgav i 1902:
Et skib er født, når hun er søsat, og lever så længe hun bevarer sin identitet. Før sin søsætning er hun en blanding af træ og jern - et almindeligt stykke personlig ejendom. ... I dåben under søsætningen modtager hun sit navn, og fra det øjeblik, hendes køl berører vandet, undergår hun en forandring og kommer ind under admiralitetets (søens) retsområde. Hun får sin egen personlighed, er kompetent til at afslutte kontrakter og er som individ ansvarlig for sine forpligtelser. .... Hun er også i stand til at begå uret og er ansvarlig for skader, som måtte opstå derved..."
vessel // ship // craft.
[H&S 1983 p.118f]

Skibstypeudvikling i Nordsø- og Østersøomtådet
Varer blev i vikingetiden og i det 11. århundrede fragtet i både af samme type som Roskildefundet nr. ?????. Bådtypen havde sideror, åbent lastrum, pælemast med et enkelt sejl og kunne rumme mindre end 25 tons. Længde-bredde var ca. 16 x 4 m.
I den tidlige middelalder — det 12. og 13. århundrede — kendes fragtskibstypen fra Bremerkoggen, der blev fundet i 1962. Koggen havde agterror, lukket lastrum, pælemast med et enkelt sejl og kunne rumme ca. 120 tons. Lgd xbr. var 23 x 7,5 m, og der kendes fra samme tid omtale af skibe, der kunne laste ca. 240 tons.
Efter koggen kom i det 14. århundrede holktypen, der var et fladbundet skib med op til 300 tons bæreevne. Det havde en pælemast med et sejl og blev bygget helt op til begyndelsen af det 17. århundrede.
Fra det 15. århundredes slutning kom kravellen eller karakken. Denne type havde tre master, hvoraf de to forreste havde råsejl og den agterste et latinersejl. Der var opbyggede kasteller for og agter og lgd. x br. var 43 x 12 meter med en bæreevne på ca. 1200 tons.
Fra midten af det 16. århundrede kom skibstypen galeonen i brug i de nordlige farvande. Typen havde fået stænger på masterne og flere råsejl.

Betegnelse for fartøj på 16 læster eller mere (1634-35) … gennemsnitlige drægtighed af de skibe, der 1642-42 passerede List Strømtold var 54 læster … Skibene var, hvad man senere har betegnet som fuldriggede. De havde tre temmelig høje master, og de var riggede med råsejl, … ofte også en trekantet mesan i form af et stort latinersejl el. gaffelsejl, … 58 læster i gennemsnit (1700-tallets Kbh).
[DHI2 p.15f]

agterskib.
hind part of a ship.
[Röding]
dødt skib. Forladt skib.
abandoned ship // derelict ship.
[RED p.98]
forskib.
fore part of a ship.
[Röding]
fuldbygget skib.
broad bottomed ship.
[Röding]
højtliggende skib.
moon shaped ship // high built ship.
[Saint]
kulskib = skib, der farer med stenkul.
collier.
[HAR]
lavtliggende skib.
straight sheered ship // low built ship.
[Saint]
monteret skib. Dvs. skib monteret med skyts.
armed ship // equipped ship.
[DNH p.93]
overskib.
dead wrok // upper work.
[Röding, Saint]
rankt skib.
crank ship. [Saint]
rummeligt skib.
full built ship.
[Saint]
skarpt bygget skib.
clean-built ship.
[HAR]
skarpt skib.
sharp bottomed ship.
[Saint]
skib, der er begrænset i sin evne....
restricted in its ability to manoeuvre.
[SØV p.12]
skib, der er hæmmet af sin dybgang.
constrained by its draught.
[SØV p.12]
skib, der er i læ af andre.
leewaard ship.
[HAR]
skib, der ikke er under kommando.
vessel not under command.
[SØV p.12]
skib, der er kastet på siden i storm og ej vil rejse sig.
waterlodged ship.
[HAR]
skib, der er kommen på grund med ebben og må vente på flod for igen at komme af.
beneaped ship.
[HAR]
skib, der er kommen til en grund med lavt vand og må oppebie flod for at kunne passere den.
be beneaped by the bar.
[HAR]
skib, der er så fuldt af vand, at det vanskeligt styrer.
water-logged ship.
[HAR]
skib, der er til luvart af andre.
ship having the weather gage.
[HAR]
skib, der er trukket i senter, så langt i bygningen, at senterne er placeret uden på spanterne.
ship upon the stocks where the ribbands are fixed on the frames.
[KOF]
skib, der falder i læ af andre skibe.
leeward ship.
[HAR]
skib, der for modvind ingen fremgang gør på sin rejse, men dog stopper, hvad det har.
to hold its own.
[HAR]
skib, der fører roret i læ.
the ship carries a slak helm.
[HAR]
skib, der fører roret til luvart.
the ship carries a weatherly helm.
[HAR]
skib, der har mistet masterne.
dismasted ship.
[HAR]
skib, der har vendt eller forandret kurs.
the ship is about.
[HAR]
skib, der ikke kan klare land.
ship is end on.
[HAR]
skib, der jager.
the chaser.
[HAR]
skib, der jages.
the chase.
[HAR]
skib, der ligger godt på vandet, velproportioneret.
a strait sheered ship.
[KOF]
skib, der ligger nær ved vinden.
all in the wind.
[HAR]
skib, der ligger på hælen.
lay by the stern.
[HAR]
skib, der ligger på næsen.
lay by the head.
[HAR]
skib, der ligger til ankers.
ship riding at anchor // a roader.
[KOF]
skib, der rider mageligt til ankers.
a holsom ship.
[HAR]
skib, der sejler ret for vinden.
both sheets aft.
[HAR]
skib, der stadig fareer på samme havn eller farvand.
trader.
[HAR]
skib, hvis agterste mast ingen stang har.
polemasted ship.
[HAR]
skib, hvis stævn er i linje, om de endog styrer forskellige kurser.
ship a-breast.
[HAR]
skib i ulempe.
disabled ship.
[HAR]
skib med bred bov.
the ship cuts a feather.
[HAR]
skib med brede ræer.
a square rigged ship.
[HAR]
skib med dyb kule eller last.
deep waisted ship.
[HAR]
skib med for høje master.
an overmasted ship.
[HAR]
skib med høje master.
taunt-masted ship / tunnel-masted ship.
[HAR]
skib med lidet spring.
a straight sheered ship.
[HAR]
skib med meget høj for- og agterstævn.
a moon sheered ship.
[HAR]
skib med meget spring.
a round sheered ship.
[HAR]
skib med slet bygget forskib.
a ship with lean bow.
[HAR]
skib med smukt løb i bunden.
a sharp-floored ship.
[HAR]
skib med velskærpede sejl.
a sharp-trimmed ship.
[HAR]
skibe på reden.
roaders.
[HAR]
skibet agten for stormasten, indenbords.
quarter of the ship.
[HAR]
skibet er flot.
the ship is a-float.
[HAR]
skibet er i drift.
the ship is in driving.
[HAR]
skibet er i komplet sejlbar stand.
the ship is in sailing trim.
[HAR]
skibet er luvgerrigt.
the ship gripes.
[HAR]
skibet er på grund.
the ship is a-ground.
[HAR]
skibet er rankt.
the ship is crank.
[HAR]
skibet er stift.
the ship is stiff.
[HAR]
skibet er under sejl.
ship under sail.
[KOF]
skibet foran for beddingen, indenbords.
bay.
[HAR]
skibet foran for fokkerøstet.
bow of the ship.
[HAR]
skibet har intet godt løb agter.
the ship has a bad run.
[HAR]
skibet krænger bagbord over.
the ship heels to port.
[HAR]
skibet ligger over bagbord.
the ship is on the starboard tack.
[HAR]
skibet rejser sig, efter i storm at have lagt på siden.
the ship rights.
[HAR]
skibet tørnede op.
the ship brought up.
[HAR]
skibet under gillingen.
the tuck of the ship.
[HAR]
skibets bov under vandet.
entrance of the ship.
[HAR]
skibets egenskaber.
trim of a ship.
[Saint]
skibets runding for og agter.
loof of the ship.
[HAR]
skibets skarphed agter.
run of the ship.
[HAR]
skibets tømmere over vandlinien.
dead-work of the ship // supernatant part of the ship.
[HAR]
skibets tømmere under vandlinien.
quick-work of the ship.
[HAR]
Det eng. udtryk egentligt kun om skibsiden fra dæksvægeren til sætgangen, men bruges ofte om undervandsskroget totalt, jf. [HAR]
skib set til søs fra land.
ship is in the offing.
[HAR]
slet skib, skib i slet tilstand.
crazy ship.
[Saint]
stift skib.
stiff ship // wall-sided ship.
[Saint]
søskib, godt søsikkert skib.
ship that behaves well at sea.
[Saint]
to skibe side om side.
board and board.
[HAR]
underskib, om den underste del af skibet.
quick work
[Röding, Saint]
urent skib, skib begroet på undervandsskroget.
foul ship.
[Röding]

"Til større skibe regnes alle kommercielle skibe fra 2.000 t.dv. eller bt og derover." I forbindelse med nybygningsstatistik.
[SØF3/2008 p.6 sp.1]

"Egentligt betyder skib et af de største søfartøjer, der har tre master med stænger. De er udrustet til krigsførelse, og således hører orlogsskibe og fregatter til denne type.
I almindelig brug, men især hos dem, der er ukendte med sømandssproget, forstår man ved skib alle former for fartøjer og begge benævnelser bruges så tit fejlagtigt, at selv søfolk ofte forveksler dem.
Til arten skib hører altså egentligt kun orlogsskibe, fregatter, barkskibe, hækskibe [en slags barkskib], fløjter, katte, pinke, ostindiefarere og galioner, mens man ved fartøjer forstår alle mindre typer fartøjer, der enten kan være udrustet til krig eller til handel, og af hvilke der findes uendeligt mange. ..."
ship.
[Röding]

1) Seagoing vessel usually having 3 masts all square rigged.
2) A full square rigged vessel.
3) Any vessel such as a steamship, motorship or sailing ship suitable for navigationg in deep water.
Ships are now personified as feminine [1942], but usage has varied. The use of the masculine pronoun in the 17th and 18th centuries was probably suggested by the application of man to a ship in Dutchman, merchantman, man-of-war, etc.
.
Kilder for sidstnævnte tese i min kilde er:
1426, "Poem on Agincourt in Hazel", E.P.P. (1866) 11, 97, "Every shyp wayed his anker ..., They hoysed theyr sayles a lofte". 1676, "Streynsham Master Diaries" (1911) II. 93, "Wee mett a great Dutch ship neare Nassapore point. He wore a flagg". Applied to the State, Feb. 1913 "Century", 305, "The Ship of the State of China is still labouring in a storm-swept ocean"..
[SOT p.251f]

"I 1615 ankom der til København 1327 fremmede fartøjer, men af disse var dog kun de 6 skibe og de 67 krejere, resten var skuder og både; skibe svarer til, hvad vi kalder skonnerter og brigger, krejere og bøjerter til jagter og slupper."
Kilde: Andersen, 1915: Københavns Toldbod p.22.

Skibs størrelse angivet efter kanonantal blev ikke begyndt før i eller efter 1555. [CHR3F p.135]
 Kilder