Stikord | Beskrivelse |
---|---|
skib | |
(-et, -e): Generisk udtryk for utallige fartøjstyper, der er større end en båd. I sejlskibstiden ofte benævnelsen på større fuldrigget skib, Efter dampskibets fremkomst også brugt om sejlskib, mens dampskibe blev benævnt på anden vis som fx dampskib el. hjuldamper. [HAR, DMO, KOF, Saint] [Temp. p.378] [Temp. p.378] "et almindeligt Navn paa et Fartøy til at gaae over Søen med at regne fra Iagter af til de største Orlog Skibe, men egentlig bemærker det Ord Skib et Fartøy med Tre Master og Fregats Takkelasie, alle andre Fartøyer tager deres Navn efter deres Dannelse og Tiltakling." [KOF] Her er en mere uddybende artikel om skib og dets engelske oversættelse. "... en kendelse, som De forenede Staters højesteret afgav i 1902: Et skib er født, når hun er søsat, og lever så længe hun bevarer sin identitet. Før sin søsætning er hun en blanding af træ og jern - et almindeligt stykke personlig ejendom. ... I dåben under søsætningen modtager hun sit navn, og fra det øjeblik, hendes køl berører vandet, undergår hun en forandring og kommer ind under admiralitetets (søens) retsområde. Hun får sin egen personlighed, er kompetent til at afslutte kontrakter og er som individ ansvarlig for sine forpligtelser. .... Hun er også i stand til at begå uret og er ansvarlig for skader, som måtte opstå derved..." [H&S 1983 p.118f] Skibstypeudvikling i Nordsø- og Østersøomtådet Varer blev i vikingetiden og i det 11. århundrede fragtet i både af samme type som Roskildefundet nr. ?????. Bådtypen havde sideror, åbent lastrum, pælemast med et enkelt sejl og kunne rumme mindre end 25 tons. Længde-bredde var ca. 16 x 4 m. I den tidlige middelalder — det 12. og 13. århundrede — kendes fragtskibstypen fra Bremerkoggen, der blev fundet i 1962. Koggen havde agterror, lukket lastrum, pælemast med et enkelt sejl og kunne rumme ca. 120 tons. Lgd xbr. var 23 x 7,5 m, og der kendes fra samme tid omtale af skibe, der kunne laste ca. 240 tons. Efter koggen kom i det 14. århundrede holktypen, der var et fladbundet skib med op til 300 tons bæreevne. Det havde en pælemast med et sejl og blev bygget helt op til begyndelsen af det 17. århundrede. Fra det 15. århundredes slutning kom kravellen eller karakken. Denne type havde tre master, hvoraf de to forreste havde råsejl og den agterste et latinersejl. Der var opbyggede kasteller for og agter og lgd. x br. var 43 x 12 meter med en bæreevne på ca. 1200 tons. Fra midten af det 16. århundrede kom skibstypen galeonen i brug i de nordlige farvande. Typen havde fået stænger på masterne og flere råsejl. Betegnelse for fartøj på 16 læster eller mere (1634-35) … gennemsnitlige drægtighed af de skibe, der 1642-42 passerede List Strømtold var 54 læster … Skibene var, hvad man senere har betegnet som fuldriggede. De havde tre temmelig høje master, og de var riggede med råsejl, … ofte også en trekantet mesan i form af et stort latinersejl el. gaffelsejl, … 58 læster i gennemsnit (1700-tallets Kbh). [DHI2 p.15f] agterskib. [Röding] dødt skib. Forladt skib. [RED p.98] forskib. [Röding] fuldbygget skib. [Röding] højtliggende skib. [Saint] kulskib = skib, der farer med stenkul. [HAR] lavtliggende skib. [Saint] monteret skib. Dvs. skib monteret med skyts. [DNH p.93] overskib. [Röding, Saint] rankt skib. rummeligt skib. [Saint] skarpt bygget skib. [HAR] skarpt skib. [Saint] skib, der er begrænset i sin evne.... [SØV p.12] skib, der er hæmmet af sin dybgang. [SØV p.12] skib, der er i læ af andre. [HAR] skib, der ikke er under kommando. [SØV p.12] skib, der er kastet på siden i storm og ej vil rejse sig. [HAR] skib, der er kommen på grund med ebben og må vente på flod for igen at komme af. [HAR] skib, der er kommen til en grund med lavt vand og må oppebie flod for at kunne passere den. [HAR] skib, der er så fuldt af vand, at det vanskeligt styrer. [HAR] skib, der er til luvart af andre. [HAR] skib, der er trukket i senter, så langt i bygningen, at senterne er placeret uden på spanterne. [KOF] skib, der falder i læ af andre skibe. [HAR] skib, der for modvind ingen fremgang gør på sin rejse, men dog stopper, hvad det har. [HAR] skib, der fører roret i læ. [HAR] skib, der fører roret til luvart. [HAR] skib, der har mistet masterne. [HAR] skib, der har vendt eller forandret kurs. [HAR] skib, der ikke kan klare land. [HAR] skib, der jager. [HAR] skib, der jages. [HAR] skib, der ligger godt på vandet, velproportioneret. [KOF] skib, der ligger nær ved vinden. [HAR] skib, der ligger på hælen. [HAR] skib, der ligger på næsen. [HAR] skib, der ligger til ankers. [KOF] skib, der rider mageligt til ankers. [HAR] skib, der sejler ret for vinden. [HAR] skib, der stadig fareer på samme havn eller farvand. [HAR] skib, hvis agterste mast ingen stang har. [HAR] skib, hvis stævn er i linje, om de endog styrer forskellige kurser. [HAR] skib i ulempe. [HAR] skib med bred bov. [HAR] skib med brede ræer. [HAR] skib med dyb kule eller last. [HAR] skib med for høje master. [HAR] skib med høje master. [HAR] skib med lidet spring. [HAR] skib med meget høj for- og agterstævn. [HAR] skib med meget spring. [HAR] skib med slet bygget forskib. [HAR] skib med smukt løb i bunden. [HAR] skib med velskærpede sejl. [HAR] skibe på reden. [HAR] skibet agten for stormasten, indenbords. [HAR] skibet er flot. [HAR] skibet er i drift. [HAR] skibet er i komplet sejlbar stand. [HAR] skibet er luvgerrigt. [HAR] skibet er på grund. [HAR] skibet er rankt. [HAR] skibet er stift. [HAR] skibet er under sejl. [KOF] skibet foran for beddingen, indenbords. [HAR] skibet foran for fokkerøstet. [HAR] skibet har intet godt løb agter. [HAR] skibet krænger bagbord over. [HAR] skibet ligger over bagbord. [HAR] skibet rejser sig, efter i storm at have lagt på siden. [HAR] skibet tørnede op. [HAR] skibet under gillingen. [HAR] skibets bov under vandet. [HAR] skibets egenskaber. [Saint] skibets runding for og agter. [HAR] skibets skarphed agter. [HAR] skibets tømmere over vandlinien. [HAR] skibets tømmere under vandlinien. [HAR] Det eng. udtryk egentligt kun om skibsiden fra dæksvægeren til sætgangen, men bruges ofte om undervandsskroget totalt, jf. [HAR] skib set til søs fra land. [HAR] slet skib, skib i slet tilstand. [Saint] stift skib. [Saint] søskib, godt søsikkert skib. [Saint] to skibe side om side. [HAR] underskib, om den underste del af skibet. [Röding, Saint] urent skib, skib begroet på undervandsskroget. [Röding] "Til større skibe regnes alle kommercielle skibe fra 2.000 t.dv. eller bt og derover." I forbindelse med nybygningsstatistik. [SØF3/2008 p.6 sp.1] "Egentligt betyder skib et af de største søfartøjer, der har tre master med stænger. De er udrustet til krigsførelse, og således hører orlogsskibe og fregatter til denne type. I almindelig brug, men især hos dem, der er ukendte med sømandssproget, forstår man ved skib alle former for fartøjer og begge benævnelser bruges så tit fejlagtigt, at selv søfolk ofte forveksler dem. Til arten skib hører altså egentligt kun orlogsskibe, fregatter, barkskibe, hækskibe [en slags barkskib], fløjter, katte, pinke, ostindiefarere og galioner, mens man ved fartøjer forstår alle mindre typer fartøjer, der enten kan være udrustet til krig eller til handel, og af hvilke der findes uendeligt mange. ..." [Röding] 1) 2) 3) Ships are now personified as feminine [1942], but usage has varied. The use of the masculine pronoun in the 17th and 18th centuries was probably suggested by the application of man to a ship in Dutchman, merchantman, man-of-war, etc. Kilder for sidstnævnte tese i min kilde er: [SOT p.251f] "I 1615 ankom der til København 1327 fremmede fartøjer, men af disse var dog kun de 6 skibe og de 67 krejere, resten var skuder og både; skibe svarer til, hvad vi kalder skonnerter og brigger, krejere og bøjerter til jagter og slupper." Kilde: Andersen, 1915: Københavns Toldbod p.22. Skibs størrelse angivet efter kanonantal blev ikke begyndt før i eller efter 1555. [CHR3F p.135] Kilder |