Ordbog, skibstype

Ordbog

Stikord	Beskrivelse
skibstype
	(-n, -r): Skibe inddeles i typer efter forskellige kriterier som fremdrivningsmetode, skrogtype, størrelse, funktionstype m.v. En overordnet inddeling er efter fremdrivningsmetode i rofartøjer, sejlskibe og maskindrevne skibe. En inddeling efter funktion kan være: handelsskibe, passagerskibe, krigsskibe, fritidsfartøjer. ship type. [SogD samt et utal af andre kilder] Se også under skib for udtryk med skib og. under sejlskibstyper for en kort typologi. Kronologisk typologi for handelsskibe Efter vikingetidens langskibe, snekkerne, udvikledes fragtførende skibe med mere fyldige linjer: Knar enmastet med råsejl og sideror til fart på både Østersøen og Nordsøen. Byrding enmastet med råsejl og sideror til havsejlads og kystsejlads. Busse = butse = bysse udvikledes fra 900-tallet med enkelt eller to master og kastelsopbygning agter. Byssetyper kendes op til 1700-tallet. Nef fra 1100-tallet med fokkemast og stormast og med opbygning agter. Kog. Koggen blev udviklet fra knarren med hovedområde i Frisland. Kogge havde stort spring, var brede og fik efterhånden agterror, og agterstævnen blev lodret. De senere udviklede kogge havde gilling og overbygninger både for og agter. De kunne have 3 master. Dens tid udløb i 1400-tallet, hvor den blev erstattet af: Holken, der var en flamsk skibstype, rundgattet og fyldig. H&S-modellen har 3 master og firkantet råsejl og topsejl over storsejlet. De klinkbyggede skibstyper gjorde en begrænsning i skibsstørrelse, og først med kravelbygningen fra omkring 1400-tallet blev skibe større end cirka 400 tons lasteevne muligt. Kravellen blev udviklet fra Middelhavets carrack og caravel. Den første kravel menes bygget i Hoorn i Holland i 1460 [StD 1]. Den havde agterspejl og var gerne rigget med 3 master med råsejl på fokkemast og stormast, mens mesanmasten havde latinersejl. Under bovsprydet kunne den have et blindesejl på en rå. Fløjte. Fra 1500-tallet blev den kravelbyggede fløjte meget udbredt. Den havde rundet agterstævn og var fladbundet og ret smal. Riggen var tremastet med korte ræer. Pinassen kendes fra 1600-tallet. Den var bygget med agterspejl med mere integreret agterbygning end forgængerne. Riggen var med topsejl på alle tre master og både blindesejl og bovenblinde på lille mast på bovsprydet. Gallionen var renæssancens største skibstype med noget udbygget forskib, en bak, hvorfra blindesejlene kunne manøvreres, og her blev i øvrigt indrettet nødtørfthuse til mandskabet. Pink. Pinken kendes fra 1600-tallet til 1815, hvor den sidste var hjemskrevet i Åbenrå. Pinken var mindre end gallionen og med spejl og højt agterskib. Katten var det mest almindelige mellemstore handelsskib i 1600-tallet og 1700-tallet i Norden; som regel havde det tre pælemaster på et bredbovet og fladbundet skrog med løftet agterskib. Krejeren, der allerede er omtalt fra 1400-tallet blev brugt i Østersøfarten til midten af 1700-tallet. Oprindeligt rigget med to pælemaster, men senere modeller fik stang på stormasten, der havde to eller tre råsejl, mens mesanen førte gaffelsejl og topsejl. Forsejlene var stagfok, klyver og evt. jager. De sene typer gik også under navnene mærsekrejer og stangkrejer. Huggerten var en rundgattet type af de mindre handelsskibe og i brug indtil omkring år 1800. Den var buttet og fladbundet og uden overbygninger med rund indfaldende forstævn. Riggen var stormast med råsejl og mesanmast med sprydsejl eller gaffelsejl. Forsejlene var stagfok og klyver, der førtes på en aftagelig klyverbom. Forskellige typer rigning til hukkerterne kendes: både tremastet fregatrigning, men da typer som huggertjagt, hukkertgalliot og huggertgalease kendes, så har mange varianter eksisteret. Jagten var en hollandsk udviklet type. Bojerten var fladbundet, brebovet og rundgattet med sidesværd. Mast med sprydsejl eller gaffelsejl, stagfok og klyver. Smakken var fladbundet, brebovet og rundgattet med sidesværd. Smakken var større end bojerten og havde også mesanmast helt agter på en tværbjælke over rorpinden. Smakker var i brug på Fanø op til midten af 1800-tallet. Galioten blev i 1700-tallet brugt som et middelstort fragtskib. Det var glatdækket og rundgattet. Stormasten havde oftest gaffelsejl, bredfok og to til tre råsejl på den faste stang. Mesanmasten havde gaffelsejl. Bovspryd med tre forsejl. Blandingstyper som huggert-galiot og hækgaliot kendes også som blandingstyper. Fregatten. Handelsskibet fregatten udvikledes i 1700-tallet med galion og agterspejl. Det blev typisk for handelskompagniernes langfartsskibe. Barkskibet. Omkring år 1800 sløjfede man al fregattens overflødige udbygninger og udsmykninger, og der blev konstrueret nogle enkle skrog, der fik navnet bark. De tidligste typer relateredes kun til skrogtypen og var enklere rigget end de senere almindeligt kendte barkskibe, der blev rigget med tre master og stænger. En betegnelse som skude er ikke klart defineret. Ovenstående oversigt er hovedsageligt med Fra Sejl til Diesel som kilde. Kilder

Stikord

Beskrivelse

skibstype

(-n, -r): Skibe inddeles i typer efter forskellige kriterier som fremdrivningsmetode, skrogtype, størrelse, funktionstype m.v.
En overordnet inddeling er efter fremdrivningsmetode i rofartøjer, sejlskibe og maskindrevne skibe.
En inddeling efter funktion kan være: handelsskibe, passagerskibe, krigsskibe, fritidsfartøjer.
ship type.
[SogD samt et utal af andre kilder]

Se også under skib for udtryk med skib og.
under sejlskibstyper for en kort typologi.

Kronologisk typologi for handelsskibe

Efter vikingetidens langskibe, snekkerne, udvikledes fragtførende skibe med mere fyldige linjer:
Knar enmastet med råsejl og sideror til fart på både Østersøen og Nordsøen.
Byrding enmastet med råsejl og sideror til havsejlads og kystsejlads.
Busse = butse = bysse udvikledes fra 900-tallet med enkelt eller to master og kastelsopbygning agter. Byssetyper kendes op til 1700-tallet.
Nef fra 1100-tallet med fokkemast og stormast og med opbygning agter.
Kog. Koggen blev udviklet fra knarren med hovedområde i Frisland. Kogge havde stort spring, var brede og fik efterhånden agterror, og agterstævnen blev lodret. De senere udviklede kogge havde gilling og overbygninger både for og agter. De kunne have 3 master. Dens tid udløb i 1400-tallet, hvor den blev erstattet af:
Holken, der var en flamsk skibstype, rundgattet og fyldig. H&S-modellen har 3 master og firkantet råsejl og topsejl over storsejlet.

De klinkbyggede skibstyper gjorde en begrænsning i skibsstørrelse, og først med kravelbygningen fra omkring 1400-tallet blev skibe større end cirka 400 tons lasteevne muligt.
Kravellen blev udviklet fra Middelhavets carrack og caravel. Den første kravel menes bygget i Hoorn i Holland i 1460 [StD 1].
Den havde agterspejl og var gerne rigget med 3 master med råsejl på fokkemast og stormast, mens mesanmasten havde latinersejl. Under bovsprydet kunne den have et blindesejl på en rå.
Fløjte. Fra 1500-tallet blev den kravelbyggede fløjte meget udbredt. Den havde rundet agterstævn og var fladbundet og ret smal. Riggen var tremastet med korte ræer.
Pinassen kendes fra 1600-tallet. Den var bygget med agterspejl med mere integreret agterbygning end forgængerne. Riggen var med topsejl på alle tre master og både blindesejl og bovenblinde på lille mast på bovsprydet.
Gallionen var renæssancens største skibstype med noget udbygget forskib, en bak, hvorfra blindesejlene kunne manøvreres, og her blev i øvrigt indrettet nødtørfthuse til mandskabet.
Pink. Pinken kendes fra 1600-tallet til 1815, hvor den sidste var hjemskrevet i Åbenrå. Pinken var mindre end gallionen og med spejl og højt agterskib.
Katten var det mest almindelige mellemstore handelsskib i 1600-tallet og 1700-tallet i Norden; som regel havde det tre pælemaster på et bredbovet og fladbundet skrog med løftet agterskib.
Krejeren, der allerede er omtalt fra 1400-tallet blev brugt i Østersøfarten til midten af 1700-tallet. Oprindeligt rigget med to pælemaster, men senere modeller fik stang på stormasten, der havde to eller tre råsejl, mens mesanen førte gaffelsejl og topsejl. Forsejlene var stagfok, klyver og evt. jager. De sene typer gik også under navnene mærsekrejer og stangkrejer.
Huggerten var en rundgattet type af de mindre handelsskibe og i brug indtil omkring år 1800. Den var buttet og fladbundet og uden overbygninger med rund indfaldende forstævn. Riggen var stormast med råsejl og mesanmast med sprydsejl eller gaffelsejl. Forsejlene var stagfok og klyver, der førtes på en aftagelig klyverbom.
Forskellige typer rigning til hukkerterne kendes: både tremastet fregatrigning, men da typer som huggertjagt, hukkertgalliot og huggertgalease kendes, så har mange varianter eksisteret.
Jagten var en hollandsk udviklet type.
Bojerten var fladbundet, brebovet og rundgattet med sidesværd. Mast med sprydsejl eller gaffelsejl, stagfok og klyver.
Smakken var fladbundet, brebovet og rundgattet med sidesværd. Smakken var større end bojerten og havde også mesanmast helt agter på en tværbjælke over rorpinden. Smakker var i brug på Fanø op til midten af 1800-tallet.
Galioten blev i 1700-tallet brugt som et middelstort fragtskib. Det var glatdækket og rundgattet. Stormasten havde oftest gaffelsejl, bredfok og to til tre råsejl på den faste stang. Mesanmasten havde gaffelsejl. Bovspryd med tre forsejl.
Blandingstyper som huggert-galiot og hækgaliot kendes også som blandingstyper.
Fregatten. Handelsskibet fregatten udvikledes i 1700-tallet med galion og agterspejl. Det blev typisk for handelskompagniernes langfartsskibe.
Barkskibet. Omkring år 1800 sløjfede man al fregattens overflødige udbygninger og udsmykninger, og der blev konstrueret nogle enkle skrog, der fik navnet bark. De tidligste typer relateredes kun til skrogtypen og var enklere rigget end de senere almindeligt kendte barkskibe, der blev rigget med tre master og stænger.

En betegnelse som skude er ikke klart defineret.
Ovenstående oversigt er hovedsageligt med Fra Sejl til Diesel som kilde. Kilder

Retur til hjemmesidens forside	Retur til Ordbogens forside
Liste over forkortelser og kilder	Jørgen Marcussen