| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| skinkel | |
| (-klen, -kler): Et kort forfang af tov eller wire, i hvis ene ende er fastgjort en talje, mens den anden sidder fast på genstanden, der skal bevæges med taljen, fx en rå. [HAR, Röding, Saint] brasskinkel. [Saint] inderklyver skinke. [KUSK p.128, SøensF] rorskinkel. [Saint] skinkel til blindetrissen. [Saint] skinkel til underlæsejls spir. [HAR, DMO, FUN] Skinkel til fortøjning "Skinkel til Fortøjning i Bøje er en lang Strop af Staaltraad, der i den ene Bugt har stort, bændslet Øje til at smøge om en Pullert e.l. og i den anden en indbunden Kous, der med en Heks forenes med Ringen i Fortøjningsbøjen." (1907) |
|