| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| skærstok | |
| (-ken, -ke): 1. Tømmerbjælker eller stålbjælker, der indsættes tværs over lugeåbningen som underlag for lugedæksler. [KOF, Saint] skærstok. [KOF] skærstokke i dækket. [Saint] skærstokke i dækket. [HAR, Benzon] skærstokke over kulen. [Saint] skærstokke i lugerne. [HAR, SOT p.132] [BES p.165] "Ved Ingeniør Nielsens Lugearrangement undgaar man at skulle løfte Skærstokkene ud af Lugerne; i stedet forskyder man dem hen til den ene eller anden Lugeende ved Hjælp af et Par Rulleapparater, som kan køre paa Toppen af Lugekarmene, og som efterhaanden kan anbringes over de enkelte Skærstokke for disses Flytning." Skærstokkene hviler i beslag på lugekarmens inderside. Lugevognen kører på toppen af lugekarmen. Når den er kørt i stilling over en skærstok griber to klør fat i stokkens sider og ved at vippe en vægtstang på vognen 90 grader, løftes skærstokken ca. 5 cm op og går derved fri af sit beslag. Lugevognen kan nu trilles hen i lugeenden bærende på skærstokken. I lugeenden vippes vægtarmen ned, og stokken hviler nu på lugekarmen, og vognen kan frigøres. Dette system var gængs i danske skibe fra ca. 1940 og til pontonlugernes indtog i 1960'erne. [DSB-1935 p.159ff] Fra 1954-nybygnings specifikationer: "Skærstokkene helsvejses og forsynes med huller for løftning samt indhuggede numre." (1954) [10542 p.36] 2. Træskibsforhold: "Disse er lige tømmerstokke, som man lægger på dæksbjælkerne parallelt med diametralplanet, og som er noget tykkere end dæksbjælkerne. På hver side af storlugen ligger to rækker skærstokke, og mellem disse og livholtet endnu en eller to rækker omtrent med lige stor afstand imellem hver. I mindre skibe dog kun i alt to rækker. Man nedfælder skærstokkene i dæksbjælkerne og fastspigrer dem med almindelige spir, der når 3/4 ned i dæksbjælken. ..." [Röding, DMO] "Ere een eller to Range Planker, der nedlægges i et Dæk paa dets hele Længde, de ere tykkere end Dæksplankerne og nødes ned over Dæksbjelkerne saa meget, at deres Overkant kommer i Flugt med Overfladen af Dæksplankerne." [FUN] skærstok i et dæk, "kaldes de Dæks Planker der ere tykkere end de andre, de ere toe Slags og kaldes inderste Skiærstokke som lægges tet ved Lugkarmene op til Bedding Knægternes Yderkant fra For til Agter ... det andet Partie Skiærstokke , kaldes Yderste og ligge omtrent midt imellem Livholtet og de Inderste Sjiærstokke." [KOF] "Naar der forefindes Lugedæksler af Træ, skal de tværskibs og langskibs Skærstokke, naar Lugekarme paa 610 mm's Højde er paabudt, have de i Tabel 1 angivne Dimensioner og indbyrdes Afstand." langskibs skærstok. tværskibs skærstok. [IKL p.65] forkert skærstok. "Forkeerte Skiærstokke, Træer eller tykke Planker der blev lagt under Bielkerne paa underste Batterie, fra Agter Lugen og til Forlugen til en meere Forbinding for Dækket, i disse forkeerte Skiærstokke blev indskaaret for Hovederne af Støtterne under Bielkerne, dette bruges ey ved den nyere Bygnings Maade." [KOF] Mellemskærstok. Skærstok uden ryg, der er placeret midt mellem rygskærstokkene, og som lugedækslerne ligger henover, når de er placeret. Rulleskærstok, skærstok, der med en lille vogn i hver ende kan løftes lidt op fra skærstokkens hvileunderlag og på vognen køres hen til en af lugens ender, så der bliver plads til at arbejde med losning eller lastning igennem lugen. Rygskærstok. Skærstok, der på midten af dens overflade har en lodret skinne af samme højde som lugedækslerne, så disse ved palcering kommer til at ligge præcist fra skærstokmidte til skærstokmidte. [ABC, KUSK p.72, LAB p.139, SKT81 p.271 + 363, TRÆ1 p.23] Also applied where these beams support the hatch covers directly without fore and afters, in which case the hatch covers must run fore and aft [SOT p.79] [SOT p.116] En slettopskonnert med bomsejl og uden råsejl kaldes også for en "fora-and-after skonnert". Kilder |
|