| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| slåning | |
| (-en, -er): Den metode, som tovværkets fibre er snoet på. "Standard slåning eller almindelig slåning. Den slåning, der erfaringsmæssigt bedst forener et tovværks styrke, bøjelighed og evne til at modstå skamfiling." "Blød slåning, eller lang slåning forøger tovværkets smidighed og i nogen grad dets styrke, men elasticiteten bliver mindre, og det har nemmere ved at opsuge fugtighed og gå ud af form. Blødslået tovværk bruges til visse formål såsom kantning af sejl og bundgarn etc." "Hård slåning, eller kort slåning giver tovværket mulighed for at bevare formen selv ved kraftigt træk. Hårdt slået tovværk optager mindre vand og elasticiteten forøges, men både brudstyrke og bøjelighed formindskes." [Esbjerg Tov 1957, SOT p.232] højreslået tovværk kaldes også for Z-slået. Man kan se formen ved at holde tovværket lodret, så fugen mellem kordelerne danner slyngningen i et Z. venstreslået tovværk kaldes også for S-slået, hvor slyngningen danner et S. treslået tovværk snoet af tre kordeler garn. Det er det mest anvendte til reb af alle typer. firslået tovværk snoet af fire kordeler garn omkring et hjerte af en tyndere kordel. Hjertet kaldes også for sjæl eller kalv. Det har en større bærende overflade end 3-slået. Vægten er større og styrken er mindre. kabelslået tovværk fremstilles ved at slå tre 3-slåede trosser sammen. Det har en større elasticitet og bøjelighed end almindeligt slået tovværk og anvendes især til fortøjningstrosser og slæbetrosser. [Esbjerg Tov, 1957] slåning af wire. [SAMO p.25] Kilder |
|