| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| solformørkelse | |
| (-n, -r): "Naar Maanen er i Konjunktion med Solen, altsaa ved Nymaane, og samtidig i Nærheden af en af Knuderne - Bredden maa ikke være over ca. 1,5°, saa hænder det, at Maanens Skyggekegle gaar hen over en Del af Jordens Overflade og bevirker en Solformørkelse. Helskyggen kan dog ikke altid række helt hen til Jorden. Naar Maanen er i Perigæum og Solen i Apogæum, saa er Maanens Halvdiameter ca. 16,75 bueminut, Solens kun ca. 15,75 bueminut. Maanen synes da størst og kan bedække Solen fuldkommen; gør den det, bliver Formørkelsen total for Egne, der ligger indenfor Helskyggens Keglespids. Fra Jordomraader indenfor Halvskyggekeglen ses blot større eller mindre Dele af Solskiven dækket af Maanen, og Formørkelsen er partiel." total solformørkelse. partiel solformørkelse. [NAV12 p.48f] Hvis solen og månen i forhold til hinanden har en sådan afstand, at måneskiven ikke kan dække hele solskiven, så fås en ringformet solformørkelse, hvor solskivens kant kan ses som en ring uden om måneskiven. [BOW2, NAV1 p.184, NAV6 p.162, NAV7 p.149] Kilder |
|