| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| spant | |
| (-et, -er): Skibets skelet. De formskårne tømmere, der i tværskibssnit forløber fra kølen til skibssidens top og hvorpå yderklædning og inderklædning fæstes. Spanterne giver skroget dets form. [HAR, Röding, Saint, FUN] "Spanter kan inddeeles i Toe Slags, hvoraf den eene indbefatter de Spanter der ere perpendiculare paa Skibets Diametral Plan efter Længden, hvad enten de ere perpendiculare paa Skibets Kiøl eller paa Vandlinien, den anden Slags ere de der formere en Vinkel med Skibets Diametral Plan, de kaldes Kantede Spanter. Endnu haves Faste og Løse Spanter, hvoraf de sidste kaldes ogsaa Fyldings-Træer." [KOF] [KOF, ABC, CHR4F p.44, KUSK p.69, MÅL p.29, SKT81 p.72, TRÆ1 p.18] "Faste spanter. De Spanter, hvis 2de Lag Træer boltes til hverandre, liggende paa Stilling, saa Spantet bliver opsat heelt. Faste Spanter deles igjen i perpendiculaire Spanter, hvis Naadflader staae perpendiculaire paa Skibets Diametral, og kantede Spanter, som danne en spids Vinkel med den Deel af bemeldte Plan, som er foranfor dem i Forparten og agtenfor dem i Agterparten. Fyldespanter. De Spanter, der stykkeviis opreises paa selve Bygningen, og hvis Trælag først der boltes sammen. Spanterne bestaae af: 1 Bundstok, 2 Sitterser, 2, 4 eller 6 Oplængere efter Skibets Størrelse, 2 Stødholter og 2 Hangere. Træernes Antal er altsaa, naar Hangerne ikke regnes med, 7, 9 eller 11. Disse Træer fordeles saaledes: Bundstokken er underst og ligger med Midten tværs over Skibets Kjøl, derefter en Sitters paa hver Side, som forlænger Bundstokken, derefter 1, 2 eller 3 Oplængere paa hver Side, og ovenover dette et Stødholt paa hver Side, som forlænger Oplængeren og med Hangeren danner de 2 Lag Træ i Spantets Overdeel, hvilke 2 Lag ellers dannes i Spantet ved de øvrige Træers Forløbning, saa der i Midten fremkommer et Naad, kaldet Spantenaaddet, og Træernes Ender, der støde mod hverandre, kaldes Spantestødene. De forskjellige Træer i Spantet deles i Spanteunderlaget, hvortil hører Bundstokken og 1ste Oplænger, og Spanteoverlaget, hvortil hører Sittersen og 2den Oplænger osv." [DMO] Om spanternes fordeling og antal findes en beregningsmetode med eksempel på bogens side 378f og på side 379f findes en opskrift på bestemmelse af de nødvendige boltestørrelser og antal til spanternes forboltning. "Afstivningen af Klædningen sker ved Spantesystemet, Den langskibs Afstand mellem Spanterne varierede mellem 0,5 og 0,9 meter efter Skibets Størrelse." (1927) [SODI p.13] balanceringsspant agterude i skibet. [Röding] balanceringsspant forude i skibet. [Röding] de agterste spanter. [Röding, Saint] de forreste spanter. [Röding, Saint] det agterste spant. [Röding] foden af et spant. [Röding] forreste spant. [Saint] fyldingsspant. [Röding, Saint] kantet spant. "kaldes de Spanter hvilke formere en Vinkel med Diametral Planen af Skibet efter Længden, de bruges i For og Bagparten af et Skib, for at benytte Tømmere af mindre Førlighed." [KOF] middelspant. [Röding, Saint] rigtspant, det almindelige spant. [Röding] spanter, der ikke står ret på kølen. [Röding] Spantebygningen for træskibe "Tildannelsen og Spantetømmerne er imidlerid fremskreden, idet de forskjellige Træer ere udtagne og tilhuggede, ... men forinden de [spanterne] kunne opsættes, samles Tømmerne for hvert Spant for at blive sammenpassede. Dette udføres i et Værksted - som hos os kaldes Planen - paa hvis Gulv man har overført alle Afslagningens Spantetræk. Tømmerne af Underlaget - Bundstok, 1ste Oplænger o.s.fr. - lægges paa Klodser over Spantedækket og corrigeres efter dette. Oversiden høvles plan, og Tømmerne forklampes paa deres Plads. Overlaget, hvis Underside ligeledes er høvlet plan, lægges ovenpaa Underlaget og sammenpasses med dette. Der bores for Spanteboltene, og Lagene sammenholdes ved Spanteklamper, der fastspigres paa Ydersiden af begge Lagene i Nærheden af Tømmerstødene. Linierne for Senter, Vandlinien, Spring m.m. opmærkes. Man anbringer derpaa horizontale Tværsenter af Planker, som hages over begge Spantets Grene, og verticale Støtter mellem Bundstokken og den underste Tværsent samt mellem Tværsenterne indbyrdes. Spantet adskilles derpaa og transporteres til Bedingen." Spaneternes dimensionering "Egespanternes dimension i vandlinjen var 7 x 7,75 tomme og i bunden 7 x 12 tommer. Kølen, der var lasket sammen af to længder egetømmer, blev dimensioneret 12 x 14 tommer. Dimensionerne stod i et vist forhold til skibets størrelse: 99 fod langt mellem stævnene i dækshøjde." På skonnerten BRITANNIA bygget 1902. [ID=7524 p.156]. Spanterejsning på træskibe "Ved Stabelblokkenes Overkant har man imidlertid anbragt Jukker*) - tværskibs staaende Planker paakant, som opbæres ved Støtter - ovenpaa hvilke et løst Plankegulv anbringes. Paa dette samles Spantetømmerne, idet Bundstokkene lægges tværs over Kjølen og forenes med de øvrige Tømmere; Coaks anbringes i Boltehullerne, Spanteboltene sættes tilligemed Klamper, Tværsenter og Støtter. Spantet reises ved Hjælp af Bukkene, stilles med Haget i Bundstokken over Haget i Kjølens Kam med en Coaks imellem og holdes paa sin Plads ved Støtter og Svipper.**) Enkelte af Spantere stilles nøiagtigt ved Linier som ere afslaaede paa Bedingen, samt ved Spantefaldet - en stor Trævinkel, som angiver Spanternes Helding mod Kjølen. De øvriges Plads bestemmes ved Videpinde,***) som sikkre Afstanden mellem Spanterne indbyrdes. De to Spanter paa For- og Agterkant af Skruebrønden, som staae med Tapper i Stævnenes Sider, opheises og boltes, og Drømplerne nedlægges i dem. De faste Kantespanter opheises, tappes og boltes til Opklodsningen. Spanterne reises paa denne Maade fra Middelspantet for- og agterefter, og, naar de ere stillede og forstøttede, trækkes Langsenterne, som i Underskibet følge Tegningens Senter og i Overskibet Planerne (Dæksbjælkens Retlinie, Barkholter, Skanddæk)... Paa Senterne ere Spanternes Pladser afmærkede, og de tjene derfor til Verification af Spantereisningen." *)Fra [ODS]: "især i flt., om tværskibsstaaende planker anbragt paa forsk. steder i og paa et under bygning værende skib til støtte for det egl. stillads (jf. Jukkeben). Funch. MarO.II.66. OpfB.1II.466." **) Fra [ODS]: (efter holl. zweep, zwieping i sa. bet. samt i bet.: ende af et tilspidset tov, top af en mast, ty. schwieping, schwepping; jf. nt. swep, skraalægte i tagværk; skibsbygn.) lægte, stræber til forstøtning af noget; især: lægte til understøttelse af spanterne paa baade, smaa fartøjer under bygningen. VSO. Benævnelse paa forsk. Dele af Skib. (1848). 72. ***) Gl. form for vidde, der er medtaget i [ODS] i sammensætningen viddemål. Her en pind, der er afkortet til den faste afstand, der ønskes mellem hvert spantepar. [LUS p.57] Opbygning af spanter i et træskib "Spantesystemet bestaaer af faste Spanter og Fyldespanter. De faste Spanter tildannes efter Skabeloner fra Spanteloftet. Fyldespanterne tildannes derimod tilnærmelsesviis efter Skabelonerne til de faste Spanter. De faste Spanter dannes af to Lag Tømmere, liggende paa Siden af hinanden, og de kaldes derfor dobbelte. De enkelte Tømmere i hvert Laag støde med Enderne mod hianden, og Stødene i de 2 Lag forløbe hinanden. Lagene samles ved Coaks, og disse benyttes ogsaa i Stødene samt til Forbindelsen mellem Kjøl og Spant. Tillige forenes Lagene ved Spantebolte, der gaae igjennem Coaksene." [LUS p.50] Spantesystem og spanternes tildannelse i jernskibe [SOT p.118] "Spanternes Tildannelse. Trækket [formen, red.] af alle Spanter, af Klædningspladernes Naader, af Dækkene, m.m. overføres fra Afslagningen paa et Træplan i Værkstedet. Naglehullerne blive først lokkede, idet man inddeler paa Spantets Træk for alle Hullerne, med Udeladelse af saadanne, hvis Plads bør være meget nøiagtig, og afmærker disse paa en bøielig Træri*), som spændes langs Trækket. Fra denne transporteres de atter til Spantevinklen, som derpaa bringes under Lokkemaskinen, hvor Hullerne udpresses. Denne Operation foretages inden Bøiningen, fordi det da er lettere at regjere Vinklen end senere efter Bøiningen. Bøiningen udføres paa Jernplanet, hvorfor Spantets Træk er afskrevet paa dette. Planet er forsynet med talrige Huller, i hvilke man befæster Jernklamper, som stilles saaledes, at de overalt berøre Spantetrækket. Mahlene paa Spantets forskjellige Mahlsteder overføres paa smaa Brædestykker. Spantevinklen indføres derpaa i Ovenen, og, naar den har faaet den rette Varmegrad, hales den ud paa Planet ved Tænger og bøies omkring Jernklamperne, medens man samtidigt udplaner dens horizontalt liggende Side, som er tilbøielig til at krympe sig under Bøiningen; ved at kile og hamre den giver man den samtidigt den rette Mahl. *) En ri er en list eller lineal eller målestok [ODS]. [LUS p.72] Opbygning af spanter i et jernskib "I Almindelighed bestaae Spanternes Section af en Yder- eller Spantevinkel, en Spanteplade og en Contra- eller forkeert Vinkel. Ydervinklen er bøiet efter Spantetrækket, dens ene Side staaer i tværskibs Planet, og den anden, til hvilken Klædningspladerne nittes, er bøiet efter disses Flugt. Ydervinklerne ere saaledes stillede, at de i Forparten vende hulingen agterefter, omvendt i Agterparten, hvorved Vinklen mellem deres Sider bliver stump. De ere oftest i flere Længder, som enten mødes ved Kjølen eller paa et andet Sted, og som forenes ved et kortere Vinkelstykke paa Spantepladens modsatte Side. Spantepladerne ere nittede til Bagsiden af Vinklen; de naae i almindelige Jernskibe til Kimmingen paa begge Sider og tiltage i Høide herfra mod Midten. De overskæres ofte i Diametralplanet af Kjølsvinet og maae da være i 2 Længder. Ogsaa kunne de være i flere Længder, som samles ved dobbelte Stødskinner. De ere forsynede med Huller til Vandløb, og gjennem disse trækkes galvaniserede Jernkjæder, som benyttes til at forhindre Ureenhederne i Lasten fra at tilstoppe Hullerne. Contravinklerne nittes til Spantepladernes Inderkant paa modsat Side af Ydervinklen, og, hvor Pladerne ophøre, nittes de til selve Vinklen. I større Skibe naae de paa hvert andet Spant til øverste Dæk, paa hvert andet ophøre de ovenfor næstøverste Dæk eller lavere. I Smaaskibe udelades de ofte. I Maskinrummet og paa de andre Steder, hvor Spanterne skulle bære en svær Vægt, forstærkes de enten ved en extra Spantevinkel eller ved en Contravinkel. Ved de vandtætte Skodder have Spanterne 2 Spantevinkler." [LUS p.61] To definitioner fra 1600-1620 i [CHR4Fl]: Tidligste spanter, ilagt efter skalbygningen, var surret til klamper indvendig på bordene. Omkring 600-1000 går de nordiske byggede både efterhånden over til naglede spanter, og spantets form ændres efterhånden fra ovalt til rektangulært tværsnit. Langskibs spanter. [SKT70 p.135] Omvendt spant. [FMK p.27] Spantet skib. [DSF p.41] Spantets yderkant. [MÅL p.29] Kilder |
|