Stikord | Beskrivelse |
---|---|
splejs | |
(-en, -e) spleds, spledsning gl.: Sammenfletning af to stykker tov eller wire. Der findes mange typer splejsninger. De mest almindelige er en kortsplejs og en øjesplejs. En del andre navne er nævnt nedenstående. Der kan splejses på mange forskellig måder, som der må søges oplysning om i sømandskabsbøger. Ankersplejsning. " Bruges hvor Kordelerne ikke er tampede, hvilket dog sjelden er Tilfældet." [DMO] Australsk øjesplejs [ABC43]. Blindsplejs. Hesteskosplejs Indlagt splejsning Kabelsplejs Kortsplejs. "Bruges hvor Touget ikke skal skjæres igjennem nogen Blok, og altsaa den forøgede Tykkelse ikke er til Hinder. Den ene Tamps Dugter eller Kordeler opslaaes saa langt som Tougets Førlighed og den anden Tamp 2½ Gange." [DMO] Kuntsplejs. Kædesplejs Langsplejs. "Bruges hvor Touget skal skjæres igjennem en Blok, fordi denne Slags Spledsning ikke er saa tyk som en Kortspledsning. Tampens Kordeler eller Dugter opslaaes til 9 Gange Tougets Førlighed." [DMO] Sejlmagerøjesplejs. Skomagersplejs. Træsplejsning. "Træk-Spledsning. En Agtertougspledsning, naar Kordelerne ere tampede. Efter at den er færdig staae Kordelernes Tampning udenfor og de belægges med Svaberbændsel imellem alle Hundsvotterne." [DMO] West Coast øjesplejs [ABC p.45] Wiresplejs Øjesplejs. "Er ved Spledsning at danne et Øie enten i Tampen, som ved Kuntøie, Stilkøie eller og Øiestrop." [DMO] Øjesplejs på wire kan være højre el. venstrelagt, dvs. med eller mod slåningerne. Til lossewire o.a. steder med rotation, tot og slæk brug, skal der anvendes splejs med lås. Dvs. to kordeler krydser hinanden under samme faste kordel (fra venstre og højre). [ABC, PSØM p.50 + 55, AMS p.61, BOM p.67, DAN p.441, KNO, NIC p.26, SEHA p.232, SET p.92] Kilder |