| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| stag | |
| (-et, -): Støttetove, der forover støtter master og stænger. Stag ligger på træskibe med et øje over mastetoppen og farer forefter, hvor de hales tot og surres ved hjælp af taljereb eller sytove til stagbroen eller anden befæstelsessted. I stedet for at ende med et øje i den øverste ende kan stagets topende have en indsplejset ekstra ende, så staget slutter med en hanefod, hvor hver tamp ender i et øje. En tamp tages om hver side af masten og sammenfæstnes med et sytov på mastens agterkant. Se citat fra [FUN] nedenstående. [HAR, KOF, Röding, Saint, DMO] "Et Stag er et Toug, som hører til et Skibs staaende Takkelage, det ligger med sit syede Øie paa Toppen af Masten eller Stangen, udenom Godset, og er viist med den anden Ende ned forefter saaledes, at Staget kommer til at staae i en oblique Direction, hvorved det bliver skikket til at støtte Masten eller Stangen mod den Kraft, som Vant og Barduner, saavelsom Vinden i forskjellige af Skibets Vendinger under Seiladsen, søger at trække eller føre Mastens eller Stangens Overende agterefter. Staget til Masterne og Understængerne bestaae enten hver for sig af et enkelt Toug, saaledes som paa de store Skibes Mesansmast og paa Masterne i de mindre Fartøier, eller de have Hielpestag, der, hvad det til Masterne angaaer, som oftest har samme Tykkelse, som Fastestaget, hvorved de ogsaa kun adskilles fra hinanden ved at kaldes Stag Nr. 1 og 2; naar Hielpestaget ikke skal tjene som Stander for et Stagseil ligger det oven over Fastestaget. Stagenes Øine ere kappede i Nakken, og i hver Tamp er knobet et Øie, imellem hvilke, naar Øiets Grene ere lagt paa Toppen, udenom Godset, rendes et Sytoug, hvorved det altsaa bliver muligt at tage Staget ned, uden at stryge Stangen... Hvad Bramstagene angaae, da have de vel samme Bestemmelse som Understagene, med de have intet Hielpestag, deres ene Ende ligger med et Smøgeøie om Bramstængernes Top og ere ansatte med den anden Ende saaledes som findes anført paa de forskjellige Steder om disse Stag." [FUN] Stagene benævnes efter deres positioner: bagstag. [Saint] bovenkrydsstag. [Saint] bovenkrydsstængestag. [Röding] bramstag, der støtter bramstængerne. [KOF] fokke faststag. [Saint] fokke hjælpestag. [Saint] fokkestag. [KOF, Röding] forebovenbramstag. [Saint] fore bramstag. [Saint] for bramstængestag. [Röding] forestængefastestag. [Saint] forestængehjælpestag. [Saint] forstængestag. [Röding] gå over stag. (ældre sprog med afvigende betydning): [Saint] hale klyveren over stag. [Saint] hjælpestag. "Hielpe Stage, kaldes det andet og smækkere Stag paa en Mast eller Stang, paa under Masterne ligge Hielpe Staget oven paa det faste Stag, men paa Stængerne ligger det underst, da det tiener til Leyder for Stænge Stag Seylet." "Et Toug, der er noget smækkrere end Faste-Staget og erstatter dette, om det bortskydes. Hjælpestaget ligger med spledset Øie over Fastestaget, eller under, hvor det tillige tjener som Stander for et Stagseil." [DMO] [KOF, Röding, Saint] jagerpyntenetstag. [Saint] klyverpyntenetstag. [Saint] krydsstængestag. [Röding] løbestag. [Röding] mesanstag. [KOF, Röding, Saint] mesanstængestag. [Saint] skibet vil ikke gå over stag. [Saint] store bovenbramstag. [Saint] store bramstag. [Saint] store bramstængestag. [Röding] store faststag. [Saint] store hjælpestag. [Saint] store stængefastestag. [Saint] store stængehjælpestag. [Saint] store stængestag. [Röding] storstag, der støtter stormasten. [KOF, Röding] stængestag. [KOF] vaterstag. [Röding] water- og mantelstag. [Saint] [ABC, NAV1 p.23, PSØM p.235, SBL p.57, EST, URR p.88] Kilder |
|