| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| stang | |
| (stangen, stænger): I de større sejlskibe som brig, bark og fuldskib er masterne sammensat af flere stykker, hvoraf egentligt kun den nederste del, der går gennem skibets skrog, kaldes for masten. Mastens top ender i mærset, hvorfra stængerne fortsætter opefter; den første længde, den faste stang eller mærsestangen, går til sallingen, hvorover der kan komme endnu en stang, bramstangen, og har skibet fir-delte master, da øverst en bovenbramstang eller røjlstang. En stang står i et æselhoved på mastens forkant og bliver holdt i stilling af et slutholt, der forhindrer stangen i at glide nedad. [HAR, KOF, Röding, Saint, DMO] Rödings forklaring. Bemærk at mærset er kun platformen ved mastetoppens overende, og det hviler på sallinger: "Det første og andet overstykke, eller en masts forlængelser, hvoraf den øverste kaldes bramstangen. I den højde, som sejlene føres i, ville gøre det vanskeligt at finde tilstrækkeligt store træer, uden at de skulle sammensættes af flere stykker; endvidere ville en så kostbar mast blive uduelig, hvis noget af dens øverste ende brækkede af. Man sætter derfor på den egentlige mast endnu en eller to andre, som man kalder stænger. På omkring 1/10 eller 1/12 af længden nedad på en undermast, som skal forsynes med stænger, sættes lang- og tværsallinger, og i det firkantede hul, som dannes af sallingerne, står stangen foran for masten med sin firkantede rodende, der kaldes for hælen. Gennem hælen går tværskibs et hul, hvori indsættes en kile, slutholtet, der hviler på langsallingerne og derved holder stangen på plads i højden. Ved den faste masts øverste ende er der endnu en befæstelse for stangen. Her sidder der et vandret stykke tømmer, der kaldes for æselhovedet. Det sidder fast på mastetoppen og rager forud med et rundt hul i midten, stanghullet, hvorigennem stangens runde del tages under opsætningen. Stangen hejses op med stængevinderebet, der farer gennem et skivgat i stangens hæl noget under det firkantede hul, hvor slutholtet placeres, når stangen er løftet tilstrækkeligt. Stængerne får for at modvirke, at de svajer, fuldstændigt som masterne et vant som afstøtning til hver side. Hovedtovene står - lige som undervanterne til røstet - fast på tværsalingerne [her må menes langsallingerne], hvorfra de føres videre nedefter under sallingerne, hvor de forbindes til undervantet. Stykket mellem sallingerne og undervantet, eventuelt til selve masten, kaldes for pyttingsvantet. For at pyttingsvantet ikke spreder undervantet for meget ud til siderne, bliver disse trukket sammen af horisontale tove, der er fastgjort omtrent ud for pyttingsvantets underste fastgørelsesender og rækker fra undervantet i den en side til undervantet i den anden side, og denne tværforbindelse kaldes for svigtningen. Endvidere får stængerne endnu en sideafstøtning med to tove, der i hver side farer fra stangens top og helt til dæks, og de kaldes for barduner. Desuden får stængerne en afstivning forefter med et stag. Ligesådan, som stængerne på de egentlige master, sætter man på den nederste stænger endnu en stang, bramstangen, og på de største skibe en tredje stang, røjlstangen. For at kunne afstøtte fokkemastens stænger sættes stag fra dennes stænger til hhv. bovsprydet og klyverbommen..." [KOF]s forklaring: "Stængerne til et Skib, kaldes de Master der sættes oven paa Under Masterne og ere til at bære Mærseylene. Ovenpaa de faaste Stænger ere igien Stænger der kaldes Bram-Stænger." [TOP]s forklaring: "Sommetider forlænge Masten af et lettere Rundholt, som hedder Stangen, den forbindes til Masten ved Æselhovedet, men forstøttes desuden af Stængestag, Stængevant og Stængebarduner, tilsammen kaldet Stængegodset. [TOP p.8] "Det var paa denne sidste Kampagne, at han sejlede alle 3 Stænger over Bord, hvilket fremkaldte en kgl. Ordre, som paabød, at Skibscheferne i saadant Tilfælde for Fremtiden selv skulde betale Skaden." [JORD p.39] Faste stænger. "Faste Stængers Underende er forsynet med et Paalæg for at udfylde Stanghullet mellem Salingerne. Den nedre Deel er ottekantet, og i denne findes 2 Skiver til Vinderebene. Tillige er der et Hul, Slutgattet, i hvilket de to Slutholter indsættes. Disse bestaae hver af to Jernkiler, af hvilke den underste træder paa Langsalingerne. Stangens Top er firkantet og ender med en Tap til Stængeæselhoved. Stykket nedenfor Toppen kaldes Hummeren og er ottekantet; dennes Overkant danner et Bryst, hvorpaa Stængesalingen ligger." [LUS p.87] "Med Hensyn til Stængerne, som Skibene føre, og som danne en Forlængning af Masterne, da inddeles de i faste Stænger, Bramstænger og Bovenbram-Stænger, og tillægges endvidere Navnet paa den Reisning, hvortil de høre, saa at der haves paa de store Skibe: Storstang, Forstang, Krydsstang eller Barkstang, Storebram-Stang, Forebram-Stang, Bovenkryds-Stang, og dersom disse Stænger ikke have en lang Boventop, haves endvidere: Storebovenbram-Stang, Forebovenbram-Stang og Bovenbovenkryds-Stang." [FUN] "De små skibe havde ofte master i kun et stykke, kaldet pælemaster eller stænger". skyde stængerne: dvs. tage stængerne ned på en mast. [DHI2 p.15, NJUF p.25 + 87] bovenkrydsstang. [KOF, Saint] faststang. [Saint] rodenden af en stang. [Röding] forebovenbramstang. [Saint] forebramstang. [KOF, Röding, Saint] forestang, forstang. [KOF, Röding, Saint] krydsbramstang. [Röding, Saint] krydsstang. [KOF, Röding, Saint] miste en stang. [Saint] på halv stang. [Saint] store bovenbramstang. [Saint] store bramstang. [KOF, Röding, Saint] storestang, storstang. [KOF, Röding, Saint] stryge en stang. [Saint] sætte en stang omhoug. [Saint] varestang. [Saint] Kilder |
|