Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
banke
(-n, -r): 1.
Landløs grund, der ikke giver sejladshindring; ofte i forb. med fiskeriområder. Forhøjning af sand el. sten på havbunden.
bank // fishing bank.
Østersbanke: oyster bed.
[HAR] opdeler efter størrelse:
lille banke: flat.
større banke: shoal.
stor banke: bank.
sandbanke. sandbank.
[Röding]
[DHS] har: »naaer Banke saa højt op til Vandets Overflade, at den kan røres af Skibenes Køl, kaldes den en Grund. Smaa banker kaldes Pulder.«
[IMK] anfører 6-100 favne dybde.
[HAR, KOF, ODS(Moth), SØS p.17, WOL]

2.
Skybanke el. tågebanke.
cloud / fog bank.

3. Siden af en flod el. kanal. Siderne benævnes højre og venstre set fra flodens udspring.
Sidernes navngivning i kanaler kendes ikke.
[Sohlman]  Kilder