| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| bardun | |
| (-en, -er): Wire el. tov til afstøtning af mast el. stænger og spryd agterefter (og evt. til siden). Barduner leder fra mastetop el. andet afsætningspunkt på masten med stort pres fra de sejlbærende dele til dækket agten for vantet i lystbåde og til røstjern el. -skinner på sejlskibe og -både. [HAR, Röding] Barduner opspændes ved dækket med jomfruer og taljereb, vantskinner, klapløber el. taljer. På lystbåde opspændes barduner evt. også med håndhjul på vantskruelignende beslag. En del ældre gaffelriggede både havde en vippearm på dækket til at totsætte en wirebardun med. Denne vippearm kaldes for: Barduner kan have et mantel lagt omkring mastetoppen og rækkende 2/3 ned mod dækket, hvor det ender i en enkelt blok, i hvilken en »runner« fra dækket fører gennem blokken til en talje, der er fastgjort på dækket med kroge, så der let kan aftakles, når luv og læ skifter side. Staget, der på en lystbåd går fra mastetop til centerlinien på hækket, kaldes hækstag, agterstag, lænsebardun el. bagstag. Sidstnævnte udtryk benyttes ofte om de to barduner, der går til dækket agten for vantet i begge sider. fast ansatte barduner. På sejlbåde, hvor bardunen hindrer sejlets stilling i læ side, fires den læ bardun af, og den luv sættes an, flytbardunen. Med angrebspunkt midt på stang el. mast anv.: En forligere bardun, der spændes ud med stræber i luv side, kaldes sidebardun. Sejlskibe anv. også på stængerne en bardun, hvis angrebspunkt blev forskudt efter råens højde og ved rebning for at modvirke råens tryk. Angrebspkt. blev flyttet vha. en ring el. strop, der lå om både mast og bardun. På bovsprydet anv. evt. sideafstøtningen, bovsprydsbardun. Med to barduner kaldes de yderste og inderste bovsprydsbardun. Den inderste kunne være af kæde. og bardun for sprydstangen. klyverbommens bardun. [Röding] Bardunerne navngives på sejlskibe efter den mast el. stang, de støtter: fx forebrambardun: "Barduner. Ere Touge, der enten tjene til ene at holde en Gjenstand i opreist Stilling, eller til at forøge den Styrke, hvormed andre Touge holde en Gjenstand i en saadan Stilling. Det første Slags Barduner anvendes til at forstøtte Bukke med, f.Ex. Spantebukke. Det andet Slags indbefatter de Barduner, som henhøre til et Skibs Takkelage, og som derfor gives Navn efter den Gjenstand, de tjene til at forstøtte; derfor haves: Bombarduner, Bougsprydsbarduner, Bovenbovenkryds-Barduner, Bovenbram-Barduner, Bovenkryds-Barduner, Brambarduner, Klyver-, Faste- og Flyttebarduner, Jolebomsbarduner, Krydsstænge-Barduner, Mellembarduner, Stænge-, Side- og Fastebarduner." [FUN] E. uvis. Hol. pardoen = ty. perdune [MEY]. [JegerSejler1961] anfører en forkert sammenblanding af vant og stag. [ABC, DAH p.61, DMO, DST, FMK p.83+86, FOLK, GAF p.34, H&S70 p.71, KOF, KUSK, Saint, SBL, SCHN, SEG, SEH, SEHA p.22, SFO, TUR, TUS, URR p.88, VerV2] fast bardun. [Röding] flyttebardun. [HAR] sidebardun. [HAR] stængebardun. [HAR] Kilder |
|