Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
bark
(-en, -er): 1.
Skibstype fra omkring 1500 til 1600. Fr. II havde to barker med køllængder på 32 og 40 alen og 40 til 60 rorskarle. Havde tre til fem mindre master. Brugt som orlogsskibe.
barque.
[11064 p.12]
Sejlskib med tre master: formast, stormast og mesanmast el. krydsmast. De to forreste er fuldriggede, den agterste skonnert- el. sletrigget. Der kendes også 4- og 5-mastede barkskibe fra den seneste sejlskibsperiode og med en størrelse på op til 4000 BT. Mesanmasten har normalt kun selve masten med en topstang og mangler en bramstang.

"Barkskib. Er et svært tremastet Skib, der har Fregat Takkelage, undtagen at der paa Krydstoppen ingen Mers eller Krydsseil er. Barkskibet er heller ikke saa skarpt bygget som en Fregat, og har undertiden Gallion, undertiden ikke." [SCHN]

Barkskibets sejl:
Forstagssejl: jager, klyver, forestængestagsejl.
Fokkemasten fra neden og opefter: fok, foreundermærsesejl, fore overmærsesejl, forebramsejl, forebovenbramsejl.
Stormasten: storsejl, store undermærsesejl, store overmærsesejl, store bramsejl, store bovenbramsejl.
Mesanmast: mesan, mesangaffeltopsejl.

De tidl. barkskibe fra 14. årh. havde latinersejl på krydsmasten. De 3-mastede havde oftest en tonnage på 300-700 ts.
Barkskibets oprindelse er usikker. Navnet har været anv. på mange forsk. typer af middelalderlige middelhavsskibstyper med 2 og 3 master med latinersejl og anses for at være forløber for det 15. årh. caraveller.
I Nordeuropa er benævnelsen i 15. årh. også anv. om et hurtigt skib.
barque // bark.
E. ant. gr., men kilderne skriver af fra hinanden.
[OED] anfører for både barge og barque ordet bari som opr. fra koptisk = lille lystfartøj, men tilføjer, at intet bevis er fundet om ordets brug i Vesteuropa.
Mere sandsynligt er den keltiske stamme kendt fra oldirsk med barc(a) = bark båd; nu wherrie, altså et lille fartøj, hvilket svarer til den generelle brug også i fr./iberisk/ital. områder.
[CHS3, DAH p.73f, DHS, DSF p.152, DUD, HAR, KUSK p.114, LEX, MM2/1992 p.244, MOL, ODS, OSS, Skipperen, StilD, Søens Folk, VerV1 p.158, WOL]

I en enkelt kilde, [DUD] side 48 anføres: "Six-masted barques were built, but only in small numbers (only six ships can be traced)." Ved kontrol i både Basil Lubbocks og Harold Underhills bøger samt i Conway's History of the Ship - Sail's last Century er kun omtalt femmastede barker. Der er derimod omtalt seksmastede barkentiner, hvor kun fokkemasten er rigget med råsejl, mens de øvrige master alle er med gaffelsejl. Der argumenteres også for, at barkernes størrelse havde nået deres i praksis maksimale størrelse med de fire og fem master, idet både byggeomkostninger og mandskabskrav blev for store, mens barkentinerne med gaffelsejl kunne håndteres af en mindre besætning og var billigere i udstyr og bygning og derfor kunne gives større bæreevne.
[7348, 8204, 8549]

2.
pl. barker. Benævnelsen på en skibstype fra vikingetiden, som de nordiske kilder kalder for asker. Se også ask.
[10024-1 p.353]  Kilder