Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
Svendborg Sømandsskole
Svendborg Sømandsskole blev grundlagt af Broderkredsen på Havet i 1906. Det var en kristelig forening, og skolen var i de første år en højskole med navnet Sømandshøjskolen. Den åbnede i egen nybygget ejendom 1906-11-11, og Duebrødrene bekostede selv bygningen. Skolen blev fra 1949 godkendt på linje med statens sømandsskoler.
Efter højskoletiden blev skolen en kostskole for unge mænd, der ville til søs, og fungerede som de tilsvarende af statens sømandsskoler. I dag hedder skolen Svendborg Søfartsskole og tilbyder grunduddannelse til unge af begge køn, der ønsker at stå til søs. Skolen er stadig privat og drives af Indenlandsk Sømandsmission.
Svendborg Søfartsskole havde fra 1916 det stationære øvelsesskib HVALFISKEN, en tidligere grønlandsfarer, til 1936, og fra 1939 var det skonnerten ARKEN, der var bygget i Frankrig. ARKEN blev afhændet i 1970.
[SØF37/2001 p.4 sp.4, HHH57 p.221]  Kilder