Stikord | Beskrivelse |
---|---|
barkholt | |
(-et, -er): 1. Træskibe: En langskibs forstærkning på yderklædningen af fra en til ca. syv plankerange, der er af kraftigere tømmer end øvrige klædning. Barkholter sidder normalt i højde med dæksbjælkevægerne [SCHNE], ud for bredeste spantebredde el. ud for vandlinien [SEW], de kan stikke fra ca. 2 til 10 cm uden for de øvrige planker (1711-1740). De kan være benævnt efter forsk. systemer, der kan benævnes nedenfra som: 1. ud for nederste dæk, 2. ud for næstnederste dæk, 3. osv. første og andet barkholt. [KOF] tredje og fjerde barkholt. [KOF] femte barkholt. [KOF] Et linjeskib kan have op til 5 barkholter. [DMO] De eng. betegnelser er nedenfra for 1. og 2. barkholter: [HAR] 3. og 4. barkholter: [HAR] 5. og øverste barkholter: [HAR] [CLF 01.01] "Barkholt. Barkholterne ere nogle tykke Range Klædning udenbords paa et Skib. Paa de store Krigsskibe ligge disse Range lige for Dækkene, men paa de mindre, saavelsom paa de fleste Coffardiskibe, noget nedenfor. Linieskibene have 5 Range Barkholter, hvilke ere fordeelte udenfor de forskjellige Dæk; Fregatterne have 3 Range Barkholter, og de mindre Krigsfartøier kun to Range." [FUN] E. channel er forvanskning af [LEV] har: [NAR, K096 p.2] har: [K113, fig.28. p.57 (NY 1919)]: [K113 p.97] om proportioner af barkholter. Over øverste barkholtsrang sidder råholtsrangen i niveau med øverste dæks planker: [HAR] [Röding] Træbåde: I træbåde kaldes den øverste plankerang: I træskibe er det principielt kun de barkholter, hvorover kanoner kan affyres, dvs. på skibets midtparti, Den næstøverste rang under [CLF 03.10] I træbåde er [FALC] [DST]: Den forreste planke i en barkholtrang: [CLF 03.10] "At opjage Bergholterne." [Röding] Historisk: I de ægyptiske flodbåde blev den langskibs styrke frembragt ved hjælp af et opspændt, indenbords tov, der løb mellem for og agter. Samtidige havgående både havde barkholter. De græske og romerske fartøjer havde barkholter, »zosteres«, (gr. for [CAS p.86, note 46] [SCL 30]: Græske galejer: ... og p31.: og derved ved vædring understøttede og fordelte trykket fra barden i forstævnen. [CHS2 p.96]: 1000 e.Kr. i galejer: [sidste sætning er citat fra Anon PBPP2, 11-12, also 2,1]. Barkholterne er i galejen benævnt [p.131] I vikingeskibene, der er bygget som skalkonstruktioner med indsatte spanter, er der ingen barkholter, men nogle indvendige stringere, der tjener samme formål [VIK 23] [CHS3 p.60]: 7. årh. skib er afbilledet med tre barkholter tæt sammen med kun en enkelt alm. plankerang imellem og den midtertse barkholter ud for dækket. [p.61]: [CHS3 p.63] 13. årh.: Her er barkholter altså sat efter spantekonstruktionen og ikke vandlinie el. dæk. [SCL 69]: 16.-17. årh.: I de elisabethanske og stuartske skibe med meget stort spring var barkholterne meget krumme, og det var problematisk at anbringe kanonporte uden at svække den langskibs styrke. Det skal erindres, at de udvendige linier ikke korresponderede med dækkenes forløb. Der var ofte nogle trin op og ned til dæk, der ikke forløb i hele skibets længde, hvorfor kanonporte ses i let afvigende højde langs skibssiden. I [CAROLINE] 1749, er der to barkholtsrange uden forbindelse til dækkene og med en rang imellem. Det øverste barkholt er en rang under hoveddækket. [CHS5 p.75] Øverste barkholt anvendes til nederste befæstigelse af røstjernene. I indhavsfartøjer, aaks [p107], hvor bundplankerne bøjes op tværs for stævnene, er der ikke side-barkholter, men måske nok en øverste barkholt langs sidetop ud for dæk. Kahntypen [p121] har heller ikke udvendige barkholter. 2. Stålskibe: Den øverste pladerang ud for vejrdækket. [SCH] [MSC72]: I hjuldampere hedder plankerne uden på hjulkassen [ENK] E. tidl. bergholt. hol. barghout af bergen (= bjærge) = beskyttende træ. [MOL]: » skrives hos Colding: Bergholt.« Denne stavemåde har også [KOF] E: wale: uncert. raised line or strip. [OED] [ABC, BLAN, DSF p.26, EL, ENK, EST, FUN, HAR, KOF, LAB p.42, ODS, SKT61 p.64, SKT70 p.154, SMY] Kilder |