Stikord | Beskrivelse |
---|---|
sø | |
(-en, -er): 1. Bølge. [HAR, KOF, Röding, Saint] der går meget svær sø. [Saint] der går sø. [Saint] falde ud af en sø. [9403 gr.17 Bådebyg. p.366] fare til søs. [Röding] flak sø gl. [Röding] forkert sø. [EL, RED p.22, ID3486 p.84] fra søen. [EL] få en sø om bord. [EL] få en sø over agter. [EL] have den høje sø. [Röding] holde søen. [Saint] holde søen er at undgå at nærme sig land. [Röding] hul sø. [Saint] hul sø, svær søgang. [Röding] høj sø. [DS85 p.705] i søen. [EST] koblende sø. [Saint] kort sø. [Saint] krap sø. [EST] lang sø. [Saint] ligge tværs på søerne. [Saint] lænse for søerne. [Saint] medløbende sø. [SØF35/2007 p.9 sp.2, POS p.60] meget svær sø. [Saint] moderat sø. [DS85 p.705] næsesø. [Saint] rum mellem to søer. [Saint] rum sø. [Saint] rum sø. [EST] skibet stævner søen. [HAR] smul sø. [Saint, DS85 p.705] svær sø. [DS85 p.705, TfRedn5/1989] til søs. [EST] stikke i søen. [Röding] styre efter søerne. [Saint] stævne søerne. [Saint] svær sø. [Saint] svær sø brød over boven. [HAR] svær søgang. [Röding] sø der bryder mod agterskibet. [HAR] sø der brækker ind over et skib. [KOF] søen agterind. [Saint] søen agterind. [KOF] søen brød hæftigt på land. [HAR] søens brydning på land. [HAR] søen forind. [KOF] søen gik over os. [Saint] søen går syd an = søerne har retning mod syd. [Röding] søen lægger sig. [KOF, Saint] søen rejser sig. [KOF] søen skinner eller glimrer er om natten, hvor søen kan få et lyssende skær, som af sømanden kaldes for ild eller gnistre. Det tilskrives fosforiserende smådyr i vandet. [Röding] søen sætter sønder efter. [HAR] sø slog mod siden. [HAR] være i læ af søerne. [Saint] 2. Hav. Ordet har gennemgående med overfladen at gøre, mens hav har med dybden og udstrækningen at gøre. [KOF, Saint] En fuldt udviklet sø. [DFL, SKT81 p.433, SØS1 p.165] 3. Vandområde omgivet af landområde. I Louisiana er der undtagelser, da der findes lakes med åben del til Den meksikanske Havbugt. Kilder |