Stikord | Beskrivelse |
---|---|
Søfartens Bibliotek | |
Selvejende institution, der betjener danske søfarende med biblioteksservice i form af udlån og bytning af bøger. The "Der var selvfølgelig også et Søfartens Bibliotek som i de fleste andre rederiers skibe, men desuden fandtes der også en særlig bogsamling sendt om bord af rederiet Lauritzen." [SØF6-7/2005 p.14 sp.5] "Søfartens Bibliotek, der blev stiftet i 1939 med det Formaal at skaffe alle danske Søfarende samme Adgang til Læsning som Befolkningen i Land, har i Regnskabsaaret udsendt 112 Skabe med ialt 5.606 Bøger, saaledes at der pr. 31. Marts 1941 ialt var udsendt 164 Skabe med tilsammen 9.210 Bøger til Handelsmarinen." [Medlemsblad for Dk. Styrmandsforening Sep/1941 p.122] Søfartens bibliotek betjener danske skibe med bøger og er samtidig fagbibliotek for søfartsrelaterede emner med en studiesamling på mere end 10.000 bind opstillet på Blegdamsvej 114. Biblioteket oprettedes 16. august 1939 med Knud Lauritzen som foregangsmand. Indtil 1989 var bibliotekets bopæl i Nyhavn. Finanseringen er gennem Styrelsen for Bibliotek og Medier med tilskud fra Tipsmidler og private. Leder fra 2001 Lars Faarup. [Navigatør 5/2003 p.24] "Studiessamlingen. Denne er oprettet i 1941 og er tilgængelig for alle interesserede. Samlingen omfatter litteratur om alle forhold vedrørende søfart (søret, skibsbygning, søfartshistorie, navigation, sømandskab etc.). Samlingen omfatter ca. 7.000 bd. - Bibliotekets samlede bogbestand var pr. 31. marts 1953 42.600." [10180 p.219] Ved Søfartens Biblioteks nedlæggelse i 2011 overgik studiesamlingen til Museet for Søfart, mens den udlånende virksomhed til skibene overgik til Handelsflådens Velfærdsråd. [JM] Kilder |