Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
barlesdåb
(-en, -): En rituel dåb af nye søfolk, når de første gang passerede Berlengaøerne ud for Portugals kyst. Oprindelig bestod skikken i, at nye folk måtte hønse, dvs. give penge til drikkevarer til de øvrige i mandskabet. Skikken kendes fra 1600-tallet, måske lidt før, og blev afløst i 1700-tallet af ækvatordåben. I stedet for at hønse kunne der være tale om spring fra rånokken, hvad der ikke kunne lade sig gøre under fart eller i dårligt vejr, hvorfor betaling i stedet for muligvis blev indført.

Skikken er omtalt i Niels Hartmanns Rejsen til Bantam fra Gyldendal 1982 og senere samt i J. P. Cortemünde Dagbog fra en Ostindiefart 1672-1675, Søhistoriske Skrifter V, 1953. Se næste stikord.
Henning Henningsen har i sin disputats, Crossing the Equator fra 1961 også omtalt skikken.

En engelsk oversættelse for hønse er vanskelig, da ordet naturligvis ikke bare kan oversættes med hønse-ord. Henningsen anvender selv paying a footing, p. 54ff, som er almindeligt engelsk for en ny mand til at gi' en omgang i arbejdssjakket.
[JM]  Kilder