Stikord | Beskrivelse |
---|---|
søforhør | |
(-et, -): Forhør afholdt under en retslig søforklaring, hvor de indkaldte aktører eller vidner forhøres om den hændelse, der ligger til grund for søforklaringen. Ofte skelnes der i tekster ikke mellem søforhør og søforklaring. "Der er afholdt to søforhør i Retten i Vejle, hvor der på det første, tirsdag den 13. juli, fremkom oplysninger om et muligt løst bovspryd..." [SØF30-31/2004 p.9 sp.4, ODS, Søloven, Lov om skibsbøger] Bemærk, at Gyldendals røde ordbøger (store som små, 2004 kontrol) giver søforhør som den retlige undersøgelse, og søforklaring som noget, der minder om en handelsmæssig protest fra skibsførers side. Derfor skal Gyldendals oversættelser anvendes med varsomhed. JM. I [ODS] er søforhør defineret således: "forhør som afholdes af søretten på det offentliges vegne i forbindelse med en søforklaring." [Neergaard, Aage, 1948: Lærebog i Søret, København, p.70] har følgende tekst om søforhør: "I visse tilfælde af alvorligere Karakter skal retten i Henhold til L. 12/4 1892 §§ 9-10 i Sammenhæng med Søforklaringen paa det offentlige Vegne ved Afholdelse af Søforhør søge at faa alle foreliggende Aarsager til Ulykken oplyst... Skibsføreren har Pligt til i første danske Havn at melde sig til Optagelse af Søforhør i følgende Tilfælde: Naar Skibet er forulykket eller forladt i Søen...." I [Bache, A.O., ed., 1954: Samling af danske søfartslove, København, p.415] er citeret fra Lov nr. 90, 11/4 1916, § 1018: " Med hensyn til søforhør har det sit forblivende ved de hidtil gældende regler." Dvs. de under søforklaring citerede fra Lov nr. 72, 12/4 1892, § 1. 1. 2. 3. [DSØ46ff] Kilder |