Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
sømil
(-en, -): Længdeenhed på 1852 meter fastsat på en international konference i IHO i Monaco i 1929 og med visse lande som undtagelse almindeligt brugt derefter som måleenheden for distancer til søs.
nautical mile // the international nautical mile.
Enheden brugt af UK indtil 1970 var 6076,1033 feet eller 1853,18 meter.
Længden af et bueminut målt langs en meridian på stedets bredde kaldes også for en sømil. Den er 6080 feet på 48° bredde, og længst ved polerne, 1.861,7 meter, og kortest ved ækvator, 1.842,9 meter. Den afhænger også af den benyttede ellipsoide. De her viste eksempler beror på den internationale spheroide, der har en ækvatorial radius på 6.378.388 meter og en polarradius på 6.356.912 meter samt en kompression på 1/297. Det engelske udtryk er for enheden:
Sea mile.
I land benyttes en mil i engelske lande, Statute mile, der er på 1760 yards el. 5280 feet el. 1690,3 meter. Statute milen på 5280 feet anvendes på De store Søer.
1 geografisk mil er 1/15 grad el. 4 nautiske mil = 7,42 km.
Den geografiske mil er længden af 1 bueminut målt langs ækvator. Dens længde afhænger af den jordklodeform, der anvendes.
Da både sømil og deraf afledede enheder har vekslet med tid og sted, er der oprettet en særlig artikel om gamle mål for sømil, league, kabellængde m.fl.
[MMV, MViD, NP350(I) p.IX]

sømil.
league.
[Röding]  Kilder