Stikord | Beskrivelse |
---|---|
barre | |
(-n, -r): 1. Landløs grund, der spærrer, helt el. delvis, et sejlløb; sandrevle; mudderbanke el. banke af skaller. Barrer kan være undervands el. delvis tørre og kan forandre sig pga. strømforholdene. "Da vi fandt, at Barren paa Grund af Tørken var to Fod for lav til at komme over, maatte vi vente 14 Dage til næste Højvande." [SØL p.62] "Der blev givet ordre til, at ingen af besætningen måtte være til vejrs i riggen, medens skibet løb over barren, og den ordre viste sig i sandhed at være nødvendig at påbyde. Skibet huggede tre gange i sandbunden med sådan en kraft, at masterne dirrede, som skulle det hele briste og styrte i dækket". [ID3497 p.36] 2. Barrer parallelle med kysten og overskyllet ved højvande kaldes: Dæmning eller sandbanke, som ligger foran indløbet til en havn. [Röding] 3. Havn, der kun tillader besejling ved et bestemt højvandsniveau: E. ON: bara = stang, pæl. [DMO, KOF, ODS, SAL, SØS p.17, TVER] Kilder |