Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
termometer
(-metret, -metre): Instrument til at måle temperatur med. Forskellige måle- og visningsindretninger findes. Fx kviksølvstermometer, kviksølvstermometer med kapillarrør og spiral, der ved stigende kviksølvstryk retter sig ud og forbundet med en skala kan vise temperaturen.
Elektriske termometre måler en ændring i elektrisk modstand som visse metaller er underkastet ved skiftende temperaturer. Temperaturen vises med et galvometers viser.
Et termoelektrisk pyrometer har et måleelement af to følerstænger af forskellige metaller. De er loddet sammen i enden. Ved opvarmning opstår der en spændingsforskel mellem de to følerstænger, og resultanten vises som en temperatur på et galvanometer.
thermometer.
[Håndbog for Maskinmestre 2. udg. 1940 p.669]

Tørt og vådt termometer anvendes i en slynge eller med en ventilatorblæser, der skaber en luftstrøm omkring termometrenes følsomme område, og kan benyttes til at finde dugpunktstemperatur og fugtighed med. Det våde instrument har følsomhedsområdet omgivet af en væge, der skal være vandsugende, og fordampningen herfra i luftstrømmen vil få det våde termometers temperatur til at ligge under det tørre termometers. Instrumentet kaldes da for et psykrometer.
psychrometer.
[NauM p.59]  Kilder