Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
tidskugle
(-n, -r): Signalkugle, der i visse havne blev brugt til at signalere sand middag eller middeltidsmiddag.
Nogle minutter før klokken 12 blev kuglen hejst på et kirketårn, et spir eller fra andet iøjnefaldende sted, hvor skibene kunne observere kuglen, når den udløstes ved det præcise klokkeslet.
Tidskugler blev afskaffet, da skibene generelt havde radio om bord, så de selv kunne kontrollere skibsurenes korretkhed ved radiosignaler for klokkeslet.
time ball.
[TAN3 p.51]

Tidssignal, der afgives ved at lade en kugle falde fra en hævet position på et bestemt tidspunkt. I København har der været afgivet tidssignaler fra 1772; de blev afgivet hver onsdag og lørdag fra Rundetårn, hvor et splitflag klokken 12 lokaltid blev strøget. Fra 14. april 1784 blev signalet afgivet efter middeltid.
Fra 6. juli 1868 en tidskugle på kirketårnet af Nikolaj Kirke taget i brug. Tidssignalet blev overført hertil ad telegrafisk vej fra Københavns Observatorium, der i 1861 var flyttet fra Rundetårn til Bastionen ved Botanisk Have. På det tidspunkt havde Nikolaj Kirkes tårn intet spir.
Fra 1. januar 1894 skiftedes tiden fra lokal middeltid til zonetid, der var 9 minutter og 41 sekunders foran den københavnske tid.
Fra den 16. marts 1909 blev signalet afgivet fra silopakhustes gavl i Frihavnen. Det vedblev det med til 31. marts 1941.
time ball.
[Frihavnsfunktionæren, januar 1955, p.21ff, artikel af Ole Kampmann]  Kilder